Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
20. juni 2008

Hvad vil vi med 'vores' DONG?

Michael Søgaard Jørgensen, København S.

Et par 'nyheder' fra DONG viser, at der er brug for mere offentlig debat om vores statslige energiselskab. Den ene nyhed er DONG's pres for at fyre med kul på Avedøre2, som betød, at Folketinget gav lov hertil forleden. Trods DONG's argumenter, så er øget brug af kul ikke vejen til en mere bæredygtig energisektor. Den anden nyhed er forlydender i Ingeniøren om, at DONG vil storsatse på olie. Den investeringsplan, der fremlægges af DONG til efteråret, siges at indeholde mere olie og mindre vind - fordi oliepriserne er steget, så der er økonomi i at pumpe mere olie op af undergrunden, samtidig med at vindmøller er blevet dyrere. Disse dispositioner kan true DONG's klimamål.

Hvis Danmark skal være model for andre lande, så er det ikke ved at bruge mere kul og pumpe mere olie op, så er det ved at satse mere på vedvarende energi og energibesparelser! DONG har lavet aftaler med et par virksomheder om at investere de penge, som virksomhederne sparer i energi, i vindmøller. Er det nok, hvis DONG kun interesserer sig for vindenergi, hvis forbrugeren selv betaler?

Vi må have en langsigtet debat om DONG og dets dispositioner. Lad os ikke forstyrre af, at DONG er et offentligt aktieselskab, som giver grænser for, hvad Folketinget kan sige til DONG - så må vi tage debatten som en etisk debat.

Er månen en ost?

Klaus Illum, Fur

Morten Messerschmidt, DF, har i sin egenskab af medlem af Folketingets Energipolitiske udvalg fornylig stillet følgende spørgsmål til Klima- og energiministeren:

Spørgsmål nr. S 1526:

"Mener ministeren også, at det er den menneskelige aktivitet, som fører til højere temperaturer på Mars?"

Baggrund:

I artiklen 'Climate change hits Mars' fra The Sunday Times 29. april 2007 redegøres der for, at temperaturen på Mars er stigende i nogenlunde samme omfang, som man i øjeblikket oplever det på Jorden. Som bekendt baserer EU's og regeringens politik til håndtering heraf sig på, at temperaturstigningerne er menneskeskabte. På den baggrund bedes ministeren redegøre for, om hun også mener, at temperaturstigningerne på Mars er menneskeskabte.

Spørgsmål nr. S 1597:

"Har ministeren kendskab til videnskabelige rapporter, analyser eller betragtninger, som har behandlet drivhuseffekten på Mars, hvis atmosfære - ifølge NASA - består af 95,3 CO2?"

Kan vi nu ikke ligeså godt nedsætte aldersgrænsen for medlemskab af Folketinget til syv år, i hvert fald for Dansk Folkeparti?

Afstemning og demokrati

Svend E. Petersen, Køge

En del læserbrevsskribenter i Information finder det tilsyneladende meget demokratisk at lade nej'et fra lidt over 20 pct. af de irske vælgere resultere i en forkastelse af en traktat, der er vedtaget af de valgte repræsentanter for mere end 100 millioner europæere. Det synes jeg, de burde overveje nøjere, om det er.

Folkeafstemning om en traktat, der er et kompromis mellem mange - ofte modstridende - nationale interesser tilvejebragt gennem vanskellige forhandlinger mellem regeringer, er hverken hensigtsmæssig eller særlig demokratisk.

For at en folkeafstemning skal have demokratisk legitimitet, må den efter min opfattelse indebære et valg mellem to eller flere klart definerede alternativer, hvis konsekvenser kan overskues, og hvis fortalere efterfølgende kan stå til ansvar for deres forslag.

De irske og danske nej-sigeres jubel forleden minder om uartige børn, der jubler over at have væltet deres kammeraters fine borg og nu sidder og venter på, at deres mødre kommer og samler byggeklodserne op.

Endnu en overhaling

Johannes Lebech (R), MEP, Holstebro

Europa-Parlamentet godkendte i denne uge endnu et land som medlem af eurozonen. Et mindre land med lidt over fem millioner indbyggere udskifter kronen med euroen til næste år. Nej, der er desværre ikke tale om Danmark. Euroen får vi først efter en afstemning. Det handler om Slovakiet, som kan blive den 16. medlemsstat, der indfører euroen.

Det er tankevækkende, at dette centraleuropæiske land, der kun har været med i EU i fire år, måske tager euroen til sig før Danmark, som har været med i 35 år. Mens vi står på sidelinjen med vores efterhånden temmelig støvede forbehold, arbejder de nye medlemslande frem mod at tage del i hele det europæiske samarbejde. Malta og Cypern indførte euroen i år. Hvor længe endnu vil Danmark afskrive de fordele og den indflydelse, som indførelsen af Euroen giver?

Kan de være det bekendt?

Benny Adriansen, Randers

Visse velmenende EU-venner finder det chokerende, at en håndfuld Irishmen har stukket en kæp i EU-hjulet - ved at stemme nej.

