Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
28. juni 2008

Ny Alliance lykkedes

Kjeld Koplev, Holte

Selv om det tilsyneladende ser sort ud for Ny Alliance, er der al mulig grund til at ønske dem tillykke med projektet. Fra begyndelsen var det nemlig helt oplagt meningen, at det nye parti kom til verden med det formål at forhindre en socialdemokratisk-radikal regering i at komme til magten. Eller rettere, det var partiets mål at sikre den borgerlige regering endnu en valgperiode. Og set i det lys, er der grund til, at Naser Khader stadig smiler og ser så veltilfreds ud. For han er kommet lykkeligt i havn: Det borgerlige flertal er stadigvæk sikret.

Hvor svært kan det være, Dan?

Hanne Dahl, MEP for JuniBevægelsen, Bruxelles

Dan Jørgensen angriber mig for i EU-parlamentet at have fremsat forslag om fælles CO2-afgift i EU. Det ligner mest et udfald skrevet i ærgrelse over, at han ikke selv har fundet på det.

I JuniBevægelsen mener vi, at EU netop skal bruges til at lovgive når der er tale om grænseoverskridende problemer. CO2-forurening er i allerhøjeste grad grænseoverskridende, og derfor giver det god mening at indføre en fælles afgift. Pengene forestiller vi os sendt tilbage til medlemslandene, øremærket til at investere i vedvarende energi.

Udover denne kritik af et konkret forslag som miljøets supermand Dan Jørgensen ret beset burde støtte, eskalerer han i en fuldstændig ufokuseret kritik af vores visioner for Europa. Vi ønsker et EU, der lovgiver hvor det giver mening, og vi ønsker, at alle politiske beslutninger skal kunne kontrolleres af folkevalgte. Hvor svært kan det være!

Når politikere er værst

Erling Horst Petersen, Svendborg

Politikere fra S til V (inkl. R) melder nu ud, at det såkaldte forsvarsforbehold er en torn i øjet og bør afskaffes. De er bange for at miste 'indflydelse'. Frankrig er formandsland fra 1. juli, og dets formand agter at opruste ikke alene sit eget land, men hele EU. Det vil glæde industrien.

Man må derfor spørge: indflydelse på hvad? Nok ikke på at forhindre mere oprustning i verden, men på at få plads i køen for at købe mere militært isenkram, sådan som det er hensigten i Lissabon-traktaten. Ingen af dem har åbenbart tænkt sig at bruge diplomatiet for at få gang i en afspænding i verden. Den kunne ellers godt trænge til det!

Er det ikke efterhånden sevet ind i bolden på selv politikerne, at mere militær ikke løser nogen problemer. 'Vold avler vold', er et godt gammelt mundheld, og det burde lyse i neon i folketingssalen, men nej! Luk øjne og ører, lad være med at tænke og så fuld kraft på militærmaskinen.

Er der noget, vi trænger til i dette land, er det eftertænksomme politikere.

Højskolen 2.0 revisited

Erik Boel, forstander på Europahøjskolen, Kbh.

Det tør siges, at min kronik i Information 8. maj ('Højskolen er død -') har sat fut i fejemøget. Det kan godt være, at højskolen er død, men der er sørme liv i kludene, hvis man blot vover at kritisere den danske folkehøjskole.

Senest er det Lerche og Mejlhede fra Grundtvigs Højskole, der giver deres besyv med (23. juni 'Højskolen 2.0.') og forsikrer mig om, at der ikke er megen folkedans på deres skole. Derimod gør de min kritik af højskolernes Tornerosensøvn til et spørgsmål om, at jeg vil i medierne. Hertil er for det første at bemærke, at min kronik i Information har givet en række højskoleforstandere og lærere en unik mulighed for fem minutters berømmelse i Information langt uden for højskolernes tykke mure. Utak er verdens løn.

For det andet bør det da ikke gøres til et problem, at højskolerne kommer i medierne og deltager i den offentlige debat. Tværtimod. Det er på høje tid, at højskolerne igen begynder at tage del i samfundsdebatten, som vi gjorde det i sin tid med en Hal Koch, Mads Lidegaard og Erik Knudsen.

Her rækker det ikke med et skønmaleri af højskolen, som skribenterne fra Grundvigs højskolen leverer, i et indlæg der mest af alt minder om en glitret PR- præsentation i Højskolekataloget. Pæn og nydelig, jovist - men jeg savner saft og kraft, engagement og holdninger. Der er alt for langt imellem, at højskolefolk leverer andet end reklame for egen højskole. Alt imens at verden omkring os brænder: Hvad med den skjulte fattigdom i verden, Danmarks uanstændige flygtningepolitik, krigene der raser i Irak og Afghanistan med dansk deltagelse, den snigende racisme og fremmedhadet også herhjemme og de skrigende uligheder i verden? Her bør højskolerne give deres besyv med. Vi kan ikke forvente, at vore elever tager stilling, hvis vi selv går i ét med tapetet.

Hvad med et dyrepoliti?

Anne-Mette Iversen, Silkeborg

I Danmark er det tilladt at bruge dyr til sex. Det Dyreetiske Råd mener, det er ok, for hvis dyrene skades fysisk, er de beskyttet af gældende Dyreværnslov.

Vi har hvert år en del sexskadede dyr, af politiet kaldet for dyremishandling med formodet seksuelt motiv, men ikke én eneste person er endnu blevet straffet. For få uger siden var der en sag ved Ringsted, hvor en bambuspind på 25 cm var boret igennem skeden og videre ind i kroppen på en kat. I marts blev en ko fundet med yver og kønsorganer skåret af. På Falster blev en pony voldtaget af en pensionist, der blev taget på fersk gerning med fund af blod osv. MF Mikael Aastrup fra Venstre udtalte, at hvis der heller ikke i denne sag kunne fældes dom i henhold til Dyreværnsloven, så var der noget galt. Manden gik fri.

Alligevel kunne Aastrups parti samt De Konservative, Socialdemokratiet og De Radikale ikke stemme for et forbud mod sodomi, der blev fremsat i 2007, ligesom de heller ikke kunne støtte et forslag fremsat i år om, at vi skal have et dyrepoliti.

Bevisbyrden er umulig, medmindre også selve gerningen, det at misbruge dyret seksuelt (bortset fra visse bagatelagtige hændelser, berøringer, onani ved siden af dyret osv.) gøres ulovlig. Når det kan bevises, at dyret er blevet brugt aktivt til sex, skal det udløse en bøde. Et forbud ville også stoppe udbuddet af dyr til sexmisbrug på Internettet.

Derfor skal vi have Euroen!

Johannes Lebech, MEP (R), Holstebro

Den 25. juni stiller Leo Toft mig en række spørgsmål om fordelene ved Euro-samarbejdet. Euroen symboliserer en europæisk enhed, og det økonomiske samarbejde er et udtryk for en solidarisk og integreret tilgang til EU-samarbejdet.

Uden for Euro-samarbejdet mangler vi indflydelse på beslutninger f.eks i forbindelse med vækst- og stabilitetspagten. Den danske minister kunne således ikke lægge pres på Tyskland og Frankrig, når det offentlige underskud har været for stort. EF-domstolen understregede i 2004, i sagen om Tysklands og Frankrigs underskud, at EU's finansministre var gået imod EU-retten, da de undlod at idømme landene bøder. Som bekendt er Kronen bundet til Euroen, og vi tilrettelægger således ikke i Danmark suverænt vores pengepolitik.

Skal Cypern og Malta have mere indflydelse på dansk pengepolitik, end vi selv har? Den sunde danske økonomi er ikke en konsekvens af at stå uden for Euroen. Det er jo netop, fordi vores valutapolitik er så integreret i EU's, at vi har set så mange års stabilitet.

70 pct. af den danske eksport går til andre EU-lande, så hvis vi deltager i Euro-samarbejdet, vil Danmark få indflydelse på den økonomiske politik, der føres i de lande, som Danmark eksporterer mest til. Endelig skal de praktiske fordele for den almindelige dansker nævnes. Med Euroen vil danske turister undgå vekselgebyrer, regnebesvær og tiden på at veksle penge. Det er ærgerligt, at vi ikke deltager i Euroen, for vi lever op til kravene, men nyder ikke godt af fordelene!

Det danske demokrati

Peder Hedebol Nielsen, Gentofte

Når Anders Fogh Rasmussen (AFR) er en så fremragende politiker skyldes det vel, at han nøje kan planlægge, hvad han vil sige, og at han udtrykker sig sådan, at potentielle vælgere tror, at han lover, hvad de ønsker, uden at han derved binder sig for meget.

AFR lovede f.eks. før sidste valg at give 50 milliarder kr. over en 10 årig periode (til offentlige bygninger). Men valgperioden er fire år, og intet var sagt om fordelingen mellem årene, desuden har vi haft en, nu stigende, inflation på to pct. som konsekvent udelades (af hvad?). Så de første fire år kan med fuld ret spises af med hvad som helst. At statsministeren og hans regering kan den slags, er fremragende som nødløgn. Men misbruges det, så er det snarere lystløgn og yderst skadeligt for demokratiet.

Også på anden vis er AFR en farlig mand: hans magt baserer sig på Dansk Folkepartis populistiske nationalisme, og hvor nationalismen går ind, der går forstanden ud. Dette gælder her, som ved al anden fundamentalisme eller ortodoksi.

At AFR kunne genvælges to gange, uden at medier og vælgere gennemskuede hans taktik, taler ikke til fordel for det danske demokratis tilstand.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu