Kronik

Forlad olien, ikke benzinafgiften

Olien bliver hele tiden dyrere, og det skal alle være med til at betale, og det bør være dem, der bruger mest olie, der betaler mest af den ekstraregning. Bompenge, billigere offentlig transport er nogle af måderne til at få det forurenende benzin- og dieselforbrug ned
Der er mange måder, Danmark og EU kan hjælpe borgerne til at køre længere på literen og skifte til andre brændstoffer end de fossile.

Der er mange måder, Danmark og EU kan hjælpe borgerne til at køre længere på literen og skifte til andre brændstoffer end de fossile.

Debat
17. juni 2008

Hidtil har det været den fremherskende holdning i EU og OECD, at Europa og i det hele taget de meget olieafhængige vestlige økonomier bør handle samlet og strategisk i forhold til olieforbruget. Det gør olielandene nemlig også igennem OPEC.

Nu foreslår Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, imidlertid at kompensere vrede fiskere, vognmænd og pendlere ved at sænke afgifterne på benzin og olie. Det vil imidlertid blot invitere til højere oliepriser.

På oliemarkedet har OPEC-kartellet markedsmagt. Det vil sige, at OPEC kan sætte prisen næsten som man vil.

I øjeblikket er det omkring 138 dollar pr. tønde. Det eneste, der forhindrer en producent med markedsmagt i at sætte en højere pris til f.eks. 150 dollar pr., tønde er, at det vil få salget til at gå mere ned, end prisen går op. Lavere benzin- og dieselafgifter i Europa vil medvirke til at fjerne denne forhindring.

Så kan prisen gå i vejret, uden at salget går ned. Vi kommer med andre ord til at betale alligevel - bare til olieproducenterne i stedet for til staten. For olieproducerende lande tæller det desuden at en tønde olie, der ikke kastes på markedet, bliver i jorden. Den er altså en slags opsparing, der vil blive brug for i fremtiden.

Det er ganske vist omdiskuteret, hvorfor OPEC alligevel ikke sætter mere olie til salg, når nu efterspørgslen stadig stiger. Med en lavere oliepris, kunne de måske sælge så meget mere, at deres samlede fortjeneste vil være større. Måske er det ikke fordi, de ikke vil, men fordi, de ikke kan. Af geologiske grunde.

Kan olieudbuddet øges?

De har nemlig slet ikke så meget olie, som de officielt hævder. I 80'erne indførte OPEC en regel om, at den kvote af OPEC's samlede olieudbud, som det enkelte land kunne få lov at sætte til salg, skulle afspejle landets officielle oliereserver. Lande med store reserver kunne få en stor kvote og lande med små reserver en lille kvote. Alle OPEC-landene justerede derfor deres officielle reserver op - naturligvis uden at der faktisk blev mere olie.

Måske er OPEC forhindret i at sætte olieproduktionen op af den simple årsag, at de i ikke kan. Det kender vi jo fra USA, Nordsøen og andre steder uden for OPEC.

På et tidspunkt kan olieproduktionen ikke sættes mere op. Den er måske stadig stor og kan fortsætte i årtier endnu, men den kan ikke forøges. USA's olieproduktion nåede dertil allerede i 60'erne, Danmarks i Nordsøen i 2004, verden uden for OPEC som helhed i disse år. Og måske er OPEC som helhed også nået dertil. Det vil i hvert fald ske på et tidspunkt og denne maksimale olieproduktion på verdensplan kaldes peak oil.

Hvis vi er ved at nærme os peak oil, er der endnu mindre grund til at sætte afgifterne ned. Så ved vi, at olieprisen stiger i takt med verdens stigende efterspørgsel efter olie. Så kan det ikke gå hurtigt nok med at skifte til transport, der kræver meget mindre brændstof og helst noget andet end benzin og diesel. Vi må hellere indstille os på at forlade olien, inden den forlader os, som det International Energi Agenturs cheføkonom, Fatih Birol, udtrykker det.

Personligt tror jeg, at begge mekanismer er i spil. Vi bør i hvert fald se i øjnene, at de glade 90'ere med masser af billig olie ikke kommer igen.

På det tidspunkt var Indien og Kina og resten af verdens fattigere flertal ikke begyndt at bruge så meget olie endnu. Der kom en stigende olieproduktion fra Nordsøen og andre utraditionelle kilder. OPEC's interne sammenhold brød totalt sammen. Omkring år 2.000 var det imidlertid slut med alle tre forhold.

Et eller flere af disse forhold kan selvfølgelig dukke op igen. En økonomisk nedsmeltning i Kina, Indien og resten af verden er ikke sandsynlig, men dog en reel risiko i en verdensøkonomi med store ubalancer. Der kan også dukke nye oliekilder op, og man kan lave syntetisk råolie af kul og tjæresand. Men det kræver meget energi at udvinde og kan ikke forventes at kunne matche den voksende olieefterspørgsel.

Endelig kan OPEC's sammenhold igen smuldre, men det forudsætter at de alle kan øge deres produktion. Alt i alt kan vi komme til at opleve en periode med noget billigere olie, men ligesom i 90'erne vil det være et kortvarigt fænomen. Olieprisens retning på længere sigt vil sandsynligvis være opadgående.

I alle tilfælde vil Europa altså skyde sig selv i foden ved at sætte afgifterne på benzin, diesel og fyringsolie ned. I det omfang, vi skal kompensere, er det bedre at hæve kørselsfradraget. Men det er allerbedst at bruge kræfterne og pengene på at sætte olieforbruget ned.

Længere på literen

Der er mange måder, Danmark og EU kan hjælpe borgerne til at køre længere på literen og skifte til andre brændstoffer. Her er nogle af dem:

Kollektiv transport er den ultimative måde at køre længere på literen på, når det gælder pendling. Den eksisterende kollektive transport er imidlertid baseret på de bosætnings- og erhvervsmønstre, der opstod i det forrige århundred. For eksempel er den nye situation, hvor Sjælland er blevet boligopland til arbejdspladserne i og omkring København, ikke blevet mødt med tilsvarende kollektive transporttilbud.

Hvorfor ikke regne ud, hvor der er basis for pendlerbusser (skattevæsnet har de nødvendige data)?

De kunne bruge telebussernes fleksible opsamling og afstigning og have adgang til særlige bus- og taxibaner, så de kunne være med til at løse trængselsproblemerne.

Kollektiv transport er også blevet alt for dyr. En billet fra Høje Tåstrup til København er dyrere end benzinudgiften for samme strækning. Den slags er med til få pendlerne ud på vejene, når de hellere skulle tage toget.

Bompenge ved de største byer vil som regel være et godt middel til at få en passende balance imellem individuel og kollektiv trafik. Så kan dem, der har meget brug for bilen, betale de andre for at tage toget, så alle kommer hurtigere frem.

Justeringen af registreringsafgifterne var et skridt i den rigtige retning for at få bilisterne til at svare igen på olieprisstigningerne ved at købe biler med mere effektiv teknologi. Det bør undersøges, om det var nok, eller om der skal justeres yderligere.

De biler, der kører rundt i dag, kan også ofte køre længere på literen. Det var måske en idé at hjælpe automekanikerne - det er jo dem, der rådgiver os om biler - til at en mere opdateret viden om mulighederne. Det samme gælder i øvrigt vvs-folkene, der rådgiver os om oliefyr med mere.

Vognmænd, fiskere og landmænd bruger også ekstremt meget olie og benzin i forhold til hvor meget, de producerer.

På kort sigt kan det dulme smerten at lægge en afgift på fiskeriauktionerne til at finansiere en kompensation til fiskerne, hvis ikke prisen på fisk går tilsvarende ned. På langt sigt må det handle om at bruge mindre olie, men fiskeren lever jo at vide noget om fisk, ikke om den nyeste dieselteknologi. En statslig og statsstøttet indsats kunne måske også gøre god gavn i forhold til disse hårdt ramte grupper.

Alternative brændstoffer

Det meste af den energi, som Europa selv kan producere til erstatning for olie og gas kommer fra vind, bølger, sol, geotermi, vand og kernekraft.

Den vil være i form af el og varme, mens næsten alle former for motoriseret transport og brændstof hertil i et århundred har handlet om olie. En så omfattende omstilling på tværs af brancher og markeder kræver en meget vidtgående planlægning dels i statslige myndigheder og i offentlige-private partnerskaber. Ellers tager den for lang tid i forhold til hvor hurtigt olieprisen stiger.

Danmark og København kunne gøre noget ekstra ved at blive model for resten af Europa i denne omstilling.

Biobrændstoffer vil også blive et vigtigt tilskud til transportenergien. Danmark og EU kunne hjælpe udviklingen bedre på vej ved at investere i bæredygtig produktion og tilhørende infrastruktur i eksempelvis Afrika i stedet for at investere i oppløjning af naturområder, der hidtil har fået tilskud som brakmarker.

Mit budskab er, at der ikke er noget perspektiv i at hjælpe hverken virksomheder eller pendlere med et stort brændstofforbrug med at betale deres brændstofregning. Det kan være nødvendigt for, at små virksomheder og pendlere ikke kommer i klemme, og i så fald hellere som højere kørselsfradrag end lavere afgifter. Men kun hvis man ikke kan hjælpe dem af med olieforbruget i stedet for. Olien er blevet dyrere, og det skal alle være med til at betale, og det bør være dem, der bruger mest olie, der betaler mest af den ekstraregning.

Anders Chr. Hansen er lektor på RUC

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Carsten Friskytte

Hvem gider sidde og lumre i et kollektivt sammen med fimsede hvidløgsspisere, som bruger muskoil? De har sgu ikke været i bad i 13 mdr. sådan som de stinker.

Nej, væk med alle afgifter på biler - uanset størrelsen.

Heinrich R. Jørgensen

Enig med Anders Chr. Hansen, om at politikere ikke bør ændre ved afgifternes størrelse, da det inviterer til højere oliepriser. Men gerne den skattefri grænse for kørsel i egen bil erhvervsmæssigt, da omkostningen reelt er øget.

Og så måtte de gerne fjerne registreringsafgiften helt og aldeles. Og kradse noget mere ind i forbrugsafgifter, f.eks. vejafgifter, motorvejsvignetter o.a.

Carsten Friskytte

Frihed er at kunne tage sin bil, og køre derhen hvor man har lyst - når det passer én bedst! Alle socialisterne vil tage friheden fra os allesammen. De skulle skamme sig!

Typisk, at "Friskytten" er talsmand for et mindretals frihed på bekostning f det flertal af befolkningen, der ikke har bil. Han ka sgu selv skamme sig, ka han - eller rettere, det ka han jo netop ikke.

Carsten Friskytte

Alle mennesker i DK har da bil, din stygge socialist! Synes du, at det er spændende at sidde på lårene af de andre passagerere i de offentlige og blive kvalt af deres kropsdunster? Er det frihed, hva'?`

Næeh, fri os fra tvangskollektiviseringen og al dens væsen! Osse når vi skal transporteres!

Frihed nu!