Kommentar

Jeg - en forbruger

Også af al den snak om forbrugerisme
17. juni 2008

Nok er der grund til at nære høje tanker om Informations redaktører og redaktionssekretariat. Men at to ellers vidt forskellige artikler om blandt meget andet det omsiggribende og efterhånden også ret omdiskuterede forbrug skulle bringes i en og samme lørdagsavis for tre dage siden, skyldes dog nok snarere tilfældighed end guddommelig planlægning. I så fald er det imidlertid et tilfælde, der ligner en tanke. Den må det være tilladt at udnytte uden straks at henfalde til troen på et himmelsk - redaktionelt - forsyn.

I sin anmeldelse af Svend Brinkmanns bog Identitet - Udfordringer i forbrugersamfundet skriver Rune Lykkeberg: "Den ender med at gentage nogle af de mest udbredte generaliseringer om samtiden: I forbrugersamfundet bestemmes identitet ikke af, hvad vi har, men af hvad vi forbruger, og 'den centrale værdi i forbrugersamfundet er blevet den gode (intense, spændende, udviklende) oplevelse'. Der postuleres således nogle historiske forandringer for menneskelivet, som kan resumeres i klare konklusioner og entydige domme. I de første tre kapitler er Brinkmann meget omhyggelig med at nuancere sine teser om 'identitet', men i det sidste kapitel forfalder bogen til forenklinger og konklusioner, som man kender i forvejen fra kronikker og kommentarer. Det er, som om bogen fortaber sig i de fortolkningsprocesser, som også den er en del af, og ikke rigtig tilføjer noget nyt. Og det er jo en slags pointe i sig selv."

I sit interview med økonomerne Finn Østrup og Inge Røpke citerer Jørgen Steen Nielsen sidstnævnte for:

"Den er bare nødt til at holde op, forbrugsvæksten. Den er ved at sætte kloden over styr. Ikke kun klimaet, men mange af de økosystemer, vi lever af. Det blev meget tydeligt dokumenteret af over 1.000 internationale eksperter i FN's store Millennium Ecosystem Assessment-rapport, der kom i 2005. Den er omtrent lige så alarmerende som klimarapporterne, men desværre druknede den i mediehavet." Dog: "Folk render ikke rundt og er umoralske. Tværtimod køber de alle mulige ting af meget moralske grunde. Vores forbrug handler om, at vi gerne vil være gode forældre, redde vores ægteskaber, være flinke ved vore gamle forældre. Desuden vil vi gerne være kompetente til de forskellige aktiviteter, vi er engageret i, og det kræver som regel en del anskaffelser. Tænk f.eks. på alt det, der i dag hører med til at blive anset for en dygtig kok. Man kan samtidig sige, at danskerne bare har gjort det, de er blevet bedt om. Politikerne har besluttet, at pengene ligger bedst i borgernes lommer, og derfor har de bedt danskerne om at realisere deres husværdier og øge deres private forbrug - i øvrigt samtidig med at den offentlige sektor er blevet misligholdt."

Syndige forbrugere

Havde Gud haft en finger med i redaktionen af lørdagsavisen kunne Hans pointe have været, at Brinkmann forfalder til kedsommelige gentagelser og generaliseringer, når han ikke tager i betragtning, at vi er ved at sætte kloden over styr med vores forbrug, fordi vi så forfærdelig gerne vil være - gode.

Kloden er ikke truet af vores ondskab, men af vores - forfærdelige - godhed. Moraliseringer over os, som var vi ikke andet end syndige, egoistiske 'forbrugerister', fremkalder irriteret modvilje og trodsig modstand.

Må en morfar nu ikke købe en ordentlig fødselsdagsgave til sit barnebarn, når barnet ellers vil tro, at det ikke længere er elsket?

Skal vi til at beklage al den gode viden, teknologi, teknik og pengeøkonomi, der har bragt os så vidt i naturbeherskelse, naturudnyttelse, naturforbrug og formering af vores egen art? Må en bonde ikke glæde sig over at skulle køre traktor frem for at måtte ødelægge ryggen med et hakkejern? Må regeringen ikke ønske flere, der er gode til netop naturvidenskab, maskiner, it og biokemi?

Et vikingeskib er da flot. En flyvemaskine er trods alt mere behagelig at blive transporteret i.

Ikke lykkeligere af det

På den baggrund indeholdes store perspektiver i Finn Østrups påpegning af, at det bare en myte, at vi bliver gladere af det øgede forbrug af naturmaterielle goder:

"Gennem årene er der lavet en række undersøgelser af folks lykkefølelse. I USA har man gjort det siden Anden Verdenskrigs afslutning, og undersøgelserne viser, at folk faktisk ikke føler sig lykkeligere end dengang.

Lykkefølelsen har været nogenlunde konstant. Folk bliver glade, når de oplever forbrugsfremgang, men efter en vis periode virker det ikke længere. Man køber større bil, specielt tøj og længere rejser for at opnå højere social status. Det kan give en vis tilfredshed en tid - indtil man opdager, at andre har anskaffet det samme.

Hvis man vil gøre noget ved den økonomiske vækst, så må man få brudt dette ræs efter status."

Også selv om det ifølge Inge Røpke er endnu mere kompliceret:

"Det handler ikke kun om at stige opad i et eller andet lineært hierarki. Snarere om at man gerne vil være del af en gruppe. Om identitet og anerkendelse, f.eks. for at være god til at indrette sit hjem eller for at være berejst."

Den Økonomiske Vækst (DØV) i naturmaterialeforbrug må standses. Af den godhed, der er lykkelig nok til at anerkende begrænsningen af sin egen magt og kende forskellen på goder og det gode.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

Problemstillingen må kunne formuleres i generelle termer. Der er tale om en overordnet problemstilling, som udfordrer det moderne samfund i ufatteligt mange af de mere eller mindre løsrevede sammenhænge, vor erfaring falder i.

Det handler om, at kunne indføre en diskriminerende instans i forhold til det modernes i øvrigt svært sammenlignelige realitetsplaner, fordi summen af det modernes løsrevede forsøg på selvrealisering truer med at negere sig selv. Det handler om at de løsrevede former for rationalitet tenderer mod at negere forudsætningerne for enhver rationalitet! Det er fanme en lidt større udfordring, og det kræver lidt mere teori og alvor, end avisens ledere behersker.

Der er tale om en teoretisk udfordring, som udfordrer de løsrevede indfaldsvinkler dagbladet Ínformation behersker.

Jeg synes ikke at avisen hænger sammen. Den skal tage sig sammen.

Det må være enerverende at være en af de få på bladet, som for alvor har fået lidt fat i den lange ende, men som vel egentlig må indrømme at avisen i sin helhed ikke producerer ret meget andet end bekvemt snik snak! Personligt er jeg glad for ikke at være gift med denne institution og for at kunne nøjes med at kritisere den her fra sidelinien på de absolut billigste sæder.

Med venlig hilsen: Steen

Carsten Friskytte

Helt ærligt, Steen Ole Rasmussen, gentager du ikke dig selv temmelig ofte?: "fordi summen af det modernes løsrevede forsøg på selvrealisering truer med at negere sig selv.".

OK! Det kan godt være, at du synes vi andre er tungnemme. Det kan jo også være, at du lider af Alzheimers. Men nu har vi altså hørt om din "negation" et utal af gange. Kan du ikke deaktivere repeat-funktionen i dit styreprogram, hva'?

Ellers må jeg jo bare gentage mig selv også: Der er ingen klima- og energikrise, der er ingen kli......