Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
2. maj 2008

Ud af vækstens vold

John Holten-Andersen, Valby

Moral er gennem tiderne blevet brugt til at argumentere for de mest mærkværdige ting, nu senest af Connie Hedegaard, der begrunder fortsat økonomisk vækst med moral: "Når vi i den privilegerede del af verden nu engang ikke vil afskrive os vor enorme rigdom, så er det umoralsk ikke at unde de fattige lande det samme".

Argumentet er naturligvis formelt korrekt, men præmissen er forkert, hvorfor konklusionen er noget vrøvl. For amoralen gemmer sig jo i præmissen, eftersom blot 20 pct. af verdens befolkning - os i den rige del af verden - i dag lægger beslag på 80 pct. af verdens ressourcer. Og hidtil har ingen kunnet sandsynliggøre, at det er muligt at bringe resten af verden op på vores velstandsniveau, uden at det vil indebærer et økologisk kollaps. Tværtimod peger alle undersøgelser på det modsatte.

Dette er vores moralske dilemma, Connie, og derfor bliver vi nødt til at diskutere væksten, selv om det måske ikke lige er det, der pt. er flest stemmer i. Og dog! For jagten efter stadig mere rigdom har jo en ganske alvor pris, ikke bare for vort klima og vort miljø, men også for vort liv i almindelighed. Der er således en nøje sammenhæng mellem dette samfunds fortravlede vækst-ræs og f.eks. en lang række af vor tids mest dominerende sundhedsproblemer, såsom stress, udbrændthed, følelsen af meningsløshed osv. Meget tyder altså på, at væksten i vor del af verden ikke øger, men tværtimod forringer vores velfærd, og derfor er vi stadigt flere der mener, at tiden er inde til at opgør med vækstdogmet: 'De-growth', 'de-croissance', 'de-crescita', 'af-vækst' gjalder det på flere og flere sprog. Kære Connie: Luk ørerne op og meld dig ind i debatten!

Offentligt

Birgitte Wiwe, Hillerød

Kære Rikke Lauritsen. Tak for din støtte til vores strejke. Men at du retter dine formanende ord om, hvor vi skal sætte vores kryds næste gang, mod lige netop de offentlige ansatte, er en smule provokerende for en, som arbejder der til daglig. Os, som står i det hver dag, til en løn der ikke matcher vores udannelsesniveau og ansvar. Som om vi var uvidende nikkedukker, der kun går efter mere i pengepungen uden at vide, hvor pengene kommer fra, eller hvem der sidder på kassen? Mit gæt er, at der måske er en overvægt af offentlige ansatte, der sætter deres kryds på andre end den siddende regering og deres støtteparti. For vi er lige så forskellige, som andre mennesker i dette samfund, med tilsvarende forskellige holdninger til, hvordan samfundet skal skrues sammen. Og vi følger faktisk også lidt med i, hvad der foregår.

Jeg vil gerne opfordre alle, der har vist sympati for os under denne strejke, til at overveje deres kryds næste gang, for denne regering har ét mål, efter min opfattelse, og det er at afvikle vores velfærds- system. Trods alle de smukke ord om det modsatte. Det gælder ikke kun sundhedssystemet, men også vores skolesystem, vores universiteter og forskning, vores museer, vores kulturinstitutioner osv.

Lige så provokeret kan jeg blive, når jeg hører, at det er alle de dygtige medarbejdere, der vælger at arbejde i det private. Hvad skal folk dog tro? At alle de dumme og dårlige er tilbage i det offentlige? Det er helt uhyrligt at sige den slags. I øvrigt er alle, der arbejder i det private, uddannet i det offentlige, for indtil videre uddanner det private sundhedssystem ikke.

Katastrofe-strategien

Ole Kjærulff Davidsen, Ry

De stejlt stigende fødevarepriser har givet anledning til hektisk aktivitet fra diverse landbrugsindustrielle lobbyisters side: 'Nu må der gøres noget for de hundreder af millioner nødlidende, så ophæv straks restriktionerne på indførsel og dyrkning af GMO-afgrøder' (Landbrugsrådet med Gæmelke i spidsen) og 'stands nu udbredelsen af økologien' (dir. i DLG Henning Otte Hansen), osv.

Reaktionsmønsteret er velkendt, som forfatteren Naomi Klein har beskrevet det i sin The shock Doctrine: De store, industrielle spillere på verdensmarkedet afventer en katastrofesituation, som de ofte selv er med til at 'hjælpe' i gang. Når så en opskræmt og lammet befolkning har mistet sin modstandsevne og dømmekraft, er det tid til at handle: Industriens allierede inden for det politiske system træder nu til med deregulering af markedet og om nødvendigt med en 'passende' magtanvendelse. De tidligere sociale og økonomiske strukturer knuses, og en ny, 'effektiv' stordrift træder i stedet. Resultatet er store fortjenester til industrivirksomhederne og en yderligere forarmelse af det store befolkningsflertal.

