Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
5. juni 2008

Musik i skolen

Giordano Bellincampi, Fmd. Kunstrådets Musikudvalg

Det glæder mig og Kunstrådets Musikudvalg, at vi langt om længe kan få en engageret debat om musikundervisningen i folkeskolen, og jeg er rigtig glad for at læse Erik Lyhnes (EL) passionerede kritik af mine udtalelser vedr. folkeskolens musikundervisning. EL beskriver nogle af de mange fremragende eksempler på engageret og kvalificeret musikundervisning, og intet kan glæde os musikelskere mere end igen at konstatere, at der findes mange dygtige og fagligt kompetente musiklærere i folkeskolen og på seminarierne.

Men jeg er ikke alene om at mene, at billedet er mere broget end de positive eksempler, der trækkes frem her. Vi hører i Musikudvalget dagligt om skoleklasser, der undervises i musik udelukkende ved hjælp af cd-afspiller, om skoler, hvor man ikke har tilstrækkeligt mange uddannede musiklærere til at læse musiktimerne, om seminariernes nedskæringer i musikundervisning etc. Og vi lytter til musiklivets aktører, heriblandt folkeskolelærernes egne interessegrupper, der vedholdende fortæller os, at kvalitet og kvantitet af musikundervisningen i hele uddannelsessystemet er i krise, hvilket f.eks. tydeligt fremgår af cand. pæd. Finn Holsts netop udarbejdede evaluering af Horsens projektet 'Musik til alle'.

Krisen skyldes naturligvis ikke utilstrækkelige evner og engagement hos den enkelte lærer, men den manglende prioritering af uddannelsen og musikundervisningens plads og status i nutidens folkeskole. Det peger Erik Lyhne også på i sit indlæg, og her er vi heldigvis enige.

Lad os holde fast i de gode eksempler, i engagementet og i den brændende lyst til at videreformidle glæden ved musik til de kommende generationer. Og lad os samle kræfterne om at afkræve vore politikere en utvetydig stillingtagen til de kreative fags kvalitet og kvantitet i skolen. Hvis vi for alvor vil uddanne til et kreativt samfund, så er musikken et godt sted at starte!

Amoralsk

Per Thygesen-Poulsen, Sorø

I kronikken 'Pligt, ansvar og sammenhængskraft', Inf. 3. juni, påpeger kultursociologen Jean Fischer markedets mangel på moral.

Det må vi liberalister give ham ret i. Vi ser det hver dag: "Køb to, betal for en," medfører et enormt spild af kasseret mad. Men selv ansvarsfulde butikskæder er ude af stand til at fravælge princippet. Store portioner færdigmad udklækker fed ungdom. Men ingen spisesteder tør satse på mindre portioner.

Latterlige priser lige under runde tal vildfører indkøberen. Men forhandlerne tør ikke andet. Vild mediaomtale af designet underholdning svækker sansen for det væsentlige. Men ingen medier kan hoppe af vognen.

Derfor er det ikke nok at henvise til borgernes ansvar for forbrug og livsstil. Deri har Jean Fischer ret. Men han tager fejl, når han sætter det lig med liberalismen. Liberalister ved at markedskræfterne er uovertrufne til at fordele ressourcer inden for samfundsgivne rammer. Langt bedre end planøkonomi.

Men at tro, at man så må fjerne rammerne og slippe vilddyrene løs er misforstået. Virkeligheden er en balance. Det stiller krav om vilje til at vælge og om at begrunde sit valg, så alle forstår, hvad der foregår. Det kalder vi i øvrigt for demokrati.

Udenrigs...

Kim Øllgaard, Varde

Når man hører både Anders Fogh Rasmussens og Helle Thorning Schmidts afvisning af Margrete Vestagers ønske om at diskutere DK's udenrigspolitik på baggrund af terroraktionen i Pakistan, må man spørge: siden hvornår har DK's udenrigspolitik ikke været dirigeret af terroristproblemer.

Vi er med regeringens egne ord i Afghanistan for at mindske risikoen for terroraktioner herhjemme, og vores angreb på Irak var også bla. baseret på terrortruslen.

For at minimere risikoen slap man helvede løs over de to landes befolkninger. Hvornår begynder den danske presse at afsløre regeringens enestående hykleri og løgn.

Racistisk land?

Rosa Hansen og Lea Sjögren, København

"I gi'r sgu' da ikke en skid for en indvandrer," var ordene fra en ung mand med anden etnisk baggrund, da det antiracistiske initiativ terrorSTOP.dk i onsdags afholdt en aktion på Gammel Torv.

Disse ord formulerer præcist problematikken vedrørende de racistiske tendenser i dagens Danmark. For der, hvor vi som samfund fejler, er, når vi kun sætter ind imod åbenlys racisme fra den ydre højrefløj. Dem ved vi, hvor vi har, og vi tager næsten alle afstand fra deres ytringer, hvorfor de ikke udgør nogen større fare.

De ansvarlige for den langt farligere, iboende racisme er os. Os, fra den gode middelklasse med 'de rigtige meninger', der læser avis og diskuterer dagens politik. Os, der ikke føler os ramt, når det danske samfund anklages for at være racistisk. Vi oplever ikke, at vi er en del af problemet, snarere løsningen. Det er os, der ifølge den unge mand ikke giver en skid for en indvandrer. Vi og vores frygt for det fremmede udgør det største problem.

Vi bør udfordre denne frygt. En frygt, der alt for let kædes sammen med frygten for terrorisme. En frygt, der dæmoniserer en hel befolkningsgruppe, hvorved denne ikke betragtes som værende en del af samfundet. Vi mener, at Danmarks muslimer alt for længe har været offer for denne ekskludering, og at det er den brede befolkning, der har ansvaret. Den stiltiende accept af en opdeling af befolkningen har rykket grænsen for, hvad vi tolererer.

Det er på tide, at vi kigger ind i os selv og siger: 'STOP terroriseringen af vores muslimske befolkning!'

Vestager har ret

Jørgen Hagmund, Køge

Hvor har Margrethe Vestager ret. Hvor er det dejligt, at hun ikke som politikere fra Socialdekratiet til det yderste højre i den nuværende situation forfalder til letkøbte forklaringer på attentatet mod den danske ambassade i Pakistan. Hvad er det, Margrethe siger?

Med jævne ord gør hun sig til talskvinde for det synspunkt, at et attentat mod danske interesser er en naturlig og forståelig reaktion, når Danmark uden indbydelse fra de pågældende landes befolkninger deltager i Bushs korstog. Hovedparten af befolkningerne i Irak, Afganistan og Pakistan har ikke og vil ikke anmode Vesten om hjælp til indførelse af et såkaldt vestligt demokrati. Margrethe går ikke - som hævdet af Venstre - terroristernes ærinde. Hun forklarer blot den sammenhæng, som alle politikere burde kunne indse.

Fortsæt Margrethe.

Letkøbt postej

Karin Skrydstrup, Frederiksberg

Det var da en voldsomt fordrejende overdrivelse Information serverede med indkøb for 81 kr. i Aldi onsdag!

Hvorfor sytten skal det lige være Aldi, leverståhej og spaghetti med kødsovs, som kalder på vores værste fordomme om hundeæde? Det er jo en parodi. Det er altså muligt at handle ganske økonomisk også i mere lødige fødevarebutikker. Og sikke proportioner! Familien skal vel ikke indtage et helt kg havregryn på en dag? Så kommer de da aldrig fra start. Der må være til tre dage.

Og hvis de lige hamrer 125 gram leverpostej hver til frokost, er de da nødt til at springe aftensmaden over. Der må være til to dage. Og hvis de alligevel kører ét kilo spaghetti ind til aftensmad, får de helt sikkert forstoppelse. Der må mindst være til to dage. Og hvorfor filen skal det lige være den anæmiske spaghetti? De kunne jo vælge en fuldkorns-, som mætter dobbelt så meget og virker befordrende på uddrivelsen af den klistrede postej.

Og gør de kål på to kilo løg, giver det nok også en lige lovlig luftig atmosfære. Jeg ville nok fordele dem over et par uger. Og hvorfor skal familien plages med en overvægtig pakke oksekød, når det nu hverken er CO2-smart eller indbydende? For de samme penge kan de købe syv kilo gulerødder i Netto i denne uge. Så er der i hvert fald grøntsager til tre dage.

Og da de nu må mangle de åh, så uundværlige proteiner fra kødet, kan de jo kaste to dåser tørrede bønner i i stedet for dåsetomaterne.

Set up'et er bare for skrigende usagligt letkøbt, Inf.!

Monopol

Jo Coolidge, fmd. læge-foreningens børneudvalg og Pernille Due, leder på Statens Institut for Folkesundhed

I et indlæg 3. juni beskylder sundhedsministeren læger for at ville have monopol på de forebyggende børneundersøgelser i skolen. Det er naturligvis ikke tilfældet. Der er jo betydeligt flere sundhedsplejerske sundhedstjeks end der er lægehelbredsundersøgelser i skolealderen. Der er kun undersøgelser af læger ved ind og udskoling. Ingen af faggrupperne kan undværes. Det, der er bekymrende, er, at man fjerner lovkravet om den faggruppe som kan diagnosticere sygdomme. Hvis man drager paralleller til evaluering af lægeundersøgelser i førskolealderen kommer det til at få væsentlig betydning for folkesundheden at fjerne lægeundersøgelserne.

Han skriver endvidere at der ikke bør være vandtætte skotter mellem fagene.

Vi er helt enige i at tværfagligheden i forebyggelsen er vejen frem. Men det kræver, at der er flere faggrupper, som kan arbejde sammen. Hvis man fjerner lovgrundlaget for lægeundersøgelser, fjerner man jo netop muligheden for det tværfaglige samarbejde. Derfor kan det undre at ministeren holder fast ved, at det er en opprioritering at fjerne lovgrundlaget for de forebyggende lægeundersøgelser efter 5-års alderen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her