Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
28. maj 2008

Fejlagtig kritik

Kirsten Meier, souschef, Studie-kontoret i Udlændingeservice

Information bringer en artikel 26. maj under overskriften 'Mangler I ikke arbejdskraft eller hvad?'. Den handler om den studerende Flavia Oregon fra Peru, som angiveligt ikke må blive i Danmark for at arbejde, når hun til sommer afslutter sine studier på Aalborg Universitet. Kvinden oplyser, at hun er blevet tilbudt et fast arbejde, men skal udrejse på grund af krav fra Udlændingeservice.

Udlændingeservice er ikke blevet kontaktet i forbindelse med artiklen, men jeg kan oplyse, at det står enhver udlænding med lovligt ophold i Danmark frit for at søge om et andet opholdsgrundlag.

Når man får en studietilladelse, er den i sagens natur tidsbegrænset, og det betyder, at man skal udrejse, når studiet er afsluttet - medmindre man ønsker en anden form for ophold. Intet forhindrer en udenlandsk studerende i at søge fra en studie- til f.eks en arbejdstilladelse, sådan som artiklen giver indtryk af. Det kræver blot, at man indgiver en ansøgning om arbejdstilladelse.

Et stort antal udenlandske studerende søger hvert år job eller får seks måneders jobsøgningsophold efter endt uddannelse, og Udlændingeservice arbejder målrettet med at servicere disse studerende. Og vi arbejder generelt benhårdt på at understøtte og smidiggøre importen af udenlandsk arbejdskraft til dansk erhvervsliv.

Udlændingeservice vil tage kontakt til Flavia for at orientere om mulighederne for hendes videre ophold.

SVAR: Ud fra de af Udlændingeservice oplyste kriterier for at få arbejdstilladelse, så vil Flavia Oregon ikke kunne opnå en sådan til det job, hun har fået tilbudt. Lige nu er det mest presserende problem for Oregon imidlertid, at hun står til at skulle rejse ud af landet 1. juli. Hvis hun dumper sin eksamen, betyder det, at hun må hjem til Peru og søge om en ny opholdstilladelse, før hun kan gå op til reeksamen. Udlændingeservice har indtil videre oplyst Oregon om, at hun ikke har mulighed for at få forlænget sit ophold med seks måneder, hvor hun kan søge et arbejde, fordi hun er blevet mere end 12 måneder forsinket på sine studier. RED.

Brak

Eva Kjer Hansen, fødevareminister

Da jeg så, at der var et debat-indlæg med overskriften 'Du ødelægger landet, Eva Kjer Hansen', så fik det mig naturligvis op af stolen. Men da jeg læste Kjeld Hansens indlæg til ende, var jeg meget i tvivl, om jeg skulle reagere eller ej. På den ene side står det mig klart, ud fra de talrige fejl og fordrejninger, at KH bevidst manipulerer, og jeg vil derfor formentlig tale for døve ører. På den anden side synes jeg, at læserne har krav på sober faktuel oplysning. Jeg vil i det følgende forsøge at rydde op i de mange faktuelle fejl, KH bringer for dagen.

KH beklager, at de mange braklagte marker nu igen må dyrkes. Det må åbenbart være gået KH's næse forbi, at vi netop nu står i en global fødevarekrise - priserne stiger, og stiger, og verden mangler mad. Ingen kan i den situation være tjent med, at vi har produktionsbegrænsende elementer i landbruget som brak og mælkekvoter. Det er mig en gåde, at nogen vil forhindre landmændene i at dyrke deres marker, når vi oplever så voldsomme prisstigninger.

KH får det til at lyde som om, at vi nu skal til at pløje hele landet op, men hvis vi ser på de faktiske tal, ser virkeligheden anderledes ud. De ek-stra arealer, der nu er opdyrket, er ca. 60.000 hektar - svarende til godt to pct. af Danmarks samlede landbrugsareal på godt 2,7 millioner hektar. Det ville klæde KH at være mere nuanceret!

Og endelig kan jeg forsikre KH, at jeg sammen med miljøministeren har udarbejdet - og iværksat - en indsatsplan, som skal sikre at miljøet ikke lider overlast ved dyrkningen af de tidligere braklagte arealer.

Besnakket

Lars Ploug, København N

23. maj havde Information valgt at lade Mads Brügger anmelde en film om Peter Linck og den kortlivede avis Dagen. Det er en sag, som han ved noget om, for han og andre af de journalister, der var ansat til at nyorientere os, var blevet besnakket af Linck, en 'ejendomsmægler fra helvede'. Anmeldelsen består af et angreb på filmens instruktør, Frank Poulsen, som Brügger åbenbart ikke synes særligt godt om. Blandt andet fordi han har lavet film om en colombiansk guerillagruppe uden at påbyde sig selv at være ekko af den officielle retorik fra 'krigen mod terror'. Derudover er anmeldelsen i hovedsagen en kritik af Poulsen for, at han ikke har lavet Brüggers film. Den skulle, må man forstå, have lagt endnu mere til billedet af Peter Linck som dygtig og diabolsk manipulator med knald i låget og næsten overnaturlige demagogiske færdigheder. Og dermed trukket fra den pinlighed det må være, at det var muligt for en fusentast uden 'formel uddannelse' at trække (skeptisk anlagte?) journalister rundt ved deres næser, uden at de opdagede det. Det naturlige spørgsmål, handler om, hvad journalister ellers lader sig besnakke og smøres til at overse. Men det vil Informations anmelder næppe svare på, for det er selvfølgelig bedre og nemmere at gøre fiaskoen til et spørgsmål om Lincks person, end det er at sætte sig selv og sin stand på spil

Radikales tøj

Gitte Lillelund Bech, MF (V)

Modsat Det Radikale Venstres folketingsgruppe er jeg enig med Simon Emil Ammitzbøll (RV) i ønsket om, at borgere naturligvis skal have en fair retssag, der samtidig fremstår fair. Skilter dommeren med sin religion eller politiske ståsted, vil retssagen ikke nødvendigvis fremstå fair. Det Radikale Venstre har tidligere lavet tørklæde-stunts og markeret sig som klare modstandere af lovgivning på området. Jeg henstiller dog til, at De Radikale lytter til fornuften hos Simon Emil og hos regeringen.

Juridiske dommere er noget særligt, og derfor skal der kun lovgives for disse og ikke andre offentligt ansatte. For mig er det ligegyldigt, om sosu-assistenten har et tørklæde på eller ej. Alle, som vil smøge ærmerne op, skal støttes - ikke reguleres. At personen med smilet ved skranken bærer et tørklæde bør ikke støde, men frembringe et smil tilbage. Hun har valgt at tage del i samfundet frem for at lukke sig inde derhjemme. Det giver hende bedre forudsætninger for at integreres i Danmark og i sidste ende større muligheder for hendes børn.

En ny undersøgelse viser, at det går utroligt godt med integrationen i Danmark, og at det særligt skyldes, at så mange indvandrere er kommet i arbejde, med såvel som uden tørklæde. Med tanke på, at Det Radikale Venstre i vid udstrækning trækker på den samme frisind og tradition som Venstre, håber jeg, at resten af Det Radikale Venstre følger Simon Emil, der har fundet den rette balance.

'Barneansvar'

Anne Knudsen, chefredaktør, adm. direktør, Weekendavisen

Jeg er ikke tilfreds med, at Anders Rou i sin reportage den 24. fra beskæftigelsesministerens konference 'Mit Ansvar' gengiver mit indlæg, så det tager sig ud, som om jeg havde sagt det stik modsatte af det, der faktisk var min pointe.

Jeg gav udtryk for den opfattelse, at danskerne - tværtimod konferenceoplæggets antagelser - er meget villige til at tage personligt ansvar på sig, når bare de får mulighed for det. Jeg nævnte den forskning, som viser, at danskerne har verdensrekord i nabohjælpsomhed og frivilligt arbejde, og jeg nævnte som eksempler på vores vilje til at tage ansvar, at folk gladelig betaler for og lægger dynger af arbejde i både friskoler, private sundhedsforsikringer og senest privatinstitutioner. Når man en sjælden gang giver plads til det personlige, private ansvar.

Men vi har ikke mange muligheder for at udøve vores ansvarlighed mere systematisk, dels fordi vi kun får lov at beholde en liden del af de penge, vi tjener, dels er spundet ind i et net af institutioner, som aldeles ikke ønsker indblanding fra pårørende til patienter, elever, plejehjemsbeboere og deslige. DERFOR er det et 'barneansvar', man vil give os, som Rou korrekt citerer mig for. Vi skal hjælpe institutionerne med at bestemme over vore børn, vore gamle og endda vores kost!

Generalisering om '68

Bertel Nygaard, Århus C

Nina Witoszeks angreb på det franske 68-oprør den 26. maj er en uklar ophobning af billige generaliseringer løsrevne citater og misforståelser. Daniel Cohn-Bendit betragtede angiveligt Mao, Trotskij, Guevara, Castro og Lenin som 'hellige apostle', men reelt var de 'tyranner, der var skyld i folkemord', skriver Witoszek. At hylde Trotskij og Mao på samme tid ville dog være underligt. De fleste af disse skikkelser skoses da også kraftigt i Cohn-Bendits Venstreradikalismen fra 1968. Og var f.eks. Guevara skyld i folkemord? Folkemord?

Oprørerne ville 'nødig tale om sovjetisk imperialisme', får vi at vide. Men trots-kister, maoister og venstresocialister fordømte i flok invasionen i Prag - også i demonstrationer, uanset at hun giver indtryk af det modsatte.

Med samme nonchalance nævner hun i flæng så forskellige figurer som Cohn-Bendit, Adorno, Marcuse, Althusser, Chomsky og Foucault - og trækker 'en direkte linje' til Slavoj Zizek og postmodernismen. og mens 'franskmændene' ønskede 'kommunismen', ønskede de 'franske arbejdere' angiveligt "et kapitalistisk dolce vita".

Hvis sådanne usandheder og forvirringer kunne accepteres, blot fordi skribenten skrev imod 68-oprørerne, ville det se skidt ud for debatkulturen i det kapitalistiske samfund, hun forsvarer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erik Jensen

Brak
Eva Kjer Hansen, fødevareminister skriver i sin visdom;

"Og endelig kan jeg forsikre KH, at jeg sammen med miljøministeren har udarbejdet - og iværksat - en indsatsplan, som skal sikre at miljøet ikke lider overlast ved dyrkningen af de tidligere braklagte arealer."

Hvordan ministeren vil sikre at miljøet ikke at lide skade, når de tidligere grønne og frodige græs og engarealer med et sjældent varieret plalnte og dyreliv pløjes op til sort muld, er mig en gåde og som Informations læseres sikkert vil havde en detaljeret forklaring på, men min kritik er vel bare også bevidst fordrejning af fakta med henblik på at manipulere?

Fogh har tidligere udtalt sig særdeles positivt om regeringens behandling af miljøet, hvilket fik Poul Henrik Harritz, præsident i Danmarks Naturfredningsforening til at skrive følgende debat indlæg i Politiken lørdag den 22. januar 2005

3 år efter kan vi (igen) se at alt hvad denne regering sagde og siger blot er rendyrket spind og manipulation, der intet har med virkeligheden at gøre.

Desværre er det altid de svageste som er tabere i denne regerings spil , men denne gang er taberen det eneste som vi virkelig er fælles om, nemlig vores mangfoldige, men meget følsomme natur.

" Fogh, fuglene og fremtiden" af Poul Henrik Harritz, præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Ved Venstres landsmøde i 2004 skete der noget sjældent. Statsministeren brugte et minut på at fortælle om sin miljøpolitik, blandt andet med disse ord:

"Ikke en fugl, ikke en fisk, ikke en frø har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik".

Den sætning har forinden grundigt været tygget igennem af spindoktorerne. Læg især mærke til de fire sidste ord: "som følge af regeringens miljøpolitik".

Der går jo altid langt mere end tre år før konsekvenserne af en politisk beslutning kan ses i naturen.
Derfor er det svært at argumentere mod statsministerens ord.

Sandheden er dog, at ikke én, men mange arter og hele plantesamfund, naturtyper og landskaber har lidt under regeringens manglende naturpolitik! Ikke på en måde så fugle og andre dyr ligger skrigende på dødslejet. Men stille og roligt og uden bevågenhed er den biologiske mangfoldighed blevet ringere og ringere i mange år - også gennem de sidste tre.

Den lydløse katastrofe har statsministeren nok aldrig hørt om. Det kunne være, fordi regeringen fra sin første dag fjernede en række råd og nævn. Naturrådet, der som et uafhængigt, videnskabeligt råd kunne rådgive og varsko regeringen, fik sparekniven.

Det samme gjorde Danmarks Miljøundersøgelser, der bl.a. blev tvunget til at lukke sine feltstationer.
Det var ellers her, hvor en særligt intensiv overvågning af arter og naturtyper fandt sted. DMU’s officielle, årlige rapportering om naturen og miljøets tilstand måtte også reduceres kraftigt.

Så regeringens politik har altså fået konsekvenser. Overalt i Danmark.

Såvel den tidligere som denne regering har nemlig slet ikke levet op til de løfter, de har skrevet under på. I EU satte samtlige statsledere deres ære ind på, at året 2010 skulle være det sidste, hvor naturen gik tilbage. Sådan en højtidelig stund på et EU-topmøde med fyldepennen i sving forpligter for eftertiden.

Mens statsministeren den dag i 2004 fortalte om fuglene, fiskene og frøerne, kunne fuglefolk konstatere, at Danmarks ubetinget mest spektakulære fugl, guldpirolen er ved at forsvinde som ynglefugl mellem hænderne på os – uden at nogen rigtig kan forklare hvorfor. Vildtbiologer kunne rapportere, at harebestandens deroute utvivlsomt skyldes mangel på føde – ikke, som man måske skulle tro, om vinteren, men faktisk midt om sommeren – simpelthen fordi landbruget har sprøjtet alt for mange vilde planter ihjel.

Mere end halvdelen af Danmarks 87 almindeligste fuglearter er i tilbagegang. To sjældne og beskyttelseskrævende arter er forsvundet inden for de seneste år. 16 arter har det rigtig skidt.
Og det nytter i den forbindelse ikke meget, at andre arter viser fremgange og atter andre arter nyindvandrer til landet. Beskyttelse af biodiversitet er ikke et spørgsmål om bogholderi, men en evig, sej kamp for bevarelse af levesteder, imødegåelse af efterstræbelse af arter og bioinvasion samt til syvende og sidst klimaændringer. Alt sammen forhold, der kræver udfarende og aktiv politisk handling.

Manglende naturpleje har sat sine spor på danske fjord-, eng- og moseområder, hvor smukke fugle som klyder, bekkasiner, kobbersnepper, rødben og viber – sammen med sjældne orkideer som majgøgeurt og kødfarvet gøgeurt – er forsvundet.

Skal vi slås for at give vores børnebørn muligheden for at nyde vibens komme om foråret, hvor den i majsolen slår volter i luften over vores enge?

Jo, vi skal.

Men det betyder, at der skal satses meget mere på naturen. Ikke bare på én fugl, én frø eller én fisk.

Den kommende regering skal sikre, at tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed – ikke kun enkelte individer, men hele bestande – stopper senest om 71 måneder!

Vores alt for få, små og spredte naturområder skal have det meget bedre. Naturværdierne skal styrkes. Ploven må vige for engen og viben. Vi skal have mindst dobbelt så meget natur.

Den skal også hænge bedre sammen. Det er nu "naturens motorveje" skal etableres i form af brede grønne korridorer, ikke mindst i vores ådale, der kan forbinde naturområderne.

Men ny natur gør det ikke alene.

Kvaliteten af den eksisterende natur skal være bedre. Landbrugets spild af næringsstoffer kvæler naturen. Derfor skal nye vandmiljøplaner og miljøgodkendelser sikre, at dansk landbrug kan fortsætte på et mere naturnært og bæredygtigt grundlag.

Byer med vokseværk, hæmningsløst byggeri ude i det åbne land og vejanlæg skal kun se dagens lys, hvor naturen og landskaberne kan bære det.

Den kommende regering - uanset sammensætning - skal prioritere naturen langt højere, end det hidtil er sket.

Det kunne passende ske ved, at miljøministeren umiddelbart efter valget indkalder til national samling og får alle gode kræfter: Landmænd, jægere, fiskere, naturfredere, fuglefolk og andre grønne, kommuner og amter til i fællesskab at lave en genopretningsplan for den danske natur. En plan der viser fremtidens natur i Danmark.