Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
6. maj 2008

Læs dog bogen!

Gretelise Holm, København

Det ville gøre livet meget lettere for os forfattere, hvis folk læste de bøger, som de har en mening om, frem for at basere deres offentlige debat på andenhånds-fornemmelser af, hvad forfatteren nok mener.

Således harcelerer Kåre Fog i Information (5. maj) over, at jeg ikke tillægger biologi vægt, når jeg beskæftiger mig med kønsforskelle i min nye bog, Hvorfor er feminister så snerpede?

Kåre Fog er - ved at læse en anmeldelse i Jyllands-Posten - nået frem til, at jeg "abonnerer på socialkonstruktuvismens ideer om, at kønnet først og fremmest skabes ved socialisering".

Kære Kåre Fog: Læs dog bogen, før du besværer Informations læsere!

I bogen redegør jeg nemlig neutralt for debatten om forholdet mellem køn, kultur og natur (side 47). Og derefter undlader jeg meget omhyggeligt at tage stilling. Således falder ordene:

"På den ene side står det synspunkt, at køn er en social konstruktion. At man får særlige kønstræk som dreng/pige mand/kvinde, fordi man påvirkes forskelligt fra fødselsøjeblikket. På den anden side står det synspunkt, at forskellige kønstræk skyldes kønnenes medfødte biologiske forskellighed. Det er formentlig ikke et enten-eller, men en kombination. Og det bliver næppe nogensinde muligt at få en fordomsfri udredning af forholdet mellem kultur og natur (-)

Man kan ikke lave forsøg, hvor børn vokser op i kulturtomme rum for derved at klarlægge, hvilken kønsadfærd, der er biologisk betinget og hvilken, der er tillært".

Men, konkluderer jeg så, spørgsmålet om, hvilke kønsforskelle, der skyldes biologi, og hvilke, der skyldes kultur, er også hamrende ligegyldigt, når det drejer sig om, at kønnene skal have lige demokratiske rettigheder og lige muligheder på alle niveauer i samfundet.

Bæredygtigt

Gunver Bennekou, Roskilde

Karsten Skov gav 30. april en grundig analyse af den manglende strategi for miljøområdet i Danmark. På miljøministeriets hjemmeside mangler ministerens vision også. I et debatindlæg nævner ministeren dog, at regeringen har forpligtiget sig til at udarbejde "en bredtfavnende strategi for bæredygtig udvikling". I 2007 udsendte regeringen oplægget 'Grønt ansvar', som efter en debat skulle udmøntes i regeringens strategi for et bæredygtigt samfund, som blev lovet udsendt i efteråret 2007. Formodentlig er der kommet så mange kritiske indlæg, at regeringen har haft brug for længere tid til at udarbejde en endelig strategi, for den er stadig ikke udsendt.

Jeg håber, at regeringen både lader kritikken fra OECD indgå, samt at regeringen ser over på den anden side af sundet. I 2005 opstillede rigsdagen i Sverige 16 kvalitetsmål og 72 delmål for en bæredygtig udvikling. Målene udtrykker den kvalitet og den tilstand som rigsdagen anser for miljømæssigt bæredygtigt. Målene og delmålene styrer det svenske miljøarbejde, som på den måde både får retning og fokus. Årligt afrapporteres hvorledes det går, og der stilles forslag om ændringer af delmål og nye virkemidler. Det er altså en både dynamisk og åben proces, bl.a. kan man på den svenske hjemmeside se oplysninger om situationen i det enkelte len, og borgere og organisationer har mulighed for at indgå i dialogen på et godt og oplyst grundlag.

En dansk strategi inspireret af den svenske model er en oplagt mulighed.

Terrorister

Camilla Brodersen, Havndal

"En terrorist er en person, som vil opnå et politisk mål ved hjælp af vold og magt" (Peter Skaarup, DF).

Sjovt nok ligner det til forveksling Danmarks rolle i Irak ...

Økologisk fun-damentalisme

Carsten Friskytte, Risskov

Cand.merc. Henrik Platz og cand.med.vet, Ph.d. Mette Vaarst, begge medlemmer af Økologisk Landsforening, hævder 2. maj, at økologi i u-lande giver højere udbytte end traditionelt landbrug.

Det er muligt, at man kan påvise en produktivitetsfremgang ved overgang fra traditionelt 'u-lands-landbrug' til bevidst økologisk produktion. For det første kan det nævnes, at alene det faktum, at man får u-landsbonden til at anvende husdyrgødning på marken som plantegødning, i stedet for at anvende den som brændsel i husholdningen, er et - omend beskedent - fremskridt. Det samme gælder naturligvis kompostering af andet planteaffald til anvendelse som plantenæringsstof.

Men denne umiddelbare produktionsfremgang har en begrænsning, dvs. at man hurtigt når et 'produktionsloft'. Dette kunne løftes med brug af GMO-afgrøder, handelsgødning og planteværn under betryggende forhold - hvis de fundamentalistiske økologer i i-landene ville fravige deres rigide krav til de økologiske ulandsbønder.

For det andet har den økologiske sektor i de centralafrikanske lande fået et meget stort input fra såvel private som officielle udviklingsorganisationer i form af både viden/uddannelse og økonomi. Det er en af forklaringerne på den målbare produktionsfremgang. Når sektoren skal 'stå på egne ben' vil teorierne skulle stå deres prøve. Og jeg tror ikke de vil bestå prøven!

I øvrigt importerer firmaer fra Økologisk Landsforening friske flytransporterede grøntsager fra Uganda. Det betyder vel ikke 'minimal afhængighed af transport' og det pynter vel heller ikke på CO2-regnskabet?

Befolkningen røvrendes!

Torben Kjær, Hillerød

Den traktat, som Frankrig og Holland sagde nej til, er nu med kosmetiske ændringer vedtaget af folketinget på trods af statsministerens løfte om, at den oprindelige skulle til folkeafstemning - med SF's stemmer!

SF's respekt for befolkningen rækker altså til at småpippe lidt om, at traktaten burde til folkeafstemning for at stemme for den og senere argumentere for, at afskaffe retsforbeholdet, der er garantien for, at der ikke er suverænitetsafgivelse for Danmark - dermed er SF på EU spørgsmål ikke et hak bedre end de borgerlige, der røvrender befolkningen for egne interesser!

På halvvejen

Henning Kjær, Vanløse

Det er noget forenklet vrøvl, at integration betyder, at indvandrere skal mødes kulturelt med flertaltsbefolkningen på halvvejen. Hvordan kan nogen definere halvt tyrkisk halvt dansk, når ingen kan definere dansk. Hvordan kan en indvandring på f.eks to pct. betyde, at majoriten (98 pct.) kulturelt mødes på halvvejen med de to pct?

Vi skal mødes kulturelt men to pct. kan ikke ændre 50 pct. af kulturen for de 98 pct. At integration kan føre til parallelsamfund er uomtvistelig. Indfødte danskere lever også i parallelsamfund i form af udannelsmæssige-, kulturelle-, politiske- og økonomiske parallelsamfund. Mange danskere omgås f.eks ikke mennesker fra andre socialklasser end deres egen, hvis de ikke er i familie med dem.

For Thue Kjærhus betyder integration, at indvandrerne skal have samme politiske spredning som flertallet, så den vestlige udenrigspolitik ikke ændres i forhold til Israel og USA. Han vil ikke have indvandrere med overvægt af anti-Israelske og anti- USA holdninger. Det er ikke nok, at indvandrere går ind for demokrati, ytringsfrihed, retsstat og frihedsrettigheder, nu vil hans centrum-højre også have, at (muslimske) indvandrere gennemsnitlig skal mene det samme som indfødte danskere om Israel og USA.

Det er uhyrligt at en demokrat går ind for (udenrigpolitisk) meningskontrol/-sortering (af indvandrere). Hvornår skal vi andre meningskontrolleres?

Absurd virkelighed

Kai Otto v. Barner, Solbjerg

Indimellem overgår virkeligheden fantasien i absurditet. Således med den aktuelle diskussion om eventuelle fremtidige burkaklædte dommere. For problemet vil aldrig opstå. De ultraortodokse fortolkninger af islam, der påbyder kvinder at tildække sig fuldstændigt i en burka, f.eks Talebans tolkning, vil aldrig tillade kvinderne at blive dommere. Kvinder kan heller ikke være dommere i Iran, hvor de dog kan vise ansigtet. Omvendt vil liberale tolkninger af islam, som støtter kvinders ligeret, heller ikke gå ind for burkaklædte dommere.

At diskussionen overhovedet kan opstå, siger mere om danske politikeres afgrundsdybe uvidenhed om Islam, end den siger om Islam. Dette emne egner sig derimod glimrende til politisk satire, selv om den slags efterhånden er en sjældenhed i dansk tv.

