Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
18. juni 2008

Begrebs-afklaring

Lone Nørgaard, Frederiksberg

Når jeg skriver: "Staten kan ikke på en gang forvalte en ligestillingslov og så tillade tørklæder, der pr. definition sætter skel mellem mænd og kvinder," kan vi da godt som Allan Nørgaard Andersen (14. juni) joke med, at et forbud over for offentligt ansatte også skal omfatte kjoler og nederdele.

Vi kunne også i samme åndedrag konstatere, at en række kvinder i Vesten med rette kan gøre gældende, at de selv har valgt at bære tørklæde. Men uanset en kvindes individuelle valg øger hendes frihed tvangen over for de medsøstre, der ikke ønsker at tilhylle sig. Tørklædet signalerer skel mellem mænd og kvinder, mellem rene og urene kvinder, mellem troende og vantro - uafhængigt af den konkrete bærers selvforståelse og personlige holdning til klædningsstykket.

Dertil kommer, at et stigende antal børn hylles ind af deres forældre, til trods for at det efterhånden er alment kendt, at børns knogler dannes ved hjælp af D-vitaminer, som fås gennem solen. Mørk hud kræver mere sol for at danne D-vitaminer end lys hud. Meget lyse mennesker kan klare sig med mindre sol, men mørklødede får slet ikke nok sol i Norden. Hvis de så oven i købet dækkes til, får de end ikke den smule sol, der er i et land som Danmark. Dermed kommer tilsløring af småpiger til at stride mod Børnekonventionen, især artikel 29,1.: 'Deltagerstaterne er enige om, at uddannelsen af barnet skal have til hensigt at udvikle barnets muligheder i relation til personlighed, evner og psykiske og fysiske formåen fuldt ud.'

Muslimske kvinders frihed

Peter Skaarup, MF, Rets- og integrationsordfører for DF

Kære Mazen Jamal Ismail. Dansk Folkeparti er bestemt ikke 'anti-dig', som du skriver (16. juni). Tværtimod er vi meget glade for de muslimer, som tilpasser sig selv og deres religion til det danske samfunds principper om demokrati, ligestilling og personlig frihed. Vi opfatter faktisk unge muslimske kvinder som nøglen til god integration, fordi mange er flittige til at uddanne sig og tage job i Danmark.

Men netop fordi vi er et civiliseret samfund, skal vi markere, at det kvindeundertrykkende tørklæde ikke accepteres i udadvendte, offentlige stillinger. Ingen far, ægtemand eller bror skal kunne påtvinge en kvinde (eller lille pige) at bære tørklæde med henvisning til, at "det er helt accepteret her i Danmark". Det kunne ikke falde os ind at forbyde muslimske kvinder at arbejde. Tværtimod, vi har brug for dem. Men vi er imod at sætte religiøse symboler over arbejdet. Og det opfatter vi som en hjælpende hånd til de indvandrere, som netop har valgt at flygte fra samfund, der domineres af en lovreligion, til et demokratisk samfund, hvor vi skelner imellem stat og kirke.

Sæt prisen op

Søren Blaabjerg, Hørning

Saudi Arabien foreslår, at olie- og benzinafgifterne reduceres som modtræk mod råolieprisernes himmelflugt, og det forstår man jo sådan set godt, sådan set ud fra en kleptokratisk synsvinkel.

Imidlertid er det set med lidt andre briller på, det stik modsatte man bør gøre, nemlig - så vidt muligt i international enighed - sætte olieforbrugsafgifterne op. Dels vil dette reducere efterspørgselen og dermed sætte et nedadgående pres på råoliepriserne samt oliegiganternes helt meningsløse ekstraindtægter som følge af de rekordhøje priser på råolie, dels vil der dermed skabes en konkurrencefordel for fremtidens energiformer baseret på vedvarende energi, samt et sundt og nødvendigt incitament til at spare på de fossile brændstofressourcer, hvor man kan.

Slavenatur?

Jens Sørensen, Østerbro

"Kursen har længe været sat direkte mod minimalstaten. Hvornår erkendes det af tilstrækkeligt mange?", spørger den fhv S-minister Kjeld Olesen i tirsdagens Information. Og spørger videre: "Hvornår kommer det oprør?"

Vejen til minimalstaten er den neoliberale dagsorden som har hærget siden Thatcher, Kohl og Reagan kom til magten i årene omkring 1980. Den selvsamme dagsorden, som Olesens eget parti har forfulgt med udlicitering og privatisering, der prioriterer den private foretagsomheds bundlinje, frem for at styrke generationers møjsommeligt opbyggede fælles infrastrukturer. Her har man politisk solgt ud. Det gælder ikke kun TDC og Dyremoses lakaj-millioner, det gælder også markedsgørelsen indenfor energisektoren, lufthavne, universiteterne og sygehusvæsenet. Områder hvor man forbereder eller allerede har afmonteret fællesskabet og overdrager til privat foretagsomhed.

Så når Olesen spørger, hvornår oprøret kommer, må det være på sin plads at spørge til, hvornår Socialdemokratiet selv synes, at nok er nok; gøre op med neoliberalismen og finde sin naturlige plads med en fællesskabsbaseret politik.

Til salg

Tom W. Petersen, Frederiksberg

Angående Palle Weis' leder 'Til salg': "Medmindre strategien er - i sammenhæng med udmattelseskrigen over for de strejkende offentligt ansatte - at køre den offentlige sektor så meget i sænk, at øget udlicitering kommer helt af sig selv..."

Vi fatter langsomt, men det kommer da. Og der er ingen mærkbar opposition.

Forurettet Fugl

Andreas Åbling Petersen, Løgumkloster

Som mange danske medier reagerer Mette Fugl som en forurettet. Det gik lige så godt, og så ødelægger irerne det hele. Fugl siger, at det er urimeligt, at så få mennesker skal bestemme Europas fremtid, men hun mener ikke, som jeg gør, at alle europæere skal bestemme Europas fremtid. Som andre medier er hun imod folkeafstemning om Lissabon-Traktaten, fordi statsministerens jurister har sagt, at den ikke medfører suverænitetsafgivelse.

Forleden fik Fogh i en anden sag foreholdt en jurist-udtalelse, hvortil han (måske uden at tænke sig om) sagde, at jurister tit er uenige, og at han kunne henvise til en jurist med en anden opfattelse. Jeg kender jurister, som mener, at Lissabon-Traktaten medfører suverænitetsafgivelse.

Jeg foretrækker, at medierne går efter sensationer frem for at støtte magthaverne, og den største sensation lige nu er misforholdet mellem folk og magthavere i Europa, og at borgergrupper i UK, Tyskland, Tjekkiet og Danmark har lagt sag an mod deres regeringer med påstand om forfatningsbrud. Mediernes støtte til magthaverne er medvirkende til, at vi bevæger os fra folkestyre til styret folk.

SF og Ritt mod VKO

Camilla Burgwald, MBR (SF)

Ritt har som den eneste socialdemokrat i KL's bestyrelse valgt at følge SF og stemme imod aftalen om kommunernes økonomi for 2009. Ritt er udmærket klar over, at SF er den stærkeste forkæmper for ordentlig velfærd til børn og ældre, som centrum-venstre kan præstere pt. Også i København. Derfor glæder vi os i SF over, at vi på denne måde kan have positiv indflydelse på ledende socialdemokrater. Vi har jo længe argumenteret, at en fremtid med bedre velfærd findes, når SF og S står sammen om kritikken af VKO flertallets velfærdsfjendske politik på Christiansborg.

Fordomme

Steen Schapiro, Seksualpolitisk Forum

SF's Ligestillings- og kirkeordfører, Pernille Vigsø Bagge, skriver jævnligt om prostitution med den hovedpointe, at sexarbejdere tager skade af deres arbejde, og at de ikke har et frit valg. Senest fortæller hun i Inf. 14. juni, at arbejdet "vanskeligt kan karakteriseres som frit for flertallets vedkommende."

Selvfølgelig har de ca. 98 pct. af sexarbejderne, som arbejder frivilligt, et frit valg. At nogle arbejder for at tjene penge, er vel samme grund som at man går ind i mange andre erhverv. At udbrede fordomme om, at disse 5.500 mennesker ikke er i stand til at tage egne valg, er at umyndiggøre, nedgøre og stigmatisere. Og dét er skadevirkende.

Der findes desværre kun få habile undersøgelser om evt. skadevirkninger ved sexarbejde. Både en større Hollandsk og Australsk undersøgelse viser, at 75 pct. af sexarbejderne har det bedre eller en lille smule dårligere end gennemsnittet af andre kvinder, mens 25 pct. har det væsentligt dårligere end andre kvinder. Det er ingen evidens for, at sexarbejdet i sig selv forårsager disse problemer. Mange af dem kan meget vel have været der, før man gik ind i arbejdet, eller blive fremkaldt netop pga. den stigmatisering, som visse politikere og kvindegrupper står for. På www.sexarbejde.dk kan man læse lokale sexarbejderes egne udsagn om dette.

Stigmatisering som magtesløse, vildfarne ofre kan skabe mindreværd, ydmygelse, magtesløshed og social isolation. Mangel på faglige rettigheder kan føre til stress pga manglende sikkerhed, selvværd og netværk. Det er ikke en rimelig måde at behandle eller omtale andre mennesker på - og slet ikke dem, man angiveligt vil hjælpe.

I Danmark bør vi hurtigst muligt give faglige rettigheder til sexarbejdere og fjerne diskriminerende lovgivning og omtale. Sådan minimeres risiko for skader.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu