Læsetid: 2 min.

Unge muslimer vil flytte væk

"Hvis den samfundsmæssige udvikling fortsætter, bor jeg ikke her om 10 år". En undersøgelse tidligere på ugen blandt unge muslimer pegede på, at mange af de adspurgte ønskede at flytte fra Danmark
31. maj 2008

"Hvis den samfundsmæssige udvikling fortsætter, bor jeg ikke her om 10 år". En undersøgelse tidligere på ugen blandt unge muslimer pegede på, at mange af de adspurgte ønskede at flytte fra Danmark. I november udførte Center for Ungdomsforskning i samarbejde med Trygfonden en undersøgelse, som bl.a. pegede på den samme tendens blandt unge nydanskere, hvorfra ovenstående citat stammer.

Hvorfor spørger man sig selv? En del af svaret ligger i den seneste halvleg af værdikampen. En af polerne i værdikampen er Islam, og hvorvidt Islam kan integreres i det danske samfunds værdier. Det er der delte meninger om.

De unge beskriver sig selv som muslimer, og selvom de er muslimer på forskellig vis og tilhører forskellige traditioner, så identificerer de sig med Islam - ligesom de også forstår sig selv som danske borgere med pligter og rettigheder. Men fordi man i værdikampen laver et lighedstegn mellem en bestemt tolkning af Islam og muslimer, så kommer man til at se alle tørklædebærende muslimer som eksponenter for en sammenblanding mellem religion og stat.

Den tørklædebærende kvindelige dommer blev tolket som et symbol på to modstridende værdisystemer i debatten i en kvindekrop. Det ene er islam, som opfattes som en religion, der ikke skelner mellem religion og stat, og det andet er den lutheranske kristendom, som menes at skelne imellem disse to.

Tørklædedebatten er en del af værdikampen. Og efterhånden, som debatten udfoldede sig, blev det tydeligt at nogle af de værdier som nogle unge muslimer tilskriver sig, ikke er acceptable i Danmark, og de opfattes ikke blot som irrelevante, men i modstrid med de danske værdier. Men netop fordi én af polerne i værdidebatten er Islam, som den danske værdidiskussion spiller sig op i mod, så kan Islam og såkaldte muslimske værdier ikke accepteres som legitime. Det, tror jeg, de unge oplever, og derfor synes ræsonementet at være: hvis der ikke er plads til de værdier, som jeg tilskriver mig, i dette samfund hvorfor så ikke flytte til et samfund, hvor disse værdier accepteres. En vægtig årsag til religiøs radikalisering blandt muslimer er dette lighedstegn mellem muslimer og islam og et forskellighedstegn mellem islam og det danske samfund og danske værdier.

Om de så faktisk flytter er én anden sag. Men det er alvorligt, fordi vi her ser en gruppe unge, som ikke er marginaliseret på uddannelses- eller arbejdsmarkedet. De er velintegrerede på de afgørende parametre for integration: uddannelse og arbejde. De oplever, at der ikke er plads til deres værdier i det danske samfund, bl.a. p.g.a. polariseringen i debatten, hvor danske værdier modstilles Islamiske, som man gjorde i tørklædedebatten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der kunne også være tale om danskere som forlader landet, fordi de ikke vil opleve hvordan dette land bliver delt i to.
Der bør vi nok skelne mellem fakta og forestillinger. Fordomme findes på begge sider.

Det er naturligvis beklageligt, at mange danskere ser negativt på fremmede, uden at give dem en chance som individ.

Men ser de på os uden fordomme, er de en særlig slags fordomsfrie mennesker og sandhedsvidner?

Hvorfor manifesterer det sig så ikke i deres kultur, i form af rationel og objektiv granskning og tolerance og frisind?

Det er nu også svært at tage alvorligt, når enkelte danskere som ikke er så large, vores fundamentalister, tages til indtægt for hvad danskere som helhed mener og en generel dom dermed kan fældes.

Det er jo det samme som når knap så large eller velmanerede indvandrere, resulterer i at alle dømmes over en kam.

"En vægtig årsag til religiøs radikalisering blandt muslimer er dette lighedstegn mellem muslimer og islam og et forskellighedstegn mellem islam og det danske samfund og danske værdier."

Det svarer vel lidt til at begynde at stjæle fordi nogle påstår man er en tyv.
Sikke en undskyldning.

Men i så fald bliver vi vel også snart racister, eftersom vi konstant italesættes som sådanne, eller virker det kun den ene vej?

Med andre ord, personlige oplevelser er ikke virkeligheden.

Jakob Schmidt-Rasmussen
schmidtrasmussen@ofir.dk

Ufrihed kvæler kultur og udvikling

Den syriske eksildigter Adonis siger i et interview med Christian Graugaard i Politiken i dag (31/5 2008), at Adonis siger videre i interviewet med Graugaard:

”Det samfund som ikke tillader sine digtere at være vildtvoksende, er altid et lukket og paranoidt samfund præget af fattigdom på alle planer.”

Graugaard citerer videre Adonis for at have sagt, at ”det arabiske folk er ved at uddø, ”fordi vi ikke længere har nogen stemme i verden”. På grund af undertrykkelsen af ytringsfriheden.

Adonis forklarer Graugaard, at det, han mente med dét, var, at ”Kreativitet afhænger udelukkende af, hvor meget plads samfundet giver kreativ tænkning, hvad enten den nu er kunstnerisk, videnskabelig eller knyttet til alle mulige andre felter i livet. Hvis vi ser på alle de arabiske samfund, så er kreativiteten totalt styret, og kunstnerne fungerer som funktionærer hyret af regimet. Kunstnerne er i lommen på staten og forventes at afspejle statens program (…)”

”Kunsten (i de arabiske lande – min tilføjelse) har med andre ord ikke meget med virkeligheden at gøre, den er utroværdig og har stort set ikke noget at byde på. Og en af konsekvenserne er, at araberne tager alle mulige kulturprodukter til sig, selv om de egentlig er imod de principper, som de repræsenterer (…)”

”(…) Så på den måde mener jeg desværre, at araberne kommer til at ”uddø” i kulturel forstand – fordi der ikke opretholdes nogen autentisk arabisk kultur, så længe de kreative og nytænkende strømninger får så begrænset plads.”

Censuren virker oven i købet kontraproduktivt i forhold til hensigten. For en af konsekvenserne af censuren og selvcensuren er ifølge Adonis, at arabere tager alle mulige kulturprodukter til sig, selvom de egentlig er imod de værdier som de repræsenterer.

Det har adskillige kunstnere både i og udenfor de muslimske lande i dén grad har fået at føle, selvom ingen er tvunget til at forholde sig til religionskritiske kunstværker.

Som jeg indledte dette indlæg med, så konkluderede Adonis, at ”Det samfund som ikke tillader sine digtere at være vildtvoksende, er altid et lukket og paranoidt samfund præget af fattigdom på alle planer.”

Derfor burde cafe latte-segmentet, der elsker Richard Floridas tese om den kreative klasse som informationssamfundets motor, være de første til at forsvare deres egen, Salman Rushdies, Ayaan Hirsi Alis og Kurt Westergaards ytringsfrihed, som de brugte til at kritisere religiøst begrundet mishandling og undertrykkelse.

NB: Den undersøgelse, som artiklen referer til er i øvrigt intet værd statistsik set; under en tredjedel af de adspurgte svarede, mens resulatet gengives som om 100 procent havde svaret.

Morten Nielsen

Også hvide pæredanskere går med tanker om at flygte fra dette lille, ildelugtende smørhul, hvor racismen er gået folk i hjertet og vinder nyt land hver eneste dag. Selv på Informations debatforum taler næsten hovedparten af debattørerne som om "muslimerne" var en organiseret interesseorganisation med en strategi for dominans, med "krav" og "kerne". Hvad med at påtage jer et mindstemål af sociologisk erkendelse og begynde med den simple indsigt, at muslimerne i Danmark så langt er en marginaliseret minoritet uden stemme og uden indflydelse? Det er absurd, at man skal bede om noget så indlysende, men i Danmark anno 2008 skal man åbenbart. Tag og vågn lidt op.

Ligemeget om man er for eller imod tørklæder, så er hele pointen med et frit land, at man har mulighed for at forlade det hvis man ikke vil være en del af det.

Frihed til at vælge!

Så hvis man er træt af lugten i bageriet....

Hvis man har indfødsret, kan man også vende tilbage, hvis man alligevel ikke synes det er så slemt.

Som Austin Powers siger det: Freedom baby, yeah...

med venlig hilsen
Lennart

@Per Thomsen

hvis nu dronningen sagde "gud bevare danmark" på de lige årstal og "allah bevare danmark" på de ulige, ville du så være tilfreds

eller helmer du ikke før kalifatet er indført og muslimerne har fået genskabt middelalderen her til lands

Jonson:

"Jeg forsøger bare at gøre en skelnen klar det ligger ikke i kristendom at samfundet styres af love givet os af gud, det er det man går ind for hvis man går ind for Sharia."

Same old song and dance. Kvinders tørklædet kan kun symbolisere den skinbarlige ondskab og ikke noget som helst andet, muslimerne er kun ude på at indføre et repressivt teokrati, den jødiske finanskapital står bag en international sammensværgelse rettet mod den ariske race...

Bliver aldrig træt af at gentage jeres evindelige paranoide fordomme?

peter hansen

Ok, de unge muslimer vil flytte fra Dk pga den politiske udvikling. Læser man på feks 180grader.dk ,hvor Liberal Alliances vælgere samles, truer mange med at flytte fra Dk pga skattetrykket . På indvandrer/islam-kritiske uriasposten.dk truer folk med at flytte fra Dk pga islamiseringen af Dk. Politikens læsere skriver efter regeringsskiftet at nu skammer de sig over at være danskere og at de overvejer at flytte fra Dk.
Man kalder Dk for et konsensus demokrati, det ser ud til at det nye konsensus går på enigheden om at flytte fra Danmark. :)

Carsten Hansen

Jeg synes at de muslimer der ønsker at bosætte sig i ghettoer , oprette parallelsamfund , undlade at lære dansk og at tordne imod demokratiske rettigheder, bør overveje at forlade Danmark.

De mange muslimer der ikke passer ind i ovenstående, skal være velkomne til at blive så længe de overhovedet ønsker.

Peter Hansen

Det kunne den svenske stat så passende sige til ghettodanskerne her i malmø, lær svensk og stem til kommunalvalgene, eller rejs hjem.