Flugt fortsætter

F.H. Pedersen, Viborg

Mandskabsflugten fra forsvaret fortsætter. Over en treårig periode er 300 officerer, et stort antal befalingsmænd og konstabler gået ud af værnene, der mangler 2.000 mand. Fortsætter flugten kan hæren stå uden folk til udsendelse i nær fremtid.

Forskellige tiltag er forsøgt med henblik på at beholde soldaterne, men uden held. I 2008 har 71 officerer, 449 befalingsmænd og konstabler allerede sagt farvel.

Gode muligheder for job i det civile liv, pårørendes indflydelse på soldaterne og flere tab af soldater i Afghanistan får folk til at stoppe. Med den katastrofale udvikling må soldaterne trækkes hjem fra Afghanistan.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Påtale" sendt til Information, men afslået:

Af cand.pharm. Inge Ambus, miljøorganisationen NOAH, og Magnus Falko, tidl. miljøsekretær

GMO-fortaleren Carsten Friskytte medgav 6. maj, at økologi kan øge høstudbytterne i Syd – hvis der vel at mærke ikke har været kemilandbrug forinden. Det er ofte korrekt. Men Friskytte og mange andre overser et dusin vigtige forhold omkring fødesikringen.

EU’s landbrugskommissær Mariann Fischer Boel ønsker endnu mere gensplejset soja til vore miljøbelastende svinebrug (som hendes ægtemand er kendt for at have økonomiske interesser i) og en hurtigere godkendelsesprocedure for GMO’er generelt. Det er derfor på høje tid at få ridset realiteterne op:

1) Det er allerede set, at skadedyr er blevet resistente over for gensplejsede »Bt-afgrøder«, og i Argentina er 14 ukrudtsarter blevet resistente imod RoundUp, som Monsantos GMO-soja er designet til. Derfor bruges der nu skrappe gifte, hvoraf flere er forbudte i EU. Der ses svære forgiftninger, og tusinder af latinamerikanske småbønder og indianere sulter, fordi de ikke må dyrke mad på deres jorder, der inddrages til eksport-sojaen til EU.

2) Sult er oftest politisk skabt.

3) Som agronom Anders Borgen har påvist, kan flere økoafgrøder nu give samme udbytte som ved konventionel dyrkning. Andre økoafgrøder giver oftest lavere udbytte, og facit er cirka 20 procent lavere udbytte for økologi. Med mere økologiforskning kan forskellen yderligere indsnævres. Og kære Carsten; økoresultaterne i Syd bør naturligvis evalueres løbende. Ville GMO- og kemibrug ikke skulle dét, mener du?

4) Nylig EU-forskning viser, at økologisk frugt og grønt indeholder 40-60 procent flere næringsstoffer og antioxidanter end konventionelle. Biolog Bodil Søgaard har for årevis siden lavet undersøgelser på Landbohøjskolen, der pegede i samme retning. Økologi lader planterne gro i naturligt tempo, hvorved sekundærstofferne (flavonoider med mere) når at udvikles ordentligt. Næringen sidder i planternes tørstof. Kunstgødede pesticidplanter bliver tit større, da strukturdelene prioriteres, men vi får mindre for pengene i sidste ende, fordi det, som strutter så flot, i høj grad er vand!

5) I mange såkaldte ulande er vand en yderst sparsom resurse, og med drivhuseffekten vil dette nok forværres. Men såvel GMO-afgrøder som andre moderne vestlige frø er skabt til at behøve både kemi og rigelig med kunstvanding. Det er en trussel mod overlevelse, fred og stabilitet.

6) Nogle håber så på diverse typer klimatolerance i GMO-afgrøder. Men professor Marten Sørensen fra Landbohøjskolen og de planteforædlere, han samarbejder med, kan bevidne, at disse genetiske egenskaber allerede findes i en række nøjsomme traditionelle afgrøder, og at disse egenskaber kan udbredes med traditionel forædling.

7) I mange sydlande indser flere og flere, at landets traditionelle, men ofte fortrængte frøsorter giver højere udbytte end frø fra Vesten, hvis de sidstnævnte ikke tilføres kemikalierne.

8) Kemien truer sundhed og miljø.

9) Økologi sparer bønderne for afgifter til kemi.

10) Økometoder kan mange steder regenerere udpint jord.

11) Økologi respekterer selvstændighed og kulturtraditioner lettere, end GMO kan.

12) Økologiens varierede sædskifte, flerkultur, grøntdække og andre metoder er langt vigtigere for afgrødesikringen end afgrøder, der i sig selv måtte være højtydende.