Kommentar

Eksamenstid

Det er usikkert, om vi bliver klogere af de mange tests. Til gengæld er det sikkert, at de får os til at ændre adfærd
Debat
16. juni 2008

For nylig udtalte Peter Dahler-Larsen, evalueringsforskningens ukronede konge, at grise ikke bliver tungere af at blive vejet.

Pointen var, at vi bør holde igen med den altomgribende test-trang. Børn testes, skoler evalueres, universiteter rankes. Men det bliver de altså ikke federe af. Testning øger ikke kvaliteten, lød argumentet, så lad os derfor indføre en testpause, hvor vi trækker vejret og tænker os om.

Det kan da godt være, at vi skulle holde en pause og tænke os om. Men præmissen, at målinger ikke påvirker det der måles, holder ikke. Tværtimod er der mange eksempler på det modsatte.

Læger kender det fænomen, at temperaturen stiger, når termometret bliver taget frem. Hjerterytmen går i vejret, når pulsen bliver tjekket. Blodtrykket stiger af bare spænding over, hvad blodtryksmålingen vil vise. Det samme gælder i andre sammenhænge. Hvis vi skal til samtale med chefen eller psykologen, tager vi os sammen forinden og sørger for at have noget spændende at fortælle om. Tænk at ligge på briksen uden at kunne underholde om sine grænseoverskridende dag- og natdrømme. Tænk at skulle til MUS - den folkekære betegnelse for den årlige udviklingssamtale - uden at kunne præsentere nogle ambitiøse personlige mål og stille nye krav om hjælp til tidens mantra: Fortsat personlig udvikling.

At være sig selv

Tænk at være den samme som året før! Da jeg for mange år siden blev konfirmeret, fik jeg at vide, at man skulle være 'sig selv', dvs. finde sig en identitet og forblive identisk med denne identitet. I dag ville det være håbløst som personligt projekt. Skal der holdes konfirmationstaler i dag, er kravet forandring. Tiderne skifter, og individerne ændrer sig endnu hurtigere. Vi skal alle 'gøre en forskel', og når de andre gør en forskel, skal vores egen jo være endnu større.

Og det er så blandt andet det, vi tester. Og det er den måde, vi opfører os på, når vi skal testes.

Derfor er det forkert at sige, at grisen ikke tager på, når den bliver vejet. For den ved, hvad der forventes, og den opfører sig derefter.

Også dette er naturligvis, som alt muligt andet, blevet undersøgt. Sidste år udsendte professor David Berliner fra Arizona State University en spændende og veldokumenteret bog om den testbølge, som har ramt det amerikanske undervisningssystem i perioden under præsident Bush. Konklusionen var klar: Det er usikkert, om vi bliver klogere af de mange tests. Til gengæld er det sikkert, at de får os til at ændre adfærd. Lærerne underviser på andre måder, når de ved, at og hvordan undervisningsresultaterne bliver målt. Eleverne indretter deres arbejde efter undersøgelsesformerne, for ganske vist skal man lære for livet, men man skal jo altså også lære for eksamen.

Det samme gælder for den bølge af rankings, som universiteterne udsættes for. "Hvordan ligger vi i Times Higher?" lyder spørgsmålet. Og svaret suppleres ofte af en repetition af, hvilke kriterier der måles efter: Nobelpriser? Citationsindekser? Studiekvalitet? Forskningsformidling? Jobskabelse? For når man kender kriterierne, har man mulighed for at sætte ind, hvor man ifølge rankingkriterierne står svagt.

Igen er grundpointen, at tests og rankings påvirker adfærd. Vi agerer i forhold til, hvad vi forventer at skulle måles på. Vi lader måske, som om vi er lige glade, men i realiteten er det svært ikke at blive påvirket.

Forventet fremtid

Fænomenet er velkendt. Det hedder noget så fint som 'omvendt kausalitet'. Forklaringen er, at mange systemer fungerer 'anticiperende'. De foregriber en forventet fremtid og søger at leve op til den eller at påvirke den ud fra mere eller mindre sikre forventninger om, hvad den vil bringe. 'Man er et produkt af sin egen fremtid', kunne man sige.