Nu prøver man altså igen. Men vi har luret metoden, og dertil er det nu veldokumenteret, senest ved FN's landbrugspanels rapport af 15. april i år, at mindre, familiebaserede landbrug kan gøres både effektive og bæredygtige. Modsat det storindustrielle alternativ, som lige nu søges os påtvunget.

Kom på banen

Ole Thorbek, Værløse

Danmark har tiltrådt FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder. Ifølge konventionen skal de deltagende stater sikre ligeløn for arbejde af samme værdi.

FOA og Sundhedskartellet (SK) har krævet en lønstigning på 15 pct. over tre år som et skridt hen imod ligeløn. Beklageligvis har KL og Danske Regioner (DR) afvist kravet, hvilket har ført til strejker. Et stort flertal af vælgerne støtter kravet om mandeløn i kvindefag.

KL, DR, FOA og SK har en fælles interesse i en velfungerende offentlig sektor, der er i stand til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. KL og DR bør tage initiativ til at løse konflikten: Medlemmerne af FOA og Sundhedskartellet får 15 pct. lønstigning over de næste tre år. KL, DR, FOA og SK retter en fælles henvendelse til Folketinget med henblik på, (1) at der etableres en udvidelse af budgetrammerne, så merudgifterne til lønstigningen kan finansieres, og (2) at der nedsættes en ligelønskommission, der på grundlag af en økonomisk ramme kan lave et oplæg til indførelse af ligeløn ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Jeg vil opfordre alle medlemmer af kommunalbestyrelserne og regionsrådene, der er tilhængere af ligeløn, til at kræve, at KL og DR tager et initiativ, der kan løse konflikten.

Dommere

Sacir Camo, Hjørring

Nu kan man så for Gud ved hvilken gang læse, at der denne gang er stor utilfredshed i såvel regeringspartierne som i DF og S med Domstolsstyrelsens beslutning om, at eventuelle kvindelige muslimske dommere gerne må bære tørklæde, alt imens samme partier påberåber sig retten til forskellighed og demokratisk inddragelse af alle samfundets borgere.

Det er især skuffende at se hvordan de latterlige Socialdemokrater skynder sig at kritisere denne beslutning, som de vil have omstødt. Det er jo populisme af værste skuffe, men vælgerne glemmer det ikke. Helle Thorning kommer aldrig til at slå Fogh, da hun er alt for utroværdig. Det bliver i så fald ikke længere med min eller mange andre indvandres stemme.

Ligestilling

Gertrud Heide, København

Vi er så optaget af ligestilling/kvindeundertrykkelse, når vi diskuterer kvinder som bærer tørklæde. Vi bliver indignerede over den undertrykkelse, vi mener, de udsættes for. Indignerede og forargede over, at det finder sted her i 2008 - at der ikke er ligestilling for dem.

Den indignation og forargelse koster os ikke noget. Det gør det derimod, hvis vi skal gribe i egen barm og overføre de samme holdninger om ligestilling til visse andre områder. I den offentlige sektor opfordrer vi bare nok engang til, at de holdninger om ligestilling/ligeløn også omfatter os

Forhold i Irak

Tom W. Petersen, Frederiksberg

Vi gik i krig mod Irak i direkte modstrid med FN, på vor statsministers og udenrigsministers påstande om Iraks masseødelæggelsesvåben og Irak som terroristbase.

Vi iagttager daglig, hvad vor aktion har ført til og fortsat fører til. Det er gået, som der i tide blev advaret om. Irak er blevet base for terrorister, opløsningen og borgerkrigen er i fuld gang, og kvinder mishandles og myrdes i Islams navn.

Hvad skal man svare statsministeren næste gang han siger: Vil I hellere have Saddams regimente i Irak?

Kjærhus

Robert Refby, Vanløse

Den 'centrum-højre'-hjemmehørende Thue Kjærhus tumler i Inf. 26.april lidt med at finde sine begrebsmæssige ben i den åndelige partifælle Søren Krarups debat om begreberne 'integration' og 'assimilation', med vanlig (mis)brug af jøder som eksempel på det gode og muslimer på det onde, og nu begræder Thue sammen med Krarup, at venstrefløjen angiveligt skulle fremme en katastrofal udvikling ved at overse, at der til integration skal knyttes et 'nomos' og ikke blot et arbejde!

Mon det var en ide at tage en snak med de ministre, der har ansvaret for, som første skridt i 'systemskiftet's kulturkamp at have udpeget folkeskolens 'rundkredspædagogik' som symbolet for det absolut venstreorienterede onde -og udskiftet det med 'styrkelsen af det faglige', dvs. rene arbejdsmarkedsorienterede kompetencer.

Historien drejer langsomt rundt, og det er ingen skam at tage fejl, men at fastholde ...

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu