Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
16. maj 2008

Min ustyrlige libido

Elise Patricia Rasmussen, Kultur- Ret- og Etikordfører for Radikal Ungdom

Uwe Max Jensen påstår i et læserbrev den 5. maj, at mit indlæg for polygami skyldes personlige seksuelle hensigter frem for en egentlig omtanke for den irakiske tolk og hans to koner, eller andre der skulle ønske at leve polygamt.

Hvilket scenarie, hvis Uwe Max Jensen havde ret. Så ville alle mine politiske forslag bunde i min egen ustyrlige libido, ja, som den unge blondine jeg er, ville intet andet være muligt. Alt hvad jeg ville udføre her i livet, ville jeg gøre med det ene formål, at indfange flere mænd til mit harem, så jeg kunne få tilfredsstillet mine seksuelle fantasier.

Jeg må dog skuffe Uwe Max Jensen. Min libido er ganske normal, og til ærgrelse for landets ungkarle, er mit erklærede livsmål hverken at erhverve mig mit eget harem, eller blande politik med sex. Derimod tænker jeg på andre end mig selv og mine egne, og selvom det åbenbart kan overraske, kan politiske forslag sagtens bunde i oprigtig omtanke for samfundets minoriteter.

Fri os for Andersen

Henning Tjørnehøj, Birkerød

Hver gang den fhv. KU'er, samfundsforsker Johs. Andersen fra Aalborg udtaler sig i pressen går jeg som regel hurtigt videre uden at læse hans 'analyser'. Han er efter mit skøn et af de største tågehorn i branchen, men ikke desto mindre en uhyre benyttet kommentator i alle medier - skrevne som elektroniske.

Da Ny Alliance trådte frem på scenen i maj sidste år blev R reduceret fra otte til fire pct., men siden valget har NA som bekendt befundet sig under spærregrænsen. Vælgerne er imidlertid ikke vendt tilbage til R - viste endnu en meningsmåling den 9.maj i Børsen. Det forklarede Johs. Andersen med en henvisning til, at R "næsten har haft de mest venstreorienterede holdninger i forhold til udlændinge og integration, hvor de klart overhalede SF i hvert fald i udtryk. Men nu har SF hentet mange af de stemmer tilbage""- efter, at Villy Søvndal har overhalet Pia K "i hvert fald i udtryk" for nu at bruge Andersens eget 'udtryk'. Den tilføjelse gjorde han imidlertid ikke, skønt det dog ellers er ganske tankevækkende, at SF skulle hente stemmer fra R, på et tidspunkt, hvor SF har lagt sig til højre i udlændingespørgsmålet. Ved det seneste valg blev R som bekendt halveret, og siden har der været tale om yderligere tilbagegang, hvad der interessant nok ikke har påkaldt sig nær den samme medie-interesse, som S' tilbagegang på 0,4.pct.point. S er nu ved at gendvinde det tabte. Partiet står - i den undersøgelse, som Johs. Andersen kommenterede i Børsen - til 23 pct. af stemmerne, mens SF fortsætter tilbagegangen efter at have nærmet sig S' stemmetal. Kunne man mon forestille sig, at nogle af R's fhv. vælgere er gået til S? Tilsyneladende ikke - hvis man er Johs. Andersen.

Øremærkede professorater

Tage Bild, Institut for Statskundskab, Kbh. Universitet

Jeg har været bortrejst nogen tid og har derfor først nu læst Information den 7. maj. Her antydes det, at ideen til de to omdiskuterede professoransættelser på FAOS kan være kommet fra fakultetet. Som dekan på det pågældende tidspunkt kan jeg klart afvise den udlægning. Personligt brød jeg mig ikke om at fravige universitetets normale procedure med åbne opslag og ansættelse af de mest kvalificerede ansøgere. Men det kunne i sagens natur ikke lade sig gøre i dette tilfælde, hvor bevillingen var øremærket til bestemte personer, og sådan som ansættelsesreglerne er udformet, blev den normale procedure sat ud af kraft.

Principielt mener jeg, at den form for ansættelser bør begrænses mest muligt. Det bør ikke være eksterne bevillingsgivere, der skal bestemme hvilke af universitetets mange professorkompetente lektorer, der skal forfremmes til professorer. Det sunde princip må stadig være åben konkurrence gennem internationale opslag. Og generelt burde eksterne bevillingsgivere have tillid til, at universiteterne selv kan finde frem til de mest kompetente forskere på det felt, der ønskes undersøgt.

Undskyldning modtaget

Bo Asmus Kjeldgaard, SF-borgmester, Kbh.

I forbindelse med Informations dækning af valgkampen i SF København, undskylder Camilla Burgwald i Inf. den 9. maj for, at hun som Baastrup-støtte har et medansvar for, at min modkandidat har fået gennemtrumfet en ekstraudsendelse til medlemmerne længe efter den officielle udsendelse af stemmemateriale. Undskyldningen er hermed modtaget. Jeg havde set frem til at få afprøvet mandatet med en rask dyst om politik. Om trafik, miljø og folkeskolen og kampen mod fattigdom. Men min modkandidat og hendes lejr har ikke på noget tidspunkt forsøgt at lancere konkrete politiske visioner. Og det var der måske i virkeligheden mere grund til at beklage, Camilla Burgwald.

Israel-leder var en brøler

Steen Flemming Jørgensen, København

Meget sjældent har jeg været så uenig med Information som lederen den 14. maj om 'Slyngelstaten på 60 år'.

Lederskribenten (e.), der jo tegner Informations holdning, må jo i den grad være besat af en eller anden Israelforbi, det kan ikke være rigtigt, at Information har samme holdning. Nedsættende beskidte beskyldninger af Israel og forherligelse af de arabiske stater. Nedgørelse af jøder og forherligelse af muslimer

Så glemmer vi alle, at det eneste demokrati i det område er Israel. At de arabiske stater alle som en er diktaturer med religiøse formørkelse om rettesnor.

Hvad er der sket på Information? Hvor er jeres kritiske holdning til den, hvor er jeres overblik? Er Information fra dags dato blevet et talerør for mørkemænd og religiøse fanatikere bare de råber Allah fem gange om dagen? Kom igen Information den 14. maj må have været en kæmpe brøler for jeres lederskribent.

Modellen?

Hans Winkel, Middelfart

Der er noget galt med den 'danske arbejdsmarkedsmodel'. Den er udelukkende bygget til den private sektor. I strejkesituationen sikrer lønmodtagerne indkomsten gennem deres fagforenings opsparede midler, og arbejdsgiveren sikre deres nettoindtjening gennem deres fagforening. Strejke og lockout våbnene er effektive.

Men hvem er arbejdsgiveren i den offentlige sektor?

Det kan ikke være 'en regering', som i sagens natur repræsenterer begge parter. Det kan ikke være regionerne, som kun har deres eksistensberettigelse som serviceorgan for samtlige borgere. Men i praksis fungerer de offentlige embedsmænd/ministre jo som arbejdsgivere, og rollen er let, da de økonomiske konsekvenser er nul. Uanset hvor meget lønmodtagerne strejker, vælter pengene ind i stats- og kommunekasserne. Kampen føres altså ikke på lige vilkår og et regeringsindgreb kan kun tolkes som 'en voldtægt' af vort demokrati og højt besungne parlamentarisme.

I mellemtiden bliver finansministerens smil større og større jo længere strejken varer.

Hurra for Lønsted

Kirsten Poulsen, Risskov

Hurra! Så var der igen en musik-artikel af Valdemar Lønsted, denne gang Figaro-anmeldelser i weekendens Information 10-11.maj.

Hold fast i ham, og giv ham gerne mere spalteplads. Oh, ønskedrøm: en ugentlig side. Han er vidende og velskrivende og vil lige være manden, avisen har brug for, så den klassiske musik igen kan få den plads i avisen som den engang havde og som den (og vi) har brug for

Anlægsstop og CO2-udslip

Søren Skibstrup Eriksen, formand for Ingeniør-foreningens styregruppe for miljø, energi og klima

Jeg bliver rigtig glad, når jeg læser om kommuner i Danmark, som vil renovere skoler og plejehjem med henblik på at spare på energien og dermed nedsætte det CO2-udslip, vi alle sammen taler så meget om. Dermed slår man nemlig to fluer det berømte ene smæk: Man får både gennemført en tiltrængt renovering, som brugerne sikkert vil værdsætte - og samtidig gør man noget konkret ved det, som bl.a. regeringen siger, vi alle sammen skal gøre noget ved: nemlig miljøet.

På den baggrund virker det fuldkommen grotesk, at regeringen med forårets finanslovsaftale lægger op til at straffe kommunerne økonomisk, hvis de overskrider anlægsbudgetterne for 2009. Den indsats, Danmark skal gøre for at mindske CO2 udledningen er en ekstraordinær indsats. Derfor skal der naturligvis også ekstraordinære økonomiske rammer til, for de flotte visioner kan få ben at gå på. Og derfor bør politikerne som minimum fritage energibesparende projekter fra anlægsstoppet. Ingeniørforeningen har med sin Energiplan 2030 vist, at energibesparende foranstaltninger rent samfundsøkonomisk er den bedste investering, man kan gøre for at reducere CO2 udledningen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her