Det er ikke mindst her, at tests, evalueringer og rankings har effekt. Selvfølgelig er måleresultatet da interessant. Men det mest interessante er, at målingen påvirker den adfærd, der skal måles. Jo mere præcist, vi ved hvad og hvordan der måles, des mere præcist kan vil tilrettelægge vores adfærd. Derfor er tests ikke mindst en snedig måde at påvirke adfærd på. For gennem tests dikterer man ikke en bestemt adfærd, man tilskynder bare, in0direkte, til den.

Er konklusionen, at vi skal holde op med at måle? Nej, tests og rankings er kommet for at blive, og de giver faktisk også relevante indsigter i ting, som vi tidligere ikke vidste noget om. De giver os et sprog til at snakke om kvalitet.

Vi skal bare vide, hvad vi gør: Vi måler, og vi adfærdspåvirker. Det er nyttigt at teste og måle, men vi skal gøre det på en intelligent måde. For grisen er udmærket klar over, at den skal på vægten. Og hvis det gavner den, at den har taget på, så skal den nok, alt andet lige, sørge for at få forøget kropsvægten.

Lars Qvortrup er dekan for DPU

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vi skal ikke teste elever for at gøre dem fede, sammenligningen er uduelig.

Eleverne bliver fede uden test,og det gør grisen også uden vejning.

At test er adfærdsregulerende er kun rigtig i selv testsitutationen,- efter denne kan vi udfolde os, som vi vil.

Dagligt udsætter vi andre og os selv for tests, det sker løbende hen over arbejdsdagen, så jo mere vi vænner os til test, jo bedre vil vi klare os.

Test er absolut et gode!

Test er absolut et onde, hvis de har andet end vejledende betydning.
At folk ændrer sig, blot fordi "forandringsparathed" er blevet et plusord, er en helt fejlagtig antagelse: folk udvikler sig, men i kernen forbliver de sig selv tro. Ellers ville de heller ikke kunne udvikle sig, men derimod blive forvildede får uden en kerne.

Debbattører, jeg tror Qvortrup hverken taler for tests som et 'gode' eller som 'forandrende' i sig selv, men derimod om den logik - hvis tests, så adfærdsændring (i form af tilpasning til realiteterne).

Dvs. når vi i stigende grad udsættes for tests, så undervises der (teaching to test) - og vi lærer (learning for tests) mhp at blive testet. På den måde fører tests til adfærdsændringer, gennem bevidstheden om testene og det forhold at vi indretter os efter hvad der anerkendes, dvs hvis vi får gode karakterer for at lire noget paratviden af, så er det det vi gør.

Det er det som de refererede undersøgelser viser! Derfor har Qvortrup rigtigt meget belæg for at sige at vi ved at tests fører til adfærdsændringer, uden at de nødvendigvis gør nogen klogere. Med andre ord er tests et socialiseringsværktøj.

De aktuelle tests i uddannelsessystemet er indført på en helt anden præmis, nemlig den at tests måler noget helt igennem faktuelt. Men Qvortrup siger jo netop at tests kunne måle hvad som helst, og alligevel føre til adfærdsændringer. Tests fremhæver med andre ord noget på noget andets bekostning!

Derfor er det afgørende at få en bred debat om hvilke variable vi ønsker at fremelske hos eleverne gennem tests, fordi prisen for testtyrranniet er at vi vælger noget og tilsidesætter noget andet. Med andre ord, så skal vi snakke ligeså meget om testenes begrænsninger, fordi vi pt. indretter evalueringsprogrammerne i uddannelsesinstitutionerne på ganske få variable!

Det er naturligvis en fin akademisk debat hvorvidt en test fører til adfærdsændring. Det gør den nok.

Men når vi går til den praktiske side af sagen, så er det nødvendigt i et eller andet omfang at kortlægge hvor meget eleverne har lært og hvor godt det sidder fast.

Teoriprøven til kørekort er et godt eksempel, både for det praktiske og det akademiske i denne tråd.

med venlig hilsen
Lennart

"Vi skal bare vide, hvad vi gør: Vi måler, og vi adfærdspåvirker. Det er nyttigt at teste og måle, men vi skal gøre det på en intelligent måde. For grisen er udmærket klar over, at den skal på vægten. Og hvis det gavner den, at den har taget på, så skal den nok, alt andet lige, sørge for at få forøget kropsvægten."

Jeg ved egentlig ikke om dette er et dårligt eksempel, eller en dårlig metafor. Vis mig lige den gris, der ved at den skal vejes. Og een gang til for prins Knud: Vis mig den intelligente gris, der gør alt for at blive tungere, velvidende at den så blir slagtet...

"Læger kender det fænomen, at temperaturen stiger, når termometret bliver taget frem. Hjerterytmen går i vejret, når pulsen bliver tjekket. Blodtrykket stiger af bare spænding over, hvad blodtryksmålingen vil vise."

Jamen, det tror jeg da gerne. Men dette er endnu et dårligt eksempel. Man måler temperatur og blodtryk for at finde ud af hvad det er normalt, ikke når folk er stresset.

Der er flere aspekter af en test, men een af dem er mistillid: Hvis jeg ikke stoler 100% på dig, skal jeg nok sørge for at du bliver testet i hoved og røv. På den anden side er test blot tidsspilde, hvis du ved hvad du laver, og jeg ved at du gør. Konstante test fungerer også som et signal: Vi holder øje med dig!

"Er konklusionen, at vi skal holde op med at måle? Nej, tests og rankings er kommet for at blive, og de giver faktisk også relevante indsigter i ting, som vi tidligere ikke vidste noget om. De giver os et sprog til at snakke om kvalitet."

Rent pseudo! Der er vist ingen der mener at der aldrig skal testes noget som helst. Pointen er snarere: hvornår, hvordan og hvormeget? Men for nu at citere artiklen "Konklusionen var klar: Det er usikkert, om vi bliver klogere af de mange tests. Til gengæld er det sikkert, at de får os til at ændre adfærd." Ja netop: hold jer i ro, prøv ikke på noget, rok ikke båden, gentag efter os og gør som der bliver sagt...

"De giver os et sprog til at snakke om kvalitet." Virkelig? Det handler vist snarere om kvantitet. Det er symtomatisk for den nuværende regering, at den 'reformerede' karakterskalaen ved bl.a. at skære toppen fra: Man kan ikke længere belønnes for det usædvanlige, der er ikke længere bud efter noget enestående. Det, der forgyldes, er gentagelsen: kan du dublikere pensum, så er du god. Og jo hurtigere du kan gøre det, desto bedre. Men at fokusere på de rigtige svar, er kun at samle sølv. Guldet består i at kunne stille spørgsmål...

Grise ved stadig ikke at de skal vejes.
Og hvis de gjorde, ville de snarere prøve at slanke sig, for at overleve...

Det er rigtigt, som Qvortrup skriver, at tests virker adfærdsregulerende, og enddog socialiserende. De betinger ikke bare en bestemt adfærd i situationen, men er med til at præge de individer som testes, så at de integrerer en bestemt måde at tænke og agere på som en naturlig del af deres identitet.

Spørgsmålet er så hvilken prægning tests er med til at skabe. Og der synes der at være nogenlunde konsensus om at den type eksamener som er blevet standard i undervisningsverdenen har altovervejende negative effekter. De fremmer, groft sagt, en egocentrisk og målrationel bluff-kultur.

Eller, for at blive i Qvortrups billede: det er muligt at grisene ikke bliver federe af hele tiden at blive vejet, men de lærer hurtigt at de lever for at spise, istedet for omvendt.

Hva blir Frej Klem Thomsen blir federe af hele tiden.

