Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
25. juni 2008

Information bruger bolden

Thomas Frederiksen, København Ø.

Som læser af Information forventer jeg naturligvis ikke et stort sportstillæg. Som fodboldinteresseret nyder jeg dog normalt den faste lørdagsartikel om europæisk fodbold, og jeg kan undre mig over, at avisen til tider i mandagsudgaverne prioriterer at dække et eller andet cykelløb i Mellemeuropa frem for en spændende weekend i dansk eller europæisk fodbold.

Det skal dog være Jer tilgivet nu. Det er herligt med en daglig side fra EM i fodbold, som sætter taktikken, de nationale baggrunde og fodboldikonerne i fokus. Jeres skribenter på området er fremragende til at bruge bolden på forskellig vis. Jeg savner slet ikke en avis med sportssektion.

Ny litteratur

Walter Cummins, chefredaktør, The Literary Review

Hans Henrik Rasmussens artikel 'Den bedste danske litteratur eller?' om The Literary Reviews 'Voices from The Blue Port & Beyond' gav mig en fornemmelse af dejavu. Vi har dedikeret en lang række numre til engelske oversættelser af ny litteratur fra rundt om i verden, og vi modtager meget ofte klagemål i stil med dem, der fremsættes i artiklen. Hvorfor var den og den ikke med? Og hvordan kunne I dog vælge Y's værker frem for Z's? Nummeret bliver katalysator for afsløringer om litteraturpolitikken i det repræsenterede land, og til tider blotlægges jalousi og fjendtligheder.

Sådanne reaktioner fremkommer på trods af, at vi aldrig forsøger at stille os til dommere over, hvad der med artiklens ord er "den bedste" moderne litteratur i et givent land. Vores hensigt med et nummer om dansk eller russisk eller vietnamesisk eller indisk fiktion, poesi og essayistik er blot at præsentere et udvalg af tekster, som vi synes er gode. Det er ikke vores mening at antyde, at disse udvalg er overlegne i forhold til værker, der ikke er med i vores nummer. Ej heller er vores udvalg ment som en udtømmende oversigt over udvalget af litterære stilarter, der for tiden er fremherskende i et givent samfund.

Når vi valgte at fokusere på tekster, som oprindelig var udkommet i bestemte numre af Den blå port, ønskede vi at give vores læsere en oversat smagsprøve på et udsnit fra et væsentligt dansk litteraturmagasin. Det tilsvarende ville gælde, hvis Den blå port bragte danske versioner af oprindeligt engelsksprogede tekster fra bestemte numre af The Literary Review. Det ville på ingen måde være den bedste amerikanske litteratur, men simpelthen nogle redaktørers valg.

Jeg vil gerne gøre klart, at jeg og de andre redaktører på The Literary Review var overordentligt imponerede af teksternes kvalitet i 'Voices from The Blue Port & Beyond'. Vi betragtede på intet tidspunkt udplukket som en introduktion til hele udvalget af moderne dansk litteratur, men blot som en gruppe gode forfatteres prosa og poesi og litterære samtale

Nye demokrati-former

Dan Jørgensen, MEP (S), Bruxelles

Poul Smidt analyserer her i avisen klogt mit nye borger-initiativ 8hours.dk (24. juni), hvor jeg forsøger at samle én million underskrifter, på tværs af grænser i EU, mod lange dyretransporter.

Der er ganske rigtigt, som Smidt fremhæver, både gode og dårlige ting at sige om sådan en form for direkte demokrati. Fordelene er efter min mening dog klart størst.

EU har et demokratisk underskud. Det er blandt andet derfor, så mange er skeptiske over for samarbejdet. Det skal vi tage seriøst. Borgerne skal inddrages mere, end de bliver i dag.

Når vi for eksempel kan se, at et kæmpe flertal i befolkningen er imod lange dyretransporter, ja, så er det da underligt, at de fortsat er tilladte. Det vidner om, at der er grus i det demokratiske maskineri. Det er det, der i den konkrete sag har fået mig til at handle.

Smidt fremhæver, at der er en fare for populisme, og han skriver "underskriftindsamlerne skal ikke argumentere", men her har han ikke helt ret. For det første tror jeg ikke, det lykkes at samle en million underskrifter, hvis ikke man har argumenterne i orden. For det andet er det jo ikke sådan, at et forslag automatisk bliver til lov, når underskrifterne er i hus.

Lissabon-traktaten åbner for, at en million underskrifter kan sætte en sag på EU-Kommissionens dagsorden. Men herefter skal forslaget selvsagt igennem de normale beslutningsprocedurer, hvor parlament og råd træffer de endelige beslutninger.

Så til Poul Smidt og andre der måtte være skeptiske over for den nye form for demokrati, vil jeg sige, nu har man i 50 år talt om et demokratisk underskud i EU. Derfor skal der altså ske noget, så burde vi ikke omfavne de nye muligheder? Her har vi jo en enestående mulighed for at inddrage befolkningen direkte i EU-politik. Noget der ellers ikke sker hver dag.

Forklarings-problemer

Claus Bryld, Frederiksberg

Henning Tjørnehøj har 23. juni læst et interview med mig i LOs Ugebrev A4, som jeg ikke selv har set. Der skulle stå noget om, at et S-SF samarbejde vil kunne vanskeliggøres af den tidligere DKP-formand Ole Sohns fremtrædende placering i SF. Jeg ved ikke, hvordan det er formuleret i interviewet, men på det psykologiske plan spiller sådan noget selvfølgelig en rolle. En vis mistro til den politiske vurderingsevne hos en person, der i årevis var medlem og så sent som i 80'erne formand for et udemokratisk parti med Sovjetunionen som forbillede, vil vel altid være der. Men politisk afgørende er det naturligvis ikke, hvad jeg heller ikke har givet udtryk for.

Tjørnehøj gør mig ved samme lejlighed til 'SF'er'. Det er jeg ikke. Jeg har ofte stemt på partiet, men efter de seneste udtalelser af Villy Søvndahl, som ikke er blevet dementeret, om, at alle, der ikke går ind for det danske demokrati, "kan skrubbe ad helvede til" - in casu til fængsler, tortur og måske henrettelse i Mellemøsten - har jeg ikke den store lyst til at stemme på partiet længere. Sohn og Søvndahl og hvem der ellers bestemmer SF's politik har forklaringsproblemer, og "socialdemokratiseringen" af SF, som Tjørnehøj kalder det, er et af dem.

Ligegyldigt hvor tit det sker - Venstre der lægger sig op ad S, S der lægger sig op ad Venstre, SF der lægger sig op ad S (og måske også af DF?) - forekommer det gådefuldt, da det altid betyder, at handlekraften formindskes, når man endelig får politisk magt. Og for den samlede venstrefløj har SF's højredrejning iøvrigt heller ikke udløst én ekstra stemme.

Jeg er ikkeanti-Islam

Fariba Parsa, Roskilde Universitetscenter

Kirsten Damgaard har citeret mig den 6. juni for, at jeg skulle have dokumenteret, at der "inden for Islam ikke findes menneskerettigheder". Kirsten Damgaard har taget en enkelt sætning fra en sammenhæng for at blåstemple en anti-islamisk holdning. Denne sætning er taget fra en længere artikel, hvor jeg har forklaret fire forskellige holdninger mellem Islam og menneskerettigheder. Den mest negative holdning til menneskerettighederne blev formuleret af Ayatollah Khomeini, den åndelige leder af den Islamiske revolution i Iran i 1979, men der findes også andre retninger.

Jeg er ikke anti-islam, tværtimod har jeg netop bevist i min ph.d.-afhandling, at de iranske islamiske reformister står for en liberal-islamisk politisk ideologi, hvor de forsvarer principper om menneskerettigheder. Den meste kendte islamiske reformist er den iranske jurist Shirin Ebadi, der fik Nobels Fredspris i 2003 netop for sin kamp for kvinde- og menneskerettigheder i Iran. Kirsten Damgaards generaliserende påstande om, at der er en modsætning mellem Islam og menneskerettigheder styrker ikke alene de islamiske fundamentalister, men rammer samtidig de liberale muslimer, der kæmper for menneskerettigheder og demokrati i deres land.

Spm. til Lebech

Leo Toft, Hørsholm

Den 20. juni spørger Johannes Lebech (R) hvor længe Danmark vil "afskrive de fordele og den indflydelse, som indførelsen af euroen giver".

Ja, det er jo et svært spørgsmål, men måske kan JL hjælpe os tvivlere til større klarhed, hvis han vil svare på nogle enkle spørgsmål.

1. Har eurotilhængerne en forklaring på, at vort fædreland ikke står i våde og ikke har gjort det, selv efter at vi sagde nej tak til euroen, trods de dystre profetier tilhængerne dengang diskede op med?

2. Er det rigtigt husket, når jeg mener, at stabilitetspagten er blevet brudt af flere lande, små som store?

3. Hvad skete der med de små lande?

4. Hvad skete der med de store?

5. Husker jeg ret, når jeg mindes, at Tyskland end ikke ønskede at modtage så meget som en påtale for sit brud på pagten?

6. Er det rigtigt husket, at den nye franske præsident har erklæret, at han ikke agter at rette sig efter pagtens bestemmelse? Eller er det altsammen bare noget, jeg har læst i Information?

7. Hvilken betydning ville det monstro have haft, hvis Danmark i disse sager havde"siddet med ved bordet"?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu