Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
21. juni 2008

Knusende sejr?

Gert Petersen, Albertslund

Jeg har den største respekt for Lasse Ellegaards reportager, men er det ikke en overdrivelse at kalde Hamas-valgsejren i 2006 for 'knusende'?

Vel fik Hamas 74 mandater mod Fatahs 45, men det skyldes, at de fleste mandater - 66 - blev fordelt gennem valg i enkeltkredse, og her vandt Hamas 45 og Fatah kun 27. Men de øvrige mandater fordeltes proportionalt, og af dem fik Hamas kun et mandat mere end Fatah (29 mod 28). Opgjort i procenter vandt Hamas med 44,4 pct. mod 41,9 pct. til Fatah - klart en sejr, men vel næppe en 'knusende'. (Og da kun et af de øvrige små partier, PFLP, støttede Hamas' nej til en tostatsløsning, havde Hamas-regeringen i virkeligheden ikke noget folkeligt mandat til at underkende de aftaler, der var undgået med Israel, men det er en anden historie.)

Uskyldig i krise

Kenneth Haar, Christianshavn

Mads Qvortrups (MQ) lille artikel om det irske nej, hvor han konkluderer, at DR-journalisten Mette Fugl gav ja-siden dødsstøddet, da hun fik den irske premierminister til at indrømme, at han ikke har læst traktaten fra ende til anden, er vældig hyggemorsom. Også sjovt, at MQ leger med tanken om Informations skyld i 'den politiske krise i Europa', eftersom Fugl har været på avisen i fortiden. Men premierminister Cowens indrømmelse faldt nu til den irske TV-station RTE allerede den 12. maj, næsten en måned før Mette Fugl kom på banen.

Drengenes ...

Grete Holm, Roskilde Tekniske Gymnasium

Kan man lære fag og metoder uden at lære sprog? Det må Charlotte Bork Høvsgaard mene. Hun ser studieområdet på htx som et problem for drenge, fordi de skal lære et sprog, samtidig med at de lærer fag og metoder ('Pigernes gymnasium', 18. juni 2008). En af hendes elever har spurgt hende, om han skal tale om sig selv. Ja, svarer CBH. Videre skriver hun: Skolesproget bliver blot en forfinelse af det sprog, pigerne er vant til at tale uden for skolen. Mon? Skolesproget handler om fag og metoder, også i studieområdet.

Og hvilken mening giver det for en studerende, for de kammerater han skal samarbejde med, og de lærere der skal vejlede ham og evaluere hans resultater, at lære fag og metoder, hvis ikke han kan formidle sine erfaringer, sin viden og sine resultater?

Ja, elever har forskellige faglige præferencer og forskellige læringsstile. Men de gymnasiale uddannelser er studieforberedende. Kommer drengene derfor til kort?

Hvad er da forklaringen på, at mændene stadig er i overtal som forskere?

Og hvad er forklaringen på, at de elever, som var oppe til den afsluttende eksamen i studieområdet på min skole i januar i år, klarede sig så godt, som de gjorde? Selv havde jeg 22 drenge jeg til eksamen. Ingen dumpede. Censor og jeg brugte hele skalaen fra 02 til 12, de fleste fik 7 og derover. seks elever fik 12.

V-privatisering

Otto Jarl, Bagsværd

Nu er der kommet et erhvervsoplæg fra Venstre, som viser partiets rette superliberalistiske ideologi påvirket af Friedmanns økonomiske teorier i USA, udmøntet i den amerikanske republikanske økonomiske politik. Venstre falder i den grad på maven for USA, både hvad angår militær-, udenrigs- og økonomisk politik.

Oplægget går bl.a. ud på en privatisering af sygehuse, ældreplejen, folkeskole og daginstitutioner. Gud hjælpe mig også Klasselotteriet ønsker de at privatisere. Partiets ideologi går tilsyneladende i dag alligevel ud på at indføre minimalstaten, men denne altomfattende privatisering på meget centrale samfundsmæssige områder vil totalt smadre vores velfærdssamfund med katastrofale sociale følger for især vores lidt svagere medborgere.

Respekt!

Claus Schou, Broby

For nogle dage siden var der et indslag i Radioavisen om, at Social- og Sundhedsskolerne havde flere ansøgere end tidligere. Dette ser jeg i forbindelse med den nys overståede konflikt på hjemmehjælperområdet:

Det billede, der normalt tegnes af hjemmehjælperne, er ikke særligt positivt. I et debatprogram præciserede redaktøren for den borgerlige netavis 180 grader ved at sige, at de nærmest fik dagen til at gå med at ryge og drikke kaffe. At ryge er i vore dage blevet et udpræget eksempel på mangel på kontrol over sig selv. At drikke kaffe er der ikke noget galt i, men så skal den helst hældes direkte ned i et blødende mavesår, mens man stresser med sin computer.

