Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
8. maj 2008

Knud W. og Wivel

Niels I. Meyer, Hørsholm

David Rehling inkluderer i sin anmeldelse (6. maj) af en ny bog om Louisiana og Knud W. Jensen en længere omtale af det dramatiske brud mellem Knud W. og Ole Wivel i 1982/83. Desværre er informationerne om denne sag i artiklen ikke korrekte.

Knud W. fyrede ikke Wivel som direktør for Gyldendal i 1982, som Rehling skriver, bl.a. fordi Wivel ikke var direktør på det tidspunkt, men medlem af bestyrelsen. Wivel gik først ud af bestyrelsen i januar 1984 efter en langvarig og heftig personlig strid med Knud W. om direktionens fremtidige struktur og sammensætning.

Jeg var selv medlem af Gyldendals bestyrelse fra 1971 til 1991 og blev derfor tæt involveret i de dramatiske stridigheder mellem Knud W. og Wivel, der bl.a. fik det triste resultat, at et livslangt venskab gik over styr, og at arbejdsmiljøet på Gyldendal led skade i en længere årrække. Det kan man læse mere om i mine erindringer med titlen Fra højre mod venstre fra 2004.

Outze 'unplugged'

Erik Svarre, Hillerød

To gamle venstrefløjs- og Informations-koryfæer Alex Frank Larsen og Ole Lange vil nu udødeliggøre den journalistiske faderfigur, som de i sin tid revolterede og gjorde oprør imod på Information. Den tidligere chefredaktør på avisen, nåh, nej, redaktør - for Børge Outze var ikke gjort af en ny tids titel-simili - skal nu kanoniseres forstås det af en reportage i avisen. Helt i den rette tidsånd med kanoner for dit og dat

Hvis Outze var typen, der vendte sig i sin grav, ville han sikkert gøre det. Men som eminent journalistisk rapportør af mennneskelig dårskab, venskab, fjendskab og andre skabagtigheder vil han sikkert bare smile huldsaligt i det hinsides.

Gården i St. Kongensgade 40 i København har for enhver besøgende med lidt journalistisk historiefornemmelse en særlig aura som følge af - ja, Outzes person. Med sikker fornemmelse for reklamens nye veje i bogpromoveringen udnytter Frank Larsen og Ole Lange denne aura med en 'photoopportunity' til fremme - af dem selv.

Børge Outze var en stor journalist. Men han var en person, der levede ved sine ord, ikke ved sine heroiske gerninger, som han bestemt heller ikke personligt gjorde en stor affære ud af. Derfor er den bedste vej ind i hele hans livsværk også de tre bøger, der posthumt blev udgivet med hans mange artikler. Her får personen liv - uden så mange falbelader og uden-omsværker. Outze unplugged!

De opblødte røde

Martin Ullerup, fmd. Europæisk Ungdom Kbh. og Peter Lemmich, tidl. Landsfmd. Europæisk Ungdom.

1. maj for fire år siden spyttede de af os. Den 1. maj i 2008 meldte de sig ind i foreningen. Hvor Europæisk Ungdoms blotte tilstedeværelse i Fælledparken vækkede alt fra irritation til vrede for bare fire år siden, gav dette år ligefrem nye medlemmer og en masse gode diskussioner. Selv det blå EU-flag fik lov til at blafre fredeligt side om side med foreninger, der har brugt de sidste 20 år på at være lodret imod alt, der har med jakkesæt at gøre!

Noget tyder på, at Unionen, trods dens åbenlyse fejl og mangler, er blevet accepteret af store dele af venstre-fløjen, og i særdeleshed de unge. Både som et væsentligt politisk samarbejde, det ikke længere giver mening, at ville nedlægge. Men også som et middel til at kæmpe for de værdier, der efterhånden har vokset sig selvfølgelige i den danske muld.

I en globaliseret verden giver det ikke længere mening at snakke om vigtige emner som eksempelvis kriminalitet, vækst, miljø eller klima udelukkende i en dansk kontekst. Selv ydrefløjene i dansk politik synes at have accepteret den enestående mulighed, som et supranationalt europæisk fælleskab giver for samarbejde på vigtige politik-områder.

Det gælder også, når der 1. maj bliver talt så meget om solidaritet. EU er på mange måder et solidarisk projekt - bare i en lidt anden forståelse, end den venstrefløjen herhjemme har haft de sidste hundrede år. Når man på europæisk plan taler om solidaritet, er det nemlig i lige så høj grad i forhold til andre kulturer, lande, mangfoldighed, køn etc. Og her bliver der, på europæisk plan, ihærdigt forsøgt ikke at diskriminere - at være solidariske.

Alle EU-borgere står over for de samme udfordringer, som vi gør i Danmark, og derfor er det i samarbejdet omkring et europæisk-defineret solidaritetsbegreb, at venstrefløjen og symbolikken 1. maj har sin fremtid.

Indtil dét bliver aktuelt, er det nu - som pro-europæisk, tværpolitisk ungdomsorganisation - bare utrolig rart, ikke at blive spyttet på!

Løkkes snabel

Allan Hilton Andersen, København V

Ifølge aviserne skal Karen Jespersen nu vurdere, om Lars Løkke har haft sin private snabel nede i skatteborgernes lommer.

Man må formode, at tv-stationerne straks indkalder Ralf Pittelkow som politisk ekspertkommentator.

Her kan han så - som forleden og skandaløst i Deadline - kommentere fruens resorthåndtering.

Spidskandidat

Ninna Thomsen og Camilla Burgwald, hhv. gruppefmd. og pol. ordfører for SF i Kbh.

SF står til massiv fremgang og forhåbentlig to borgmesterposter i København ved næste kommunalvalg. Det bliver en tung byrde at skulle indfri SF's potentiale i København i de kommende år, særligt i med- og modspil med den siddende overborgmester.

Derfor kunne fornyelsen i spidsen af SF i Kbh., som der er behov for, ikke komme fra det 'vækstlag', som vi selv er en del af, denne gang. Men får vi to borgmesterposter i København ved næste kommunalvalg skal nr. 2 post naturligvis gå til et nyt ansigt og ikke en af dem, der har været i spillet i mange år. Derfor er det helt rigtigt af Anne Baastrup at ville være spidskandidat eller ingenting.

Ti ton mindre?

Michael Edinger, Lyngby

Rolf Czeskleba-Dupont oplyser 5. maj, at fyring med biomasse som træ og halm øger CO2-udslippet per varmeenhed i sammenligning med olie og naturgas. Men når der er tale om restprodukter fra skov- eller landbrug, gør det ingen forskel i CO2-regnskabet. Mit udgangspunkt er, at træ vokser, indtil det dør af sig selv eller fældes. Solskin plus CO2 fra luften danner kulstof i træets celler, der siden nedbrydes til CO2 og varme, når træet forgår. Min pointe er: Når først er fældet, frigør træet sit oplagrede kulstof som CO2, uanset om vi bruger det til noget eller ej. At udnytte varmepotentialet fra restproduktet er derfor en CO2-neutral gevinst.

Skovning og udtynding efterlader rester som grene, rødder, knudrede dele osv. der enten formulder i skovbunden, eller kan anvendes som brænde. Forædling og brug af gavntræ efterlader restprodukter som splintved, bark, flis og spåner, der også kan producere varme/energi under udledning af CO2 i samme mængde, som var det forblevet i skovbunden. CO2 udslippet gennem skorstenen er højere per varmeenhed sammenlignet med fossilgas, men når træet/biomassen derved fortrænger den tilsvarende mængde fossil energi, skabes en netto reduktion af CO2 udslip, fordi træets CO2 fra nedbrydning i naturen jo elimineres. At samle det op, lufttørre det og bruge det til opvarmning må altså stadig være en CO2 reduktion til gavn for klimaet, udover at det også giver nyttig motion, frisk luft og en beskeden økonomisk gevinst, både privat - og samfundsøkonomisk. Eller tager jeg - og cirka en million andre - mon fejl?

Ud med kirken

Kjeld Madsen, Århus C

Når Henrik Dam Kristensen er så forhippet på at få fjernet religionen fra det såkaldte offentlige rum, synes jeg, at det ville være en god idé, hvis han begyndte helt fra begyndelsen og arbejdede for at få skrevet Folkekirken helt ud af den danske grundlov.

Måske kunne han samtidig rette opmærsomheden på den fortrinsstilling, som kristendommen i dansk folkekirke-regi nyder, ved hver evig eneste søndag året rundt plus ved diverse kristenreligiøse højtider at få deres gudtjenester direkte transmiteret i Danmarks Radio samtidigt med, at DR1 oven i hatten hver mandag i programmet 'Folk og Kirke' velvilligt holder mikrofon for samme delvist statsfinansierede kirke.

Pensionsmyte

Flemming Sørensen, Roskilde

Myter, lige meget hvor små de er, er svære at slå i jorden. En af myterne om den danske folkepension er, at alle - rig eller fattig - får folkepension i Danmark. Senest dukker myten op igen i artiklen om 'Borgerlige bejler til Tysklands pensionister' fra 29. april om tyske pensionsforhold, hvor der i anden spalte skrives, at "grundbeløbet er uafhængigt af ens indtægt".

Alle kan selvfølgelig søge den danske folkepension, men derfor er det ikke sikkert, at der er noget at komme efter! Realiteten er, at grundbeløbet aftrappes efter ens arbejdsindtægt. Ved en arbejdsindtægt nedsættes grundbeløbet, når indtægten overstiger et fradragsbeløb på 259.700 kr. pr. år. Ved en arbejdsindtægt på 463.500 kr. pr. år bortfalder grundbeløbet helt. Satserne er fra 1. januar i år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu