Kronik

Magtens midte er under forandring

Dansk politik handler om at favne midten - men midten er ikke længere sig selv. Før skulle man forene de fordelingsorienterede til venstre og de markedsorienterede til højre. Nu skal man forene globa-listerne og dem med kulturelle stammebriller. Derfor må S og SF slå pjalterne sammen - og glemme R
-Når Mette Frederiksen (S) et halvt år efter, at 29 rettigheder var vejen frem for S, nu udtrykker en teseagtig dybsindighed ved at fastslå, at pligter går forud for rettigheder, så udstiller S afmagtens desperation. S og SF-s vedvarende bejlen til De Radikale har blikket rettet ind i fortiden,- skriver dagens kronikør, som er brancheformand i Dansk Metal i Hovedstaden.

-Når Mette Frederiksen (S) et halvt år efter, at 29 rettigheder var vejen frem for S, nu udtrykker en teseagtig dybsindighed ved at fastslå, at pligter går forud for rettigheder, så udstiller S afmagtens desperation. S og SF-s vedvarende bejlen til De Radikale har blikket rettet ind i fortiden,- skriver dagens kronikør, som er brancheformand i Dansk Metal i Hovedstaden.

Rune Evensen

Debat
2. maj 2008

Der har tilsyneladende været dømt klumpspil i midten af dansk politik i en årrække. Alle stjæler hinandens politik, og hvad der i de gode gamle dage var højre og venstre fremstår mere og mere udflydende.

Det kan minde om amerikansk fodbold, hvor alle ligger i en klump over hinanden. Set fra min hverdag i LO-fagbevægelsen befinder bolden sig imidlertid ikke under klumpspillerne.

I 90'erne satte dansk politik en epokegørende ny kurs. I industrisamfundet var de politiske fronter polære, i dagens informationssamfund er fronterne blevet triangulære. Samtidig har midten af dansk politik flyttet sig. Vejen til regeringsmagten går fortsat hen over midten, men midten er i dag forandret og repræsenterer en ny alliance i samfundet. I dag har midten af dansk politik fjernet sig fra De Radikale. SF er ikke længere borte fra regeringsmagten end Socialdemokratiet, og Dansk Folkeparti er i virkelighedens verden meget tæt på midten af dansk politik. Vejen til regeringsmagten har som sit centrale politikområde svaret på modsætningen mellem de såkaldte globaliseringsvindere og de såkaldte modernitetstabere.

De partier, der kan skabe en alliance mellem disse to store vælgergrupper, favner fremtiden. VKO er i forhold hertil kommet først fra start. Valg vindes på hverdagsnære spørgsmål omkring bolig, skole, integration og tryghed i hverdagen.

Karakteristisk for det nye samfund er en poldrejning af fronterne i dansk politik. I det gamle industrisamfund, der ophørte med Den Kolde Krig og kommunismens sammenbrud, lå de polære fronter i dansk politik på en ret linie mellem liberalisme og socialisme og med De Radikale i midten omgivet af to store samfundsprojekter. Til højre befandt der sig et markedsorienteret koldkrigsprojekt og til venstre et fordelingsorienteret velfærdsprojekt.

Dengang R lå i midten

Nøglen til statsministeriet blev udleveret til det parti, der formåede at etablere en politisk alliance mellem de to samfundsprojekter. Det gjorde VK(R) og S(R). Efterkrigstidens historiske alliance forenede kampen mod verdenskommunismen med et nationalt velfærdsprojekt. Udenrigspolitisk sluttede S op omkring USA's koldkrigsprojekt og indenrigspolitisk sluttede V og K op om et nationalt velfærdsprojekt. De Radikale lå som smørklatten i risengrøden, lige midt i centrum af dansk politik.

Ved udgangen af 80'erne forsvandt det samfundsmæssige grundlag for denne alliance. Fronterne i dansk politik undergik en polvandring kendetegnet ved fremkomsten af to nye, relativt homogene vælgermasser, der dannede pol til hinanden i forhold til globaliseringen og informationssamfundets nye udfordringer. Dansk politik fik nu fire verdenshjørner, idet de nye poler ved deres respektive samfundsprojekter lå på en diagonal akse til den gamle. Jeg vil kalde de to projekter for henholdsvis et globaliseringsprojekt og et stammeprojekt. Magten tilhører de partier, der kan etablere en alliance mellem disse to samfundsprojekter.

Stammeprojektet

Stammeprojekter har hjemsøgt menneskeheden i årtusinder. I vor tid kendetegnes de ved at være en reaktion på et ydre tryk. Al identitet består af en enhed af identitet og forskel. I stammeprojekterne kammer forskellen til de andre over, når egen identitet skal formes. Retorikken har en fremtrædende plads og bliver ofte til sandheden selv. Offerrollen er den foretrukne - jf. Pia Kjærsgaard efter otte år i magtens centrum. Drivremmen i stammeprojekterne består i at sætte skel. Vel er der en væsentlig forskel mellem danskhed, kanonkultur, nationalisme, fremmedhad, rejs-hjem-politik, etnisk udrensning, pogromer og Auschwitz. Men der er også en fællesnævner. Den hedder stammelogik. I min abegrotte er vi alle aber - og det er kulturen, der binder os sammen.

Venstrefløjen har for længe ladet sig skræmme af retorikken hos stammetilhængerne, da denne forbindes med højrepolitik. Bag retorikken findes imidlertid en ressourcesvag position, som det er venstrefløjens opgave at skabe en alliance til. Nøglen til regeringsmagten for S og SF ligger i en ny alliance til den store vælgergruppe, som spontant tænker i stammeprojekter, men som i virkeligheden efterlyser tryghed i en ressourcesvag hverdag. Denne vælgergruppes hverdagsbekymringer skal politisk tages alvorligt. I stedet for at høre halvracistisk retorik og se kultur mig her og kultur mig der, skal venstrefløjen forstå fænomenet som en ny underklasse, der føler sig presset af fremskridtets frembrusende lokomotiv.

DF er i dag tæt på midten

På dagens 'politiske triangel' ligger Dansk Folkeparti tæt på midten af dansk politik. Midten er en levende realitet og ikke en ahistorisk bestemmelse. Det er ikke overraskende, at Enhedslisten befinder sig langt væk fra midten af dansk politik, men det er overraskende, at De Radikale gør partiet selskab. Den sidste valgkamps langt fra overbevisende dans mellem S og R fremstår i det nye politiske landskab som et ekko fra en tid, hvor De Radikale var Socialdemokratiets adgangskort til regeringsmagten. Socialdemokratiets samtidige forsøg på at bygge rettigheder for den enkelte ind i det gamle velfærdsprojekt fremstår yderligere som et fortænkt forsøg på at spille omkamp i de kampe, partiet vandt i det gamle industrisamfund. Når Mette Frederiksen et halvt år efter, at 29 rettigheder var vejen frem for S, nu udtrykker en teseagtig dybsindighed ved at fastslå, at pligter går forud for rettigheder, så udstiller S afmagtens desperation. S og SF's vedvarende bejlen til De Radikale har blikket rettet ind i fortiden.

S og SF må droppe R

Nøglen til et regeringsskifte ligger i, at S og SF formulerer en politik, der udgør et alternativ til den alliance, som VKO reelt repræsenterer. Som liberale globaliseringstilhængere fik V og K nøglen til statsministeriet, da de påtog sig den opgave at gøre Pia Kjærsgaard stueren. Mere end noget andet parti er DF eksponent for klanernes Danmark. Og tag ikke fejl. Stammetilhængernes reelle antal er to til tre gange større end DF's vælgermæssige tilslutning på 10-13 %.

For så vidt som S og SF tænker, at politikken må rykke til højre for at tiltrække vælgere fra højre, så er tankegangen forfejlet. Fokus skal bort fra De Radikale og i stedet rettes ind mod stammetilhængernes reelle samfundsproblemer. Det vil på samme tid indebære en social radikalisering af politikken og en håndfast holdning til almindelige borgeres krav på tryghed i hverdagen.

En ny alliancepolitik skal møde 'den nye fattigdom' med en oprigtig social indignation. Lad Claus Hjort være alene om at mene, at de ledige nok er ledige, fordi de synes, det er sjovt at være ledig; at de katastrofalt mange syge på arbejdsmarkedet nok i virkeligheden slet ikke er syge; at de rige kun kan motiveres til at arbejde mere gennem skattelettelser, hvorimod de fattige kun kan motiveres til overhovedet at arbejde gennem en forringelse af deres indkomst.

En ny alliancepolitik skal imidlertid også turde se hverdagen i fattigdommens ghetto i øjnene. Al kultur er ikke lige god. I konfliktskyhedens og kulturrelativismens navn er det ikke lige meget, om Darwin i kristendommens navn skal ud af biologiundervisningen og kvinder skal bære burka i islams navn.

Men at møde den nye underklasse med det udgangspunkt, at det er kulturen, der gør en forskel, er forfejlet. Ønsker SF nytænkning på dette område, burde partiet snarere se i øjnene, at kvantiteten gør en forskel, når kvaliteten skal forbedres. I skolerne gør antallet af elever i klasserne en forskel for undervisningens kvalitet. I boligkvartererne gør antallet af ressourcesvage en forskel i forhold til ghettodannelse. I udlændingepolitikken gør antallet af indvandrere en forskel i forhold til en vellykket integration.

At favne stammefolket

En ny alliancepolitik skal bæres oppe af en social tilgang til problemerne kombineret med en håndfast sikring af tryghed i hverdagen. Afbrænding af skoler er ikke samfundets skyld. Her gælder nul tolerance og ingen forståelse.

S og SF higer efter et regeringsskifte. Hvis partierne én gang til vil sætte det gamle industrisamfunds velfærdsprojekt på replay, så udebliver magtskiftet. Vejen til magten går over en ny alliance til de vælgere, som Dansk Folkeparti for tiden har det bedste tag i. Det kan være vanskeligt at forestille sig en S-SF-regering med parlamentarisk støtte fra DF. Det er imidlertid endnu vanskeligere at forestille sig, at oppositionen skulle vinde regeringsmagten uden vælgertilslutning fra den tredjedel af befolkningen, som spontant ser verden gennem stammeprojektets briller.

Anders Laubjerg er brancheformand i Dansk Metal i Hovedstaden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lars Engberg-Pedersen

En aldeles fremragende kronik! Jeg er dog ikke enig i at Dansk Folkeparti befolker midten af dansk politik. Hvis vi fastholder analysen med to diagonaler, een højre - venstre og en anden globaliseringsvindere - modernitetstabere, så kan jeg kun se DF som markant mod modernitetstaberne. Men at en erobring af regeringsmagten kræver væsentlige indrømmelser til 'modernitetstaberne' er ganske korrekt. Et sandt socialt projekt vil være at skabe tryghed og muligheder for de, der opfatter moderniteten og globaliseringen som en fare.

Lars Engberg-Pedersen

Per Vadmand

Problemet med DF er, at uanset hvor mange gode, sociale hensigter partiet proklamerer, er de for altid stemplet af deres svinske fremmedpolitik.

Jeg er frisk på et regeringsskifte. Jeg synes faktisk at det kunne være interessant at se venstrefløjens Utopia i fri dressur. Har dog lidt på fornemmelsen at det ender i et hundeslagsmål, indenfor ganske kort tid.

Spændende analyser fra Anders Laubjerg. Måske teoretisk informeret af sociologen Michel Maffesoli? (http://www.amazon.com/Tribes-Published-association-Culture-Society/dp/08... )

Men det er svært at acceptere DF som et midterparti.

Kan man ikke i stedet forestille sig at hovedparten af denne underklasse tidligere var de som støttede det fordelingspolitiske projekt (vælgere hos S), men som er blevet utilfredse i 1980ne og 90ne i takt med at fordelingspolitikkerne slog fejl samtidig med at de fik en aning flere penge på nakken og som derfor gjorde denne gruppe mere højredrejede. Derved kan man også analysere en underklasse frem der på baggrund af en nyorientering i de liberales frihedsretorik, er begyndt at drømme om kapital fremfor blot grundlæggende rettigheder.

Altså en højreorienteret underklasse der har strukturmæssige ligheder med den amerikanske "white trash" gruppe. Relativt fattige, men med borgerlige værdier og drømme, og med en stærk præference for at skabe selv-identitet gennem eksklusion af andre (i en dem-os retorik).

Det vil præsentere DF som det populistisk konservative højre facistiske parti som de fleste kritikere fornemmer de er, når man hører deres sorte ideologer tale (Krarup & co) - og langt fra et 'midterparti'.

Det er jo gammeldags klassehad, mokkasin.

Det er hovedsageligt underklassen, der mærker de problemer som indvandring af lavtuddannede og svært integrerbare indvandrere OGSÅ medfører og som mærker at de kavrterer de bor i forslummes og at voldsmonopolet i praksis overtages af bander, domineret af unge indvandrere, der sælger narko.

Det er også dem,. der mærker at undervisningen på deres børns skoler bliver ringere fordi sprogsvage børn forstyrrer undervisningen og tager uforholdsmæssigt mange ressourcer.

DF skal ganske rigtigt tæmme sin antiindvandringsretorik endnu mere - her tænker jeg især på Mogens camre - men den xeonfobiske retorik er i de fleste tilfælde udtryk for reelle frustrationer og ikke for idelogisk baseret racisme.

Det er simpelthen "venstreorienteret klassehad" at afskrive DF's vælgere som White Trash. Det minder faktisk mest om, at xenofobiske DF'ere afskriver underklasseindvandrere som brown trash ...

Nu deltager jeg her i en debat om hvordan DFs vælgere mest præcist kan karakteriseres, og har pesonligt ikke nogen præferencer for/ imod nogen former for klasser. Så jeg kan absolut ikke acceptere en karakteristik af mit indlæg som "venstreorienteret klassehad", der helt og aldeles overser pointen.

White trash kategorien er måske ikke velvalgt, det kan naturligvis diskutteres, men som Jakob Schmidt-Rasmussen beskriver gruppen: "Det er hovedsageligt underklassen, der mærker de problemer som indvandring af lavtuddannede og svært integrerbare indvandrere OGSÅ medfører og som mærker at de kavrterer de bor i forslummes og at voldsmonopolet i praksis overtages af bander, domineret af unge indvandrere, der sælger narko.", så synes jeg den er rimeligt rammende. Se wikien http://en.wikipedia.org/wiki/White_trash .

Jeg mener ikke vi har en stor homogen underklasse, og den del jeg snakker om som sandsynlige DF vælgere, er ikke de aller fattigste, men derimod dem som ligger et strata over (så kan man jo tage den komplekse diskussion det er at tælle hvor mange). Men den del af befolkningen som du taler om Jakob Schmidt-Rasmussen, er jo slet ikke stor nok til at forklare DFs fremgang.

Det er muligt at DF ikke er et homogent racistisk parti, og en fraktion i partiet kan beskrives med det mere kliniske ord xenofobi, og som repræsenterer reelle frustrationer. Men når jeg læser Krarup, Langballe og Camre (som du nævner) så forstår jeg kristen fundamentalisme af den værste slags. En fundamentalisme som du genfinder i 'guds eget land', og som dele af den "white trash" kategoriserede del af befolkningen stemmer på.

Så derfor associationen.. men det kan måske utvetydigt afvises med klokkeklar dokumentation, eller?

Stig Larsen

Velkommen til nysprog: Venstre er højre og højre er midten, tvang er frihed, debat er terrorisme og magt er demokrati.

Hm. Nåmen midt i al denne postmodernistiske plapren om midte og akser og DF som f...ing midterpart????!, kan man glæde sig over en lille god nyhed: en meningsmåling gennemført af Zapera for ugebrevet A4 viser, at ca hver tredje stemmeberettiget mellem 18 og skindød ser sig selv som socialister. Det skal vi vist tilbage til <1989 for at opleve.

Måske er det snarere holdningerne, der langt om længe atter der forandring? Det ville safsusemig være tiltrængt med et gedigent los i r... til Fogh og Pia, "midte" eller ej.

Okay så ikke en tredjedel og ej heller mellem 18 og skindød, men mellem 18 og op til 74 år. Det gik lidt hurtigt.

http://www.modkraft.dk/spip.php?page=nyheder-artikel&id_article=7738

En den undersøgelsde viste for nylig, at otte procent af DF's vælgere opfatterv sig som socialister. Det er FIRE gange så mange, som der stemmer på Enhedslisten ...

Jeg kan godt forstå, at den yderste "venstrefløj" målrettet arbejder på at få skiftet underklassen ud med taknemnmelige klienter fra den tredje verden ...

otte procent af DF's vælgere opfatterv sig som socialister. Det er FIRE gange så mange, som der stemmer på Enhedslisten ...

Jakob, hvis 8% af DF's vælgere er 4 gange så mange som der stemmer på EL, så må DF's vælgere udgøre 100% af det danske vælgerkorps. Jeg ved godt du er islamofob, men SÅ populær er Pia K trods alt nok ikke.

Per Vadmand 2. maj, 2008 # "Problemet med DF er, at uanset hvor mange gode, sociale hensigter partiet proklamerer, er de for altid stemplet af deres svinske fremmedpolitik."

Ja de fremmede er DF ligeglade med, de burde slutte op om S-SF udvandrecheck til helvedet, istedet for at stavnsbinde de fremmed her, som om det er det de 2-3 * 10-13% tilhængere af den danske stamme ønsker, og har ønsket siden overgrebets start i midten af 70'erne og til idag, uden at situationen siden 2001 er blevet forbdret for de fremmedes udvandringsbevæggrunde på nogen måde. Her er de blevet til VK-fremedintegrationsønsketænkningsobjekt !

@Mokkasinen, har du hørt talen fra dem, DF ikke sympatiserer med, de er 'sorte' fascistiske trash.
DF er fædrelandskærligt, nationalt, og interesserer ikke for at gå fremmed-imperialisters ærrende i DK eller EU, vi behøver jo ikke disse snylte-tiggeres konkurrence mod os her for, at de kan berige sig og få sig et rigt liv på dele af vor befolknings bekostning, det gør white-trash-Mokkasin-racisterne i stedet for os, men islamisme har ikke store chancer mod DF for tiden.

@Bloglæser, venstrefløjen har aldrig været kendetegnet ved intelligens, hverken når det gælder folkevandring eller drive et firma eller en stat.
8% af befolkningen er 8% og 4 gange 2%, eller over halvdelen af DF's 14% dvs. ca. 55% af DF's vælgere.

Per Thomsen

Anders Laubjerg

"Derfor må S og SF slå pjalterne sammen - og glemme R"

Ja, det er jo enormt realistisk at forestille sig at S og SF tilsammen får mindst 90 mandater ved næstkommende valg...

Du kan vel være bedøvende ligeglad med hvor midten af dansk politik befinder sig, Bjørn Holmskjold, eftersom du arbejder aktivt på afskaffelsen af demokratiet...

"Al kultur er ikke lige god. I konfliktskyhedens og kulturrelativismens navn er det ikke lige meget, om Darwin i kristendommens navn skal ud af biologiundervisningen og kvinder skal bære burka i islams navn."

Øh...jeg ved ikke lige hvor Anders Laubjerg får sine oplysninger fra. Der er INGEN (eller meget få) i Danmark som ønsker Darwin (jeg tror nu Anders mener evolutions-teorien) ud af biologi-undervisningen ligesom der heller ingen er der ønsker at kvinder skal (tvinges til) at bære burka i Islams navn.

Jeg ved ikke om Anders Laubjerg er synderligt religiøs, noget kunne i hvert fald ikke tyde på det, ellers ville han vel have forståelse for at der trods alt er noget, der hedder RELIGIONSFRIHED i det her land, og at det bl.a. indebærer, at man har ret til at klædt som man(d) (eller kvinde) vil dvs. også klæde sig efter sine religiøse og kulturelle traditioner. Og der der INGEN kvinder i Danmark som går med burka (eller meget få i hvert fald). Burka er nemlig noget de afghanske kvinder går med. Og de afghanske kvinder i Danmark går bestemt ikke med burka, måske fordi de er flygtet fra Talebanerne. En burka er kendetegnet ved at være et slags telt, som dækker hele kroppen, og som også dækker hele ansigtet, og som kun lader små sprækker tilbage til øjnene, idet der er gitter for øjnene. Det kan man så mene om hvad man vil, men de annoncer og muslimske kvinder jeg har set, går altså med niqab, chador eller hidjab. Og jeg stoler faktisk på dem, når de siger, at de selv har valgt at bære det der i Danmark hedder muslimsk hovedtørklæde...

Det kan så godt være, at de på grund af deres familie, eller mand eller kultur eller noget helt fjerde måske alligevel føler at de bliver nødt til det, men helt ærligt, Anders Laubjerg, har du tænkt over, hvorfor du spiser rødgrød med fløde om sommeren eller jordbær eller hvorfor du mon gør de ting du gør, f.eks. tager slips og skjorte på hver dag eller spiser frikadeller eller drikker øl.
Eller noget helt tredie. Det gør du fordi din familie gjorde det, og fordi du er vokset op med en kulturel kode (som nogen vil kalde for habitus) som tilsiger dig ubevevidst at gøre dette. Sådan er det også i mange muslimske familier. Man gør bare tingene - uden at tænke nærmere over dem...

Jeg har mere at sige, men nu skal jeg ud og gå en tur i det gode vejr :)

GLIMRENDE KRONIK Anders Laubjerg
Jeg er stort set enig i samtlige points, selvom jeg er medlem af DF.

En stor del DFere er vel socialister, eftersom det neo-liberale og globaliserings-galskaben er slået totalt fejl. Alternativet til socialisme er islam, og derfor er socialisme/marxisme at foretrække.
Venzuelas Chavez er ved at være slags patrioternes helt i DK?

Bush og de højre- kristne i USA får altid skylden for neo-liberalismens elendighed. Men sandheden er at de lyssky kræfter: Rockefeller/Rothschild står bag hele det globale sammenbrud. Tænk blot på hvordan "Washinton-konsencus" har influeret på privatiserings-pligten i Danmark og resten af vesten......

Læs evt. Poul Nyrups engelsksprogede rapport om kapitalfondenes bagmænd. Og læs også den udmærkede bog "Kapitalen.Com" af den unge svenske marxist, Mikael Nyberg......
http://www.zinio.com/cover?is=189215981&img=l