Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
31. maj 2008

Bilagsrod

Søren Mau, København

Nu må vi snart have afklaring i finansminister Lars Løkke Rasmussens bilagsrod. Denne sag skal ikke tysses hen og glemmes. Vi må kræve handling i denne sag! Offentligheden har krav på at vide, om vi trygt kan overlade vores skattekroner til vores finansminister. Løkke Rasmussen bliver nødt til at komme ud fra sit kontor og lægge kortene på bordet. Vi skal have en uvildig gennemgang af alle bilagene, og ministeren skal komme med en forklaring. Denne sag bliver ikke glemt, og kan ikke tysses hen! Vi bliver nødt til at kunne stole på Lars Løkke Rasmussen, hvis han fortsat skal sidde på finansministerposten!

Reformen oser!

Anne Brieghel-Müller, Jægerspris

Kære Thomas Porsager, du har skrevet en kanon kronik 27. maj om 'Gymnasiets skraldespandsårgang'! Og hvorfor synes jeg nu det? Er det fordi du, som også min foretrukne klummeskriver, har både Intermezzo's indsigt og skarpe tunge, men dog så kærlige sind (og så behøver man endda ikke at lede helt så længe efter det finitte verbum som hos Metz), eller er det simpelthen, fordi jeg har været lærer i gymnasiet i så mange år, at jeg sætter pris på, at nogen endelig forsvarer både sig selv og deres ildsjælslærere imod reformens urimeligheder?

Den hårde Bertel vil dog nok sige, at her kan vi sandelig se, at gymnasiereformen i hvert fald har lært eleverne både at tænke tværfagligt og skrive dansk... so what?

Overskriften her hentyder til en sangtekst i Sebastians Cyrano de Bergerac, som siger, at "han lugter roser, når jeg oser som en skraldespand". Cyrano havde en meget lang næse, hvor lang er Bertels? For reformen oser og han roser!

Opsparere

Sven Karlsen, Brøndby

Statsstøtte til pensionsselskaberne godt 51 år efter indførelsen af folkepensionen, foreslår de økonomiske vismænd (velfærdssamfundets svar på al Qaeda), at alle skal have en obligatorisk pensionsopsparing på minimum seks pct.. De foreslår naturligvis ikke, at indkomstskatten bare hæves, så man kan forbedre den udhulede folkepension, for er man 'økonomisk vismand', går man kun ind for pension, ikke solidarisk omfordelingspolitik.

Det sidste er nu ikke helt rigtigt. En del samfundskroner bliver f.eks. omfordelt ved, at Staten skal betale to tredjedele af førtidspensionisternes pensionsopsparing, så der bliver råd til pensionsselskabernes gebyrer og afgifter. Skidt så med at en stor del af førtidspensionisterne - med gennemsnitslevealder på cirka 50 år - skal båndlægge noget af deres fyrstelige rådighedsbeløb uden nogensinde at få glæde af pengene, bare vismændenes venner i pensionsselskaberne får deres velfortjente skålpund kød.

Det mest fornærmende er dog at foreslå, at arbejdsgiveren skal betale nogle procent af de ansattes pensionsopsparing ... hvilken lønmodtager er så dum at tro at virksomhederne dækker den udgift af egen lomme, uden at det får indflydelse på lønnen?

Skal vi ikke også have en obligatorisk, privat sygeforsikring, så vores adgang til sundhedsydelser også kan stå i passende forhold til vores indtægt?!

Social ulighed ses i sundheden

Simon Kollerup, næstfmd. Frit Forum Kbh

Mere end nogensinde i velfærdsstatens tidsalder afspejles social ulighed i danskernes sundhed. Fra den tiltrådte, har VK-regeringen forsømt at forebygge sundhed i befolkningen for dem, der ikke har ressourcerne og overskuddet til at prioritere en sund livsstil. Regeringen har blandt andet sænket afgifterne på smøger og sprut og har været negativt indstillet overfor forslag om skolemadsordninger. Den manglende indsats på området har ført til, at sociale skel i dag afspejler sig tydeligt i levealder og helbred.

Med de private sundhedsforsikringer og begunstigelsen af privathospitalerne forstærkes denne uvikling - nu også i sundhedssystemet. De i forvejen velbjærgede ledere og privatansatte får billigere private sundhedsforsikringer og kommer derfor i en række sammenhænge foran i køen i sundhedssystemet. Det er ikke rimeligt overfor de svageste i vores samfund og underbygger en udvikling, der deler landet i to klasser.

Guddommen Laudrup

Gorm Bloch, Kbh. K

Laudrup til Barcelona? Laudrup til Chelsea? Laudrup til Benfica? Laudrup til Galatasaray, Valencia, Sevilla eller Espanyol? Laudrup til Horsens?

Det begynder unægtelig at minde om Robinson Ekspeditionen. Eller stoleleg i folkeskolen, med knapt så happy end for Sir Michael Laudrup. Selv er han tavs. Diplomatisk, nærmest stoisk tavs. Som altid. Samtidig tumler Agent Tutumlu tumultarisk derudad, som en eksalteret cirkusdirektør i Cirkus Spin. Men legen er måske nok ved at være lidt over kl. sjovt? Dag for dag bliver stolene færre, og realiteten presser sig på. Noget er galt, noget er helt forkert.

Og hvor er medierne i alt dette? Kører de på agurketid, kysser de guddommens fødder eller splintrer de billederne af samme guddom? Hvor meget er fiktion, og hvor meget kan kildekritisk dokumenteres? Er vi ligeglade, blinde, forblændede eller bare så fuldstændigt medialiserede, at vi ved det er fake, men alligevel æder det råt? Hvad siger og tænker Lau-drup selv om alt dette? Do we even care? Han er jo 'Vores Gud', 'vores Laudrup'. Kom, jeg giver en pølse på Horsens Stadion!

Botilbuds-reform behøves

Kirsten Nissen, Social-pædagogernes forbundsfmd.

En milliard. Så meget nedjusterer regeringen løftet om økonomisk saltvandsindsprøjtning til byggeri og renovering af offentlige bygninger. Det er et løftebrud, der kan mærkes på handicapområdet, som i forvejen er blevet udsultet i denne regeringsperiode.

Handicapområdet er præget af en boligmasse, der ikke bare er mangelfuld men også utidssvarende. Rammerne afspejler tidlige tiders anderledes syn på handicappede, som en gruppe, man bedst kunne yde omsorg for, hvis de blev stuvet sammen i store bygninger.

Det er 30 år siden, vi nedlagde særforsorgen og decentraliserede de store statslige totalinstitutioner. Det er ti år siden, vi afskaffede institutionsbegrebet i dansk lovgivning. Og for et år siden underskrev vi FN's internationale handicapkonvention, der blandt andet betyder, at vi vil anerkende handicappede borgeres rettigheder. Men den udvikling er ikke afspejlet i de fysiske rammer. For som det ser ud nu, er beboere på mange af landets botilbud ikke sikret basale rettigheder som for eksempel egen indgangsdør. Eget toilet og bad.

Kan vi være det bekendt? Nej, vi skal, som de har gjort i Norge, sætte gang i en omfattende botilbudsreform. Kommunerne må gennemføre en kritisk gennemgang af deres botilbud, og udarbejde en plan for modernisering af eksisterende boliger ligesom de skal udvikle en vifte af boliger integreret i de øvrige boligområder.

Og så må regeringen stå ved sine løfter, så vi få rettet op på et trængt område og sikre, at handicappede har et værdigt liv i egen bolig.

Myten om Columbia

Christine Lundgaard, København V

Lohmann skriver 28. maj om guerillalederen Marulandas død i Colombia. Marulanda er omspundet af mange myter, men artiklen er mere underholdende end oplysende. Desværre, for den USA-støttede krig i Colombia er nøglen til at forstå, hvorfor store dele af Latinamerika vender USA ryggen disse år.

Lohmann beskriver en rådvild colombiansk regering der i 80'erne så til, mens 5.000 venstrefløjspolitikere blev myrdet af dødspatruljer. Fakta er, at regeringen var direkte medskyldig i dette blodbad, ligesom Uribes regering i dag kører en paramilitær strategi for at udrydde oppositionen og de sociale bevægelser. Ifølge Amnesty og FN er Uribes regering tæt knyttet til de dødspatruljer, der begår 80 pct. af alle overgreb i landet, primært mod fagforeningsfolk, politikere, studerende og bønder. Senest er den socialdemokratiske leder Córdoba, den konservative ex-præsidentkandidat Leyva og uafhængige journalister beskyldt for terrorstøtte, fordi de åbent arbejder for en fredsproces.

Det er en vildfarelse at tro, at Colombias blodige borgerkrig kan løses, blot ved at guerillaen skifter strategi. Som redaktøren Pascual Serrano konstaterer: "Så længe fagforeningsfolk og bønder bliver guerillasoldater for at gøre sig håb om at nå pensionsalderen, så længe bliver der ikke fred i Colombia."

Det internationale samfund og Danmark må lægge pres på USA for at stoppe støtten til Colombias terrorstyre.

Rettelse

I sidste uge blev navnene forbyttet på afsenderne af to læserbreve, der begge handlede om starthjælpen og det personlige ansvar. Niels Holmer Johansen og Niels Christensen, Højbjerg havde skrevet de to indlæg, der var blevet forbyttet. Vi beklager mange gange. Niels Holmer Johansens pointe var udelukkende spørgsmålet om, hvordan man kan forsvare at sætte otte børn i verden, når man ikke har råd til at opfostre dem ordentligt. Red

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her