Læsetid: 3 min.

Myter og fakta om IT-Danmark

To nyere rapporter fra Rambøll i 2007 viser, at et skifte til open source-software i det offentlige vil betyde merudgifter på minimun 180 mio. kr.
Debat
10. maj 2008

'Danmark er et Microsoft-land,' lød overskriften på Informations hovedhistorie 2. maj. Indholdet af artiklen bestod af en række myter om open source, dvs. software med åben kildekode. Myter, som ofte høres, når man diskuterer Danmark som it-nation. Én ting er, at myterne endnu en gang bliver gentaget, hvad de ikke bliver mere rigtige af.

Men endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at myterne - uimodsagt og uden at Microsoft får mulighed for at give svar på tiltale - bliver fremført af en række aktører, som alle har væsentlige økonomiske interesser i, at open source udbredes i den offentlige sektor.

Lad mig derfor knytte nogle kommentarer til de mest prominente af disse myter.

Overordnet er artiklens udgangspunkt, at den offentlige sektor kan spare penge ved at skifte til open source-software.

Samtidig peger artiklen på, at samme offentlige sektor er præget af vanetænkning, og politikerne er for passive i forhold til at indføre open source i Danmark.

Som bevis på, at man kan opnå en besparelse ved at skifte til open source, fremhæves en rapport fra Rambøll, der angiveligt har udregnet, at det offentlige kan spare en halv milliard kroner ved at skifte til en open source-løsning på kontorsoftware. Det lyder jo godt - men det er desværre forkert.

Fakta er, at Rambøll-rapporten viser en teoretisk besparelse på op til 125 mio. kr. i centraladministrationen over fem år. Den halve milliard er derimod et anslået tal fra Foreningen for Open Source Leverandører i Danmark, hvor bl.a. IBM og ORACLE sidder i bestyrelsen. Foreningen har med et par hurtige tryk på lommeregneren skaleret de 125 mio. kr. op i forhold til den samlede offentlige sektor - og er derigennem landet på den halve milliard.

Rambøll har offentligt taget afstand fra denne teoretiske opskrivning, blandt andet i Jyllands Posten den 30. august 2006.

Besparelse ædes op

Det er værd at bemærke, at to nyere, tilsvarende rapporter fra foråret 2007, ligeledes udarbejdet af Rambøll, viser, at et skifte til open source-software vil betyde merudgifter på minimun 180 millioner kr. Og her er alle omkostninger langt fra medregnet. For mens open source-software typisk har en lav eller ingen licenspris, så bliver denne besparelse meget hurtigt ædt op af merudgifter til løbende support og service, spildtid hos medarbejdere, omkostninger til integration med andre systemer, tab af funktionalitet og brugervenlighed etc. Det økonomiske incitament ved et skifte til open source er således langt mere nuanceret end som så. Når it-cheferne i den offentlige sektor vælger it-løsninger, er det vores oplevelse, at det ikke sker på grundlag af vanetænkning, men derimod på baggrund af en benhård beregning af de samlede omkostninger set i forhold til behov og funktionalitet.

Tilbage står, at politikerne på Christiansborg forsætter det arbejde, de har sat i gang med at indføre åbne dokumentstandarder i Danmark. I øjeblikket tester det offentlige to sidestillede standarder, og det synes oplagt, at Folketinget i 2009 - når den endelige beslutning skal tages - fastholder to formater. To dokumentformater vil give det offentlige frihed til at vælge de it-løsninger, som kan svare sig i forhold til økonomi, behov, funktionalitet, brugervenlighed etc. Valget sikrer den fornødne fleksibilitet og ikke mindst konkurrence. Men før vi når dertil, er det i alles interesse, at de kommende diskussioner foregår på et faktuelt grundlag og ikke på baggrund af uimodsagte myter.

Jacob Schaumburg-Müller er direktør for politik og strategi i Microsoft

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det var da ligegodt utrolig. Ganske vist har M$ aldrig været kendt for anstændighed eller tilbageholdenhed. Men ligefrem at høre klynk for uretfærdig behandling, det er sku' for patetisk.

M$ må være det foretagende i verdenshistorien der har den mest lovende fremtid bag sig. Efter at ha' fuppet og trynet sig til den største formue nogenside samlet på et sted på denne planet. Den ene dom efter den anden for monopolmisbrug etc. Ubetalte bøder i milliard klassen. Slyngveninder med diverse korrupte, hel og halv fascisitiske regimer (inklusive vor egen såkaldte regering, ikke at forglemme)
Tommetyk propanda om "the genious chief software architects" filantropi.(hvorfor er det lige, at det er bedre at Melinda bestemmer hvor pengene skal bruges end f.eks. FN eller de nationalstater hvor M$ heller ikke betaler skat?)

Så får vi sådan en klagesang, fordi nogle få procent af markedet ku' gå til konkurrenterne - pinligt pinligt pinligt!

Jacob Schaumburg-Müller, nu da vi har dig her :
Kan du ikke oplyse "Informations" læsere om hvor lidt
"Det Offentlige" betaler i licenser årligt til micr0$0ft, bare så
vi kan få tilbagevist at der skulle være et skjult økonomiskt
motiv for micr0$0ft's konstante dis-information om open-source ?

Jacob Schaumburg-Müller: "Men endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at myterne - uimodsagt og uden at Microsoft får mulighed for at give svar på tiltale - bliver fremført af en række aktører, som alle har væsentlige økonomiske interesser i, at open source udbredes i den offentlige sektor. "

Og hvad er mon hans egen interesse i sagen: direktør for politik og strategi i Microsoft...

Men det undrer mig egentlig ikke at microsoft betragter open source som en trussel. Det er det da; en trussel mod bl.a. microsofts officepakke som de hidtil har levet af at sælge igen og igen og...

Jeg selv er forlængst gået over til OpenOffice. Grunde? Bedre og gratis!

PS: Egentlig er ovenståen ikke en artikel, men en slet skjult reklame.
Kære Information, dét er langt under jeres niveau...

Stig Larsen

Igen en gratis reklame for MS bragt af INF.

Og lad os så lige få at vide, hvor meget det KAN koste Danmark, at nøglerne til Microsofts bagdøre er givet til et andet lands efterretningstjenester???

Jacob Schaumberg-Müller:
"[..] merudgifter til løbende support og service, spildtid hos medarbejdere, omkostninger til integration med andre systemer, tab af funktionalitet og brugervenlighed etc".

Jeg har ikke kunne finde rapporten i sin helhed så jeg skal ikke kunne sige hvad udregningen her er baseret på, men det er bestemt rigtigt at man må påregne et større arbejde med udrulning af nye software systemer i en virksomhed eller forvaltning, både i forbindelse med konkret installation, integration og uddannelse af personnel. Men denne opstartsfase vil have en fast pris, hvorefter licens ikke længere vil være en post i budgettet.

Dette kan stilles i modsætning til fortsat brug af Microsoft produkter hvor der jævnligt kommer nye software versioner der kræver konkret installation, integration og uddannelse af personnel. Og som koster store beløb i licensering.

I det regnskab virker det umiddelbart som om omkostningerne til et skift fra en platform til en anden før eller siden vil tjene sig ind i besparelser på licenser?

Med tanke på de it-katastrofer det offentlige mestrer til fuldkommenhed, kan man kun grue for følgerne af open source.

søren ploug

Bent Harplund

Hvilke offentlige open-source katastrofer tænker du på ?

Ved et opslag på netcraft.com kan man se at f.eks. undervisningsministeriet (www.uvm.dk) kører open-source - lige som www.venstre.dk også benytter open source.
Cowi som har stået for katastroferne med internetbaserede eksaminer kører Microsoft.

Ikke at disse få eksempler beviser at open source er bedre ...men det kunne være rart om du kom med et par dokumenterede eksempler !

Myterne står jo netop ikke uimodsagt hen! Det er artiklen her og mange andre steder jo et glimrende eksempel på. Det er vel heller ikke helt fair at kalde det myter, bare fordi det går egne politiske interesser på tværs.
Microsoft har økonomisk interesse i at rulle en ny version af Office pakken ud - licensindtægter - andre kan have økonomisk interesse i at udføre arbejdet - bøvlet hos dem der udfører arbejdet er det samme uanset om man ruller en ny MSOffice eller en Open Office ud - bøvlet hos brugerne er det samme uanset at man skifter til den ene eller anden office pakke - der er nye funktioner der skal læres og nye knapper der skal forstås.
Så hvis man skal holde skidt for sig og ..... så kan det offentlige Danmark spare penge på licenserne ved at skifte til en Open Source løsning og ikke mindst få et dokumentformat der er åbent og standardiseret hvilket igen åbner for fri konkurrence.
Kære Microsoft - stop klynkeriet, brug åbne standarder og lad være med at synke så lavt at I spreder FUD om Open Source Leverandørforeningen.

Det klynk vi er vidne til kommer i enden af en på mange måder glorværdig fortid. Microsoft er bare blevet overhalet indeom. En gratis google-konto kan nøjagtig det samme som en dyr Office pakke - og lidt til. Når jeg i det omfang jeg arbejder i det offentlige bliver mødt af den massive Word-pakke med outlook-express kalender og nyt password hver tredje måned, så går jeg ud på min google-konto og arbejder. Jeg er billig i drift.

Jeg bor i Roskilde. Hvis kommunen forlænger deres licenser her i byen, så hedder det Windows Vista. Det kræver nye maskiner, for de gamle er ikke store nok. Det kræver medarbejderne sætter sig ind i Vista. Og er glade for det!

Jeg siger: Ansvaliggør medarbejderne i den kommunale forvaltning. Befri dem fra den "ring-til-camilla" kultur der har præget det kommunale landskab, siden it-afdelingerne ansatte Microsoft til at konfigurere den offentlige forvaltning i Danmark.

Jakob Schaumburg-Muller er ikke den eneste. Han er bare synlig. Det er så tydeligt at hans ærinde er det firma, der betaler hans løn. I andre sammenhænge har vi langt mere usynlige kræfter på spil. "Ring-til-Camilla" kulturen kommer jo fra Microsoft selv. Bortset fra at Microsoft aldrig har taget telefonen!

Jeg vil påstå at Rambøls undersøgelser på det her område er dybt utroværdige. Hvordan kan resultatet pludselig ændres så markant til Microsofts

fordel. ??. Købt og betalt af Microsoft?? hmmm man tænker sit.

Det det komplet Idioti at påstå at det bliver dyrere at anvende Open source. Men det er ikke første gang jeg må lægge øre til dette pladder.

Faktum er jo at Microsofts licenser koster penge og det gør open source ikk (og lad være med at gøre dette til en fodnote da det er ret relevant uanset

hvad Microsoft påstår eller Rambøl da de alligevel ikke er troværdige)

Faktum er at Microsofts produkter som Exchange og Outlook kræver enorme medarbejder ressourcer til vedligeholdelse og enorme Hardware

ressourcer for overhovedet at køre. Det er bemærkelsesværdigt at der er mange som arbejder fuldtid med bare at side og vedligeholde dette mail

system. What a blody waste of qualified people.

Faktum er at også Windows Vista kræver enorme hardware ressourcer. mange ældre maskiner er slet ikke i stand til at køre Vindows Vista. Derfor

skal man smide maskinen ud og købe en ny.. Det er alt endet lige en merudgift for at køre Microsoft...(Opensource som Linux kræver ikke nær de

samme hard ware ressourcer) Hvorfor har Rambøl ikke taget dette med i deres beregninger?. Ups. Nå ja så ville billedet pludselig se anderledes ud. Og

vise at det er adskillige Milliarder kroner dyrere at anvende Microsoft.

Det er et faktum er at Windows systemet kræver meget mere løbende support end Linux. Windows (er stadig) er gennmhullet som en si og angribes af

Virus/spyware osv utrolig let og der er meget "nede" tid hvor systemet ikke kan anvendes og medarbejderne sidder og triller tommelfingre og hvor it

supporten bruger timer og dage på at geninstallere.. Dette gælder både for servere og klienter med Windows

Det er en myte at Opensource kræver mere løbende support og service. Jeg arbejder i en virksomhed hvor vi har begge dele. Og det som kræver de

største ressourcer er Microsofts produkter. Det er realiteten ude i den virkelige verden.

I inde hos Microsoft burde side med en meget dårlig smag i munden. I fordrejer ganske enkelt sandheden
I var engang pionerer inden for software udvikling men er med tiden blevet en mastodont der i stedet for et motivere bruger tiden på at jagte jeres

konkurenter, opkøbe og sagsøge og smadre enhver Innovativ tankegang. I bidrager pt. med absolut intet til IT udviklingen i forhold til Open source samfundet

Hvad jeg finder yderst morsomt er, at Microsofts udviklingsafdeling anvender Linux, idet afdelingen vil have et stabilt styresystem, når der skal udvikles og ikke Windows selv

Men så er det jo godt man, som privatperson selv anvender Linux (Sidux).

Peter Jespersen

En fin salgstale - betydeligt mere afbalanceret end den "belejring" som version2 i perioder nærmest har været udsat for.

Der er dog ikke noget nyt under solen, ej heller forsøget på at inddrage debatten om åbne standarder og formater i det offentlige og dreje dette i en retning af for/imod Microsoft - i et forsøg på at skræmme de lettest påvirkelige.

Tilsyneladende er Redmonds produkter så dårlige at alle protokoller, formater og standarder skal kontrollere for at de kan konkurrere.

Det er interessante synspunkter. Jeg må nu tilstå, at jeg føler at MS laver meget dyr software. Ikke mindst Windows Vista der - så vidt jeg kan se - ikke kan meget mere end XP kræver jo for de fleste en hardware opgradering. Den er meget meget dyr.

Hvis jeg var IT minister her i landet, så ville jeg ringe til google og indgå en R&D testbed aftale med dem.

Jeg ville fremhæve at Danmark er et land hvor folk er computer litterære og jeg ville fremhæve, at vi har en meget stor adoption af bredbånd.

Så ville jeg tilbyde dem 1 milliard danske kroner for at lave et hostet system der kunne håndtere vores behov - ALLE vores behov - herunder sygehusvæsnets (https://www.google.com/health/).

I Danmark har vi brug for en hostet løsning, der ikke kræver at brugeren har andet end en ældre computer der kan håndtere browser software. Det er nok. Vi har ikke brug for at betale meget dyre licenser til MS, som forøvrigt laver produkter der kræver at hver eneste forretningsenhed i staten har nogle computerfolk ansat der bakser med underlige hot-fixes.

Google documents er allerede bedre end office. Google mail er bedre end noget exchange. Google tilbyder unikke og super simple muligheder for at samarbejde. Noget MS Groove, SharePoint og Office 2007 ikke gør selvom disse produkter er utroligt dyre.

Hvad med offline - ja hvad med det?
Hvad med sikkerhed - ja hvad med det?
Hvad med nedetid? - ja hvad med det?

Alt er billigere og bedre end det vi bruger nu.

Bare se hvordan IT-analfabeter har bygget små separate amtssystemer der ikke kan snakke sammen.

Om det så er linux, SUN eller Xp der ligger på browser maskinerne er ikke så vigtigt. Det hele kommer til at kører i Firefox.

VOTE FOR JENSEN!

Jens

'Jeg ville fremhæve at Danmark er et land hvor folk er computer litterære og jeg ville fremhæve, at vi har en meget stor adoption af bredbånd.'

Og, hvis jeg var bestyrelsesformand i Google ville jeg grine ad dig, idet danskerne er noget så ufattelige hjælpeløse, hvad angår valget mellem Windows og Linux. Tyskerne er i den grad længere foran.

At der sidder nogle 'smarte' IT-ansatte, som ikke kan finde ud af Linux, er bare kedeligt.

Men google vil hellere have kunder der pt. er MS kunder og Danmark har kun 5 millioner brugere.

Forøvrig griner bestyrelsen i Google aldrig af mig.