Læsetid: 4 min.

Er der for mange mennesker i verden?

Kun feminismens fremmarch kan redde Jorden fra overbefolkning
Hvor som helst kvinder har kontrol over deres egen krop i kraft af kontraception, abort og generel uafhængighed fravælger de i stigende grad at få mange børn. -Feminisme- er derfor løsningen på overbefolkningsproblemet.

Hvor som helst kvinder har kontrol over deres egen krop i kraft af kontraception, abort og generel uafhængighed fravælger de i stigende grad at få mange børn. -Feminisme- er derfor løsningen på overbefolkningsproblemet.

Siphiwe Sibeko

20. maj 2008

Dette er en klumme, jeg skriver med stor modvilje. Dens emne byder mig imod, og jeg har selv gået skarpt i rette med personer, der har taget det op. De mennesker, for hvem det er blevet en besættelse, har ofte fremstået som kyniske foragtere af menneskelivs værdi. Men skønt historien har vist, at de tidligere har været på vildspor, er der alligevel et gran af indsigt i deres synspunkter.

Emnet er overbefolkning. Har vi nået det punkt, hvor vores planet er overfyldt med mennesker? Forplanter vi os med destruktivt umådehold? Disse spørgsmål kryber fra tid til anden ind i den offentlige debat - for nylig sagde f.eks. Phillip Mountbatten, den britiske dronnings gemal, følgende: "Fødevarepriserne stiger. Alle tror, at det hænger sammen med, at der produceres for lidt mad, men sandheden er, at vi er for mange mennesker, og ingen ved, hvad vi skal gøre ved det." Lignende betragtninger er i de seneste måneder blevet fremført af en markante skikkelser fra Dalai Lama til Hu Jintao, fra den konservative borgmester Boris Johnson til den demokratiske guvernør, Bill Richardson.

Tallene taler deres eget sprog. Hvert år vokser verdens befolkning med 75 millioner - svarende til et helt nyt Storbritannien og Irland. Ved udgangen af det 18. århundrede var blot 600 millioner mennesker på Jorden, ved udgangen af det 20. var tallet 6,6 milliarder. Når jeg når 60 årsalderen vil der være over ni milliarder eller endnu flere mennesker i live end samlede antal mennesker, der levede i de første 17 århundreder efter vor tidsregning.

Som græshopper

Overbefolkningslobbyen vil hævde, at dette uundgåeligt resulterer i, at stadig flere mennesker jagter stadig svindende ressourcer på en økologisk stadig mere nedbrudt planet. I deres mest pessimistiske stunder, hævdes det, vil menneskeheden i det lange løb ødelægge Planeten som en kæmpesværm af storhjernede græshopper. De vil æde alt i syne og mangfoldiggøre sig, indtil de har fortæret alt, hvorpå de i desperation vil bide hovederne af hinanden, før de omsider falder døde om. Den globale menneskelige græshoppesværm er, hvad der driver den globale opvarmning frem, lyder påstanden, så hvad nytter det, at vi skærer ned på vores bilemissioner, men ikke på babyemissioner?

Der har altid været en del af den grønne bevægelse, som har anset mennesket for en parasitær besmittelse, der forpester den Edens Have, Jorden ville være uden os. Filosoffen John Gray kalder vores art for homo rapiens, og grundlæggeren af bevægelsen Earth First!, David Foreman, skrev engang: "Snarere end at være en svøbe er aids-epidemien en velsignelse og en kærkommen anledning til nedbringelse af overbefolkningen."

Hvis miljøbevægelsen forfalder til misantropi, taber vi slaget. De fleste mennesker vil aldrig dele denne opfattelse af, at verden ville være bedre uden os. Ingen opfatter sig selv om et overflødigt menneske, der aldrig burde være født. Denne argumentation er en foræring til de kritikere, som altid har sagt, at den grønne bevægelse dybest set er en antihumanistisk ideologi.

Vokser geometrisk

De steder, hvor befolkningen vokser med størst hast, Afrika syd for Sahara og lande som Bangladesh, har imidlertid kun meget beskedne carbon-emissioner og et ret lavt madforbrug. Hvis en cambodjansk kvinde skulle være ansvarlig for at udlede lige så mange drivhusgasser som en brite, skulle han have 262 børn. Kan vi virkelig sidde i vores pæne hjem med køleskabet fuld af madvarer, som vi knapt orker at spise og en firehjulstrækker i garagen og beklage os over, at det er hende, som er problemet?

Hver gang denne rygmarvsreaktion sætter ind, tænker jeg på overbefolkningsforudsigelserne sørgelige historie. Den berømte 1700-tals demograf Thomas Malthus forudsagde engang, at massesult ville være uundgåeligt, eftersom befolkningen voksede geometrisk, mens madproduktionen kun voksede aritmetisk - hvad han ikke forudså var Den Industrielle Revolution. Tilsvarende forudså hans efterfølgere såsom Paul Ehrich og Rom-klubben ikke Den Grønne Revolution, som var på vej lige om hjørnet.

Det er fristende at forestille sig, at vi med tiden kan leve med det høje globale folketal og de svindende ressourcer. At ny teknologi vil komme os hjælp, fordi det altid har været den menneskelige opfindsomhed, der har anvist os nye udveje.

Må være en grænse

Men så alligevel. En dyster tvivlens stemme i mit baghoved nager, for menneskets opfindsomhed er trods alt ikke ubegrænset, og der må gå en grænse for hvor mange mennesker, vi kan være. 100 milliarder f. eks. Men hvis 100 milliarder er for meget, hvorfor så ikke ni milliarder?

Men hvis der er et problem, er der så en løsning, der ikke er afskyelig. Nogle ser ud til at famle efter autoritære svar - Kinas regering har længe vigtet sig af, at dens "største bidrag" til kampen imod den globale opvarmning har været at straffe, fængsle og tvangssterilisere kvinder, som føder mere end et barn. Nogle miljøforkæmpere ser med misundelse på denne politik.

Der er imidlertid en bedre og sundere vej at gå, som vi alligevel bør slå ind på. Den kaldes feminisme. For hvor som helst kvinder har kontrol over deres egen krop i kraft af kontraception, abort og generel uafhængighed fravælger de i stigende grad at være permanent gravide. En FN-undersøgelse har påvist, at 350 millioner i verdens fattigste lande ikke ønskede sig at få deres sidst fødte barn, men ikke havde mulighed for at forhindre det. Vi bør hjælpe dem ved at skabe et globalt anti-Vatikan, uddele p-piller og udbrede Mary Wollstonecrafts ord.

Vist er overbefolkningsargumentet usmageligt, men vi må se i øjnene, at det vil blive lettere for seks milliarder mennesker at klare sig på vores kogende planet end for ni eller ti, og vi kan kun komme den vej, hvis vi frisætter kvinder til selv at bestemme over deres egen reproduktion. For at nå dette grønne mål, vil det være nødvendigt at mikse noget østrogen ind i miljøbevægelsernes palet.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Øhm, hvis og da myrernes biomasse er fire til seks gange større end menneskehedens, så er vi ikke for mange mennesker i verden.
Et fokusområde er, at vi skal sørge for, at vi laver mindre affald. Vi kan gøre det hver dag og hver især.

en berømte 1700-tals demograf Thomas Malthus forudsagde engang, at massesult ville være uundgåeligt, eftersom befolkningen voksede geometrisk, mens madproduktionen kun voksede aritmetisk - hvad han ikke forudså var Den Industrielle Revolution.

Geometrisk?? Nej, populationer vokser eksponentielt: 2, 4, 8, 16, etc., som efter 10 fordoblinger bliver tusindfold, efter 20 fordoblinger bliver en million gange, efter 30 en milliard, efter 40 fordoblinger en triliard gange så mange, og så videre. Med mindre eksponenten sættes ned til næsten "ingen vækst" vil enhver industriel eller grøn revolution være en stakket frist:

Om verden kan understøtte 2 milliarder, 6 milliarder (som vi er nu), 10 milliarder eller 100 milliarder (jeg tvivler) er for så vidt ligegyldigt i denne sammenhæng: Hvis ikke befolkningstilvæksten holdes i skak, render vi hurtigt ind i loftet, uanset hvor højt det måtte ligge. Om ikke andet, så skal der ikke mere end ca. 50 fordoblinger fra nu, til vi ville være lige så mange mennesker, 6*10^24, som jordkloden vejer i kilogram. Når dette ikke vil ske (for det kan ikke fysisk lade sig gøre), er det fordi de Malthusiske krafter nødvendigvis vil holde befolkningen i skak: enten de pæne og rare (folk får børn senere i livet og færre af dem), eller de ubehagelige (sult, krig og sygdom).

At nedsætte vores forbrug er godt og fint, men det er tåbeligt at tro, at det ændrer noget som helst - end ikke en lille-bitte smule! - i det store billede, hvis ikke befolkningstallet stabiliseres. Lad os sige, vi kan nedsætte vores forbrug helt ned til en 100.-del (eller kan vi? hvor langt kan vi komme ned?) og øge vores produktion med en faktor 1000 (eller kan vi? Hvor langt kan vi gå? Kan vi overhovedet fordoble den på nuværende tidspunkt?), og det ville stadig kun købe os 16 fordoblinger.

Jordkloden er endelig. Der er endelig mange resourcer - hvor mange kan diskuteres, men ikke dette. Det er på tide, at vi begynder at opføre os som om, vi forstod det. Der er meget, der taler for, at vi allerede er for mange mennesker: landbruget kan kun yde den høje produktion, vi har, på grund af meget olieintensive metoder, men olie er en resource, som er på retræte; hungersnød og krig og borgerkrig om resourcer kender vi også til.

Vi burde satse meget på ikke blot at stoppe befolkningseksplosionen, men at reducere - helt ned til f.eks. 2 milliarder, med øget levestandard for alle som mål. Og det er så snedigt, at færre børn går hånd i hånd med uddannelse, kvinderettigheder (og kvinder på arbejdsmarkedet), velstand og mangel på overtro -- så sættes ind her, er det jo win/win for alle. :)

Vist er overbefolkningsargumentet usmageligt

...Og gu' er det ej, din arrogante ***. Hr. Johann Hari, for det første gør du dig klog på Malthus uden nogen sinde at have læst ham. Dernæst kalder du hans argumenter - og de, der har råbt vagt i gevær i i hvert fald 20 år - usmagelige -- og så kommer du krafteder... med den præcis samme løsning som de, du kalder usmagelige: Uddannelse, kvindefrigørelse, nemmere familieplanlægning (f.eks. gratis kontraception) og mådehold.

Flot skuldret, makker.

Udenrigsminister Per Stig Møllers kronik i JP den 9. maj var flot.

Uden mad er verdens sikkerhed truet, var overskriften.

Jeg kan kun give ham fuldstændig ret i konklusionen. Kan der ikke skaffes føde nok, vil vi opleve globale uroligheder, som vil ryste hele Verden.

Men i den række af problemstillinger han nævner, mangler dog den vigtigste,

Men den er dog også en del politisk ukorrekt.

Nemlig Verdens totale befolkningstal.

Jævnfør FN var der ca. 3 milliarder mennesker på Jorden i 1950.

I dag er der ca. 6,3 milliarder.

I 2030 vil der efter FN´s prognoser være over 9 milliarder mennesker.

Jorden er i bund og grund et lukket økosystem, så der er en øvre grænse for antallet af individer, som kan brødfødes på et acceptabelt niveau, hvis alle skal have et godt liv med alle livskvaliteter.

Naturligvis kan der gøres meget inden grænsen nås – men der er en øvre grænse for Jordens formåen at brødbøde en stedse voksende befolkning.

På et tidspunkt vil det være nødvendigt at forholde sig til befolkningstilvæksten.

Hvad gør vi ved det, hr. Udenrigsminister ?

Den største befolkningstilvækst sker i dag i områder, hvor den primære indtægtskilde er international hjælp, da de ikke kan brødføde sig i dag.

For at tage et aktuelt eksempel:

I 1950 var der 250.000 beboere i Gaza-striben.

I dag er der 1,5 millioner.

I 2030 vil der være 3 millioner.

I dagens Gaza-stribe er mindst 700.000 mennesker afhængige af daglig fødevarehjælp fra udlandet. Fra FN.

Hvad gør vi for at fremtidssikre Jordens fremtid, hr. Udenrigsminister Per Stig Møller ?

Mit bud kunne være at sammenkæde international hjælp med en fornuftig befolkningstilvækst. Det lyder ikke rart, men på et tidspunkt må der træffes en beslutning

Alt er relativt; der er kun mad til et vist antal individer. Og når dette voksende antal individer bosætter sig på udsatte steder (deltaet i Bangladesh fx.), så bliver vejrfænomener pludselig til naturkatastrofer. Så selv noget så dejligt som mennesker, kan man få for mange af. Det er en hård realitet, men ikke desto mindre en realitet. Om det så lige er feminismen der skal rede kastanierne ud af ilden, kan man så debattere.

For hvor som helst kvinder har kontrol over deres egen krop i kraft af kontraception, abort og generel uafhængighed fravælger de i stigende grad at være permanent gravide. En FN-undersøgelse har påvist, at 350 millioner i verdens fattigste lande ikke ønskede sig at få deres sidst fødte barn, men ikke havde mulighed for at forhindre det. Vi bør hjælpe dem ved at skabe et globalt anti-Vatikan, uddele p-piller og udbrede Mary Wollstonecrafts ord.

Hvis kvinder selv kunne bestemme over deres krop ville verden ikke være overbefolket - hmm - Vatikanet prædiker afholdenhed og det må vel siges at være den sikreste metode til at undgå overbefolkning. Men nok urealistisk, kvinder kan jo let voldtages og i mange religiøst styrede kulturer kræves det, at kvinden servicerer manden seksuelt når han føler behov. Desuden er kvinden jo ligeså meget et seksuelt væsen som manden er og har naturligvis også egne lyster. Oplysning og uddannelse er nok den bedste vej frem. Og det kommer jo med feminismen.

Feminismens udbredelse er måske den eneste redning for jorden, men den er på den anden side også meget urealistisk. Det eneste der ser ud til at brede sig i disse tider er islamisme, hvilket essentielt er det modsatte af feminisme. I mange islamiske samfund er det en pligt og forbundet med ære at få mange børn og hvis der er noget kvinden ikke har i den islamiske religion, så er det kontrol over egen krop. Kvindens krop tilhører mændene i familien og det er helt i skoven at forestille sig en muslimsk kvinde bestemme, at hun kun vil have to børn - i bedste fald ville hendes mand så blot tage sig endnu en kone, for børn det skal en muslimsk mand have. Det er hans gudgivne ret.

Feminismens udbredelse i verden skal således gå hånd i hånd med afreligiøsificering eller sekularisering af verden og som det ser ud nu, går det den stik modsatte vej. Religiøsiteten breder sig som en steppebrand over verden i disse år. Hvis man er kynisk kan man måske se det som jordens redning på anden vis, for religionernes tro følgesvende ser ud til at være krig og ufred, så måske ender det i nogle voldsomme krige der udsletter store dele af verdens befolkning....

Der er alt for få velhavende mennesker med fast arbejde og høj indtægt i verden! Alt for mange steder, bl.a. her i Danmark, må tidligere naturområder, der er pløjet op og forsynet med bredbånd, ligge brak på grund af manglen på de relevante købere. De kaukasiske, især de nordiske og angelsaksiske, racer må tage sig sammen og øge formeringen! Hurra for globalisering og markedsøkonomi! (mild ironi)

Bortset fra, at jeg naturligvis er 100% enig med artiklens forfatter, synes jeg, hun bringer en interessant pointe på banen, som har undret mig længe. Nemlig den misantropi, der hersker i nogle dele af miljøbevægelsen og blandt en del biologer.

Jeg glemmer simpelthen aldrig et radioprogram, som jeg hørte for en del år tilbage, hvor en biolog udtalte, at grunden til, at han syntes at mikroorganismer var så fascinerende, var, at de ville være her længe efter menneskehedens død. Derfor mente han, at de var mennesket overlegne. Ren Darwinisme. I hans optik var menneskeheden blot en historisk parantes og i virkeligheden et større problem for kloden end nogen virus. Men problemet "mennesket"skulle naturlovene nok sørge for at løse...

Det undrede mig dengang, at intervieweren blot åd hans udsagn. For det første kunne man have spurgt ham, hvorfor hans efterkommeres udslettelse var en kilde til fascination. Og hvilke konsekvenser som det menneskesyn eventuelt kunne have på hans daglige omgang med andre mennesker, for eksempel hans egne børn. Eller hans eventuelle støtte til syge mennesker. Eller mangel på samme. For det andet kunne man have spurgt ham, om han var økofascist.

Så går det løs - kapitalismens sidste fase.

Som altid er det de pæne velmenende borgere der agerer bødler.

Denne gennemført usmaglige og farligt ubegavede artikels venliget bekymrede "men" - er det klassiske "men" i :
"nu er jeg ikke rascist - men" og
"nogle af mine bedste venner er (udfyld selv med passende gruppe) - men".

Kan vi ikke få det fastslået en gang for alle:

Der er ikke nogen fødevare krise!
Der er ikke nogen energi krise!

Det er en kapitalisme krise!
Det er en informations krise!

6000 individer er åbentbart i stand til at fordreje hovedet på den resterende befolkning på denne frygtsomme planet. (ca. 30 i hver af ca. 200 lande)

Om vi så skal bygge hele planeten om til et mange etaget levnedsmiddel producerende fabriksanlæg og bo i lag - "overbefolkning" kan der aldrig blive tale om.

Men når vi lader en milliontedel af befolkningen styre informations og ressource strømmen og dermed aktivt forhindrer den naturlige "demografiske transition" så havner vi hvor vi er...

Alt vi behøver, er at fordele velstanden. Al erfaring viser, at så stabiliseres befolkning tallet inden for en generation.

Noget af det der karakteriserer mennesket er at vi kan producere mere end vi forbruger - hvis vi får lov.

Andetsteds i avisen kan man læse i artiklen "Mobilkameraer ansporer til 'æresdrab' i Irak " http://www.information.dk/159504, at:

En overraskende forklaring på den massive tilvækst i antallet af 'æresdrab' har at gøre med den stigende udbredelse af billige mobiltelefoner med indbygget kamera. Mange mænd ynder at fotografere sig selv under seksualakten og sende billederne videre til venner. Dette praleri har i mange tilfælde fået dødelig udgang i et samfund, hvor sex før eller uden om ægteskabet anses for at retfærdiggøre mord.

Det første tilfælde af sex optaget på en mobiltelefon, som har ført til mord, blev registreret i 2004. Filmen af en ung mand, der elsker med en 17-årig pige, cirkulerede rundt i den kurdiske hovedstad, Arbil, og blot to dage senere blev hun dræbt af sin familie, og en uge efter blev han dræbt af sin.

Hvis ideologien bag æresdrab og brugen af mobiltelefoner blev udbredt globalt ser det ud til at ville være et ret effektivt middel at holde befolkningstilvæksten nede. Hvad er mest tiltrækkende: magt og mobiltelefoner eller feminisme. For mændene er der vist ingen tvivl om hvad svaret er og så ved vi også hvad klokken har slået.

Jeg håber inderligt at kvinder i ulande kan få mere bestemmelse over eget liv og krop så de ikke skal føde alt for mange børn. Det er både til skade for sultne børn og for kvinderne som jo lever som rene fødemaskiner samtidig med at der ikke er mad nok hverken til mødre eller til børnene.

Lad os hjælpe kvinderne til mere selvbestemmelse og dermed også til færre børnefødsler. Det vil være godt for både kvinderne, de færre børn der så fødes og for miljøet. Det er uetisk ikke at opfordre ulande til at producere færre børn. Færre børn er også færre sygdomme og mindre lidelse.

Det er uetisk IKKE at diskutere den voldsomme og destruktive befolkningseksplossive vækst i ulande, i afrikanske lande og i mellemøstlige lande. Hvorfor er det kun kvinder i Vesten der skal kunne bestemme over sig selv og egen krop? Hvorfor skal kvinder i ulande hærges af så mange børnefødsler? Hvorfor nøjes vi bare med at se på at der fødes så mange børn som får et liv uden nok mad og hvor pigerne ender med også at være fødemaskiner uden at kunne sige fra? Det er en ond cirkel at kvinder i ulande ikke har mere indflydelse på eget liv og krop.

Svend Erik Sokkelund

I det meste af tredje verden er mange børn den eneste sikring, når man bliver gammel eller syg og ikke kan arbejde så meget mere.

Feminisme og faste pensioner vil uden tvivl kunne være med til at reducere overbefolkningen.

Men jeg tror, det bliver svært at få det indført...

Om vi så skal bygge hele planeten om til et mange etaget levnedsmiddel producerende fabriksanlæg og bo i lag - "overbefolkning" kan der aldrig blive tale om.

Hvorfor tror du, et sådant scenarium er fysisk, for ikke at sige økologisk muligt -- ensdige ønskeligt? Og selv, når vi har lavet kloden om til et dystopisk flerlagsfabrik/bosted, går der lige nogle fordoblinger til, og så er det heller ikke nok. Det særlige ved eksponentiel vækst, er at den lynhurtigt udvider sig til at nå lige så langt, du vil. Om ikke andet, så ville 230 befolkningsfordoblinger fra nu af give flere mennesker, end der er *atomer* i det synlige univers - vi er enige om, at dette ikke kan lade sig gøre, ikke? For jordklodens resourcer er endelige. Så at komme med envher form for "omfordelingsløsninger", "effektiviseringsløsninger" eller "spareløsninger" hjælper altså nul, zip, nada, hvis ikke befolkningseksplosionen stoppes.

Og hvad er der i øvrigt så forfærdeligt ved de metoder, som er kan stoppe befolkningseksplosionen utraumatisk: Uddannelse, kvinder med selvbestemmelse på arbejdsmarkedet, hjælp til familieplanlægning og velstand?

Den kyniske og menneskefjendske holdning er at ignorere befolkningseksplosionen og al den lidelse, den hver dag medfører i verdens fattigste lande - ikke at enerkende den.

Selvfølgelig kan befolkning ikke vokse evigt på en begrænset planet.
Det er ganske rigtigt et problem, at vi i 2050 forventes at være 50% flere - især fordi vi ifgl. verdensnaturfondens beregninger af økologisk fodaftryk allerede idag årligt forbruger ca. 20% flere ressourcer end planeten kan gendanne. Vi tærer altså på formuen - endda uden at kende dennes præcise størrelse.

Et større problem er den fremherskende religionsagtige bekendelse til økonomisk vækst. En vækst på f.eks. 3%/år vil give en fordobling af økonomien på 24 år. En 4-dobling på 48, 8-dobling på 72 og 16-dobling på 96 år!! Det kommer jo ikke til at ske...

Til alle der mener der er for mange mennesker og at der skal
gøres noget ved det :
Hold op med at være en del af problemet, bliv en del af løsningen :
Gå ud og hæng jer .
Eller er det kun alle de andre der må dø for at I kan leve ?

@Jens Hartree
Normalt opererer man med at populationer vokser logistisk, væksten vil da i midterfasen ligne eksponentiel vækst og aftage efterhånden som fødemængden bliver mindre og til sidst flade ud. Andre faktorer kan selvfølgelig påvirke fx. krig, tørke osv.
Det er svært at se, hvordan fødevareproduktionen i længden skal stige tilsvarende en eksponentiel befolkningsvækst.

@Jens Hartree m.fl.- I overså desværre sidtste afsnit: velstands fordeling !

@Svend Erik Sokkelund og Peter Olsen - Nemlig - det er problemet.

Jeg ønsker absolut ikke at ignorere problemer, men ønsker at gøre udtrykkeligt opmærksom på, at man meget meget nemt, i al sin velmenedhed kan blive sat for en vogn, med et helt helt andet og uhyggeligt agenda.

Som Dorte og Svend Erik antyder er problemet er IKKE en befolknings ekplosion i sig selv, men den eksplosive vækst i uligheded !!

Når vi er mætte, velhavende og veluddannede får vi ikke så mange børn.

Men det er langt nemmere at pege fingre af de for mange "andre" end at dele.

Det er så banalt som det onde nu en gang altid har været - Velbekomme !

@Ben:

Ja, du har selvfølgelig ret: Det er kun den ubegrænsede vækst, som er eksponentiel. Men så siger jeg jo netop: da eksponentiel (uhæmmet) vækst meget åbentlyst ikke *kan* fortsætte særligt længe ad gangen, vil den blive standset uanset hvad, vi gør.

Vi kan vælge at "flade kurven ud" selv - med utraumatiske midler som leder til færre børn (som nævnt: længere uddannelse, kvinder på arbejdsmarkedet, tilgængelig prævention og ændring af kulturen væk fra "go forth and multiply"). Vi kan også vælge at lade stå til ("for det går nok"), og lade kurven flade ud på den traumatiske måde -- altså, at flere mennesker dør, frem for at færre fødes: sult, krig og sygdom. Det var sådan, befolkningstilvæksten blev holdt nede i gamle dage.

Det er mig en gåde, at nogen kan fordømme det første valg som "kynisk", når netop det andet valg - at ignorere problemet - uundgåeligt medfører så stor menneskelig lidelse.

Hej Peter Olsen,

At "gøre noget ved" det stigende overbefolkningsproblem behøver ikke at betyde at mennesker skal slås ihjel. Det betyder blot at mennesker skal få færre børn, så vil befolkningstallet naturligt falde over tid, helt uden at nogen behøver blive slået ihjel. I dag er verdens gennemsnitlige fertilitetsrate, målt i antal fødsler pr. kvinde, på ca. 2.58. Generelt anses 2.1 for at være "det magiske tal", hvor man har et stabilt befolkningsniveau (pga. at der vil være børn, der dør før de selv bliver voksne, og fordi der fødes flere drenge end piger) -- og hvis man kommer under 2.1, så vil antallet af mennesker være faldende over (muligvis lang) tid.

Dette betyder at et fald i befolkningstallet ikke blot kan opnås aldeles ublodigt, men at dette faktisk er den eneste realistiske måde at få et bæredygtigt befolkningstal. Hvis vi forestiller os at halvdelen af jordens befolkning bliver slået ihjel i morgen, så vil der faktisk ikke gå mange år før vi står i samme situation som i dag -- givet at den gennemsnitlige fertilitetsrate bliver ved med at være på samme niveau.

Men hvordan skal man så få befolkningstallet ned? Jeg tror de fleste er enige om at den kinesiske model er noget, vi alle helst vil undgå, og der er da heldigvis også alternativer, som man får øje på hvis man betragter verdens demografi. Det gælder generelt at i de egne af verden, hvor der er højest økonomisk velstand, højest gennemsnitlig uddannelse, og hvor kvinder har mest ret til at bestemme over deres egne liv, at folk får meget færre børn end i andre områder. Dette gælder både på tværs af landegrænser (den gennemsnitlige danske kvinde føder meget færre børn (ca. 1.78 barn i gennemsnit) end den gennemsnitlige nigeriske kvinde (ca. 7.34 barn i gennemsnit)), internt i et samfund (en velstillet amerikansk akademikerkvinde fra New York får færre børn end en fattig, uuddannet underklassekvinde fra en trailerpark i Texas) -- og ikke mindst er det en udvikling, der kan spores over tid (for eksempel er fertilitetsraten faldet drastisk i Indien, i takt med at landet har udviklet sig økonomisk, uddannelsesmæssigt og socialt). Dette mere end antyder at kombinationen af økonomisk velstand, god uddannelse og kvindelig selvbestemmelse, er et særdeles potent redskab til at få jordens galopperende befolkningstal til at falde til et bæredygtigt niveau.

Det hjælper naturligvis intet, hvis økonomisk velstand, uddannelse og kvinders selvbestemmelse kun gælder for samfunds (som regel små) overklasser -- så flytter aben jo bare videre, fordi de mindre velstillede dele af samfundet jo stadig får for mange børn. Derfor er en høj grad af økonomisk og social lighed en nødvendighed, hvis vi gerne vil opnå en ublodig sænkning af fertilitetsraten (og dermed, over tid, befolkningstallet).

M.a.o. er man ikke en del af løsningen, hvis man hænger sig. Selv hvis halvdelen af verden gjorde det, ville problemet ikke være løst. Man er en del af løsningen hvis man får få (eller ingen) børn, og hvis man støtter mindre velstillede dele af verden i at opnå økonomisk velstand samt kønsmæssig og social lighed.

@Peter Olsen:

Hold op med at være en del af problemet, bliv en del af løsningen :
Gå ud og hæng jer .
Eller er det kun alle de andre der må dø for at I kan leve ?

Du er en tåbe. Der er ingen, der nogensinde har talt om, at "andre skal dø". Til gengæld skal der ændres holdninger væk fra "mange børn = godt", være hjælp til familieplanlægning i den tredje verden (vejledning, læger, gratis prævention), hjælp til at få kvinderne væk fra kødgryderne (og fra rollen som fødemaskiner), mere uddannelse, osv. Alle disse har stor indflydelse

@Sørensen:

Omfordeling af velstand hjælper ikke en flyvende disse, hvis ikke også befolkningstilvæksten reduceres. Vækst i ulighed er det mindste af problemerne. Det er et problem, som kan løses - men ikke på sigt uden at stoppe befolkningseksplosionen. Læs mine indlæg igen, tak.

For nylig udtalte en højtstående kineser:

"I Vesten bryder man sig ikke om Kinas befolkningspolitik, men Vesten synes godt om konsekvenserne"

Og det er vel sagen i en nøddeskal.

Jo mere vi kan begrænse befolkningsvæksten, jo bedre muligheder har vi for at sikre en varieret natur uden overudnyttelse af naturgrundlaget. Og det bedste bidrag en nation kan give til en bæredygtighed udvikling er at vise, at man kan fastholde en demokratisk velfærdsstat uden at befolkningestallet stiger.

Tak Simon Kongshøj for:

Det hjælper naturligvis intet, hvis økonomisk velstand, uddannelse og kvinders selvbestemmelse kun gælder for samfunds (som regel små) overklasser -- så flytter aben jo bare videre, fordi de mindre velstillede dele af samfundet jo stadig får for mange børn. Derfor er en høj grad af økonomisk og social lighed en nødvendighed, hvis vi gerne vil opnå en ublodig sænkning af fertilitetsraten (og dermed, over tid, befolkningstallet).

@Jens Hartree jeg tror egentlig ikke vi er så uenige, men det bliver nemt en strid om hønen og æget.

Min hoved pointe er den samme som jeg tror Peter Olsen forsøger at antyde (jeg opfater hans indlæg som satirisk)

Vi skal være ekstrem forsigtige her, jvnf. mit seneste indlæg.
Så selvom jeg måske nok er enig med dig i princippet :

For at undgå skrækscenarier, la' os først dele, før vi peger på de "andre"

i længden er der ingen grund til bekymring: Atomvåbenspredning, forurening, krig, tropesygdomme som kan behandeles men ikke blir det, stigende fødevarepriser - I længden skal befolkningerne nok blive nedbragt.

Hvis bare den tredie verden ville have den godhed at dø i stilhed! Jeg kan næsten ikke koncentrere mig om Anja Piil

Ingen tænker på hvad resistente bakterier vil gøre ved os i fremtiden. Naturen er menneskets største fjende. ;)

med venlig hilsen
Lennart

Nåmen, forestil jer at I er POTUS - Præsident for Amerikas forenede Stater. Og så får i sådan en satans nyhed. Og så snakker I lidt med jeres rådgivere og finder ud af, at jorden er godt i gang med at blive oversvømmet af de små brune, og at den globale landsby ikke er stor nok til os allesammen.

Well, amerikanerne er jo kendt for at sidde med hænderne i skødet og for deres store empati for små brune mennesker.

Til Simon Kongshøj og Jens Hartree ..

Frihed, ligestilling, væk fra kødgryderne, Staten skal bestemme hvor
mange børn folk må få, etc etc

Hvordan har i tænkt jer at håndhæve denne politik ?
Skal enhver der formaster sig til at blive "succesfuldt" gravid mere en 2 gange tvinges til abort ? Tvangs-sterilisering af alle der har 2 børn ?
Tvangs-fjernelse og bort-adoption af "overskuds-barnet" ?
Og hvor efterlader det "kvinders ret til at bestemme over egen krop" ?

Jeg er egentlig ligeglad med hvor mange tilsyneladende "fornuftige"
argumenter i kan komme med for jeres dybt fascistoide tankegang .

@Peter Olsen

Ingen af de to taler om, at staten skal bestemme, hvor mange børn folk må få. Og hvis du kalder frihed, lighed, væk fra kødgryderne osv...fascisme, så er der vist noget i dit begrebsapparat, der trænger til at blive repareret!

Eller vi kunne alle blive ligesom Johann Hari : homoseksuelle ..
Nå nej, selv folk der ikke KAN få børn vil have dem .
Vilket et eller andet sted bringer mig tilbage til den der med at
det er "de andre" der må gøre noget .

@ Vibeke
Nej netop.
De taler IKKE om hvordan de har tænkt sig at tvinge
folk til det . Hvor siger jeg iøvrigt at Frihed etc er "fascisme" ?
Det jeg kalder "fascistoid" er hele tankegangen om at Staten overhovedet skal blande sig i hvor mange unger folk avler .

Jens Bryndum har ret. Men desværre forstår de fleste ikke eksponentialfunktionen...

Økonomisk vækst foregår væsentligt, på grund af det man har kaldt kapitalismen: visse folks besættelse af, at deres abstrakte magt i form af penge hele tiden skal vokse. Kapitalisme er en megalomani, en form for spillegalskab som nu overstyrer hele samfundet på grotesk måde.

Økonomisk set må målet være at komme frem til et marked uden kapitalisme, dvs. at få økonomien reduceret til et redskab for mennesker og samfundet, ikke dagens tilstand hvor samfundets og kulturens mål er økonomien i betydningen kunsten at tjene penge.

Kapitalismen er en vigtig drivkraft i befolkningsvæksten. Fordi kapitalhaverne og statbyrokratierne ønsker billig arbejdskraft (og soldater) understøtter de alle mulige former for religion, ideologi osv. som fører til at kvinder føder mange børn. Derudover behøver kapitalen jo kunder i butikken. Nogen må købe de stadig større mængder man må producere for at tjene stadig flere penge. En svikmølle uden ende og uden mål og mening.

Derudover er børnefødsler for mænd i mange samfund et middel til at holde kvinderne på plads under sig.

Tak for linket Bjørn og tak for mad.
Per Thomsen og resten af de såkaldte venstreorienterede (der i virkeligheden ikke er andet end islamapologeter) vil glæde sig over at retfærdigheden sker fyldest i det mindste i Holland.

Endnu en gang bør det da lige siges at tendensen er befolkningsnedgang mange områder, bl.a. i dette land. Så det er svært at se der skulle være nogen "naturlov", med mindre f.eks. man tror på en eller anden mystisk biologisk lov som kun gælder mennesker i nogle dele af verden.
Måske bl.a. de europæiske lande på dette område går foran? Hvis vi så synes der på et tidspunkt bliver
"for få" må det diskuteres til den tid.

Christian Bjerre Christensen

@ Fateih Williams

"Islam kræver, at muslimerne skal blive et stor folk, større end alle vantro, det kan ingen menneskeskabte love lave om på"

Tja, man kan da bare indføre et barns politik som i Kina hvis vi bliver for mange mennesker i DK. Så har man jo netop lavet en menneskeskabt lov som laver om på dette. Hvis man så vælger at trodse loven, da Islam foreskriver noget andet, så bliver man sat i fængsel, og der er det svært at få børn, da fængslerne er kønsopdelt...

Synes at det er noget fis at sige at man ikke kan forhindre noget ved lov..... Det er jo ligesom derfor at man laver love, for at sikre lighed for alle og for at forhindre at tingene løber løbsk.

Jeg ville da have det dårligt med mig selv hvis jeg boede i et land med et-barns politik, hvor der var knapt med mad, og jeg fik barn nr. 2. Så ville jeg jo tage maden ud af munden på et andet barn. Det tror jeg næppe er Halal hvis man spørger profeten.

Børge Truelsen

synes endelige at det er lidt sjovt at vi hele tiden snakker om at vi bruge jordens ressourcer. når vi faktisk ikke bruge noget ... men vi omdanner noget til noget andet. Og det kan jo faktisk langt hen af vejen blive ved med så længe det skal være. Det hele handler vel endelig mere om vi kan gøre ting hurtig nok til at have flere mennesker .. jeg tror faktisk godt vi kan have 100 milliader mennesker her på jorden.hvis det skulle være for det er jeg ret sikker på den teknologien nok skal løse inden vi kommer så lang ... vi har idag allerede mangle lysninger som vi ikke bruge fordi vi ikke ser det som nødvendig eller for dyrt i nu. Der er mange løsninger derude