Læsetid: 3 min.

Aftale tvinger kommuner til omfattende velfærdsbesparelser

Finansministeren og Kommunernes Landsforening har indgået aftale om kommunernes økonomi. Det er sket under trusler fra Lars Løkke Rasmussen om blot at diktere kommunerne den økonomiske ramme for 2009
Eleverne kan se frem til en dårligere skole. For med den nye budgetaftale mellem regeringen og kommunerne tvinges kommunerne til at forringe velfærdsydelserne inden for blandt andet skoler og daginstitutioner.

Eleverne kan se frem til en dårligere skole. For med den nye budgetaftale mellem regeringen og kommunerne tvinges kommunerne til at forringe velfærdsydelserne inden for blandt andet skoler og daginstitutioner.

Claus Fisker

17. juni 2008

Så kom den - aftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi i 2009.

Forinden havde superstrammeren, finansminister Lars Løkke Rasmussen, været ude med et vink med en vognstang om sidste udkald for aftalestyringen om kommunernes økonomi. Hvis kommunerne ikke indordnede sig de i historisk sammenhæng hidtil uset lave rammer for vækst i offentlig velfærdsservice i regeringens 2015- plan, ville regeringen og Dansk Folkeparti diktere kommunerne den fremtidige økonomi gennem lovgivning i Folketinget.

Kommunerne har således haft pistolen for panden og har ikke haft meget andet valg end i de store linjer at indordne sig, hvis KL skulle bevare blot en begrænset indflydelse på regeringens økonomiske styring af den kommunale sektor.

Og mere end en meget begrænset indflydelse opnåede KL da heller ikke. Helt efter 2015-planens bog rummer aftalen kun 350 mio. kr. i nye midler til kommunalt leveret velfærdsservice.

Endvidere havde finansministeren lagt op til, at udgangspunktet for forhandlingerne skulle være aftalen for 2008, som kommunerne jo i deres budgetlægning overskred med 0,9 mia. kr. Det fik KL forhandlet af bordet, således at udgangspunktet for 2009-aftalen var budgetterne for 2008, inklusive de 0,9 mia. Men de penge er jo brugt.

Det korte af det lange er således, at det i 2009 står på nulvækst i kommunalt leveret velfærdsservice.

Nedskæringer i vente

Aftalen om kommunernes økonomi for 2009 bliver således en af de ringeste under den nuværende regering, idet der fra 2003 til og med 2008 i gennemsnit er givet mellem 800 og 850 mio. kr. til vækst i kommunalt leveret service.

Men de 350 mio. kr. til vækst i kommunal velfærdsservice i 2009 skal sammenholdes med, at den demografiske udvikling i 2009 med flere ældre alene vil kræve merudgifter på 1,3 - 1,5 mia. kr. mens de kommunale udgifter for at følge den almindelige velstandsstigning skulle stige med i alt 2-2,5 mia. kr. yderligere.

Hertil kommer, at sygedagpenge- og socialområdet har udvist ekstraordinære store stigninger i de senere år og må forventes fortsat at fortsætte hermed i 2009.

Regeringen fremlagde op til forhandlingerne en såkaldt 'handlingsplan for frigørelse af ressourcer til borgernær service', det vil sige en plan for effektivisering i kommunerne. Og jævnfør denne skal kommunerne i 2009 da også effektivisere for en mia. kr.

Men både handlingsplanen og økonomiaftalen er uden konkrete anvisninger på hvordan, og hvad det vil koste af investeringer. Dette skal først belyses gennem fælles analysearbejder, der nu sættes i gang mellem regeringen og KL. Effektiviseringsplanen vil således næppe i større omfang kunne forventes at bidrage til finansiering af de ovenanførte stigende udgifter til velfærdsservice og overførsler i 2009.

Med udsigt til at skulle finansiere udgiftsstigninger på over 2 mia. kr. i 2009, vil kommunerne således ikke kunne opretholde den nuværende service i 2009.

Der er således ikke alene dømt udhuling i 2009 af den kommunalt leverede velfærd, men kommunerne tvinges direkte til at spare på og forringe de brede velfærdsydelser: ældrepleje, skoler og daginstitutioner for at finansiere blot de almindelige demografiske og de særlige merudgifter på social- og sundhedsområdet.

Skattelettelser

Når aftalen for 2009 er blevet så stram, hænger det sammen med regeringens plan for den langsigtede udvikling af samfundsøkonomi og offentlige finanser - 2015-planen. Hermed er der lagt op til en historisk lav vækst i det offentlige forbrug i de kommende år. Hvor realvæksten i det samlede offentlige forbrug 1994-2001 årligt lå på 2,1 procent, og 2002-2008 er faldet til 1, 5 procent, skal det fra 2009 til 2015 reduceres til 0,9 procent.

Stigningstakten i det offentlige forbrug skal således tilnærmelsesvist halveres og bringes ned under niveauet for at følge med velstandsudviklingen (1,6-1,7 procent i årlig realvækst)

Der er samfundsøkonomisk råderum til en betydelig vækst i offentligt og privat forbrug frem til 2015. Nulvæksten i kommunalt leveret service i årets kommuneaftale skyldes således ikke, at en højere vækst ikke er økonomisk mulig, men for det første at regeringen i 2009 og de kommende år prioriterer vækst i det private forbrug gennem fortsat skattestop og de op til valget vedtagne skattelettelser. Og for det andet at det begrænsede råderum, regeringen afsætter til stigende offentligt forbrug, på forhånd af regeringen for størstedelen er beslaglagt til øget forskning som led i globaliseringsinitiativerne samt til kvalitetsreformen.

Kommunerne vil i 2009 således blive tvunget til direkte besparelser på de brede velfærdsydelser, fordi regeringen prioriterer privatforbrug, skattelettelserne og egne planer højere end velfærden.

Henrik Herløv Lund er økonom, cand. scient. og kendt fra Den Alternative Velfærdskommission samt medlem af Center for Velfærdsanalyse og Samfundsøkonomi

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tja, så er det vel igen folkeskolerne, daginstitutionerne og hele ungdomsområdet, der skal betale gildet, mens 68erne nok skal få snablen ned i kassen og støvsuge. Det er squ trist.

Tja, er det ikke 68'erne, er det vel indvandrerne - det er altid ngle andres skyld, ikke?
næh, Dole, de skyldige er dem, der bliver ved at genvælge grådighedens og snæversynets regering.

Økonomien er ikke kommunernes problem, kommunerne svømmer i penge.

Problemet er, at kommuner ikke evner at administrere pengene,- de styrende har for lidt forstand på økonomisk drift og prioritering.

Ganske enkelt en systemfejl!

Hmm, men det er squ mit indtryk, at det netop er 68érene som holder regeringen ved magten ik?

Og jo kommunerne har penge nok, men de må jo ikke bruge dem, sandsynligvis fordi EU sætter særlige krav til udviklingen i de offentlige finanser. Men det er jo noget man ikke hører som meget om.

M.h.t. Lars Løkke så burde fyren squ været født i Tyskland i starten af tyverne, så kunne han nok godt have gjort karriere i Det Tredie Rige. Manden mangler i hvert fald totalt empati overfor de mennesker og især børn, som hans aftale rammer. Jeg tror at han ville have været god som Rudolf Höss' assistent.

Hermed er der lagt op til en historisk lav vækst i det offentlige forbrug i de kommende år.
Der burde vil stå historiske stort værditab, pga manglende invensteringer. Eller kan vækst være negativ?

Jakob Schmidt-Rasmussen

København måtte jo desværre bruge et par hundrede millioner kroner på at sætte politiet til forhindre, at de "autonome" fik liv på samvittigheden i deres kamp for et fritidshjem for revolutionære socipater, samt til at finansiere driften af det nye "Ungdomshus", som kunne være brugt til de nødvendige, sociale opgaver, som der nu må spares på.