Kommentar

High noon i Mellemøsten

Der er overhængende risiko for en alvorlig militær konfrontation mellem Israel og Iran, hvis det ikke lykkes at få præstestyret til at indefryse sit atomprogram - og faren er, at Israel vælger at slå til, mens Bush stadig er præsident
Debat
4. juni 2008
Der er overhængende risiko for en alvorlig militær konfrontation mellem Israel og Iran, hvis det ikke lykkes at få præstestyret til at indefryse sit atomprogram - og faren er, at Israel vælger at slå til, mens Bush stadig er præsident

Den hidtil latente rivalisering mellem Iran og Israel er på vej til at udvikle sig til en åben kamp om dominans over Mellemøsten. Resultatet er blevet dannelsen af nogle overraskende, for ikke at sige bizarre alliancer: Iran, Syrien, Hizbollah, Hamas og det amerikansk støttede, shiamuslimsk dominerede Irak står over for Israel, Saudi-Arabien og hovedparten af de øvrige sunniarabiske stater, som føler sig eksistentielt truet af Irans stadig mere selvbevidste stormagtsadfærd.

Faren for en mere omfattende konfrontation er blevet styrket af en række faktorer. De vedvarende høje oliepriser har skabt nye finansielle og politiske muligheder for Iran. Vesten og dets regionale allierede har lidt nederlag i stedfortræderkrigen i Gaza og Libanon. Og FN's Sikkerhedsråd har ikke formået at få Iran til at acceptere bare en midlertidig indefrysning af dets atomprogram.

Irans atomprogram er den afgørende faktor i denne ligning, for det truer hele regionens strategiske balance uopretteligt. Et Iran - hvis præsident aldrig bliver træt af at fantasere om Israels udslettelse, og som truer Israels nordlige og sydlige grænser i kraft af sin massive støtte til stedfortræderkrige ført af Hizbollah og Hamas - i besiddelse af missiler med atomare sprænghoveder er Israels værste sikkerhedsmareridt. Politik handler imidlertid ikke blot om fakta, men også om vurderinger, og hvorvidt en vurdering er i overensstemmelse med fakta eller ej, er ikke nødvendigvis væsentligt - det, som tæller, er, om den fører til beslutninger.

Truet eksistens

Dette gælder så meget desto mere i forhold til trusselsvurderinger, og her opfatter Israel i høj grad sig selv truet på sin eksistens. Den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejads trusler om udslettelse bliver på grund af traumet fra Holocaust taget dødsensalvorligt i Israel. I sidste måned fejrede Israel sin 60-årsdag, og præsident Bush var i den forbindelse i Jerusalem for at kaste glans over højtideligholdelsen. Men de, som havde forventet, at hans besøg i første række skulle forsøge at bringe forhandlingerne mellem Israel og palæstinenserne ud af deres langvarige dødvande, blev bittert skuffet. Det centrale budskab i Bushs tale til Israels parlament handlede om Iran. Ganske vist har Bush tidligere lovet, at han ville bruge det sidste år i sit embede på at få løst konflikten mellem israelere og palæstinensere, men dette besøg lod antyde, at han har skiftet målsætning, og at han nu - sammen med Israel - planlægger et sætte en stopper for Irans atomprogram og det med militære snarere end diplomatiske midler.

Enhver, der følger med i israelsk presse i denne tid og lytter nøje til, hvad der bliver sagt i Jerusalem, behøver ikke at have profetiske evner for at forstå, at situationen er ved at spidse til. Bemærk således:

- Stop eftergivenhedspolitikken er et krav, der rejser sig med stigende styrke over hele det politiske spektrum i Israel: Adressen er åbenlyst: den nukleare trussel, der er ved at vokse frem i Iran.

- Mens Israel fejrede 60-året, udtalte forsvarsminister Ehud Barak, at den militære konfrontation på liv og død var en klar mulighed.

- Den afgående chef for Israels luftvåben har erklæret, at de israelske luftstyrker er i stand til en hvilken som helst mission, uanset hvor vanskelig, for at beskytte landets sikkerhed. Ødelæggelsen af en atomar facilitet i Syrien sidste år og fraværet af internationale reaktioner imod den, bliver fremhævet som et eksempel for en kommende aktion mod Iran.

- Israels ønskeliste over amerikanske våbenleverancer, som blev diskuteret med Bush, fokuserer i hovedsagen på at forbedre det israelske luftvåbens angrebskapacitet og præcision.

- Diplomatiske initiativer og FN-sanktioner anses for håbløst ineffektive.

- Med den tilstundende afslutning på Bushs præsidenttid og usikkerheden omkring hans efterfølgers politik er vinduet for israelsk aktion på vej til hastigt at lukke til.

Gunstigt lige nu

De sidste to faktorer har særlig vægt. Skønt Israels militære efterretningstjeneste forventer, at Iran først vil overskride den røde linje på vejen til at blive atommagt på et eller andet tidspunkt mellem 2010 og 2015, kommer der måske aldrig en så gunstig lejlighed som nu - i de sidste måneder af præsident Bushs periode.

Skønt man i Jerusalem udmærket gør sig klart, at et angreb på Iran vil omfatte meget alvorlige og vanskeligt forudsigelige risici, er der ingen vaklen i valget imellem at skulle acceptere en iransk atombombe og forsøge at ødelægge landet militært, uanset omkostningerne. Israel har ikke tænkt sig at se passivt til, at begivenhederne går deres egen gang.

Mellemøsten styrer således imod en ny stor konfrontation i 2008. Iran må forstå, at findes der ikke en diplomatisk løsning inden for nærmeste måneder, vil en farlig væbnet konflikt med stor sandsynlighed bryde ud. Det er på høje tid, at seriøse forhandlinger kommer i gang.

Det seneste udspil fra de seks stormagter - FN's permanente sikkerhedsrådsmedlemmer plus Tyskland - er allerede på bordet, og det går ganske langt for at imødekomme Irans interesser. Det helt afgørende spørgsmål bliver imidlertid, om det kan lade sig gøre at få sat det iranske atomprogram på stand by, så længe forhandlingerne fortsætter. Mislykkes dette udspil, er faren for en militær konfrontation overhængende. Følgerne kan blive uhyre alvorlige. Dødsens alvorlige.

Joschka Fischer er tidligere tysk udenrigsminister og fhv. leder af partiet De Grønne. Han skriver fast i Information

© Project Syndicate/Institute for Human Sciences og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her