Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
30. maj 2008

Fristedet Dk

Bodil Cermak E. Nielsen, Tåstrup

To iranske forfulgte skribenter søgte i år 2000 asyl i henholdsvis Norge og Danmark.Den ene skribent,der søgte til Norge, fik ophold under friby-ordningen (jfr. artikel i Information den 14. maj:'Reddet fra censur, tortur og fængsel'.) Den anden forfulgte skribent søgte også om asyl i år 2000, men i Danmark med afslag på afslag på asyl, skønt hendes lidelseshistorie er næsten identisk med den nu norsk-iranske forfatterinde Soudabehs.

Kulturminister Brian Mikkelsen skrev den 11. maj en kronik i Politiken, 'Fribyer til forfulgte forfattere'.Pæne, velmenende ord. Men hvornår bliver Danmark fristed for kritske skribenter?

Foreløbig sidder adskillige i de danske flygtningecentre og venter år efter år på retfærdighed.

Microsofts paradoks

Martin Gerup, Roskilde

Jeg skriver musik. Jeg er det, man i en snæver vending kunne kalde kunstner. Microsoft behøver ikke spørge, om jeg har lyst til at høre min musik i WMA-formatet. Det ville være ligegyldigt, om jeg havde en kvalitativ/kunstnerisk grund til at forbyde dem at omkomprimere det, jeg har lavet. Endnu mere ligegyldigt om jeg havde gjort mig nogle kulturpolitiske overvejelser og var nået frem til, at min musik kun skulle udkomme i ogg-formatet og på en lille usbkey med en rød sløjfe om.

Men hvis jeg vil lave en musikafspiller og lægge den ud på nettet, skal jeg spørge Microsoft om lov til at implementere deres afspilningsformat. Og det ville jeg få nej til. WMA må spille alt og alle, men alt og alle må ikke tage formatet med sig over i en anden medieafspiller.

NA og euroen

Lasse Rune Hansen, Frb.

Ny Alliances nye holdning til euroen må siges at komme som lidt af en overraskelse. Der kan ikke have været ret mange danskere, som havde forudset, at Danmarks super europæiske parti skulle gå hen og afvise dansk deltagelse i euroen med den begrundelse, at valutaen er for svag.

Én ting er, at et super europæisk parti kan gå ind for opretholdelsen af undtagelser, som både svækker dansk troværdighed og vores grad af indflydelse i EU - det er såmænd absurd nok i sig selv. En anden ting er at begrunde dette med, at euroen er for svag. Hvordan NA er nået til netop denne konklusion, er ganske simpelt over min forstand.

Det er for det første indiskutabelt, at euroen er en stærk valuta! Alene det, at en del OPEC-lande så småt er begyndt at overveje at fastsætte prisen på olie i euro frem for dollars, vidner klart om dette. Dertil kan man så lægge relativ lav inflation osv. For det andet kan det i spørgsmålet om, hvorvidt DK skal deltage i euroen eller ej, være fuldstændigt ligegyldigt om euroen er stærk eller svag. Kronen er jo låst fast til euroen, så hvis euroen svækkes, vil kronen blive svækket i nøjagtig samme grad. Valutaens styrke kan derfor ikke bruges som argument mod (og for den sags skyld heller ikke for) dansk deltagelse i euroen.

EU ulovligt i Kosovo?

Henrik Ræder Clausen, Brabrand

Det kan synes obskurt, men perspektiverne er store. EU diskuterede mandag på et udenrigsministermøde, hvordan man skal fortsætte missionen i Kosovo. Der er naturligvis betydelige praktiske problemer med at sende 2.000 politifolk og dommere til området. Men i en større sammenhæng er det vel mest et spørgsmål om at bruge tilstrækkeligt mange penge på det, og det kan naturligvis klares. Mere sprængfarligt er spørgsmålet, om missionen overhovedet er lovlig. Der er ikke noget mandat for missionen fra FN's Sikkerhedsråd, og Serbien, støttet af Rusland, fastholder systematisk, at missionen er et brud på FN-resolution 1241 og på international lov i det hele taget, ligesom korruptionsanklagerne mod Ahtissari, der skabte planen for Kosovos løsrivelse, aldrig blev undersøgt.

Det er også bemærkelsesværdigt, at EU, der egentlig bare er et samarbejde mellem europæiske lande, nu tager beslutninger om grænsedragninger mellem andre uafhængige stater, hvad der er dybt problematisk under international lov. Vi så et tilsvarende problem for et par år siden, da EU 'gav' uafhængighed til lilleputstaten Montenegro ved en folkeafstemning, der både i grundlag og i udførelse var dybt problematisk. Nok er EU vokset til en stor og magtfuld organisation, der med glæde viser sin vilje og evne til magt ude i verden. Men med stor magt følger også stort ansvar, og skal vi bevare tilliden til EU er det nødvendigt, at organisationen fungerer efter demokratiske principper og klart respekterer international lov.

Kære H. Sander

Rasmus Willig, Formand for Dansk Sociologforening

Det glæder mig, at regeringen tilsyneladende har afsat flere midler til forskning de kommende år. Jeg har imidlertid svært ved at se, hvordan den sociologiske (og den øvrige samfundsvidenskabelige og humanistiske forskning) tilgodeses af Danmarks Grundforskningsfond.

Jeg kan læse - med udgangspunkt i visionen for fonden - at det er 'fondens mål at støtte banebrydende grundforskning inden for alle områder af dansk forskning'.

Det er dog svært at se, at fonden tidligere har støttet banebrydende forskning inden for 'alle områder'. Ser man på de forskningscentre, der har opnået støtte, er det meget få med samfundsvidenskabelig eller humanistisk baggrund, der har opnået de attraktive grundforskningsmidler.

Jeg skal desværre ikke kunne sige, om mit eget fag, sociologien, har været en flittig ansøger. Hvis ikke, ville det måske være en del af forklaringen på, hvorfor så få inden for det samfundsvidenskabelige forskningsområde har opnået støtte. Jeg kan dog meddele, at flere fra de sociologiske miljøer har afholdt sig fra at søge, eftersom de mener, at deres ansøgninger alligevel ikke vil opnå støtte. De er af den opfattelse, at Grundforskningsfondens sammensætning (hovedsageligt naturvidenskabelige fagpersoner) og tidligere tilsagn om støtte taler for, at der sjældent gives penge til samfundsvidenskabelige eller humanistiske forskningscentre, og derfor undlader de helt at ansøge.

På den baggrund vil jeg gerne spørge ministeren, hvordan han har tænkt sig at sikre, at Danmarks Grundforskningsfond i fremtiden lever op til målsætningen om at 'støtte banebrydende forskning inden for alle områder af dansk forskning'.

Information og dokumentar

Tue Steen Müller, filmkommentaren.dk, Kbh.K

Der var engang, hvor Information var førende, når det gjaldt reportage og anmeldelse af dokumentarfilm og - tv. Det var da Erik Thygesen skrev i avisen. Han blev afløst af Lars Movin, der altid behandler stoffet engageret og kompetent, men som nu optræder sjældent i spalterne. Han ved, hvad film er, hvad man desværre ikke kan sige om Anita Brask Rasmussen, der slagtede filmen om 'Roskilde', som blev anmeldt som var det en bog.

Nu har vi så den redaktionelle fadæse med Mads Brügger og Nikolaj Thomassen, der på trods af inhabilitet får lov til at gøre det af med Forførerens fald på dagen, hvor den har premiere. De to journalister dokumenterer i deres artikel, at de ikke forstår eller vil acceptere, at en dokumentarfilm kan forholde sig til en person (Peter Linck) ud fra en fascineret holdning og iscenesætte hans liv ud fra hans egne ord. Det er ukritisk, mener de og opdager ikke, at der er arbejdet filmisk med stoffet (kameravinkler, lys, lyd, klip). På en måde så publikum kan danne sig sit eget billede ud fra den visuelle fortolkning, som filmen indeholder.

EL's snik-snak

Helge Sander, Videnskabsminister (V)

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen påstår i Information, at regeringen erkender, at der er problemer med brugerbetaling på uddannelserne i Danmark, fordi regeringspartierne har tilsluttet sig en beretning imod brugerbetaling i Folketingets Videnskabsudvalg.

Snik-snak. Lovgivningen er klar, og tilslutningen til beretningen er jo udtryk for den indlysende kendsgerning, at Folketingets partier er enige om, at de ordinære videregående uddannelser fortsat skal være gratis.

Vi ønsker også, at universiteterne skal deltage aktivt i internationalisering og udveksling, men at det ikke må ske på bekostning af den gratis adgang til de ordinære uddannelser.

Og Erasmus Mundus-sagen er ikke - som Johanne Schmidt-Nielsen påstår det - et eksempel på utilstrækkelig lovgivning, men netop et bevis på, at vi sikrer os, at universiteterne overholder universitetsloven og gratisprincippet.

Enhedslisten forsøger altså ihærdigt at fremmane et grundløst skræmmebillede af en VK-regering, der vil smugle brugerbetaling for de ordinære universitetsuddannelser ind i ly af tusmørket.

Det sker mod bedre vidende. Og det bliver ikke mere rigtigt af at blive gentaget.

DF's følelser

Pia Rantzau Ala, Snekkerste

Hvordan kan det være kommet så vidt, at det er Pia Kjærsgårds/DF's følelser, der dikterer dansk lovgivning?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer