Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
7. juni 2008

Letkøbt rådgivning

Preben Brandt, fmd. Rådet for Socialt Udsatte

I læserbrevet 'Letkøbt postej' 5. juni ærgrer Karin Skrydstrup sig over, hvordan Information 4. juni køber ind for de 81 kr., som en familie på starthjælp med to voksne og to halvstore børn dagligt har til mad og drikke. Jeg håber, at K.S.' forslag til andre varer bunder i viljen til at give et godt råd, men frygter, at budskabet er, at det da sagtens kan lade sig gøre at leve sundt og varieret for et så lavt beløb.

Jeg læser artiklen i Inf. som en beskrivelse af niveau for, hvordan kosten kan sammensættes, når man har så få penge. Og kan ikke få andet ud af artiklen, end at det hverken fremmer sundheden eller energien for slet ikke at tale om opfattelsen af at være en ligeværdig borger, når man dag ud og dag ind skal klare sig med et så uvarierede måltider, som beløbet giver mulighed. Uanset om man køber ind som Inf. eller som K.S. ville gøre.

Men hvis man endelig skal ned i, hvordan der kan købes ind, glemmer begge parter, at der for at lave mad også skal andet til, end det indkøb afspejler. Der skal med mellemrum være penge til at købe salt, olie, sukker og andre grundvarer. Og er det unødig luksus at foreslå, at der indgår lidt frugt, og at de voksne kan drikke en kop kaffe eller te om dagen? Og at der i weekenden også er til bare en enkelt småkage til hver?

Dumheden marcherer

Bjarne Bonné, Kbh

Grundlovsdag: En så hårrejsende idiotisk visualisering af et aktuelt og relevant emne som dagens forside På Information skal man heldigvis lede længe efter. Sætningen 'her er så menuen resten af livet for en direktør' savner ethvert belæg i virkeligheden. Det grafiske udtryk er klodset og ubehjælpsomt, den valgte illustration vildledende i en grad, så der ikke er tale om at illustrere noget, men om at bruge billedet som selvstændig pointe. Pointen selv er så primitiv, at det er en fornærmelse mod læserne at tvære den ud over forsiden.

Meningen med Information er at levere journalistiske tekster af høj kvalitet. Kloge og tankevækkende ord om vanskelige emner, som er vigtige at beskæftige sig med. Den slags tekster er ikke lette at afsætte, hvilket de aldrig har været. Derfor opstår den tanke, at 'noget må gøres'. Det kan være udmærket, men faren er, at præsentation og fremtræden kommer i konflikt med indholdet. Kloge tekster om indviklede emner har ikke godt af at blive plastret over med dumme illustrationer. Tag jer nu sammen, inden hul visualitet helt fortrænger meningen med avisen.

Tørklædet er velkomment

Paul Gram-Hansen, Odense

Kære Peter Skaarup.

I dit svar til Mazen Jamal Ismail forsvarer du DF's rolle i integrationspolitikken, specielt propagandaen omkring forbud mod religiøse symboler blandt medarbejdere i offentlige embeder. I dit læserbrev skriver du dog overvejende om tørklædet. Med dette forbud fremmes integrationen, og vi vil få et bedre Danmark.

Forbudet skal også omfatte medarbejdere i sundhedsvæsenet, herunder sygeplejersker og læger. På DR1 8. maj udtaler Pia Kjærsgård (PK) på egne og patienters vegne utryghed ved læger, der bærer religiøse symboler, og også her fremhæves hurtigt muslimske læger med tørklæde. Disse læger anklager PK for at have manglende professionel dømmekraft, og som eksempel nævner hun homoseksuelle og patienter med AIDS og alkoholisme. Disse patienter ville, stillet over for en muslimsk læge, ikke kunne vide sig sikker på en optimal lægelig vurdering samt behandling

PK's udtalelser er udokumenterede og dybt krænkende. Muslimske læger er netop integrerede, og hvis de i deres daglige virke ønsker at bære tørklæde påvirker det selvfølgelig ikke deres lægelige dømmekraft. De har jo alle aflagt lægeløftet ifm. kandidateksamen og følger dette. Vi har et stort behov for lægelige kolleger, og muslimske læger er velkomne - også med tørklæde. På landets sygehuse tillader påklædningsreglerne da også tørklædet, og dette er fuldt ud accepteret blandt patienter og medarbejdere. Og det har Lægeforeningen aktuelt bakket op om og afvist jeres krav om tørklædeforbud.

Jeg vil bede dig kommentere DF's holdning til muslimske læger og deres professionelle dømmekraft. Mener du som din partiformand, at homoseksuelle og patienter med AIDS og alkoholisme skal føle sig usikre, hvis de skal behandles af en muslimsk læge med tørklæde? Og mener du, at muslimske læger i deres daglige omgang med patienter undlader at følge lægeløftet?

Du synes, DF gør Danmark et bedre sted at være - jeg er temmelig uenig, og med evindelige krænkelser fra jeres parti gælder det ikke for vore muslimske medborgere.

Anti-islamister

Kirsten Damgaard, Kbh. V

Her er min udfordring til muslimer, der hævder at være danske i sindet og samtidig mener, at med islam må man tage hele pakken også sharia. Svar konkret på dette: Hvilken samfundsmæssig ændring med basis i en islamisk kerneværdi vil du anbefale det danske samfund at indføre?

Det er ikke noget let spørgsmål, og jeg har til dato heller aldrig fået konkret svar hverken fra Mona Sheikh, Fatih Alev eller Abdul Wahid Pedersen. En islamforsker har til gengæld løftet sløret for, hvorfor det er så svært for muslimer at respektere Vestens værdier. Cand.polit Fariba Parsa dokumenterer nemlig islams helt modsatte værdier: "Sharia legitimerer og nødvendiggør den permanente underordning og diskriminering af ikke-muslimer inden for islams område. Det vil sige, at ligeværdigheden, som udtrykkes i den vestlige menneskerettighedstradition ikke anerkendes. Diskussionen viser, at indenfor islam (sharia) findes der ikke rum for menneskerettighederne." (Fariba Parsa cand.polit. og underviser på RUC 'Islam og Menneskerettigheter' i Mennesker og rettigheter nr.2/1997 ) :

Så jeg håber da sandelig, at alle danske ministre og folketingspolitikere er anti-islamister !

Snæversyn

Søren Keldorff, Dragør

Lars Seier Christensen postulerer i Information den 5. juni, at han argumenterer rationelt, men i forsætter en meget dårlig tradition med nationalistisk og økonomisk snæversyn i Eurodebatten.

Han siger, at det reelle valg drejer sig om, om Danmark kan vinde i globaliseringskonkurrencen, hvorfor vi skal fastholde vores frihed til at føre vores egen valutapolitik.

Måske kan det på kort sigt være en lille økonomisk fordel at stå uden for Euroen. Men det er langt mere interessent i forhold til de globale udfordringer - om vi vil være med til at vende udviklingen i Europa.

De globale udfordringer - miljø, økonomi, sikkerhed - kræver vilje til reformer og politisk samarbejde. Euroen giver flere muskler til at EU bliver en global aktør. Derfor skal Danmark af med Euroforbeholdet og de andre forbehold, for at vi sammen med andre centrum-venstre kræfter kan styre markedskræfterne og give globaliseringen et menneskeligt ansigt. Lars Seier Christensen reelle valg er nationalistisk og liberalistisk snæversyn.

Ny kold krig

Bjarne Gårdsvoll, Kbh. V

Efter Anden Verdenskrig fulgte Den Kolde Krig. Den sluttede, da Sovjetunionen blev opløst, men blev hurtigt erstattet af Ondskabens Akse. Uden fjender kan vi åbenbart ikke eksistere.

Nu har vi så al den snak om muslimerne. Her er Danmark godt med, og de provokerende tegninger af Muhammed, en underlødig tørklædedebat og deltagelse i krigene i Afghanistan og Irak har skabt ny konfrontation. Det er i virkeligheden den Anden Kolde Krig, som ind imellem er uhyggelig varm i form af død og terror. Den gavner kun DF og til dels regeringen, som lever af at polarisere befolkningen.

Den jævne dansker er kun taber i dette spil, som skaber større usikkerhed for os både ude og hjemme. Vores gode anseelse ude i verden er sat over styr. Lad os trække os ud af både varme og kolde krige og skabe fred og forsoning i stedet.

Godsejere ...

Ejlar Hældere Væhr, Valby

Åh, det var jo det, man skulle have været. Godsejer. Måske skulle man satse på at blive den næste, der gifter sig med Joachim.

Kære Lyhne

Tom W. Petersen, Frederiksberg

Musikken lever ikke ude i skolerne. Den 'klassiske' i hvert fald ikke. Og du vil få meget svært ved at finde skolebørn med et bare overfladisk kendskab til den 'klassiske' musik. For slet ikke at tale om udøvende. Næsten ingen har ikke lært noget om den. Den spiller overhovedet ingen rolle i skoleundervisningen i Danmark.

Størstedelen af publikum til 'klassiske' koncerter er af de nuværende skolebørns bedsteforældregeneration. Deres forældre kender nemlig heller ikke 'klassisk' musik. De har heller ikke lært om den i skolen.

Det mest forbavsende i Danmark er, at der stadig laves 'klassiske' koncerter. Det i praksis afgørende er, at dette fagområde er trængt. Det regnes ikke for noget i Danmark.

Kommer det virkelig bag på dig?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu