Kronik

Ugens tilbud af centralisme og bureaukrati til de danske skoler

Staten skal holde op med at blande sig i ledelsens arbejde i uddannelsessystemet - den opgave varetager ledere, bestyrelser, lærere og administrativt personale fint selv. Alternativet bliver, at flere og flere dygtige folk forlader området, samt at både unge og gamle elever tabes på gulvet
Staten skal holde op med at blande sig i ledelsens arbejde i uddannelsessystemet - den opgave varetager ledere, bestyrelser, lærere og administrativt personale fint selv. Alternativet bliver, at flere og flere dygtige folk forlader området, samt at både unge og gamle elever tabes på gulvet
21. maj 2008

En sand bølge af statslig centralisme og bureaukrati skyller i disse år ind over det statslige uddannelsessystem - herunder VUC - til stor skade for undervisningen og virkelysten hos skolernes bestyrelser, skolelederne, lærerne og det tekniske og administrative personale.

Senest har Finansministeriet offentliggjort en plan om amternes genopfindelse. Dette på baggrund af flere rapporter, som Deloitte har udarbejdet med sparehensyn for øje.

Amterne blev i sin tid nedlagt for at uddelegere ansvaret decentralt - og for at give skolerne mere selvstændighed og mindre topstyring. Men statens højre og venstre hånd arbejder tilsyneladende ikke sammen, for mens man nedlægger amterne, ønsker man at skabe nogle nye centrale enheder - de såkaldte administrative fællesskaber. Det er således hensigten, at der skal etableres 25 administrative fællesskaber, dækkende en række områder som personale med videre. Samlet forudsættes skolerne, alene for de administrative fællesskaber, at afgive 2.000 ud af 4.000 ansatte på det administrative område, hvoraf de 1.500 skal gå til de administrative fællesskaber og de resterende 500 stillinger spares bort.

Det giver simpelt hen ikke nogen mening, at tvangsindlægge skolerne til disse fællesskaber. Skoleledelsen og bestyrelsen på det enkelte VUC-center forvalter da deres økonomi fornuftigt, således, at man anvender skatteydernes midler bedst muligt og leverer den bedst mulige ydelse (uddannelse), der er forudsætningen for den danske velstand og velfærd. Og ja - skolerne har selvfølgelig fokus på at spare, hvor det giver mening.

Derfor må man ty til andre årsager til denne neocentralisme. Det kan vel ikke komme bag på nogen, at politik handler om penge og i denne forbindelse om at spare penge. Penge, der allerede er øremærket til at finansiere blandt andet tiltag på fødevareområdet, kriminalforsorg, politi mv. Det er sikkert glimrende initiativer, men hvorfor er det gang på gang uddannelsesområdet, der skal agere malkeko for tiltag på områder, der nyder langt mere bevågenhed i Folketinget?

Ledelsen undermineres

Det værste ved processen er ikke engang besparelserne. Det er udhulingen af selvejet og bestyrelsernes, ledernes og personalets i stigende grad manglende indflydelse på skolens virke; den manglende fleksibilitet til at agere ud fra de behov, de oplever, kursisterne i området har. Det er vores klare opfattelse, at direktør Jensen, bestyrelsesformand Hansen og VUC-skoleleder Petersen bedre ved, hvad der er brug for af uddannelsestiltag i f.eks. Jensens virksomhed i Thisted end en fuldmægtig på Slotsholmen i København.

Administrative fællesskaber er en konstruktion, som vil udvande ansvar og beslutningskraft hos den enkelte skoles ledelse, og det modsvarer de kommunale fællesskaber, som Strukturkommissionen så kraftigt advarede imod i 2004, netop fordi indflydelse og ansvar forsvinder i disse store konstruktioner.

Vi har desværre allerede set, at bestyrelsesmedlemmer - og bestyrelsesformænd - ikke har ønsket at fortsætte i VUC's bestyrelser, når bestyrelsernes og ledernes rolle kun er at forvalte frimærkekassen. Så er selv- ejet kun en tom skal - og det frivillige arbejde spildt. Det er et stort tab, at vi mister dygtige folk, der ønsker at gøre en forskel. Folk, der har mange års erfaring, og som vil bidrage med deres viden. Men de gider jo ikke være en proformabestyrelse, som ikke har noget at skulle have sagt ud over ja og amen, når staten lægger mere central styring og bureaukrati ned over VUC. Det er vejen til enden for det prisværdige danske uddannelsessystem, at staten overtager styringen. For hvor er de frie valgmuligheder? De reelle valgmuligheder vel at mærke - for selvfølgelig kan man vælge at gå på den eller den skole, men hvis alle skoler er ens og topstyrede som en anden discountforretning - hvad er så alternativet? Ud over ugens tilbud på "Søren og Mette"?

De svage tabes

Hvis ikke der er et større ledelsesrum og videre rammer at prøve nye tiltag af inden for, så mister vi ikke kun ledere og bestyrelsesmedlemmer. Vi mister dygtige lærere - og vi taber de svage kursister, både de unge og de voksne.

Hvis vi skal opnå målet om, at 95 pct. af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse, og at 50 pct. får en videregående uddannelse, så skal vi have frie rammer. Det kræver, at vi får ro og ikke udsættes for gentagne finansministerielle overgreb.

Vi mangler en klar udmelding fra Folketingets flertal om, om man ønsker selvstændige skoler eller ren central statslig styring. Det er vores opfattelse, at de stærkt centralistiske tiltag, vi ser i disse år, vil vise sig at være til stor skade for de studerende, virksomhederne og ja - Danmark. Næsten 100.000 studerende deltager således i VUC's tilbud, hvert år. Det er fra den usikre læsehæmmede med nederlag fra folkeskolen, til den målrettede studerende i kemi, der skal bruge tilbuddet til optagelse på universitetet og til den virksomhed, der beder om et målrettet forløb i matematik og dansk for de ansatte.

Vi vil derfor opfordre til, at man frem for afvikling af lokal indflydelse øger denne. At man slipper VUC fri til gavn for studerende og virksomhederne - og for samfundet i det hele taget.

At vi skal trækkes med centralistisk og bureaukratisk styring kan ingen derfor være tjent med - og dog. Deloitte tjener tilsyneladende udmærket på det.

Deloittes dobbeltrolle

Deloitte tjener efter alt at dømme ganske godt på centralistisk og bureaukratisk styring, for firmaet har på kort tid præsenteret den ene rapport efter den anden, der efter sigende påviser store 'effektiviseringsgevinster'.

F.eks. mener Deloitte og Finansministeriet, at skolerne kan spare 158 mio. kr. alene på rengøring. Et område, hvor alle skoler selvfølgelig allerede har fokus på den bedste løsning, jf. udbudsrunder mv., men naturligvis under hensyn til kvalitet. For modsat Deloitte og Finansministeriet mener vi, at skolerne skal være rene. Det har betydning for at kunne skabe et miljø, der er attraktivt for de studerende, personalet og de virksomheder, der anvender VUC's tilbud. Vores erfaringer med de helt billige tilbud er således ganske dårlige. For nok kan man spare, men der bliver så heller ikke gjort ordentligt rent.

Ledende medarbejdere fra Deloitte blev i juni 2005 citeret i en artikel i tidsskriftet Voksenuddannelse for, at "Etableringen af administrative fællesskaber bør således ikke ske alene ud fra en vurdering af økonomi, men tillige de kvalitative faktorer, som spiller en ikke ubetydelig rolle". Og "Det er derfor ikke muligt at give et entydigt svar på, om fællesskaber er en fordel eller en ulempe"

Den entydige konklusion i Deloittes nyere rapporter om de store fordele ved store administrative fællesskaber - uden nogen tanke på de kvalitative faktorer vækker derfor stor forundring - og forargelse. Og det er derfor også lidt svært at tro på, at der sker en reel objektiv vurdering.

Det er vitterligt frustrerende, at staten nedlægger amterne, giver os selvejet og - i teorien - mulighed for at lede vores egen butik - for så igen at oprette administrative fællesskaber og bureaukratisere hele det statslige uddannelsessystem på ny.

Lad os én gang for alle få lov til selv at bestemme. Og lad ledere, bestyrelser, lærere og administrativt personale få lov til at gøre, hvad de er bedst til - uden konstant indblanding ovenfra. Hvis ikke det sker, så vil mange dygtige folk kaste håndklædet i ringen, for de gider det ikke. Og så længe vi leverer en god undervisning og holder en fornuftig økonomi, så bør staten blande sig udenom - ligesom det var hensigten, da et enigt Folketing nedlagde amterne i første omgang.

Verner Rylander-Hansen er formand for Lederforeningen for VUC. Per Skovgaard Andersen er formand for Bestyrelsesforeningen for VUC

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu