Læserbrev

Vi burde kunne samles

I skrivende stund samles over 80 lande i Paris til en donorkonference om Afghanistan for at sikre, at den afghanske regering kan fortsætte genopbygningen af landet og nå de strategiske mål, man har sat sig over de næste fem år
Debat
14. juni 2008

I skrivende stund samles over 80 lande i Paris til en donorkonference om Afghanistan for at sikre, at den afghanske regering kan fortsætte genopbygningen af landet og nå de strategiske mål, man har sat sig over de næste fem år. I anledning af konferencen vil Danmark fordoble den årlige bistand til Afghanistan til 1,6 mia. kr. over de næste fire år. USA vil også forøge sin bistand til 49 mia. kr. over fem år, og heldigvis ser det ud til, at de to eksempler vil smitte, og at præsident Karzai kan rejse hjem med løfter om over 77 milliarder kroner i støtte. Ingen af de rige lande har råd til at lade Afghanistan i stikken nu.

Det er både gode og dårlige nyheder, der kommer ud af det krigshærgede land: Skolegang og øget adgang til lægehjælp for afghanske børn er en side af historien; overfald, drab og narkotika en anden. Men det at hjælpe Afhanistan handler ikke kun om godgørenhed. Det handler også om vores egen sikkerhed i Europa, Amerika og mange andre steder på kloden. Det var derfor, at NATO's ledere på topmødet i Bukarest i april besluttede at fortsætte alliancens engagement - økonomisk og militært - i Afghanistan. Det er en investering i vores fælles sikkerhed: Narkotika fra Afghanistans opiumsmarker dræber på Europas gader. Og terroristerne, som har søgt tilflugt i Afghanistan, har allerede bevist, at de kan slå mennesker ihjel overalt på kloden. Som NATO's generalsekretær har sagt det, så var Afghanistan 'terrorismens hovedbanegård.' Det må ikke gentage sig.

Heldigvis har langt størstedelen af Afghanistans befolkning ingen sympati for terroristernes mål og skrækkelige metoder. Så til trods for alle problemerne er Afghanistan kommet et langt stykke vej, siden Talebanstyret var ved magten og stenede kvinder og forhindrede piger i at gå i skole. Over seks millioner børn går i skole. Tre fjerdedele af befolkningen har i dag adgang til telekommunikation. Der er bygget 13.000 kilometer veje, og bruttonationalproduktet er steget med over 70 pct. Men Afghanerne er ikke blot rigere, end de var tidligere, de er også sundere. Andelen af indbyggere med adgang til lægehjælp er steget fra ni pct. for fire år siden til 85 år i år.

Afghanistan er også godt på vej mod skabelsen af et demokrati. Over 75 pct. af vælgerne deltog i landets første frie og demokratiske præsidentvalg i 2004, og der er nu over 100 registrerede politiske partier i landet. For at kunne fortsætte den udvikling har Afghanistan brug for hjælp udefra til valgene i 2009 og 2010. Det er også noget, de drøfter ved donorkonferencen i Paris.

Men vi skal naturligvis også stille krav til den afghanske regering og sikre os, at den engagerer sig yderligere i de nationale udviklingsprogrammer. Korruption er også et alvorligt problem, som der skal tages hånd om. De, der yder hjælp, skal have sikkerhed for, at hjælpen når frem til de rette, ligesom der skal aflægges bedre regnskab for, hvad midlerne går til. Men vi, der yder bidrag, kan også koordinere vores hjælp bedre indbyrdes.

Fremtidige generationer vil nøgternt vurdere, hvordan vi hjalp afghanerne med at komme til kræfter efter tredive års brutal krig. De vil også spørge om vi gjorde nok for at beskytte resten af verden mod truslen om ustabilitet og terrorisme. Jeg vil meget gerne have, at fremtidens historikere skal undres over, hvor meget det rent faktisk lykkedes os at gøre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her