Læsetid: 4 min.

Den nye atomtrussel

Vi bilder os ind, at faren for atomkrig svandt bort med Den Kolde Krig. Sandheden er, at risiciene for at atomvåben skal blive taget i anvendelse, er langt større i dag - men vi gør alt for lidt for at imødegå dem effektivt
Debat
9. maj 2008
Vi bilder os ind, at faren for atomkrig svandt bort med Den Kolde Krig. Sandheden er, at risiciene for at atomvåben skal blive taget i anvendelse, er langt større i dag - men vi gør alt for lidt for at imødegå dem effektivt

Mennesker elsker at fortrænge teoretiske farer. De reagerer først, når de har brændt deres fingre. Når det gælder håndtering af atomvåbenrisici, går det imidlertid ikke an at forlade sig på slig barnlig adfærd.

I første omgang er vi nødt til at konstatere, at det gamle system om gensidig atomar afskrækkelse, som har overlevet siden afslutningen på Den Kolde Krig, stadig rummer en mængde risici og farer. Skønt den internationale offentlighed i vidt omfang ignorerer dette faktum, står disse risici tilbage.

Ganske vist reducerede USA og Rusland deres atom-arsenaler i 1990'erne fra 65.000 til omkring 25.000 våben. Men dette tal er stadig næsten ufatteligt stort og langt over et rationelt afskrækkelseniveau. Ydermere findes over 1.000 kernevåben i andre lande.

Mere bekymrende er det dog, at verden ser ud til styre imod en ny nuklear epoke, der tegner endnu farligere og endnu mere bekostelig end koldkrigsæraen og dennes doktrin om gensidigt sikret ødelæggelse. Risiciene omfatter: Et atomvåbenbevæbnet Nordkorea, faren for et nukleart våbenkapløb i Mellemøsten udløst af Irans atomprogram, en ny definition på statssuverænitet forstået som 'nuklear suverænitet', der følges op af en massiv vækst i antallet af små og mellemstore nukleare stater; faren for et sammenbrud af den offentlige orden i atommagten Pakistan; den illegale spredning af militær atomteknologi og en nuklearisering af rummet, der kan udløse et nyt våbenkapløb blandt de førende atommagter.

De politiske ledere i verdens to største atommagter, USA og Rusland, kender udmærket såvel de eksisterende risici som dem, der er ved at dukke op. Ikke desto mindre gøres der ikke noget for at kontrollere, inddæmme eller eliminere dem. Tværtimod udvikler situationen sig stedse til det værre.

Vigtige bærepiller i den gamle våbenkontrol- og antispredningsordning er enten opgivet - det gælder f. eks. ABM-traktaten (om antiballistiske missiler) - eller blevet væsentligt svækket, som tilfældet er med Den Nukleare Ikkespredningstraktat (NPT). Ansvaret herfor må hovedsagelig påhvile Bush-regeringen, som ved at opsige ABM-traktaten ikke blot svækkede det internationale kontrolsystem for atomvåben, men tillige har undladt at sætte effektivt ind over for et truende sammenbrud i NPT.

Ved begyndelsen af det 21. århundrede udgør spredning af militær atomteknologi en af de største trusler imod menneskeheden - det gælder navnlig, hvis denne teknologi skulle falde i terroristers hænder. Terroristers brug af atomvåben vil ikke blot kunne udløse en humanitær tragedie af enorme dimensioner, den vil formentlig også flytte tærsklen for at føre en veritabel atomkrig. Konsekvenserne heraf kan blive mere forfærdelige, end vi kan forestille os.

Fredens bolværk

Næsten lige så bekymrende er den nukleare omdefinering af statssuveræniteten, i og med at den ikke blot vil føre til et stort antal mindre, politisk ustabile atommagter, men også øge risikoen for spredning til terroristgrupper. I så henseende vil Pakistan næppe længere være et isoleret tilfælde.

Det er presserende nødvendigt med et nyt internationalt initiativ, der kan forny og forbedre den internationale kontrolordning. De to ledende atommagter må her føre an i imødegåelsen af alle den nye atomalders risici. Skal nye bestræbelser for nedrustning være effektive, må signalet komme ovenfra - fra USA og Rusland. Her er den forpligtelse på nedrustning, som begge har påtaget sig i NPT, af den allerstørste vigtighed.

NPT, der har været et fredens bolværk i over tre årtier, bygger på en politisk aftale mellem nukleare og ikke-nukleare stater: De sidste skal afstå fra at anskaffe sig atomvåben, mens de første til gengæld skal afvikle deres arsenaler. Beklageligvis er det kun første del af aftalen, der er ført ud i livet (med visse undtagelser), mens sidste del endnu afventer virkeliggørelse.

NPT er fortsat en uundværlig ramme, men den har akut brug for revision. Desværre er denne centrale pille i den internationale spredningskontrol på nippet til at vælte. Det seneste forsøg på en opdatering fandt sted på en konference i New York i maj 2005, og det endte stort set resultatløst.

NPT's fundamentale brist er tydeligt at se i den atomare strid mellem Iran og FN's Sikkerhedsråd: Traktaten tillader udvikling af alle nukleare komponenter, der er uundværlige til militært brug - frem for alt uranberigelse - så længe der ikke foreligger noget decideret atomvåbenprogram. Det betyder, at der i de nye potentielle atommagter kun behøves en enkelt politisk beslutning for at 'omstille' et atomprogram til våbenproduktion. Denne 'sikkerhed' er så langt fra tilfredsstillende.

Ikke fortid, men nutid

Et yderligere kontroversielt spørgsmål er rykket i forgrunden i forbindelse med den aktuelle atomstrid med Iran: diskriminationsfri adgang til nuklear teknologi. At løse dette problem vil kræve en internationalisering af adgangen til civil atomteknologi foruden en lukning af sikkerhedshullerne i den eksisterende NPT-aftale og en langt mere omfattende overvågning af alle de stater, som vil indgå i systemet.

Ledere verden over kender udmærket til farerne ved den nye atomalder. De ved også, hvad der skal til for at minimere dem. Men den politiske vilje til at handle beslutsomt i dette perspektiv synes ikke at være til stede, fordi offentligheden ikke opfatter nuklear nedrustning og våbenkontrol som nogen høj politisk prioritet.

Det må ændre sig. Nuklear nedrustning og ikkespredning er ikke spørgsmål, der hører fortiden til. Der er brug for, at vi træffer seriøse forholdsregler i dag, hvis disse risici ikke skal udvikle sig til de farligste trusler i morgen.

© Project Syndicate og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her