'Analytikere' bliver efter konflikten spurgt, om det nu havde kunnet betale sig at strejke? Det er naturligvis penge, der menes, men livet består af langt mere end indtjening og forbrug - også i vores samfund.

På tide -

Tom Søgaard-Jensen, Frederiksberg

Pga. den overhængende fare for overophedning af økonomien de sidste 5-6 år, har vi alle vist ansvarlighed og løntilbageholdenhed og ikke været urimelige i vores krav til sociale investeringer. Nu hvor verden tydeligvis er på vej ind i en recession, og alle indikatorer peger i retning af en økonomisk lavkonjuktur, kan alle sige sig selv, at det nu er på tide, at vi viser ansvarlighed og løntilbageholdenhed og ikke er urimelige i vores krav til sociale investeringer.

Hvis problem?

Christian Juhl, Silkeborg

Politikerne vil lave et mere demokratisk EU, siger de. Men stoler ikke så meget på projektet, at de på demokratisk vis tør spørge befolkningerne.

Når et land undtagelsesvis drister sig til at spørge befolkningen og efter en grundig debat får et nej, giver de samme politikere besked på at prøve en gang til.

Hvem har så et problem med demokratiet: Politikerne eller befolkningerne? Irland eller de lande, der ikke spørger deres befolkning?

Irland contra Zimbabwe

Bitt Juul Jensen, Skørping

Jeg spørger mig selv i disse dage: Hvad er forskellen på Robert Mugabes og EU-elitens måde at reagere på et demokratisk valg?

Der var ingen grænser for den forargelse og afstandstagen, som EU-eliten, ja hele verdenssamfundet gav udtryk for, da Robert Mugabe ikke ville anerkende det demokratiske valg i Zimbabwe.

Men hvordan reagerer selvsamme EU-elite på den demokratiske folkeafstemning i Irland? De - undskyld mig udtrykket - pisser højt og flot på demokratiet, og i lighed med tidligere lignende situationer hævder de, at det er Irlands problem!

Nej, Angela Merkel, Sarkozy m. fl. Det er ikke Irlands problem. Det er EU's problem. EU-samarbejdet er så fjernt fra befolkningerne i de 27 EU-lande, at befolkningerne ikke kan bakke op om EU.

Lad os få udviklet et europæisk samarbejde, der både er demokratisk og folkeligt funderet.

Uforstandige

Søren Revsbæk, Næstved

I 'bedste' danske politikertradition mener Helle Thorning-Schmidt, at danskerne er så uforstandige (læs: Dumme), at vi ikke kan håndtere folkeafstemninger om ændringer i EU. De skal derfor afskaffes. Til gengæld mener Helle, at vi skal stemme om for/imod EU hvert 10. år.

Forslaget er absurd og en fornærmelse mod befolkningen. For/imod EU er en død diskussion, som kun optager de meget få. Derimod er det relevant at drøfte EU's udvikling, men det mener Helle Throning ikke, at danskerne skal, måske fordi hun frygter, at danskerne har en anden holdning end den politiske magt. Eller hun tvivler på egen evne til at argumentere for sine forslag. Måske har Helle heller ikke læst hele Lissabon-traktaten?

EU har et folkeligt fundament i samarbejde med stater og frihandel. Det skaber tryghed og velfærd. Men de seneste år har EU ændret fokus fra frihandel til ensretning og politisk centralisme.

Det bør drøftes med befolkningen. Men det vil ikke ske i Danmark, med mindre vi får folkeafstemninger om ændringerne. Se hvor lidt EU fyldte i sidste valgkamp.

Helle Thornings forslag er et forsøg på, i demokratisk iklædning, at afskære befolkningen fra debat om EU's udvikling. Noget der bestemt ikke skaber mere tillid til EU eller Christiansborg.

Nej-siden

Erik Boel, Europabevægelsen

Ib Christensens indlæg 16. juni ('Fugls Føde') er ganske symptomatisk for nej-sidens retorik. Man er ikke bange for at fordreje sandheden, aflede opmærksomheden fra det der stemmes om, endsige udgyde usandheder. Ib Christensen postulerer, at Lissabon-traktaten vil tvinge irerne til at opgive deres neutralitet og klandrer i den forbindelse Mette Fugl for ikke at have styr på, hvad der står i traktaten. IC har tilsyneladende ikke forstået, at kun Irlands parlament kan beslutte at sende irske soldater i kamp, og kun irerne kan gøre op med neutralitetspolitikken. Den fælles udenrigs- og Sikkerhedspolitik er stadig under søjle to med Lissabon-traktaten, som i øvrigt ikke ændrer på medlemslandenes suverænitet. Jeg går ud fra, at IC har misforstået traktaten, for han kunne da ikke finde på at lyve, kunne han?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu