Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
26. maj 2008

Musik?

Hans Winkel, Middelfart

Forleden dag var jeg til koncert i et kendt jazzhus i Odense. For næsten et år siden var jeg gæst på Skanderborg Festival. Begge steder spillede sublime musikere, der fuldt ud beherskede deres instrumenter. Deres akkordopbygninger var i orden. Samspillet fungerede. Der var momenter, hvor musikken sågar swingede. Teksterne var flere steder næsten poetiske, når vi nu ikke kan undgå de evindelige tekstgentagelser. Det gælder både jazzmusikken og popmusikken.

Alt synes derfor smukt og godt, så derfor håber jeg, at mit nødskrig er så meget mere hjerteskærende:

Hvorfor er det nødvendigt at spille denne dejlige musik så destruktivt tilintetgørende højt! Halvdelen af musikkens sjæl, form og indhold når aldrig tilhøreren i dette støjhelvede

For en gammel musiker som mig, sker der en åndelig voldtægt som lykkes til overmål. Jeg ser det som en hån mod tilhørernes musikalske sans og en desavouering af musikernes talenter. Man må uvilkårligt spørge sig selv, om vi virkelig er nået et så stupidt lavt stade?

Tobak-støtte

Poul Dahl, Kjellerup

På EU-Parlamentets dagsordenen er, hvorvidt man fortsat skal yde støtte til tobaksindustrien i milliardklassen. Uanset om der er tale om gode danske kroner eller den endnu mere værdifulde Euro, må jeg gå ud fra, at der er tale om en støtte, der har til formål at afvikle og ikke at udvikle tobaksindustrien.

Skulle dette mod forventning ikke være tilfældet, fordi man ikke har viljen eller evnen til at bruge pengene til udvikling af alternative erhvervsmuligheder i de fattige tobaksproducerende samfund, kan jeg da anbefale, at man overvejer, om det ikke ville være bedre at anvende pengene til EU's humanitære støtte og katastrofeindsats

Resultatet af orkanen i det tidligere Burma eller jordskælvet i Kina er oplagte kandidater til den form for støtte. Eller hvad med den truende mangel på fødevarer på verdensplan.

Den fri vilje

Lise Hansen, Roskilde

Til Peter Singers kommentar om 'Hvordan kan Gud tillade lidelse' , vil jeg tilføje: Den frie vilje ser jeg som en udviklingsproces for mennesket. Under naturkastrofer har vi valget mellem at tage ansvar for vor næste, vise den gode vilje, ikke acceptere at nødhjælp ikke når frem! Da det åndelige imidlertid synes at vinde indpas hos nutidens mennesker og flere og flere fortæller om personlige oplevelser på området, er der måske håb om, at flere og flere vil inddrage forståelsen af reinkarnation, idet det enkelte liv da vil kunne forstås i en langt større sammenhæng!

Og hvad gavn har vi af ét liv på jorden? Alt hvad vi har lært er ikke længere brugbart! Dyrekøbte menneskelige erfaringer går til spilde! Og vi bliver vel ikke perfekte medmennesker på ét liv! Da vore kroppe bevisligt består af knogler, kød og blod - som er dødeligt - kan det vel ikke være svært at anerkende den levende sjæl, som udtrykker sig gennem vore øjne. Sjælen, der har brug for udvikling - hvilket kan ske gennem nye kroppe.

Hvornår

Hans Bredahl, Roskilde

Hvornår mon danskerne bliver trætte af Venstrefolkenes kammerateri og fiflen?

Royal martyr

Gorm Bloch, Kbh. K

Kære tabloidmedier, her kommer en bøn: Lad de kongelige i fred! Vi er mange, der er forholdsvis ligeglade med, om Marie ikke snakker med sin mor, eller om HKH Kronprinsen har haft en bøssefantasi (hvilke normale mænd har aldrig haft det, og gør det dem i så fald til homoseksuelle?). Vi er også ret indifferente overfor, om Marie ligner Mary eller en dårlig kopi af samme, om Frederik har flirtet hele to timer (!) med en brunette på en københavnsk natklub, eller om Prinsgemalen har det svært med ego, vinhøst og lastefulde sejladser med yngre skibsdrenge ombord. Fri os fra det onde!

