Det planlagte forbud mod, at dommere bærer tydelige religiøse symboler, samt Charlotte Dyremoses udmelding om, at Danmark krænker dommernes religionsfrihed, er udgangspunktet for en kronik i Information den 13. juni, hvor Kai Sørlander (KS) forsvarer forbuddet. Men man skal imidlertid ikke særlig langt ned i kronikken, før den falske logik afslører sig selv: Den anklagedes religionsfrihed vejer tungere end hensynet til dommernes religionsfrihed. Religionsfrihed er ikke frihed fra andres religiøse symboler - det ville være absurd, for det ville være en religionsfrihed formuleret som et religionsforbud. KS' påstand - at det mest tungtvejende hensyn er den anklagedes religionsfrihed - hviler på den falske præmis, at det skulle handle om samme rettighed hos to personer i forskellige positioner.
I dårligt humør
KS skriver, at kravet om religionsfrihed implicerer (...) at religion ikke bør bruges som argument for, hvorledes de love, som skal gælde for alle uanset religion, bør være. Det har han delvist ret i, men det er uklart, hvordan han vil opretholde 'kravet' og samtidig fastholde den demokratiske procedure. Mennesker bør selvfølgelig ikke underlægges andres religiøse livsstilsvalg. Men hvert år gennemføres der politik i Danmark, som støtter sig til meget dårlige argumenter. Religion er i mange sammenhænge netop et dårligt argument, men det retfærdiggør ikke et forbud mod argumenter (det ville selvfølgelig spare os for en del irritation). Mange argumenter hører formentlig hjemme i historiens skraldespand, men det er helt forkert at smide mennesker ud sammen med deres argumenter.
Dommernes neutralitet har selvfølgelig været det afgørende i sagen. Ifølge KS er der et krav til, hvad der skal foregå inden i dommerens hoved. Krav stiller man ud fra en forudsætning om, at man har mulighed for at kontrollere, at kravet efterleves, men personligt har jeg ingen anelse om, hvad der foregår i hovedet på dommere og andre mennesker. KS skriver, at forbuddet bør være af hensyn til den anklagede og altså dermed den anklagedes følelser. Men det er urimeligt at gennemføre en diskriminerende politik af hensyn til de mere eller mindre velbegrundede fornemmelser hos den anklagede. Retssikkerheden og domstolens neutralitet er vel udtrykt i dommens kvalitet og ikke noget, som afhænger af dommernes skjulte holdninger eller dårlige humør.
Tørklæde ikke et valg
Man skal selvfølgelig stille krav om, at dommerne er neutrale, men det vil være meningsløst at formulere dette krav som en dresscode. Det ville være en falsk sikkerhed, der som en afgørende bivirkning udelukker nogle muslimske kvinder fra en meget vigtig samfundsposition. KS skriver om dommeren med de religiøse symboler, at vedkommende fremstår som en utrolig selvcentreret person, der ikke evner at tage det elementære hensyn til de anklagede. Det er sagen uvedkommende, hvordan mennesker generelt fremstår i KS' øjne, og hans argumentation afslører overhovedet ikke, at egoisme er det utvetydige signal. For nogle mennesker er et tørklæde ikke noget, de vælger at tage af eller på i den ene eller den anden sammenhæng. Det er med andre ord ikke et spørgsmål om at tage hensyn; det er ikke med eller uden tørklæde, men derimod med eller uden dommertitel. At bære tørklæde er et valg, som mange ikke forstår, og som jeg til dels savner en forklaring på. Men det er uvidenhed og en helt anden diskussionssammenhæng.
Sune Jensen studerer sociologi
der som en afgørende bivirkning udelukker nogle muslimske kvinder fra en meget vigtig samfundsposition
Jamen, det er da netop ideen, at vi ikke skal have religiøse fanatikere som dommere!
"... der som en afgørende bivirkning udelukker nogle muslimske kvinder fra en meget vigtig samfundsposition"
Social eksklusion af muslimske kvinder er ikke en "bivirkning" men hovedformålet med tørklædehysteriet.
Endenmålet for "værdikampen" er at udstøde indvandrerne fra vores samfund, ligesom man ønskede at udstøde jøderne fra det tyske samfund i trediverne...
Som Peter Duetoft en gang skrev:
"Kendsgerningen er, at gaskamrene i Auschwitz ikke startede der. Grundlaget for dem blev skabt, da man glemte at sige nej til dem, som vil udelukke og diskriminere alle, der er anderledes"
Derfor er det vigtigt at fortsætte med at sige nej til DF og Fogh.
Derfor er det vigtigt at fortsætte med at sige nej til DF og Fogh.
Helt enig. Al fanatisme er af det onde. Både den politiske og den religiøse.
Det er sagen uvedkommende, hvordan mennesker generelt fremstår i KS' øjne, og hans argumentation afslører overhovedet ikke, at egoisme er det utvetydige signal. For nogle mennesker er et tørklæde ikke noget, de vælger at tage af eller på i den ene eller den anden sammenhæng. Det er med andre ord ikke et spørgsmål om at tage hensyn; det er ikke med eller uden tørklæde, men derimod med eller uden dommertitel. At bære tørklæde er et valg, som mange ikke forstår, og som jeg til dels savner en forklaring på.
- Skriver Sune Jensen. Hvordan kan tørklædet både IKKE være et valg og være et valg - som mange ikke forstår? Hvad mener Sune Jensen? Kan kvinder ikke selv vælge om de vil have tørklæde på eller ej? Hvor står det skrevet, at man ikke kan vælge at bære det nogle gange og andre gange ikke? Fx Sherin Khankan vælger nogle gange at tage tørklædet af - for nogle muslimske kvinder er det altså muligt. Og hvorfor er det ikke et tegn på egoisme hvis de insisterer på aldrig at tage tørklædet på? Er det ikke deres eget valg hvordan de tolker deres religion? Hvorfor skal vi respektere den strenge fundamentalistiske udgave af islam der påbyder kvinder at tildække sig? Hvorfor skal vi overhovedet lefle for religion?
Hvordan vil Sune Jensen undgå i samme mundfuld som han tillader tørlæder hos dommere at tillade hagekors, KKK-dragter etc.? Hvorfor skal vi respektere religiøse symboler og ikke politiske og andre symboler?
Sune Jensens argumenter er så flossede og ubrugelige, at man må krumme tæer over at læse hans indlæg.
Muslimske kvindelige jurister er velkomne i dommersædet uden tørklæde. Lad os lige holde fast i det. Hvis det er vigtigere for dem at demonstrere deres religiøse identitet end at fremstå neutrale i retten i et sekulært samfund, så ER de måske heller ikke egnede som dommere.
@ Larsen
Hvis vi forestillede os, at vi havde et hemmeligt politi i Danmark, og at korpsets adganskrav var, at man slog en hund ihjel - lønnen er til gengæld god! - ville du så melde dig? Lad os sige at du VÆLGER ikke at melde dig og i stedet VÆLGER at beholde hunden, som med tiden bliver din bedste ven, du elsker over alt på jorden . Ville man så meningsfuldt kunne sige, at det at slå sin hund ihjel ikke er noget, som Larsen vælger at gøre eller ikke at gøre i den ene eller den anden sammenhæng. Jeg synes, det ville være et rimeligt udsagn. Det er ikke en beslutning eller et valg på niveau med at vælge Kærgården eller Lurpak. Jeg tror du glemmer, at der er en tidsdimension i menneskers liv, og at det, at man vælger nogle ting på et tidspunkt i sit liv, ændrer betingelserne for at vælge senere.
Har du en pointe med dit udsagn om, at nogle muslimer nogle gange tager tørklædet af? Der er vel ingen tænkende mennesker, der regner med, at alle mennesker, kvinder, muslimer er ens. "for nogle muslimske kvinder er det altså muligt". Der er vel aldrig nogen, der har påstået det modsatte. Jeg anbefaler, at du begraver myterne og stridsøksen, og diskuterer med de synspunkter, som rent faktisk eksisterer i den virkelige verden. Der er ikke nogle, der lefler eller skal tvinges til at respektere andres synspunkter, men hvis man ikke er fuldstændig moralsk tonedøv, så respekterer man andre mennesker, og man accepterer i et eller andet omfang, at alle mennesker med deres forskellige udgangspunkter skal have de samme reelle muligheder i samfundet (ikke-diskrimination). Og man dømmer ikke andre mennesker for, hvem de er, men kun for det de gør.
Det er ikke et nemt spørgsmål. Derfor er det også lidt underligt, at Larsen springer til den "nemme" konklusion: Hvis man ikke kan forbyde det ene, så kan man heller ikke forbyde det andet. Principielt kan det være lige meget, hvad folk har på, men der er selvfølgelig nogle meget nære historiske ar, og meget eksplicitte politiske tegn eller symboler. Men det er modbydeligt ud over alle grænser, når folk bliver ved med at påstå, at kvinder med tørklæder ikke er neutrale. Det er åbenbart "fjenden iblandt os".
Mange af Søren Krarups synspunkter kan man normalt spore tilbage til den håndfuld fanatiske forfattere, som han læser. Men pointen med tørklæder og totalitære symboler er helt unik. Hvis man søger lidt på termerne i Google, kan man hurtigt finde ud af, at det kun er det her mærkværdige land, Danmark, hvor man drager den slags konklusioner.
I indlægget ovenfor havde jeg ikke helt taget højde for, at mange danskere faktisk udvikler et følelsesmæssigt forhold til Kærgården, der med tiden fuldstændig eliminerer valgsituationen foran køledisken. Men det står enhver frit for at finde et andet eksempel - pointen er den samme.