Om Frej Klem Thomsen er Dansk landmand , skal jeg sette i gang en boykott mot den likegyldige svinehund straks.

http://www.dbmc.co.uk/index1.asp

Han fremmer, groft sagt, en egoakademisk og kvasimarxistisk bluff-kultur.

"Indholdet" i hele den forhenværende kapitallogiker Qvortrups tekst kan skrives i een sætning: Tests påvirker adfærden hos de testede.

Sin egen holdning til dette holder den garvede opportunist og karriemager omhyggelig for sig selv, udover noget af det sædvanlige totalitære sludder om at det-og-det "er kommet for at blive". Dette er den antidemokratiske magts sprog, som betyder: dette står ikke til diskussion, magten bestemmer.

Hvad vi skal med "tests", når vi har eksamen osv. oplyser ingen af de testgale, heller ikke Qvortrup. Ejheller på hvilken måde hvilke tests påvirker hvilken adfærd. Min hypotese er denne: testernes formål er totalitært - det er at skabe generel usikkerhed og frygt, og virkningen er den ønskede - at debatten forstummer, at ensretningen breder sig sammen med angsten og usikkerheden, mens byrokratiets magt - som Qvortrup repræsenterer med sin hyppige tungetale ex cathedra - vokser og vokser. En totalitær, nyliberalistisk globalstat tager form, også på uddannelsesområdet. Når denne stat stilles overfor ressourcenes udtømmelse, økologisk krise og klimakrise, går det mod katastrofe, fordi den har kvalt evnen til selvstændig tænkning og refleksion, den omgiver sin stadig mere monomane centralmagt af et svimlende rigt mikroskopisk mindretal med frygtsomme jasigere og efterplaprere.

De kvasi-marxistiske etterplaprere vil nok sørge for at menighetslistens evangelium pugges like nidkjært som hellige bok studeres av menighetslistens og Allahs uspesiellt utvalgte folk.

Kvasi-marxistene vil sørge for at studentene testes og måles når de kvasi-teologiske kunskaper, om menighetslistens misjonærer skaffer seg makt til å berike forskning og uttdanning med.

Historien har lært meg at fanatikere og demagoger er likt representer innen alle politiske retninger .

Heinrich R. Jørgensen

Formålet med test, er vel ret beset for at kunne ændre adfærd?

Når vi stiller os på badevægten, har vi sikkert en dagsorden for handlingen, og hvis vi ellers har både intention og vilje, ville udfaldet af testen sikkert få konsekvenser.

En færdighedstest kan være fremragende til at identificere stærke og svage områder. Hvis ens intention er at lære mere, kan man glædes over målbar fremgang ifht. tidligere test, og man kan se hvilke områder der bør fokuseres mest på. Og ens testresultatet kan hjælpe ens mentorer, til at erkende ens formåen og vejlede en til at komme videre.

Når test sker uønsket eller uvilligt, bliver det til kontrol, hvilket ikke ligefrem er et ideal.

Når testresultater vurderes mekanisk, og udløser beslutninger pva. af de testede (f.eks. karaktergivning, personlig status, om man kan forlade emnet, ...), er det stærkt betænkeligt og ubehageligt. Eneste plus er, at de samme beslutninger skulle have truffet alligevel, blot på anden vis.

Det er oplagt, at måles succes i form af testresultater, så er det forudsigeligt, at al indsats sker mod at kunne præstere gode testresultater. Alle emner, færdigheder og kommunikationsevner der ikke er relevante for tests, fravælges - nogle eksplicit, andre implicit.

Hvis tests blev anvendt i sammenhæng med f.eks. e-læring, kunne det hjælpe elever med at sætte sig ind i emner i eget tempo, og øve sig på deres nye paratviden og færdigheder, og både kunne se egen fremgang i forløbet, og blive udsat for større udfordringer når den selvstuderende er klar.

Ingen forventer vel, at det at øve sig i at huske, forstå og besvare standardspørgsmålene der stilles ved indretsretstests, gør nogen til velintegrerede danskere? Pointen er nærmere, at det naturligvis hjælper én på rette vej, da det hjælper med at få ny viden og korrigeret eksisterende vildfarelse.

Men bruges tests til at afgrænse pensum unødigt og upassende, er tests ubetinget en hæmsko i sig selv.

Og dermed havner ved lige præcis samme sted som Lars Qvortrup - det handler om hvor, hvornår og hvordan vi vælger at teste.

Polybios d. y.: "Hvad vi skal med "tests", når vi har eksamen osv. oplyser ingen af de testgale, heller ikke Qvortrup."

Netop! Vi har allerede tests. Og det er stadig et pseudoudsagn, at de 'er kommet for at blive'. Det gir en del mere mening, at spørge til hvem der spørger:

Polybios's argument er faktisk bedre end han selv præsenterede det. Inden vi kommer til eksamen, er eleverne jo allerede testet: det bliver de hver dag i den løbende undervisning. Både eleven og læreren kender resultatet af dette. Det er også her testen giver umiddelbar mening.

De tests, som vi snakker om her, er en ganske anden slags: fjernkontrol.

Heinrich R. Jørgensen

Ups, rettelse:
"Ingen forventer vel, at det at øve sig i at huske, forstå og besvare standardspørgsmålene der stilles ved indfødsretstests, gør nogen til velintegrerede danskere?"

Mads Dam
AH-AH -Takk nå forstår jeg bedre.

De tests, som vi snakker om her, er en ganske anden slags: fjernkontrol.

Mind control som bedrives i Dansk forskning og utdanning er en gigantisk konspirasjon mot menighedslistens prosjekt med andre ord ?

Nå forstår jeg bedre hvor ond Anders Fogh Rasmussen og hans manipulerende kumpaner er.
De skaffer seg kunnskap for å kunne utøke manipulasjonen og undertrykkelse av det Danske folk ?

Heinrich R. Jørgensen

Mads Dam:
"De tests, som vi snakker om her, er en ganske anden slags: fjernkontrol."

Netop, og dette er stærkt bekymrende.

Hvis testmanien ender med, at staten bestemmer hvilke emner der er relevante, formulerer spørgsmålene og definerer det rigtige svar til hver enkelt af spørgsmålene, har staten opnået en mareridtsagtig magtposition.

Hvis staten samtidigt kender hvad hver enkelt tror det rigtige svar til deres spørgsmål, er den totalitære og omklamrende stat kommer et stort stykke nærmere.

Ole Hansen: "Mind control som bedrives i Dansk forskning og utdanning er en gigantisk konspirasjon mot menighedslistens prosjekt med andre ord?"

Nej. Dét er din egen fortolkning, ikke min mening. Jeg ved heller ikke hvor "menighedslisten" kommer ind i billedet. Og jeg ved heller ikke hvad deres "prosjekt" er.

Det, som jeg mente med 'fjernkontrol', var og er dette: Den nuværende regerings projekt er tvefold. At privatisere alting, men centralisere magten samtidigt. For at tvivle på det gode i den idé behøver man ikke være medlem af en menighed; det er såmænd nok at kunne bemærke at Venstre efterhånden opfører sig ganske uliberalt.

Fjernkontrol betyder for eks at man kan blive i København, og alligevel tjekke alle detaljer i fx Rudkøbing. Som om selvsamme Rudkøbing aldrig testede noget selv. Jeg tror det var Stalins gamle moto, at 'tillid er (måske) godt, men kontrol er altid bedre'. Som jeg nævte i et tidligere indlæg, er der et aspekt af mistillid i overdreven testning. Specielt er der noget lusket over en regering, der gerne vil tjekke alt og alle. Men hvis de selv skal undersøges, så er der aldrig noget at komme efter. Dette er ikke noget vi tror, vi ved det...

Heinrich R: "Når test sker uønsket eller uvilligt, bliver det til kontrol, hvilket ikke ligefrem er et ideal."

Præcist!

Mads Dam
Dette er ikke noget vi tror, vi ved det.

Så enkelt som du fremstiller de ideologiske innebyggde paradokser og benytter den Stalinistiske retorikk for delegitimer dine meningsmotstanderes politiske standpunkter.
Den hatske retorikk jeg har registrert mot for.eks Bjørn Lomborg i dette debattforum gir meg ingen illusjoner om at takhøyde for fri forskning blir større med nasjonal-sosialistisk styring av forsknings og uddanningspolitikk.

http://www.information.dk/160811#comment-52241

Min mening om den stalinistisk praksis som preget prosessen mot Bjørn Lomborg.

http://www.forskning.no/artikler/2004/juni/1087998482.9

I januar 2003 ble for eksempel boken "dømt" av Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) som vitenskapelig uredelig. Dette skapte sterke reaksjoner.

I desember i fjor ble "dommen" formelt underkjent av det danske Videnskabsministeriet, som vurderte at UVVUs behandling av saken var det mest uredelige ved hele affæren, men diskusjonen pågår fremdeles.

Der laver masser af undersøgelser der viser at vi bliver dummere af test, fordi vi indretter vores målsætning på testens fastlåste virkelighedsopfattelse. Dermed opfatter vi ikke at verden har forandret sig mens vi sad og stirede på testen. Test kan kun bruges inden for snævre og veldefinerede områder, ikke på områder som påvirker hele vores fremtidsopfattelse.

Enkelte studenter og forskere har stor tro på sin egen fortreffelighet, og de tror at vi kan stå som en god modell for andre studenter og forskere.

Men all erfaring har vist oss hovmod står for fall.

Trust, but Verify was a signature phrase of Ronald Reagan. He used it in public, although he was not the first person known to use it. When Reagan used this phrase, he was usually discussing relations with the Soviet Union and he almost always presented it as a translation of the Russian proverb "doveryai, no proveryai" (Russian: Доверяй, но проверяй) - Trust, but Verify

@Ole Hansen
Det er vil Stalin (nogen påstår det var Lenin) der er ophav til udtrykket: Tillid er godt, kontrol er bedre.
Men hvad har det med sagen at gøre? Kontrollerer du altid at banken nu også er god for dine penge?

Stig Larsen-Trust, but Verify - Tillid er godt, kontrol er bedre.

Av skade blir man klok men sjelden rik, men jeg avskyr bankprodukter som er så kompliserte at jeg ikke kan forstå de innen 5 minutter.

http://www.bankenessikringsfond.no/FullStory.aspx?m=1329&amid=46458

Det norske banksikringsfondet dekker bankinnskudd med inntil to millioner kroner dersom banken ikke kan gjøre opp for seg. Alle norske banker er lovpålagt å være medlem i Bankenes sikringsfond

Conducting due diligence about new products can be costly and take time, but it is usually worth it. Unfortunately, in some recent cases new products were developed very quickly and not properly "road-tested." In observing the valuation challenges, the "Trust but verify" adage has equal application. Market participants must ensure that they do not make valuation decisions based solely on excessive reliance of external ratings or evaluations, but that they also undertake their own assessment. And I would suggest that the value of independent due diligence on the part of market participants is especially high for newer and more-complex products.

http://www.federalreserve.gov/newsevents/speech/kroszner20080311a.htm

Falske profeter:
Et gammelt ord siger, at vi skal vogte os for de falske profeter. I mange tilfælde ligger den en helt anden dagsorden bag det, som magthavere og meningsdannere giver udtryk for. Vi må være opmærksomme på, hvad der er det egentlige formål med det, der bliver sagt og gjort. Vi må forsøge selv at sætte os ind i tingene og kigge efter, så vi ikke blive ofre for de skjulte hensigter.

Som Stalin engang sagde: Tillid er godt, men kontrol er bedre

http://www.dsgnet.dk/Sites/artsym/falskeprofeter.asp