Resultatet er jo åbenlyst: For hver ny artikel nærmer projektet sig sin tragikomiske fuldendelse. Inden længe vil hele kongefamilien hænge og dingle på et seksarmet kors, der efter dansk målestok kan gøre salig Jesus X galdegrøn af misundelse. Var det virkelig det, I ville opnå? Jamen, så tillykke med det! Jeg for min part vil stå klar med rosenkrans, røgelse og myrraskær, når processionen tager form. Se, der kommer de! Båret frem, med armene ud til siderne, til tonerne af sangen 'Vi tør, hvor andre tier'. Og se, der kommer de andre, ligeledes på smukt ciselerede kors! Rockstjernerne, skuespillerne og medieheltene. Det er ikke bare smukt, det er uhyggeligt smukt!

Muddergrøften

Erik Lemcke, Frederiksberg

Når jeg hører om Pia Kjærsgård, er jeg oftere og oftere kommet til at tænke på eventyret Konen i muddergrøften. Som bekendt frelser konens mand en flynder, som ikke vil kunne overleve uden hjælp fra manden. Flynderen beder for sit liv - måske sit politiske liv som regeringschef. Flynderen tilbyder, at manden blot kan kalde og ønske. Først en beskeden hytte, men efter at konen har fået alt jordisk opfyldt - slottet, pavestolen, 'regeringsmagten'. Så ønsker hun grådigt at blive Vorherre og styre solen og månens gang. Her siger flynderen stop og sender hende tilbage i muddergrøften. Vi, der holder af eventyr og af Danmark, kan håbe, at der ikke er længe til, at konen beder om så meget, at hun igen havner i muddergrøften.

Bliv agnostiker

Sven Karlsen, Brøndby

Jeg holder meget af Rolf Dorsets klummer, og 17. maj giver han et skoleeksempel på ateistens irritation over religiøse menneskers sammenblanding af tro og materialisme.

Men hvorfor blive irriteret? Vores hverdag er da baseret på tro, uanset om vi er spirituelt troende eller ej. Vores tro er vores aksiomer -om jeg f.eks. tror på Gud eller Socialisme er lige irrationelt, eftersom jeg ikke kan føre empirisk bevis for nogen af dem.

Når jeg en sjælden gang får lov til at stemme, så tager jeg altid udgangspunkt i min tro og prøver at forme den materialistiske verden efter den. Og ikke alene ser jeg ikke noget problem i denne sammenblanding - alt andet ville være mig en umulighed.

Om grundtonen i mit verdensbillede er politisk, religiøs eller en kombination, kan være ligegyldigt. Realiteten er, at uden den grundtone kan jeg ikke forholde mig til verden. Og når mit eneste forsvar for min politiske overbevisning er, at den bare er 'rigtig', så er jeg vist ikke meget bedre end den, der påstår, at hans overbevisning er givet af Gud.

Så, tro (sic!) mig, ateisme er et reaktionært livssyn. Bliv hellere agnostiker og få nogle religiøse venner. Jo mere pluralistisk din omgangskreds er, jo smukkere oplevelser.

Viden, tak!

Katrine Fleckner Gravholt for 'Verden Brænder'-holdet, Krogerup Højskole

Som forbrugere bør vi have mulighed for at tage stilling til etikken bag de varer, vi køber.

På fabrikker i Tehuacan i Mexico lader bl.a. Levi's, Gab og Calvin Klein deres jeans producere. Grundet stor fattigdom og arbejdsløshed i Mexico har udenlandske koncerner en voldsom magt over arbejderne, som ingen rettigheder har mht. sygdom, barsel o.l. Det er forbudt for dem at organisere sig i fagforeninger, der netop kunne være et forum for krav om rettigheder. Forsøg på organisering medfører fyring og udelukkelse fra fabriksarbejde i lokalområdet. En yderligere kynisme fra koncernernes side viser sig i deres manglende ansvar for miljøet. Pga. den vandholdige undergrund i Tehuacan har virksomhederne valgt at placere deres fabrikker her, og gennem vask af jeans udleder de store mængder spildfarve, som fosser direkte ud i søer og floder i lokalområdet. Det drikkevand, som man i Mexico lider under knaphed på, forurenes dermed.

Denne viden har vi kun, fordi vi har set det med egne øjne. Oplysning om varers produktionsforhold og etik bag bør være tilgængelig, så forbrugere får forudsætning for at tage stilling til, hvilke producenter vi vil støtte. Det skal vi have retten til!

Højskoleangreb

David Mondrup, åbyhøj

Den modstand, Erik Boel møder for sine udfald mod højskolen, kan skyldes, at EB åbenbart ikke kan fremhæve sine egne resultater uden at nedgøre andres indsats på en måde, der må give det indtryk, at de højskoler hvor EB ikke har været forbi, er de rene frilandsmuseer over Grundtvigs ideer. Set herfra er det et billede, som de færreste højskolefolk kan nikke genkendende til, og som mildest talt er stødende.

EB beder om credit for at have gjort Krogerup til et sted hvor etniske minoriteter føler sig velkomne. På Vestbirk Højskole prøvede vi det samme i 2003. Vi måtte sande, at eleverne passede fint ind, men rekrutteringen var så tung, at vi ikke kunne fortsætte. Hvis det er lykkedes for andre, så tillykke.

På de højskoler, hvor jeg har haft min gang, arbejdes der intenst på at holde skolen så relevant som muligt. I min egen hverdag på det elektroniske musik værksted på Engelsholm Højskole ligger vi hver dag helt i front med udviklingen af et kunstnerisk æstetisk udtryk for fremtidens musik. Det er en anden relevans end den EB efterlyser, men lige så vigtig.

Det er træls at skulle ligge under for angreb fra et af de mest offentlige højskolemennesker i Danmark, når angrebet er så substansløst.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak for opbakningen fra forældrene!

En strejke har store omkostninger for de familier og børn, som er ramt af strejken. Det ved vi godt og det er beklageligt.

Pædagogers opgave er at sikre de bedste udviklingsbetingelser for det enkelte barn, inden for de rammer, som kommunerne udstikker. Vores vigtigste redskaber er et fagligt og personligt engagement, nærvær og tid til sparring og refleksion. Det er vigtigt at indsatsen er velreflekteret og fagligt begrundet.

Pædagoger er et meget ansvarligt folkefærd. Børn og unges trivsel og opvækst, udviklingsbetingelser og livskvalitet ligger altid øverst på dagsorden. Der er ikke noget, vi hellere vil end at gøre det bedst mulige for de børn og/eller unge, vi har i vores varetægt dagligt. Det er måske også det der gør, at vi nu er så fyldt op af frustration, at eneste udvej var en strejke. Den skal være med til at opfylde, at pædagoger som minimum bliver aflønnet svarende til uddannelsens længde, vores kompetencer og det ansvar vi dagligt står med. Trivsel hos pædagogerne er en vigtig forudsætning for, at vi kan skabe trivsel for børnene; og her er aflønningen da af stor betydning.

Vi ønsker at gøre opmærksom på vores eksistens og vores værdi for børn og unge i vores samfund. Vi vil være med til at sikre, at der også fremover vil være velkvalificerede og kompetente mennesker til at tage vare på det mest dyrebare – nemlig børnene.

Alt for ofte står pædagoger i dilemmaer, som skyldes for få ressourcer og må ofte ty til lappeløsninger, der bare lige får dagen til at hænge sammen – og det er ikke det, som denne konflikt kan rette op på. Men måske nogen kan få øje på dette problem i forbindelse med konflikten.

Til Jer forældre som står uden pasning til Jeres børn, om det så er børn med særlige behov, handicaps, udviklingsforstyrrelser eller til såkaldte almindelige børn. I har en rigtig hård tid lige nu! Jeres hverdag er én stor lappeløsning. Og Jeres børns trivsel er i spil.

Vi takker Jer for Jeres opbakning, fordi I godt ved, at der også i fremtiden er nødt til at være pædagoger til disse opgaver. Vi håber, at I vil rette Jeres frustrationer opad i systemet, at I vil være med til at påvirke politikkerne til at åbne deres øjne og indse, at pædagoger ikke længere er til at spise af med peanuts.

Der skal flere penge på bordet, og lad det gerne gå lidt hurtigt, så vi kan komme ”hjem” i institutionerne og gøre det, vi er bedst til – pædagogisk arbejde.

Pædagog
Synnøve Traasdahl,
Bredbjergvej 140 A,
5462 Morud