Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
11. juni 2008

Litteratur-festival

Helge Krarup, København V

Det fremstilles, som om den nyligt afholdte Internationale Litteraturfestival i Huset i København er den første af slagsen. Det kan jeg ikke forstå: Literaturhaus på Nørrebro i København afholdt 5.-17. maj den tredje Internationale Poesifestival. De første blev afholdt i 2006, 2007 og den næste i 2009. Hvorfor denne fejlinformation? Er det fordi Literaturhaus ikke er fint nok, eller fordi poesi er for 'smalt'? Oder?

Fra vid og sans'

Lis Østerberg, Frederiksberg

Efter angrebet på den danske ambassade i Islamabad forsøgte Margrethe Vestager at starte en offentlig debat om de senere års danske udenrigspolitik, og Niels Due Jensen opfordrede regeringen til at overveje sin aggressive udenrigspolitik, men de blev begge overfaldet på det groveste og bedt om at tie 'og stå sammen'. Denne reaktion var forventelig og afslører med al tydelighed, at terroren virker. Terror er en handling, hvis formål er at sprede frygt og dermed ændre på modstanderens adfærd. Og det er i dette tilfælde lykkedes helt fint for al-Qaeda. Regeringen og DF er i den grad skræmt fra vid og sans, at de er parate til at give køb på et af de mest grundlæggende principper i vores demokrati, nemlig retten og pligten til åbent og offentligt at diskutere rigets anliggender. Det tør regeringen og DF ikke af frygt for al- Qaeda. Det er farligt for et land at have forskræmte ledere. De handler nemlig ofte i afmagt og 'skyder vildt omkring sig' (jvf tørklædeforbudet).

Terminator

Ole Frehr, Odense

Det er udelukkende en logisk konsekvens af kapitalismens brutale natur, at biotekfirmaer som Monsanto (så meget som bare) overvejer at producere såsæd ved hjælp af Technology Protection System. Dette kaldes også terminator-gen, fordi planten efter endt spiring ikke kan reproducere sig selv, da der er 'slukket' for det gen, der skulle søre for, at der spirede nyt liv frem. Således kan korn, der høstes, ikke spire, med det resultat at landmanden er nødt til at købe nyt såsæd af frøfirmaerne hvert eneste år.

Selvom man prøver at se bort fra den store risiko, der er ved at terminator-genet kan krydse over i andre af naturens planter, er det hele stadigvæk perverst.

Vil det ikke være herligt ironisk, hvis Gud har indsat et terminator-gen i mennesket?

Kvindelig

Per Vadmand, Ringsted

Nu kan man være 'både kvindelig og feminist', skriver Vibeke Pedersen (VP) i lørdags. Skulle det være noget nyt? Var feministerne i 60'erne ikke kvinder? Hvis ikke, hvad var de så? Mænd?

Sagen er, at VP - måske ubevidst - har en stærkt kulturbestemt definition af kvindelighed, der på sin vis er lige så snærende og undertrykkende som islamisternes: 'En rigtig kvinde er én, der 'powershopper' og går med stilethæle, frækt undertøj og makeup' kontra 'en rigtig kvinde viser ikke sit hår og sin krop offentligt frem'.

I begge tilfælde undekastes kvinden en kulturbestemt dresscode, der sætter grænser for hendes personlige frihed - hvis du ikke klæder dig sådan og sådan, er du ikke 'kvindelig' - og udgrænser alle, der vælger en anden livsstil som 'forkerte'. 68 er i sandhed længe siden!

Ministeren og forebyggelsen

Vibeke Manniche, Forkvinde, og Søren Krue, Næstformand, Foreningen af Kommunaltansatte Læger

Lovforslag om at fjerne lovpligtige lægeundersøgelser af børn er ved at blive stemt hjem. Ministeren får det i et indlæg til at fremstå, som om vi kører en 'rotationsordning' med indlæg i pressen. Rigtig mange læger har dog været på banen - Skole og Samfund ligeså. Der er nemlig ingen gode argumenter for lovforslaget. Det er ejendommeligt at læse, hvordan man forsøger at pakke det ind i et fornuftigt 'helbredstjek'. Nu skal vi huske, at sundhedsplejerskerne faktisk allerede giver sådanne 'helbredstjek'.

Hvad der er mest foruroligende er, at en forebyggelsesminister i den grad lader hånt om forebyggelsen. På trods af at alt peger på, at man skal opprioritere forebyggelsen rettet mod børn. Det viser forskningen, og formanden for Forebyggelseskommmissionen var med god ret for nylig ude at sige det samme.

Samtidig ved vi allerede nu, at selv kommuner med velfungerende lægeordninger vil spare disse væk. København er et godt eksempel. Her har man ingen rekrutteringsproblemer og en velfungerende enhed. Bliver loven en realitet, pønser man allerede på at fjerne lægerne.

Ministeren kunne aldrig drømme om at sætte samme lave fællesnævner ind f.eks ved kræft. Altså: var der nogle patienter, som ikke fik kræftbehandling, så ville man fjerne kræftbehandlingen til alle patienter. Det er iøvrigt bemærkselsværdigt, at man kommer med et sådan forslag uden at have evalueret området, på samme måde som man har evalueret undersøgelserne hos de praktiserende læger.

Gennemføres lovforslaget vil det få alvorlige konsekvenser for børnesundheden og samtidig øge den sociale ulighed yderligere. Vi ser alle børn - og ikke som i praksis kun 60-80 pct., hvor de socialt dårligt stillede børn ofte bliver væk. Endnu et godt argument for ikke at fjerne sikkerhedsnettet - men tvært-imod styrke indsatsen.

Ministen har en dårlig sag, hvorfor lovforslaget bør tages helt af bordet eller overlades til Forebyggelseskommissionen.

Velfærd er yt?

Jens Chr. Stausholm Christensen, Esbjerg

De fleste ønsker et velfungerende sygehussystem, hvor alle kan blive behandlet uden hensyn til tegnepungen. Kan vi bevare det fremover?

Ikke, hvis sygeplejersker søger over i det private, fordi de vil have en rimelig aflønning. Det er 22 år siden, at folketinget vedtog ligelønsloven. Alligevel tjener kvinder i dag væsentligt mindre end mænd. Kan vi forvente, at folk vil gå for 74 kr., når privat-ansatte mænd med samme uddannelseslængde får 100 kr.?

Det er urimeligt, at syge mennesker ikke kan behandles, fordi staten ikke vil give en ordentlig løn til offentligt ansatte. Landmændene får i gnst. 350.000 kr. i EU-støtte, som skatteborgerne betaler, da vi betaler meget mere til EU, end vi får derfra. Der er brugt en formue i at deltage i krig, som kun er til gavn for våbenindustrien. Pengene har vi, men er brugt forkert af Fogh, regeringen og DF.

Kaos og krig

Per Diepgen, Halskov

Naomi Klein henviser jævnligt i Chokdoktrinen til nazismens tilstande, og en nøjere sammenligning mellem Milton Friedmans og Carl Schmitts teorier fra 20-30'erne og 70-80'erne er nærliggende og vækker opmærksomheden for, om de neoliberale kræfter i Danmark bruger samme politiske mantra i forsøget på at ændre samfundet radikalt gennem 'shock og awe' (chok, undren og frygt). Vigtige elementer synes at udgøre fællestræk i de senere år, f.eks. forsøget på at gøre venstrefløjen, navnlig kommunisterne, ansvarlige for ondskab og dårlige tider, indføre deregulering og privatisering.

Statsteoretikeren Schmitts centrale begreb, 'undtagelsessituationen', forekommer i overstemmelse med Kleins choktilstand for at kunne foretage drastige økonomiske indgreb, der hos begge forudsætter den diktatoriske magt, hos Schmitt kaldet 'suverænen' alias Føreren. Hos alle tre parter har krig og terror en stor betydning for at sætte handlingen i gang, frygt og apati, og Klein sammenligner fangelejrene i Sydamerika og Iraq med kz-lejrene og påviser systematisk tortur som politisk omvendelsesmiddel.

Mange træk ligner påfaldende fælles mønstre, og Naomi Kleins budskab er afgørende, nemlig at vi på venstrefløjen gør os den globale udvikling, navnlig kriser og underliggende virkemidler, klar for at opstille modforholdsregler til den neoliberale politik, som mange af dens politikere måske end ikke kender rækkevidden af.

Alle børn skal have god musik

Erik Lyhne, på vegne af musiklærerne på VIA UC, Århus

Tak til Tom W. Petersen (TWP) for indlæg 3. juni.

Den klassiske musik har det sikkert svært mange steder, men med tiltag som samarbejde med landsdelsorkestre og komponister, så foregår der et både seriøst og vigtigt arbejde med den klassiske musik på mange skoler.

I Århus har vi haft fokus på denne del af musikken med bl.a. foredragsrække med Orla Vinther omkring Musikhistorien, samarbejde med skoleklasser, klassiske komponister og Århus Symfoniorkester og konferencen Sandhed, Skønhed og Godhed, hvor Karl Åge Rasmussen satte det klassiske i centrum.

Man skal huske på, at klassisk musik kun er en lille del af det pensum, som musikundervisningen i skolen dækker.

Mit/vores ærinde at deltage i debatten er også en opfordring om at stoppe den evindelige nedladende kritik af lærerne og musikundervisningen i folkeskolen og i stedet støtte op om de konstruktive tiltag, der handler om at forbedre forholdene for musikken på skolerne og musikuddannelsen - så alle børn kan få god musikundervisning!

TWP er velkommen til at besøge os for en konstruktiv debat, der gælder alle musikfagets facetter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu