Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
16. juni 2008

RUC's rektor misser pointen

Kristine Bak Nielsen, Næstfmd. for Studenterrådet ved RUC

RUC's rektor vil gerne være i dialog med de studerende. Derfor har han indkaldt studerende, der ikke er involveret i studenterpolitisk arbejde, til et åbent debatmøde.

I Information 12. juni skrev RUC's rektor Poul Holm: "Invitationen (til debatmøder om universitets fremtidige udvikling) gjaldt naturligvis alle studerende, uanset om de er knyttet til en studenterorganisation eller ej." Hermed viser Poul Holm, at han slet ikke forstår pointen i den kritik af debatmøderne, der bl.a. blev rejst i Information.

Problemet er ikke hvem, der må deltage i dialogmøder uden om det repræsentative demokrati på universitetet. Problemet er netop, at rektor vælger at omgå universitetsdemokratiet. Hvis man ikke får det svar, man søger i de demokratiske organer, kan man åbenbart bare spørge et andet sted.

Gammeldags tænkning

Per Buk, Svendborg

Formanden for Ingeniørforeningen Lars Bytoft udtaler i Inf. 11. juni, at han ikke tror på nedsættelse af en ligelønskommission. Han henviser til, at der ikke alene skal ses på uddannelseslængder i de forskellige faggrupper, men også på det stykke arbejde der udføres.

Her giver han udtryk for, at sygeplejersker og pædagoger ikke kan forvente den samme høje løn som en ingeniør. For som Lars Bytoft siger, så har ingeniøren ofte arbejde med hjem og står med et økonomisk ansvar, til forskel fra pædagogen, der bare passer børn og har "fri i fritiden".

Denne holdning er direkte gammeldags at indtage i et moderne samfund, hvor feks. pædagoger i høj grad er bidragende til det enkelte barns kompetenceudvikling. Jeg er sikker på, at pædagoger og sygeplejersker også har arbejde med hjem - iform af tanker, planlægning og strategier for næste dags arbejde. Sygeplejersker og pædagoger har i deres uddannelse samme teoretiske fylde som ingeniøren, det er bare en anden slags teori! Netop fordi uddannelsernes teoretiske vægtning kan sammenlignes, bør fagene sidestilles i en ligelønskommission.

Lad os dog én gang for alle få belyst den skævvridning der findes i lønsystemerne i sammenlignelige uddannelser/faggrupper.

Forvirret af DF

Mazen Jamal Ismail, Børkop

Peter Skaarup skriver d. 29. maj, at vi ikke er så uenige, at vi begge forsøger at gøre samfundet til et bedre sted ud fra hver vores forudsætninger. Betyder det, Peter Skaarup, at I vil gøre samfundet bedre ved at sammenligne mine søstre med prostituerede? At I vil gøre samfundet bedre ved at nægte kvinder med tørklæde muligheden for at arbejde som sygeplejersker og skolelærere? At I vil gøre samfundet bedre ved at rose mig for mit engagement og 'drive' samtidig med, at I er anti-mig? Kan du forstå, at du gøre mig forvirret?

Hvordan kan det være bedre for et samfund, at I opstiller forhindringsbaner for kvinderne ved at nægte dem adgang til arbejdsmarkedet? Hvordan kan det være bedre for et samfund at tale ned til kvinderne ved at sammenligne dem med prostituerede, fordi de har et tørklæde om hovedet og ikke om halsen? Hvordan kan det være godt for et samfund at være anti- nogen?

Du skriver, at I arbejder ud fra jeres forudsætninger. Var det så ikke på tide, at I i et civiliseret samfund fik forudsætningerne til at følge med?

Tal med kvinderne selv!

I stedet for at forbyde dem at arbejde, bør I rose dem for det. For det er ikke tørklædet, som hæmmer integrationen, det er derimod jeres ønske om at holde kvinderne ude fra arbejdsmarkedet, samfundet og fællesskabet, som hæmmer integrationen.

Katastrofeteorier?

Hans Winkel, Middelfart

I deadline 10. juni var vi, jeg ved ikke for hvilken gang, vidne til en Erasmus Montanus og hans katastrofeteorier, funderet i en liberal økonomitænkning fra 1960'erne, overværet af en hovedrystende Villy Søvndal.

Vi fik endnu en gang at vide, at arbejdsgiverne mangler arbejdskraft, og at samfundet ikke har råd til 1,8 mill. på overførselsindkomst. Denne 'myte' blev første gang fremført for ti år siden, og siden er det da også gået 'ad helvede til' - eller hvad?

Jeg spørger: Tror man virkelig, at alle 1,8 mill. selv har bedt om at komme på B-holdet?

Mindst en halv million er ufrivilligt anbragt der, fordi der ikke er prestige i folk over 50 år, og fordi kommunerne udskifter fuldtidsstillinger med deltidsstillinger, og fordi arbejdsgiverne forlanger, at man skal være cand merc. i regnskabsvæsen, for at blive kassedame i Føtex.

Når regeringen fremsætter 'myten' om de 1,8 mill, præsenteres den som chokerende og alarmerende! Når venstrefløjen fremsætter selv samme 'myte', er den forældet betonsocialisme?

Mon ikke regering og arbejdsgivere snart skulle tilpasse deres virkelighed til vi andres?

Hjælp kommunerne

Kirsten Nissen, Forbundsfmd. i Socialpædagogernes Landsforbund

Kommunerne står med et massivt problem. Der er ikke penge nok til den nødvendige indsats indenfor den økonomiske ramme, som kommunerne har fået udstukket. Kommunerne har i 2007 overskredet budgetterne på det sociale område med mere end to mia. kr.

Indsatsen over for de socialt svage grupper er en lovbunden opgave, der hæver sig over budgetter. Det står i Serviceloven, at der ikke må tages økonomiske hensyn på bekostning af faglige hensyn.

I disse dage forhandler finansministeren med KL og danske Regioner om økonomien for 2009. Jeg har sendt et brev til forhandlerne og foreslået dem, at udgifterne på det særlige sociale område holdes uden for de stramme sevicerammer i 2008 og 2009. Jeg foreslår også, refusionsgrænserne for de særligt dyre enkeltsager i 2008 og 2009 fastholdes på samme niveau som i 2007.

Jeg mener ikke, at hverken kommunerne eller samfundet som helhed kan leve med en finansiering, der i den grad betyder, at loven ikke kan overholdes. Loven står på de svages side. Og kommunerne bør have en reel mulighed for at overholde loven.

På skinner

Jørn Guldberg, formand for Innovations- og teknologiudvalget i Ingeniørforeningen

Hvis Venstres nylige trafikudspil (Mindre CO2 fra transport) var en ønskeliste, ville jeg sætte kryds ud for det meste. For udspillet rummer flere gode forslag til at reducere CO2-udledningen på transportområdet.

Specielt glæder jeg mig over, at første punkt i oplægget handler om at gøre den kollektive trafik mere attraktiv i forhold til privatbilen. I mine øje er markante investeringer i kollektiv trafik - og især den der kører på skinner - en af nøgleinvesteringerne, hvis vi for alvor skal gøre noget ved CO2-udledningen i transporten. Det er helt afgørende, at vi får flere personer og mere gods transporteret via bane. Men det er imidlertid ikke nok blot at øge regulariteten og renovere skinner og togsignaler, som der står i oplægget.

Derfor håber jeg, at Venstre også kalkulerer med investeringer i højhastighedsbaner mellem landsdelene og letbaner omkring de større byer.

Den kollektive infrastruktur skal ikke blot reno-veres, men grundlæggende moderniseres til et niveau, som er attraktivt mange år frem, så vi får varige forbedringer for passagererne, for godstransporten og ikke mindst for miljøet.

Fugls Føde

Ib Christensen, Randers

I TV-Avisen 12. juni påstod Mette Fugl, at Irlands neutralitetspolitik ikke har noget med Lissabon-traktaten at gøre.

Det må være undgået hendes opmærksomhed, at traktaten instituerer en fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik med henblik på et fælles forsvar (der kan besluttes blot med enstemmighed i Det Europæiske Råd), og at medlemslandene får alliancemæssige forpligtelser over for hinanden, ligesom traktaten foreskriver en væsentlig styrkelse af den militære kapacitet.

Der er altså ikke fugls føde på hendes og den irske jasides påstand, og indenrigspolitisk bestemte henvisninger til, at 'den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik ikke berøres', er blottet for enhver substans.

Hvad kom først - varmen eller CO2?

Kåre Fog, Veksø

Læserbrevet fra Geoffrey Cain 12. juni om drivhuseffekten kræver en kommentar. Han skriver, at Al Gores historiske kurver over temperatur og CO2 er misvisende, fordi varmen kom først og stigningen i CO2 bagefter. Det burde have lagt diskussionen om den globale opvarmning død engang for alle, mener han.

Her tager Cain fejl. Varme giver mere CO2 som så igen giver mere varme. Sammenhængen er meget kompliceret, men en nærmere forklaring kan læses på www.lomborg-errors.dk/CO2lag.htm. Her kan man se, at der er intet grundlag for at lægge diskussionen om global opvarmning død.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu