Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
21. maj 2008

Afklaring

Carsten Kjær Andersen, Mols

Som folkevalgt forpligter man sig til at stemme i overensstemmelse med sin samvittighed. Forpligtelsen bortfalder dog, hvis man er medlem af en regering.

Naivister

Michael Sandfort, Brønshøj

For at imødegå opdelingen mellem sorte og hvide skoler vil Socialdemokraterne i København tvinge forældre til at sende deres børn i de lokale folkeskoler ved at stoppe for det frie skolevalg. Men i praksis vil forslaget blot accelerere danske forældres fravalg af folkeskolen til fordel for privatskoler, hvilket vil øge problemet yderligere. Forslaget viser, at Ritt Bjerregaard og hendes partifæller både er naivister og utopister.

Et fyrtårn

John de Summer-Brason, Virum

Det er helt i ytringsfrihedens ånd, at to fratrådte lærere fra Krogerup den 19. ds. lufter deres foragt for forstander Erik Boel, der må siges at have markeret sig kraftigt i den danske højskoleverden. Men hvad siger hans andre samarbejdspartnere egentlig?

Efter at have tilrettelagt og holdt oplæg på en hel del af de danske højskoler, biblioteker og højere læreanstalter har jeg personligt fundet det fantastisk inspirerende at samarbejde med Erik Boel omkring nye tiltag på Krogerup Højskole; Erik er en iværksætter og en ildsjæl, der fra tidlig morgen til den sene aftentime arbejder og brænder for det, han tror på. Og med tilværelsens almindelige træghed in mente kan det næppe undre, at han også møder modstand. Men dermed ikke sagt, at de politiske kandestøbere bag personfnidderet også har ret!

At det også er med et vist vemod, at Krogerup har sluppet ildsjælen, der bragte højskolen stærkt tilbage på landkortet, klargjorde bestyrelsesformand Simon Emil Ammitzbøll allerede den 25. januar i Frederiksborg Amts Avis: "Erik Boel er et fyrtårn i den danske højskoleverden, og det har vi set i mange konkrete initiativer - blandt andet renoveringen af hovedbygningen. Han har også stået i spidsen for, at Krogerup Højskole er blevet et sted, hvor vores multietniske samfund bliver diskuteret - Krogerup står i bevidstheden hos mange beslutningstagere, og Erik Boel er en mand, der har haft utrolig mange spændende og også vilde ideer."

Lis spiser brunsviger

Mikkel Krause Frantzen, Frederiksberg

Det er efterhånden svært at tage tingene alvorligt, og så meget desto større grund til at gøre det. S. Pind, H. Kjær, H. D. Kristensen, og partiet DF mener ikke, at Danmark er et flerkulturelt samfund. Der kan kun være tale om ønsketænkning, (ønsket om én national(istisk) dansk kultur), og om en positionering i forhold til den muslimske kultur.

Men hvorfra stammer idéen om, at kulturen her til lands overhovedet skulle være en enhedslig størrelse. Der er markante forskelle på eks. nordjysk og fynsk kultur. Og differentieringen kan fortsættes, for der er også forskelle inden for den fynske kultur; nogle elsker brunsviger, andre vil hellere spise drømmekage. Og der er kulturel forskel på, om man dagligt hører Lis og Per eller Lis er stille.

Allerede den tyske tænker Herder skrev i 1700-tallet, at det ikke giver mening at snakke om kultur i ental. Der findes ikke én kultur, men altid flere kulturer. Det kan man ikke lovgive sig væk fra. Det flerkulturelle er altid allerede en realitet. Hvis det at være dansk statsborger alligevel medfører, at jeg tilskrives et tilhørsforhold til en kulturkristen enhedskultur, hvori både ovennævnte personer og deres forestillinger figurerer, vil jeg tillade mig at citere min gamle underviser og råbe: count me out.

Solidaritet

Anders Hansen, Vanløse

Det var i bedste fald tragikomisk at læse James P. Cains (JPC) påtale 20. maj. Frejdigt beskriver han sig selv og det officielle USA som værende historisk solidarisk med den cubanske befolkning. Kom den solidaritet til udtryk, da man økonomisk og militært støttede opretholdelsen af Fulgencio Batistas brutale og blodige diktatur? Eller var og er handelsblokaden, som USA ulovligt har opretholdt og forstærket mange gange siden med fatale økonomiske konsekvenser for det cubanske folk, et udtryk for solidaritet? Og er det i så fald den samme solidaritet man havde med befolkningerne i Guatamala, Honduras, Costa Rica, Nicaragua, Den Dominicanske Republik, Panama, El Salvador, Grenada etc etc?

Vár den der får nordamerikansk solidaritet af føle.

Fejlkoncept

Christian Askov, Varde

Så nåede TV-2 programmet 'Så det synger' bunden og sneg sig op som nr. 2o på TV-top 20 barometeret.Det tog det musikalske show over to måneder at skyde sig ind på en bundplacering med godt 500.000 seere. Konceptet er alt for tungt. Der er en for lang og besværlig vej op til gevinsterne i toppen - og derfor udebliver spændingen. Nu synger den på sidste vers, og hvor er det befriende også at slippe for Michael Carøe - han er slet ikke egnet som vært, og det er nærmest pinligt, når han står og 'dum-vrikker', som om bleen er fyldt. Programmet er sammen med Hans Pilgaards 'Gi mig 5' - igen en fejlsatsning.

Dommer-tvivl

Morten Messerschmidt, MF, DF

Et gældende princip fra menneskerettighedsdomstolens fortolkning af, hvorvidt medlemslandene lever op til de grundlæggende retsgarantier, lyder: "Justice must not only be done; it must also be seen to be done".

Princippet er blevet gentaget i et utal af afgørelser - og understreger, at det altså ikke bare er en menneskeret at få en retfærdig rettergang, men at retfærdigheden også må være synlig og uomtvistelig. Med andre ord - at der ikke kan sås tvivl om retfærdigheden.

På den baggrund er det temmelig besynderligt at følge hele diskussionen om muslimske dommeres eventuelle ret til at bære tørklæde, hvor nogen endog har dristet sig til at påstå, at det er menneskeret at bære tørklædet. Det forholder sig faktisk modsat - for naturligvis vil mange af sådanne dommere som hovedregel kunne træffe rigtige afgørelser. Men vil justice also seem to be done?

Kan en homoseksuel, der dømmes af en dommer, som følger sharialoven i sin dagligdag, vide sig sikker på, at islams apatiske had mod homoseksuelle ikke skinner igennem? Og hvad med jøder? For slet ikke at tale om kvinder, der ikke underlægger sig islams krav om tildækning? Store befolkningsgrupper, som på den ene eller anden måde udgør en paria i islams øjne - og det er en del - vil med en dommer, iført slør, kunne drage i tvivl, om vedkommende dommer forholder sig nøgternt til sagen eller bevidst eller ubevidst følger den linje og tankegang, der har fået hende til at følge shariakravet om kvinders tildækning. Denne tvivl er ikke bare uacceptabel. Den strider mod menneskerettighedskonvention, thi justice must not only be done; it must also be seen to be done.

Påklædning

Jørgen Hagmund, Køge

Jeg og mange i samfundet må efterhånden stille krav om, at folketinget øjeblikkelig gennemfører en lov, der beordrer samtlige medlemmer af Dansk Folkeparti til straks at iklæde sig sort tøj, således at almindelige borgere på afstand kan opdage disse fanatikere og dermed undgå den uhyggelige påvirkning disse mennesker forsøger at udbrede i det danske samfund.

Haarder taler udenom

Gry Möger Poulsen, Fmd. DGS

Bertel Haarder skriver 20. maj, at lærere og elever har "forkerte påstande", når sammenhængen mellem eksploderende klassestørrelser og nedskæringer på gymnasieområdet påpeges. Indlægget er en gang udenomssnak, hvor landets Undervisningsminister ikke forholder sig til et alvorligt problem.

Sagen er, at vi har været vidner til en eksplosion i klassestørrelserne. Klasser med op til 36 elever i lokaler, som ofte er for under 28, mindsker lærernes kontakt til eleverne og begrænser undervisningsmulighederne. Fagligheden svækkes og især de elever, der ikke får faglig støtte derhjemme, rammes. Rimer det på regeringens ambitioner?

Haarder forklarer, at HHX' løft "- skal naturligvis regnes med i gymnasieøkonomien". Men hvordan kan HHX' tiltrængte løft, være en undskyldning for forringede forhold på andre ungdomsuddannelser? Hvis Haarder vil nå målsætningen om, at 95 pct. skal gennemføre en ungdomsuddannelse, bør hele sektoren løfte opgaven.

Derefter henviser Haarder til, at gennemsnittet på stamholdene 27,3 er elever. Men det er ret uinteressant for de 665 klasser, der i starten af skoleåret startede med over 28 elever.

Haarder beskylder et centralt loft for klassestørrelserne for at være "i lodret modstrid med bestræbelserne på at begrænse overflødigt bureaukrati". Man har haft et loft på klassestørrelserne før. En ny løsning er en gennemsnitlig klassekvotient på 26 på hver skole. Det svarer til niveauet, da man havde et loft på 28 elever og sikrer fleksibilitet.

Det er nu et politisk spørgsmål, om man vil øge fagligheden og begrænse elevfrafaldet eller "begrænse overflødigt bureaukrati".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her