Kronik

Afrika-kommission må bekæmpe korruptionen i u-landene

Korruption blokerer for effektiviteten i u-landsbistanden, og misbrug af offentlige midler bremser udviklingen i u-landene. Og kendsgerningen er, at bistanden medvirker til at øge korruptionen. Danmarks programsamarbejdslande i bl.a. Afrika ligger alle i gruppen af de mest korrupte lande
Korruption og stigende priser på fødevarer er Afrikas svøbe. Foghs Afrika-kommission bør overveje en ny strategi for at integrere u-landene bedre. Her fiskemarkedet i Abidjan i Elfenbenskysten.

Korruption og stigende priser på fødevarer er Afrikas svøbe. Foghs Afrika-kommission bør overveje en ny strategi for at integrere u-landene bedre. Her fiskemarkedet i Abidjan i Elfenbenskysten.

Issouf Sango

10. juni 2008

På trods af at u-landsbistanden fra i-landene er vokset til omkring 300 milliarder kroner årligt, er de økonomiske og sociale fremskridt specielt i Afrika spredte, langsomme eller ikke-eksisterende.

Bistanden har i de sidste 30 år i gennemsnit udgjort ca. 15 pct. af nationalproduktet i de afrikanske lande, og alligevel har disse lande haft en negativ økonomisk vækst.

På trods heraf, havde man det letsind i 2000 at forpligte sig til nogle meget ambitiøse internationale bistandsmål (Millenium Development Goals) for 2015 (for bekæmpelse af sult og høj dødelighed, rent drikkevand, jobskabelse, miljø og uddannelse m.v.) uden den nødvendige nytænkning i samarbejdet med u-landene.

Disse mål forekommer i dag helt urealistiske for næsten alle u-lande. Den voksende globale ulighed er etisk uacceptabel og bidrager til at verden bliver mere utryg.

Korruption blokerer for effektiviteten i u-landsbistanden og misbrug af offentlige midler stiller sig i vejen for udviklingen i u-landene. Og den sørgelige kendsgerning er, at bistanden har medvirket til at øge korruptionen.

I december 2005 vedtog FN en konvention mod korruption. Transparency International har siden 1996 offentliggjort korruptionsindeks for de enkelte lande. I øjeblikket er godt 150 lande omfattet. Skalaen går fra 1 til 10 - hvor 10 står for ingen forekomst af korruption.

7o lande har et indeks på under 3 og to tredjedele af landene har et indeks på mindre end 5.

Danmarks programsamarbejdslande i Afrika, Asien og Mellemamerika ligger i intervallet 2,6 til 3,5. Korruption er således et alvorligt problem også for den danske u-landsbistand. Men hvordan får man bugt med ineffektivitet og korruption? At finde svarene på dette må være en af hovedopgaverne for Afrika-kommissionen.

Det internationale samfund har i de seneste år brugt mange kræfter på at nå frem til deklarationer om et styrket samspil med u-landene (bl.a. The Paris Declaration on Aid Effectiveness, European Consensus og udmeldingerne fra Transparency International). Men disse er alle hensigtserklæringer.

Ukritisk eksport af offentlige managementsystemer

Evalueringerne af de begrænsede resultater af de første fem år af Poverty Reduction Strategy Papers (PRSP) (en slags måling af et lands makroøkonomiske fremskridt i samarbejde med Verdensbanken og IMF, red.) kommer heller ikke særligt langt med forslag til løsninger.

Med de betydelige ressourceoverførsler kan i-landene ikke fraskrive sig et stort medansvar - over for u-landenes fattige befolkninger og over for egne skatteydere - for det svage samspil.

Interessen har i årevis især fokuseret på overførsel af yderligere ressourcer. Det sidste G8-møde og statusmødet vedrørende 2015-målene lagde således især vægt på en væsentlig forøgelse af bistandsbudgetterne. Men dermed følger også en risiko for fortsat ineffektivitet og korruption.

Det akutte problem er efter min mening ikke manglen på ressourcer eller markedsadgang, men vor ukritiske eksport af vore egne mangelfulde systemer for styringen af de offentlige sektorer.

Vore egne offentlige sektorer har længe været præget af revisortænkning og ikke af management baseret på gennemsigtighed og resultatansvar. Vi har i årtier eksporteret en governance-model, som virker nogenlunde hos os, men som er helt ude af trit med u-landenes situation. Det er også en del af billedet, at vi har medfinansieret investeringer i offentlig virksomhed, som er under stigende kritik hos os.

U-landene har temmelig ukritisk accepteret vore institutioner som forbilleder, selv om de opererer i et miljø, hvor de mangler den demokratiske kontrol, som hos os stort set holder korruption og den værste ineffektivitet i skak.

Det er derfor ikke så underligt, at ineffektivitet og korruption fortsat trives i bedste velgående i de afrikanske lande.

U-landsdebatten foregår i for snævre cirkler

U-landsdebatten har i mange år foregået i for snævre kredse, især omfattende ansatte i u-landsorganisationerne og embedsmænd i nationale og internationale organisationer. U-landenes ledere har især været eksponeret til donorlandenes bureaukrater, som har begrænset forståelse for entreprenørkulturen også i egne lande. Dette har ført til udviklingen af en passiv modtagerkultur, som det vil være meget vanskeligt at komme ud af. For at komme videre må man engagere bredere dele af det danske samfund, herunder ikke mindst det danske erhvervsliv, i u-landsdebatten.

Dansk model for gennemsigtighed og resultatansvar kan bruges

Danmark har gennem årtier - uden de store naturressourcer - opbygget et velfærdssamfund baseret på international konkurrenceevne.

Danmark er derfor velegnet som initiativtager for en effektivisering af udviklingsbistanden baseret på innovation. Men det er nødvendigt at sigte højt, hvis Afrika-kommissionen skal gøre en forskel.

Robert Calderisi, der er medlem af Afrika-kommissionen, har nok ret i, at man burde begynde med at skære i bistanden for at få u-landene til forhandlingsbordet.

Men der må mere til. U-landenes ledere må introduceres og forpligtiges til en socialt forankret entreprenørkultur, som sætter gennemsigtighed og resultatansvar over for borgerne i højsædet. Der må lægges betydeligt pres på u-landenes magteliter med hensyn til at acceptere organisations- og managementsystemer, som styrker effektiviteten i bistanden.

Det internationale samfund har støttet reformer, som leder til pluralisme, retssystemer, som understøtter menneskerettigheder, en friere presse, udviklingen af budgetkontrollen osv. Dette vil givetvis på længere sigt medføre mindre korruption og mere brugerorienteret offentlig virksomhed. Men disse tiltag må suppleres med en entreprenørkultur, som fremmer bistandens effektivitet.

Gennemsigtighed og et afklaret resultatansvar er en nødvendig forudsætning for effektivitet i brugen af offentlige midler.

Brugen af offentlige midler bør opdeles i tre niveauer:

-Fastsættelse af kvaliteten af ydelser finansieret af det offentlige

-Selve fremstillingen af ydelserne

- Kvalitetskontrol

I Danmark er udviklingen af sådanne systemer godt i gang, men entreprenørkulturen i vore offentlige rum er stadig underudviklet. Dette kan vi måske leve med i et i-land, også fordi vore internationale konkurrenter har de samme problemer. Dertil kommer, at pressen og andre overvågende mekanismer i vore lande bidrager til at sikre, at korruptionen stadig er beskeden. Men u-landene har ikke råd til en sådan mangel på gennemsigtighed og ineffektivitet, som udgør selve grobunden for korruption og ressourcespild. Udviklingen i samarbejdet med u-landene må derfor ledes i retning af organisations- og managementsystemer, som styrker gennemsigtighed og resultatansvar og dermed effektivitet i bistanden.

I disse år er der tale om betydelige landvindinger i disponeringen af offentlige midler i Danmark og i en række andre i-lande, selv om denne udvikling må kæmpe mod megen inerti. Disse nye tendenser må indfortolkes i u-landsbistanden, hvilket vil være et meget betydningsfuldt bidrag til bekæmpelse af korruption og ineffektivitet i u-landene.

Forslag til Afrika-kommissionens arbejde

En brobygning til entreprenørkulturen i i-landene er en forudsætning for effektiviteten i bistanden og dermed for reelle fremskridt i realiseringen af bistandsmålene for 2015. Derfor foreslås det, at Afrika-kommissionens anbefalinger prioriterer udviklingen af u-landsstrategier for:

-Fastsættelse af kvalitetsstandarder for ydelser finansieret af offentlige midler (undervisning, sundhed, landbrugskonsulenthjælp)

-Udlicitering

-Kvalitetskontrol og kvalitetssikring

-Design af management informationssystemer (MIS)

-Medindflydelse i offentlige beslutningsprocesser gennem brugerinddragelse til fremme af lokalt ejerskab baseret på information og kommunikation. Udviklingen af 'businessplaner' som grundlag for fremvæksten af en resultatsøgende entreprenørkultur i det offentlige rum.

Disse emner repræsenterer alle områder, hvor der i disse år forgår en banebrydende systemudvikling i Danmark. Afrika-kommissionens arbejde - herunder de forudsete tematiske konferencer i Afrika - bør alene betragtes som et første skridt i det lange seje træk for at realisere ambitionerne med kommissionen.Ole Poul Hansen er cand.polit. og konsulent i organisationsudvikling og management

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Friskytte

Der to mulige udfald i reaktionen på denne ellers udmærkede kronik: Enten vil den blive ignoreret eller også vil Ole Poul Hansen blive flået for øjnene af alle læsere (vel ca. 50).

Kort fortalt, så har ulandsbistanden i 50 år kun haft én funktion: At opbygge en selvforståelse af uendelig godhed. Muligvis kunne man tilføje 'at holde professionelle bistandsarbejdere beskæftiget'. Gennem tiden har ulandsbistand udviklet til et erhverv, ligesom andre erhverv/håndværk. Bistandsarbejderne recirkulerer i de forskellige udviklingsorganisationer på en uofficiel arbejdsformidling, der er leveringsdygtig i jobs med betydeligt højere aflønning end de pågældendes uddannelse berettiger til.

Navnlig en passus i kronikken fænger mit kritiske øje: "U-landsdebatten har i mange år foregået i for snævre kredse, især omfattende ansatte i u-landsorganisationerne og embedsmænd i nationale og internationale organisationer."

Jeg vil udtrykke det direkte: Dansk bistandspolitik afgøres i en lille, sammenspist mafia, der også inkluderer offentlige myndigheder (Danida). Det betyder bl.a., at DK fra et moralsk synspunkt næppe kan tillade sig at kritisere ulandenes regeringer for korruption! Da jeg for nyligt begærede aktindsigt efter offentlighedsloven hos Danida, var alle centrale og interessante oplysninger slettet - i et forsøg på at skjule, at Danida havde foræret et medlem af Økologisk Landsforening en gratis forretningsrejse til Uganda.

For så vidt er det en udmærket idé at inddrage det private erhvervsliv i udviklingsbistand. Men det, der i virkeligheden er sket, er at bistandsmidler kanaliseres direkte ned i visse virksomheders bundløse kasser. Når Ole Poul Hansen derfor taler om kontrol i det danske system, så bygger han antagelsen på en metafor, og ikke på virkelighed.

Carsten Friskytte

Næsten profetisk var min første kommentar til denne udmærkede kronik. Alle de skinhellige, professionelle frelserpiger og -drenge havde ingen bemærkninger til den.

Som rotterne blev de siddende i deres huller til katten var forsvundet. Hvilket mod og mands-/kvindehjerte!! Der plejer ellers at være kødannelser, når alle de hellige skal lufte deres godsind og hellighed.

Hvor er de, alle disse profesionelle flyvende engle med deres himmelske kor? Hvor blev harpespillet og englekoret af?

Jeg svarer selv: De ligger med røven i vejret og begge næver nede i Danidas svulmende skatkister!