Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
3. maj 2008

Politikerne bør blande sig

Gertrud Heide, sygeplejerske

Politikerne har travlt med at udtale, at de ikke kan blande sig i konflikten i den offentlige sektor. Samtid hører vi, som er ansat samme sted, at der under konflikten jævnligt er følere ude på Christiansborg for at høre, om de økonomiske rammer kan ændres.

Hvordan hænger det sammen?

Er det som følger? Regionernes økonomi er baseret på statslige og kommunale midler. Staten har omfattet kommunerne med skattestop og regulerer deres indtægter via bloktilskud.

Ja, så er det vel udelukkende politikerne, der kan give forhandlerne tilsagn om, at kommuner og regioner kan øge lønrammen, og derfor, at der er følere ude på Christiansborg.

Hvorfor mon de så stædigt fastholder, at de ikke kan blande sig i konflikten?

Nallerne og millionerne

Christian Askov, Varde

Hold nallerne væk, var det gennemgående budskab i den nye LO-formand Harald Børstings budskab til alle sine 'undersåtter' på 'arbejdernes internationale kampdag' den l.maj.

Ja, netop ordvendingen "hold nallerne væk" er noget, den joviale formand kan stå inde for. Han vil nemlig ikke nedtrappe den pension, der forgylder ham med millioner af kroner, når han abdicerer. Han har lært noget af den detroniserede næstformand i LO, Tine Aurvig Huggenberger. Hun har hugget til med skarpretteren og hevet LO i retten med et millionkrav, der ville gøre en hårdtarbejdende arbejder til mangemillionær ... Hold nallerne væk.

Qvortrups nonsens

Ejlar Hældere Væhr, Valby

Da Lars Qvortrup blev dekan på DPU, oprettede han 'dekanens blog' som et debatforum for DPU-ansatte. En sofistikeret måde at inddæmme kritik. Man håbede så på, at også dekanens eget evidente nonsens ikke blev offentligt kendt. Således ikke. Det seneste blog-indlæg fra Qvortrups hånd findes som klumme i Information den 30. april. Dybt beskæmmende. Ikke alene for Qvortrup, fordi han demonstrer, at han intet ved om pædagogik som videnskab, men også for DPU, fordi en eventuel kritik befinder sig på bloggen.

I klummen præsenterer Qvortrup en naturalisering af et enkelt (positivistisk-medicinsk) paradigme uden antydning af diskussion af kriterierne for samfundsforskning som videnskab (herunder pædagogik) - se f.eks. kapitel tre i Pierre Bourdieus bog Viden om viden og refleksivitet. Og uden diskussion af konsekvenserne af en sammenblanding af bureaukratiske, respektive videnskabelige, interesser, og som om en administrativ leder af en forskningsinstitution også pr. automatik er ekspert på forskningsområdet.

Unik chance for småbønder

Line Kaspersen, stud. polit.

bor 75 procent af verdens fattige i landbrugsområder, mens kun fire procent af de offentlige budgetter og fire procent af ulandsbistanden støtter landbrug!

Husk på, at efterspørgslen på biobrændsel og de stigende fødevarepriser faktisk er en unik mulighed for småbønder i ulande til at producere afgrøder til verdensmarkedet - og til at tvinge regeringer, i donor- og modtagerlande, til at sætte landbrugsstøtte på dagsordenen. Ifølge World Development Report 2008

Øvigs film og James Bond

Kamma Ankjærø, Århus C

Den 21. april viste Danmarks Radio dokumentarfilmen Med ret til at dræbe, baseret på Peter Øvig Knudsens to bøger om Besættelsen, Efter drabet og Birkedal. Titlen leder tanken hen på James Bond-filmen With a license to kill, men vi må håbe, at filmen ikke giver unge det indtryk, at modstandskampens likvideringer kun var et spørgsmål om action. Det ville være meget uretfærdigt over for de modstandsfolk, der påtog sig den svære opgave at forhindre, at flere af deres kammerater blev stikkernes ofre. Og unge bør også høre om, hvad der skete 'før drabet'. Bogen De sidste timer fra 1945 indeholder afskedsbreve fra de henrettede danske patrioter, hvis død skyldtes stikkeres forræderi.

Det er et åndeligt sundhedstegn, at unge i dag gerne vil vide mere om modstandskampen. Og vi må ikke skuffe dem.

Jens Toldstrup var en af den danske modstandskamps kendteste skikkelser. De allierede kaldte ham "Europas dygtigste nedkastningschef". Han slutter sin bog Uden kamp - ingen sejr således: "Jeg har tilegnet ungdommen min bog - for så sandfærdigt som muligt at fortælle, hvor svært det er at kæmpe - og hvor meget sværere det er at sejre.

Jeg har forsøgt ikke at fremstille tingene i et falsk skær. Jeg har forsøgt ikke at gøre krigen til noget attråværdigt. Jeg har forsøgt ikke at romantisere krigen.

Lad mig sige det endnu en gang: - Krig er det næstfrygteligste, der findes. Det frygteligste er at miste friheden."

Jens Toldstrups udsagn kan herved bekræftes. Min far og min bror var aktive modstandsfolk, min bror som sabotør, og de havde et nært samarbejde med Jens Toldstrup, som kom i vores hjem. Det var forbundet med stor risiko, og på et tidspunkt måtte min bror gå under jorden. En nat brød Gestapo, anført af en stikker, ind i vores hjem. "Er De dansk?," spurgte min mor uforfærdet stikkeren med pistolen.

For det var jo det, det hele drejede sig om...

Tyndt øl på forsiden

Henrik Grüttner, EcoForum

Forsiden på information den 28. april var endnu et eksempel på den nye stil med sensationsprægede Ekstrablads-inspirerede forsider, som viser sig at bygge på en tynd kop te. I denne sammenhæng handlede det dog om øl: "Økologisk produktion kan skade klimaet" - med en underrubrik, som præciserer, at det handler om øl og økologi.

Substansen i historien - hvis man kan tale om substans - er et afgangsprojekt fra Geografisk Institut på KU, hvor en studerende har udført en CO2 opgørelse for økologisk kontra konventionelt produceret pilsnerøl med konklusionen, at der ved produktionen af økologisk øl udledes 12 procent mere CO2.

Informations journalist valgte at købe historien, men kunne med en opringning til et af Danmarks kompetencecentre for miljøvurdering - f.eks. på SDU eller DTU - have fået oplyst, at 12 procentligger inden for usikkerhedsmarginen på denne type vurderinger - som typisk er mindst 25-50 procent. Det er derfor, det hedder vurderinger.

At konklusionen formodentlig også er forkert, er mindre væsentligt i denne sammenhæng. Problemet er, at Information med udgangspunkt i den problematisering, som ethvert godt speciale bør indeholde, generaliserer til økologisk produktion som helhed uden at tjekke validiteten af oplysningerne.

Spar os for den type revolverjournalistik og overlad det til Ekstra Bladet og DR. Det er netop for at undgå det, at man holder Information.

Tørklædet kan ikke fritænkes

Karen M. Larsen, Adjunkt

Ida Mejer Husted skriver i et indlæg i Information fra den 2. maj, at "det er ikke tørklædet, der undertrykker - det er mennesker. Derfor kan man heller ikke påstå, at tørklædet modarbejder kvindebevægelsen." Det argument minder mig om den amerikanske våbenlobbys påstand om, at det ikke er skydevåben, men mennesker, der slår ihjel. Problemet med argumentationen i begge tilfælde er, at man overser tørklædets hhv. skydevåbenenes funktion som redskaber til hhv. undertrykkelse og drab.

Naturligvis modarbejder tørklædet kvindebevægelsen. Det gør nonnedragten også. Og tanken om at det at være hjemmegående husmor er det mest naturlige for en kvinde. Tørklædet kan ikke fritænkes fra den ide, at der påligger kvinder en særlig forpligtigelse til at sikre opretholdelsen af den seksuelle orden, der består i, at sex kun må finde sted inden for det heteroseksuelle ægteskab.

At kvinder frivilligt, dvs. uden ydre tvang, tilslutter sig en sådan ide gør den ikke mindre kvindeundertrykkende. Verden er fyldt med konservative muslimske, kristne og jødiske kvinder, der mener, at de patriarkalske normer, som de har gjort til deres egne, tjener kvinder til deres eget bedste. Det har de lov til at mene - og feminister har lov til at mene noget andet.

Meningen med tilværelsen

Jens Gaarde, Odense S

Vedrørende den engelske filosof John Grays essay: "Den evangeliske ateismes fallit" i Information den 26.- 27. maj: Ifølge Gray er enhver tro på menneskehedens etiske fremskridt, det være sig på religiøs eller sekulær basis, en illusion, fordi både de religiøse og de sekulære bevægelser bygger på forestillingen om historien som en universel fortælling, dvs. en i tilværelsen iboende meningsfuldhed.

Hertil er kun at sige, at det er op til ethvert individ, uanset ideologisk observans, at skabe sin egen mening om tilværelsen og at forsøge at realisere sin individuelle tilværelse i etisk ansvarlighed over for kollektivet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her