Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
17. juni 2008

Ingen dispensation

Ib Larsen, direktør Energistyrelsen

Søger DONG Energy om lov til at bruge kul på Avedøreværkets blok 2 og Skærbækværkets blok 3 vil en tilladelse blive givet med krav om at selskabet øger biomasse med op til 700.000 tons. Det er helt sikkert. Det vedtog Folketingets i torsdags.

Men DONG kan "ifølge Energistyrelsen søge dispensation fra kravet" står der dagen efter i lederen her i Information. Det hænger da ikke sammen - eller hva'?

Dispensationsmuligheden følger ikke af loven, men er omtalt i et høringsnotat fra Energistyrelsen. Desværre udelader Information en vigtig eftersætning. I notatet står nemlig, at kun "hvis særlige uforudsete forhold" gør sig gældende, kan der dispenseres fra vilkåret om mere biomasse. Loven er klar. Hvis der skal fyres med kul på de to kraftværksblokke, så får DONG kun lov, hvis der samtidig bliver fyret op til 700.000 tons mere biomasse om året ind i el- og varmeproduktionen fra 2011. Det vil være en forudsætning for tilladelsen. Det fremgår af loven og lovens bemærkninger.

Derfor vil jeg slå fast. Det er absolut ikke hensigten med loven at lempe på biomassekravet.

Fortolkninger

Rina Ronja Kari, Talsperson, Ungdom mod EU

Det er ganske interessant at følge fortolkningerne af, hvorfor Irland stemte nej i fredags. Lad det være sagt med det samme: uanset hvordan man forsøger at fortolke det, så vil alle, der er demokratisk anlagt, naturligvis kunne se, at det såkaldte 'problem' ikke løses ved at bede befolkningen stemme igen. Der er blevet sagt nej tak! Så EU's ledere kan kun gøre en rigtig ting, nemlig at droppe den traktat, som 3 befolkninger indtil videre har afvist.

Der er utvivlsomt flere forskellige grunde til, at de har stemt nej, f.eks. frustration over EU's vedblivende udhulning af arbejdsmarkedssystemet, hvor fagforeningerne kommer mere og mere i klemme i forhold til strejkeret, og selv de simpleste krav i forhold til løn og arbejdsvilkår bliver undergravet af EU.

Og helt ærlig: Jeg synes godt nok ikke, at det er vores opgave at vurdere, om begrundelsen 'er god nok', men jeg synes faktisk, at det er en udmærket grund til at stemme nej til traktaten. Lige såvel som at man ikke ønsker et fælles militær, militæroprustning mv., som jo er en del af Lissabontraktaten.

Man må erkende, at ja-sidens grunde til at stemme ja er lige så splittede som nejsidens grunde til at stemme nej. Og derfor må vi sige, vi respekterer afstemningsresultatet, uanset hvad medier og 'eksperter' kan rationaliserer sig frem til er grunden. Det er den eneste måde, vi kan vise vores respekt for demokratiet.

Derfor, drop tanken om at det er et irsk problem, og dermed Irland der skal løse det. Nej, Lissabontraktaten er død, og lad den blive det - befolkningen har sagt nej.

Deadline for EU-mafiaen

Ida Jørgensen, Søborg

Fredag den 13. juni sagde et stort flertal af den irske befolkning nej til Lissabon-traktaten. Samme aften havde Deadline på DR2 inviteret gæster i studiet. Først fik vi serveret to såkaldte 'EU-eksperter', som begge er kendt for deres positive holdning til EU. Derefter fik vi en 'debat' mellem fire EU-tilhængere, hvor de tre var 110 pct. tilhængere af Lissabon-traktaten, mens en enkelt var imod.

På den baggrund må man spørge: Er der slet ikke nogen grænser for EU-mafiaens brug af de licensfinansierede tv-kanaler til at favorisere EU-tilhængere? Når det gælder EU er alsidighed tydeligvis en by i Rusland?

Tak, Irland

Niels I. Meyer, Hørsholm

Danskerne blev snydt for en folkeafstemning om Lissabon-traktaten. Heldigvis kunne man ikke også snyde irerne for deres grundlovsfæstede folkeafstemning. Tak til Irland for at sørge for en smule demokrati i EU. Nu er traktaten faldet, og der bliver tid til nytænkning om et fleksibelt og demokratisk samarbejde i Europa.

Leg med ilden!

Torben Kjær, Hillerød

Uanset at de tre landes befolkninger, der med eller uden kosmetiske ændringer fik lov at stemme om Lissabon-traktaten, klart sagde nej, og at flere med garanti ville gøre det, hvis de fik lov, siger EU's og flere landes ledere, at de vil gå videre, som om intet var hændt.

Hvis EU-landenes ledere, der på så uhæderlig og utroværdig vis indgik en elitær studehandel for at undgå at spørge befolkningerne, vil gøre Irlands nej til deres eget problem, bør Europas befolkninger træde i karakter og tydeligt vise deres ledere, hvad vi mener om så udemokratisk adfærd - et europæisk folkeligt oprør bør i så fald overvejes!

Minimalstatens genkomst

Kent Broe Rasmussen, Hobro

Ved valget i marts 1998 førte Anders Fogh valgkamp mod "velfærds-narkomanien, der som al anden narko er vanedannede" - et citat fra hans Minimalstats-bog udsendt i 1993. I denne hans minimalstat ville de eneste, der kunne få socialhjælp, være "fysisk og psykisk handicappede, kronisk syge (og) forældreløse børn". Men i april 1998, da Fogh var blevet formand for Venstre, bekendte han sig i Berlingske Tidende til "det grundlæggende princip, der ligger i den skandinaviske velfærdsmodel" (Berl. 19. april 98). Det må være et af de senere års største vælgerbedrag.

Venstres liberalister har længe presset på for, at partiet tog sine minimalstats-synspunkter frem fra skuffen. Det skete den 12. juni i Berlingske Tidende. Nu skal hele den offentlige sektor udbydes i licitation iflg. et 37 siders oplæg fra Venstre: Børnepasning, skoler, sygehuse, ældrepleje mv. - grundpillerne i et solidarisk, dvs. skattefinansieret - velfærdsamfund. Drømmen om minimalstaten er stadigvæk lyslevende hos Venstre.

Gør Bernstein arbejdsløs

Ole Thorbek, Værløse

Nationalbankdirektør Niels Bernstein ønsker en forøgelse af arbejdsløsheden. Men hvorfor opsiger han så ikke sin stilling som nationalbankdirektør og melder sig som arbejdsløs?

Neutralitet

Henning Kjær, Vanløse

Kai Sørlander (KS) skriver: "Hensynet til den anklagedes religionsfrihed vejer tungere end hensynet til dommerens religionsfrihed". Det er noget vrøvl. Jeg kan ikke acceptere, at det krænker nogens religionsfrihed, at andre også har religionsfrihed og viser den i en retssal eller udenfor. Religiøse symboler i retten er ikke et spørgsmål om anklagedes religionsfrihed, men alene om retfærdig rettergang.

Jeg kan forstå, at nogen kan frygte, om de får en retfærdig dom, når dommeren og/eller domsmænd er meget religiøse. Men langt vigtigere end symboler er, om dommere er så konsistente (læs fundamentalistiske) i deres tro, at det påvirker deres domme. KS mener også, at hvis en muslimsk kvinde, der bærer tørklæde, er konsistent, må hun leve efter hele koranens pakke af leveregler. Men ingen - heller ikke muslimer - er tvunget til at være konsistente i deres livssyn og hele levemåde. Fri os for dem, der er fuldstændig konsistente i deres tro, hele levevis og ikke tvivler, for de er de egentlige fundamentalister.

Når KS skriver, "at de love hvorefter der dømmes, ikke bør være begrundet med en religion ... religion og politik bør adskilles ... love bør begrundes ud fra den demokratiske ligeværdighed, og bør vedtages igennem demokratisk procedure m.m.," viser at han ikke selv er konsistent i sin adskillelse af religion og lovgivning, måske han ikke engang er demokrat.

Til forsvar for 'dem, der'

Karen Margrethe Pedersen, Nordisk Forskningsinstitut, KU

I et læserbrev (12. juni) korrekser en læser Kristen Bjørnkjær, fordi han har formastet sig til at skrive 'dem, der ikke er medlemmer af klubben, forstår det ikke', hvor han burde have skrevet 'de, der ...'

Vi har ganske rigtigt en regel, der siger, at subjektet skal stå i nominativ. Men denne regel står ikke alene. Der findes en konkurrerende regel, der siger, at pronomenet skal stå i oblik kasus, når det har en bestemmelse knyttet til sig. Efter denne regel hedder det: 'dem, der kommer sidst, får ikke noget'; 'hende dér er skrap'; 'nu kommer dem fra Køge'; 'så vaskede Anna og mig op'. Den konkurrerende regel er 100-200 år gammel og vidt udbredt.

Én ting er dog, at en regel er udbredt i talesproget, noget andet er, om den er accepteret som en del af den herskende skriftsprogsnorm. Og det er den konkurrerende regel stadig ikke - som det fremgår af læserbrevet - eller den er det ikke fuldt ud.

Enhver generation vil gerne holde fast i sit eget sprog som norm for, hvad der er korrekt. Og afvigelser fra ens egen norm opleves ofte som generende. Men vi kan ikke hindre nye normer i at opstå.

Engang skulle et prædikativt pronomen stå i nominativ. I Bibelen 1740 siger Jesus således 'det er jeg', men i 1871 'det er mig' (Matth. 14.27). Formentlig har den ældre generation engang følt sig generet af denne nye sprogbrug.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her