Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
3. juni 2008

Pas på Folkekirken

Ole Meyer, København S.

Synspunkter som Søren Krarups (SK) 31. maj om tørklæder, dommere og ministre er vistnok sjældne i den danske folkekirke og blandt ordentlige lutherske teologer i øvrigt. Heldigvis for de af os - medlemmer eller ej - der sætter pris på, at vi har den særlige ting, der hedder en Folkekirke, med dens siden 1849 endnu let uafklarede forhold til Staten. Det er der nemlig samfundsfordele ved, også for ikke-troende: ikke mindst den at man undgår en kæmpende politiserende kirke med portene åbne for religiøst vanvid.

Imidlertid mener SK tilsyneladende, at Birthe Rønn Hornbech skulle være forpligtet til at mene og gøre det samme som integrationsminister, som hun vistnok må mene og gøre som kirkeminister: at afvise Islam ud fra den augsburgske konfession, bekendelsesgrundlaget for den danske Folkekirke. Lignende krav synes han indirekte at ville stille til dommere. Det er vist rigtig dårlig luthersk teologi og en sikker vej til en ophævelse af Folkekirken som begreb og institution: den undergraver sig selv, i samme øjeblik den prøver at stille konfessionelle krav til staten, uanset hvor indirekte de formuleres.

Det er næppe, hvad SK ønsker. Måske skulle han tænke sig bedre om?

Tak til Holdt

Klaus Illum, Fur

Tak Jacob Holdt for dit brev til Birthe Rønn Hornbech. Dine ord kvæger som det klare vand fra en kilde i den stenede ørken. Måtte de bare forløse integrationsministeren fra det åndelige fængsel, hvori hun har indlogeret sig.

Ønskedrøm

Ellen Rohde Frederiksberg

Ved høringen i Folketinget forleden vedrørende de afviste asylansøgere, som i mange år har opholdt sig i flygtningelejre her i landet, brugte Venstres ordfører Karen Ellemann flere gange udtrykket, at de afviste måtte glemme deres 'ønskedrømme' om at få lov til at blive her i landet.

Det kunne kun opfattes som om, at de måtte opgive at blive lukket ind og leve fedt og godt i det Paradis, som Danmark i de fleste danskeres opfattelse er.

Kunne man ikke forestille sig, at disse mennesker har haft så grusomme oplevelser i det land, de har forladt, at det bare gjaldt om at komme væk, selvom de måske ikke personligt var forfulgte, og at det er en mulighed for gentagelse af disse oplevelser, der har fået dem til at frygte en tilbagevenden til helvede?

Mon de virkelig tror, at bomberne, der faldt over deres hoveder, kom fra Paradis?

Vigtig russisk film

Christian Braad Thomsen, København K.

Det er med jævne mellemrum værd at minde om, at når en film bliver totalt afvist af en anmelder, kan det være en større kompliment, end hvis en anden film bliver uforbeholdent rost. Det gælder f.eks. Christian Monggaards ikke-anmeldelse af den russiske instruktør Ilya Khrjanovskys debutfilm med den meget lidt salgbare titel 4.

Det er en nådesløs og konsekvent film om et land og et folk i opløsning, og den fortjener at blive taget langt mere alvorligt, end den er blevet i Information. Den ligner ikke noget andet, man har set i en biograf, og de, der er lidt trætte af mainstreamfilmens tomgang, bør unde sig et besøg i den idealistiske Husets Biograf, hvor man endnu kan være så heldig at se film, som anmelderne brækker sig over. Dem laves der alt for få af.

Udvisnings-domme

Michala C. Bendixen, Valby

De aktuelle tvangsudsendelser af irakere sætter igen fokus på et af de mange områder, hvor Danmark har apartheid-lovgivning - desværre med bred politisk opbakning. Når man har begået noget strafbart, skal man for en dommer og afsone sin straf - og så burde den ikke være længere. Men hvis man ikke er dansk statsborger, kan man blive udvist efter afsoningen. Denne mulighed er indført for at forhindre kriminelle fra andre lande i at komme udelukkende med det formål at handle narko o.l.

Det giver imidlertid ingen mening, når den også kan anvendes overfor folk med opholdstilladelse - ja, oven i købet med asylstatus, kone og børn, født og opvokset i Danmark! Eneste måde at sikre sig mod udvisning er at blive statsborger. Men det kan man først søge om efter ni års ophold, og kravene er nu så høje, at kun én ud 10 kvoteflygtninge har mulighed for at opnå det nogensinde. Desuden kræver det, at man frasiger sig sit oprindelige statsborgerskab - hvilket mange af følelsesmæssige grunde ikke har lyst til.

Når en person med tilknytning og ophold i Danmark foretager sig noget kriminelt, påhviler ansvaret det danske samfund og ikke et andet land. En udvisning til et ofte farligt land og en fjernelse fra familie og netværk er en langt større straf end et fængselsophold. Det varer sikkert ikke længe, før Dansk Folkeparti foreslår, at afsoningen også skal foregå i Abu Ghaib, så sparer vi de penge.

Retsforfølgelse i USA

Kjeld Thomsen, Valby

Justitsministeriet har truffet en historisk beslutning om, at en 41-årig dansk kvinde kan udleveres til retsforfølgelse i USA. Anklaget for smugling af 100.000 ecstasypiller fra Holland til U.S.A.

Den pågældende er ikke dømt, og jeg har absolut ingen forståelse med dens slags kriminalitet/forbrydelser.

Men er det tilladt, at udlevere en statsborger til et land, der har dødsstraf?

Vores justitsminister mener det åbenbart. Og diverse jurister, der har rådgivet i denne sag. Når man endvidere har erfaring med, at USA selv ikke kunne drømme om at udlevere egne statsborgere til retsforfølgelse i andre lande, kan man undre sig. Eller rettere. Man følger et politisk mål. Og er skide ligeglad med konsekvenserne.

Har jeg ret eller ej?

Antisemit

Ulla Jessing, Virum

Søren Krarup er 'anti-islamist,' skriver han i kommentaren om islam(31.maj). Det er ligeså modbydeligt og forkasteligt som at være 'antisemit', der som bekendt førte til holocaust i Hitler-tyskland

De uvorne unge

Finn Wagner, Holbæk

Nu skal de unge uvorne nægtes adgang til weekenden, ifølge Københavns politidirektør, og en stor del af den akademiske verden jubler, herunder en ellers dygtig justitsminister.

Er sandheden om de unge uvorne ikke noget andet? Utilpassede unge er ikke med i 'slænget' blandt velfungerende unge - og slet ikke med til weekendfester. De holdes udenfor, og nu skal de altså straffes med nægtet weekendophold. Evt. sættes i lænker for at kunne blive i hjemmet.

Nær 75 pct. af unge, der sidder i fængslet, er bl.a. såkaldte 'dampbørn', samfundet ikke har kunnet få udviklet til en normal tilværelse. De fleste kommer fra skilsmissehjem, hvor papfar/mor har kasseret dem, og evt. til fordel for nye halvsøskende. En mindre del er opvokset med en 'alenemor'.

Jeg havde selv en uhyggelig oplevelse fra børnehjem, og senere en ukærlig papfar, gik 5. klasse om to gange, og kom til at stamme forfærdeligt. De to første lærerpladser som håndværker gik ikke, og de to næste som handelselev gik også dårligt. En helt ny lærerplads med en tålmodig lærermester gik lidt bedre, og den sidste halvdel af lærerpladsen fantastisk godt. Senere blev jeg som værnepligtig indkaldt til militæret og fik bedste eksamenskarakter på sergentskolen, trods mange akademikere på militærskolen, for derefter at blive trimmet til en normal tilværelse, og efterfølgende med venner, som jeg i de foregående år ikke havde haft.

Min tese til at få uvorne unge til at fungere er ikke fængsel, men masser af tålmodighed og udfordringer. Tillid og endnu vigtigst: at få selvtillid indpodet til de unge. Lykkedes det, vil der ikke være megen kriminalitet blandt 'uvorne' unge.

Landsholdet

Sacir Camo, Hjørring

Nu hører man så den desperate og uduelige danske træner Morten Olsen spejde efter indvandrere på landsholdet, og det kan man kun have et grin tilovers for. Til hans opfordring er der kun et at sige; nej, Morten, du får aldrig en Zlatan på det danske fodboldlandshold!

Fodboldlandsholdet afspejler befolkningen generelt, og så længe især de unge indvandrere føler sig diskrimineret og grinet af, og så længe man tager afstand til deres kultur og deres religion, så vil de aldrig finde plads på det danske landshold. Det er jo desværre også sådan i Danmark, at man aldrig har gjort noget for at inkludere folk, der kan noget. Nej, i Danmark er man til gengæld rigtig konservativ, når det kommer til anderledes tænkning, og den spillestil Morten har praktiseret på landsholdet er blot endnu et bevis på den vænetænkning, der er herskende i lilleputstaten Danmark.

Der var for ikke længe siden en dygtig dreng der hed Muhamed Zidan (FC Midtjylland), der som en af de få unge indvandrere ytrede ønske at spille på det danske landshold, men det var måske også for meget at forlange, at han med det navn skal kunne få en plads på det ellers så stolte danske landshold?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her