Kronik

Ånd eller bogstav?

Religøse fundamentalister læser bogstaverne frem for ånden i de religiøse tekster. Men bogstaver skal altid forstås i den historiske, geografiske og kulturelle sammenhæng, de er nedskrevet i - og fortolkes ind i den samtid, de skal indgå i. 'Bogstaven slår ihjel - men ånden gør levende', understreger dagens kronikør, der mener, at det enkelte individ tage ansvar, frem for at forlade sig på systemer af hellige skrifter
Inden for både kristendom og islam lægger religiøse fundamentalisters bogstavtro læsning af de hellige skrifter alvorlige hindringer i vejen for fred og ligeværd i samtiden, mener dagens kronikør.

Inden for både kristendom og islam lægger religiøse fundamentalisters bogstavtro læsning af de hellige skrifter alvorlige hindringer i vejen for fred og ligeværd i samtiden, mener dagens kronikør.

Christian Ringbæk

20. juni 2008

Vi bruger mange billeder hver dag, når vi taler. For eksempel at vi er 'i den syvende himmel' eller 'helt nede i kælderen'. Ingen af delene angiver noget antal faktiske meter, men er billeder på vores sindstilstand. Alle ved, hvad vi mener, og ofte afspejler disse indirekte metaforer situationen bedre end direkte beskrivelser.

For eksempel kommunikerer Det nye Testamente i vid udstrækning sine evige ideer om kærlighed i indirekte form: billeder, lignelser, fortællinger m.m.

Vi kender for eksempel alle situationer, hvor 'én dag er som tusind år og tusind år som en dag'. Der er heller ingen, som er i tvivl om meningen eller 'ånden' i ordene: 'Splinten i din broders øje ser du, men bjælken i dit eget øje, ser du ikke'.

Ordene behøver altså ikke at referere til noget faktisk for at være rigtige. Den bjælke kan man jo ikke bygge mange huse af. Tværtimod kan det let blive sådan, at 'bogstaven slår ihjel, men ånden gør levende'.

Bogstavtro

Hvis man læser en sådan 'hellig tekst' alt for bogstaveligt - fundamentalistisk - nemlig efter fundamentet selv, bogstaverne, kan det ligefrem være farligt, mens den åndeligt forståede, overførte tekst kan være livgivende.

Det giver netop derfor så store problemer, at muslimer altovervejende læser Koranen for pålydende, fordi de mener, at det er Guds direkte ord, som dermed ikke kan fortolkes.

Men den absolutte læsning er en illusion. Koranens tekster er oversat og atter oversat af alle mulige personer, og afspejler derfor også vidt forskellige forudsætninger og forhåndsforståelser.

Enhver politibetjent ved, hvor mange divergerende vidneudsagn han får fra forskellige mennesker om den samme hændelse. Ligeledes vil en videnskabsmand se verden på sin måde, en finansmand på en anden og en nonne på en tredie måde, selvom det er den samme verden, de ser.

Underforstået

Uanset hvor neutrale oversættere forsøger at forholde sig, underforstår de noget. Oversættelser kan altid kun være tilnærmelsesvise, set ud fra et absolut synspunkt. For eksempel står der i A. S. Madsens danske udgave af Koranen om Paradis, at man der vil have 'rene ægtefæller', mens Ellen Wulff i sin nye udgave siger 'rene hustruer'. Madsen underforstår sandsynligvis, at alt i Koranen siges udfra mandens synspunkt. Men en almindelig, uforberedt, nutidig, dansk læser vil jo læse ordet 'ægtefælle' som gældende både mand og kvinde, og den læsning er næppe korrekt. Det ville i så fald også gøre Wulffs oversættelse vildledende, for ikke at sige forkert.

Ligeledes lægger formidlere ikke det samme i det oprindelige oldarabiske ord, som også kan have ændret betydning eller slet ikke findes i det nye sprog. Ydermere er læsernes modtagelse af teksten helt afhængig af deres alder, køn og øvrige forudsætninger - ikke mindst uddannelse.

Også det geografiske sted spiller ind. En læser i Saudi Arabien og én på Grønland har næppe de samme forestillinger om for eksempel Paradis. I et hedt ørkenland vil man forestille sig noget 'skyggefuldt' (som der står i Koranen), men næppe på Grønland eller bare i Skandinavien.

Man(d) vil ligeledes drømme om unge 'jomfruer' (som der også står), mens der slet ikke er taget højde for kvinderne selv. De var nemlig i 600-tallet, da Koranen blev nedskrevet, kun et tilbehør til manden, men den opfattelse bringer nok ikke forestillinger om noget paradisisk hos ret mange nutidige kvinder i moderne lande.

Fundamentalisme

Den tilsyneladende uskyldige kamp mellem 'ånd' og 'bogstav' kommer også til udtryk hos højreorienterede fundamentalister i den danske folkekirke. Derfor kan de for eksempel være imod kvindelige præster, som Paulus - muligvis - var, afhængig af sin tid, som alle er.

Fundamentalister ser kun bogstaverne og ikke 'ånden' bag. Men bogstaverne er jo nedskrevet af mænd for mere end 2000 år siden og dermed naturligvis også påvirket af deres situation. I og med, at kvinderne i dag også er uddannede og ikke kun er noget, mændene har i køkkenet og i sengen, er der naturligvis intet, der strider imod, at de skulle kunne formidle Det nye Testamentes (næste) kærlighedsbud - faktisk er det ukærligt og dermed selvmodsigende ikke at gå ind for det.

At læse teksten i kærlighedens ånd er selvfølgelig det afgørende - og kun at læse bogstaveligt kan således være direkte ødelæggende. Fundamentalismen er selve problemet.

Det er umiddelbart svært at se, hvordan Koranen, med dens specifikke politiske og dagligdags normer og anvisninger, skulle kunne læses overvejende i overført betydning; men der findes efter min mening ingen vej uden om - og hvorfor skulle en sådan læsning overhovedet være ringere? Den er tvætimod mere kvalificeret.

Naturligvis burde Koranens umenneskelige korporlige straffe i dag kunne læses som udsagn om, at alle forbrydere generelt bør straffes - afhængig af tid og sted. Ligeledes burde muslimske kvinder kunne opfatte tørklædepåbudet i alle dets former, som blot en evig sandhed om, at alle mennesker bør være anstændigt klædt i det offentlige rum. Så ville de kunne befri sig for tørklædet i den specifikke, sexbestemte betydning - og de ville bidrage til verdensfreden. Iøvrigt er det nu svært at se, at en hvilken som helst form for tildækning skulle kunne holde en voldtægtsmand tilbage.

Hvis bare

Hvis alle mænd kunne nøjes med at opfatte deres tidligere notoriske overmagt i familien og samfundet, som blot et historisk, fortidigt billede på deres generelt større fysiske kræfter og ikke på de intellektuelle/psykiske/åndelige kræfter, ville alle parter vinde. De ville nemlig dermed også få glæden ved at have en ligeværdig partner, og ikke blot en underlegen og derfor undergiven husslave.

Hvis alle muslimer kunne opgive at opfatte familien, slægten eller alle muslimer som en større eller mindre gruppe eller totalitet, og i stedet få øje på, at kun det personlige ansvar hos det individuelle menneske kan løse verdens problemer, ville terrorismen ophøre.

I så fald ville terrorister ikke længere kunne skyde skylden på Koranen eller islam eller 'de andre', og så ville freden sænke sig - i hvertfald på dette ekstreme område, som skaber frygt verden over.

Hvis alle mennesker - muslimer som kristne - kunne læse deres 'hellige skrifter' i overført betydning, som symbolsk sprog og ikke som en direkte brugsanvisning for, hvordan man skal leve livet, ville vi få fred og ingen fare. Det forekommer umuligt, men tro er det umuliges kunst, og når mennesket er forsynet med vilje og fornuft, skal disse naturligvis bruges.

Løsningen hos individet

Tilværelsen har ingen facitliste. Den er ikke så éntydig, at man blot kan meddele dens formål eller mening ligefremt i et 'tilværelsens system', en 'hellig skrift'. Gud har ikke skabt dødssyge systemer - men levende, individuelle mennesker, mener for eksempel Søren Kierkegaard.

Ens egne værdier må ikke påtvinges eller på nogen måde gå ud over andre. Ikke mindst derfor skal religion og politik adskilles. Værdier skal og må være suveræne for den enkelte person, som er ligeværdig med andre. Kun den enkelte kan jo tage et ansvar. Derfor kan 'løsningen' kun ligge hos den enkelte muslim selv, nemlig i, om personen vil opgradere Koranen fra en direkte til en indirekte læsning: den overførte.

'Bogstaven slår ihjel - men ånden gør levende'. Islams problem er netop, at Koranen anbefaler vold og læses bogstaveligt. Verden skal efter min opfattelse ikke kun tolkes kvantitativt: der skal ikke bruges bomber.

Derimod - uanset hvilken kultur, man kommer fra - skal alle, som har en éntydig, voldelig tilværelsesforståelse bombarderes med værdier - kvalitative ideer om den enkeltes frihed og ligeværd - den eneste fornuftige løsning.

Birgit B mag. art. i filosofi og forfatter til flere bøger.Emnet uddybes i Birgit Bertungs bog 'Værdier - Verdenserklæring om menneskerettigheder - Det Nye Testamente - Koranen', som udkommer sidst i juni måned.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lone Wienberg Hansen

En pæn rengøring er jeg i tålmod nu. Hovedpinen er ikke slut. Demonstrerer intellektet til klokke 14,00. vil aflaste glamourrøster fra dårskab og tarerede offentligt transit. Vil afbryde sammenhængende kræfter. Består jeg mødende leder. Vil jeg rykke pælene op fra denne adresse. Og fortsætter mit geni i genial henseende. Hvornår forfattelsen nu engang er nødvendig med mit helbredende. Forfølgelser bliver dimensionen den samme som sådan monstre tema og bondefangeri. hæleri er dagen frokoster endnu ikke spist op. Fupmager er et sjovt hit at disponere over. Men gavner det et tema at stå paa hovedet og sige bue bæ og ammen.

Ole Falstoft

Meget enig:
Spørgsmåler er om det overhovedet er muligt at forstå en tekst uden at man samtidig fortolker den i en eller anden grad. Desuden indeholder både Biblen og Koranen modsigelser der kræver en fortolking og et valg af læseren hvis de skal kunne forenes. Fundamentalisernes påstand om at de ikke fortolker er m.a.o. forkert. Det eneste der adskiller deres tolkning fra andres er at deres ikke står til diskussion

Heinrich R. Jørgensen

Ole Falstoft:
"Fundamentalisernes påstand om at de ikke fortolker er m.a.o. forkert. Det eneste der adskiller deres tolkning fra andres er at deres ikke står til diskussion"

Lige i øjet. Dét er hovedargumentet vil burde bekæmpe al fundamentalisme med.

"Det eneste der adskiller deres tolkning fra andres er at deres ikke står til diskussion"

Samt at de bruger trusler, vold og sagsanlæg til at tvinge andre til at overholde deres fortolkning af deres hellige skrifter.

Mange "tolerante" kujoner mente, at problemet med muhammedkarikaturerne var, at "vi" provokerede "rettroende" muslimer ved at vi angiveligt skulle have overtrådt det muslimske billedforbud.

Men muslimer har aldrig været helt enige om, hvordan billedforbuddet skal fortolkes. Shiamuslimerne afbildede Muhammed ivrigt, lige indtil Westergaards muhammedtegning gjorde det "religiøst korrekt", at forbyde alle afbildninger af Muhammed.

Den wahabistiske tolkning af billdeforbuddet er efter min mening ikke korrekt: Den er ikke streng nok!

Et af formålene med billedforbuddet er at forhindre billeddyrkelse. Men ifølge min fortolkning er det helt forbudt at afbilde menneskers ansigter. Formålet er, at vi ikke skal identificere os selv og hinanden med kroppene, men med sjælen. Altså er det fuldstændigt umuligt at overholde billeforbuddet i vore dage: Der findes ikke ikke mange muslimer, der ikke hver dag ser masser af billeder af menneskeansigter.

Jeg synes snarere at fundamentalisme skal bekæmpes med kildekritik: Koranen skal, ligesom Biblen er blevet det, underlægges historiografisk dekonstruktion; så har man også noget fornuftigt at fylde i folkeskolens religionsundervisning.

Hvis man angriber fundamentalister på, at de fortolker Koranen eller tolker den forkert, anerkender man implicit at Koranen er en legitim kilde til sharia. Det kunne måske være et første skridt på vejen, men endemålet må være at få muslimer til at afsværge sig Koranen som ultimativ åndelig autoritet.