Er det virkeligt chokerende ikke snarere, at andre ca. 500 millioner EU-borgere ikke bliver spurgt?

Sovjetunionen?

Susanne Kennan, Bray, Irland

Jeg læste med stor forundring lederen i Inf. den 14-15. juni. Er det bedre ikke at spørge folket (demokrati!) men i stedet lade folk, der ved hvad, der er godt for folket, bestemme. Det lyder foruroligende bekendt, men det er en anden union og ikke en jeg syntes EU skal stræbe efter at efterligne.

Måske var det bedre for folket (på papiret) at kollektivisere landbruget og få glæde af stordriftsfordele, frem for små ikke så rentable landbrug. Men som bekendt var der ikke folkelig opbakning og følgerne var katastrofale. Så lige meget, hvor meget politikerne ved bedre, så er det ikke nogen god ide at påtvinge befolkninger beslutninger, der er uønsket.

Det undrer mig også, at en dansk avis kan foreslå, at irerne smides ud af EU, fordi de stiller spørgsmål ved mere integration. Danskerne har da også et par gange stemt nej til mere europæisk integration uden at være blevet smidt på porten - vi er ikke engang med i Euroen!

Hvorfor er det ikke i orden at mene, at den Europæiske union ikke skal være en stormagt? For kan europærerne overhovedet enes om en udenrigspolitik, og ender vi så med at give store europæiske lande mere indflydelse, end de ville være berettiget til, hvis de talte for sig selv. Hvis de store ellers kan blive enige (Irak!).

Umenneske-lighed?

Ib Jensen, Søborg

Venstres udenrigspolitik - som udføres gennem bevidste løgne over for Folketinget - har medført 5,4 millioner flygtninge alene i Irak og Afghanistan. Hertil kommer langt over 100.000 dræbte civile. De fysisk og psykisk sårede er der ingen tal på.

Nu påstår Gitte Lillelund Bech og Karsten Lauritzen (Inf.18. juni), at dette er "at kæmpe for det rigtige"! Jamen så ved vi da, hvad Venstres menneske- og demokratisyn dækker. Velbekomme!

I samme kommentar skriver forfatterne, at regeringen "på det kraftigste" har fordømt Abu Ghraib og Guantanamo-forbrydelserne. Alt, hvad vi har set fra Venstre, er en total nedtoning af disse uhyrligheder og en kvalmende slikken USA's præsident op ad ryggen (han har godkendt torturen, Gitte og Karsten!). Hvis Venstre "på det kraftigste" tog afstand fra tortur og vilkårlige fængslinger uden domstolskendelser, hvad er så grunden til, at Venstre ikke vil give de uskyldige Guantanamofanger asyl i Danmark - efter seks års tortur og uretmæssig tilbageholdelse? De samme seks år, hvor I har haft magten!

Rettidig omhu

Robert Refby, Vanløse

I Inf.'s serie 'Hvem styrer kulturen', om hvilke private kommercielle interesser, der øver stigende indflydelse, ser jeg frem til, at bladet bringer en analyse af den største private sponsor inden for kulturlivet, nemlig hr. Møller.

Hr. Møllers indflydelse strækker sig efterhånden langt ud over selve det rum, hvori kunsten udfolder sig, til også at bestemme over kommunale lokalplaner, hvor ærbødigheden over for hr. Møllers mange millioner ubesværet sætter demokratiet ud af kraft, jf. Københavns og senest Dragør kommunes lokalplaner.

Hvor andre kommercielle sponsorer arbejder for at 'brande' deres egen virksomhed, så er hr. Møllers intentioner tydeligvis at 'brande' hele Danmark med sin helt egen opfattelse af Danmarks 'Gud, konge og fædreland'- ideologi. Naturligvis med fuld opbakning fra den borgerlige regering og ikke mindst DF.

Liberale

Tom W. Petersen, Frederiksberg

Når nu I på Information fortsat insisterer på konsekvent at kalde liberalister liberale, kunne I så ikke samtidig gå over til lige så konsekvent at kalde socialister sociale? Så er der den samme dumme sproglige fejl på begge sider, så at sige.

Så længe I gør, som I gør, besmykker I den liberalistiske ideologi. Er det bevidst?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Svend E. Petersen, Køge, mener, at det er udemokratisk, at 20% af Irlands vælgere kan forkaste Lissabontraktaten. Ja, men det var de europæiske ledere og vdédtægter der tillod det. Irerne måtte hold folkeafstemning pga. deres forfatning. Alle reglerne er blevet overholdt, og at man sså har tabt efter reglerne er de andre nødt til at acceptere. Mange af dem, inkl DK, havde mulighed til også at have holdt folkeafstemning, og burde have gjort det efter min mening. Hvordan mon tror Svend E. Petersen, Køge, de ville have stemt?

Heinrich R. Jørgensen

Tom W. Petersen:
"Når nu I på Information fortsat insisterer på konsekvent at kalde liberalister liberale, kunne I så ikke samtidig gå over til lige så konsekvent at kalde socialister sociale?"

Det er ikke blot Dagbladet Information der har mere end vanskeligt ved at skelne liberalisme og liberale.

Partiet Venstre, der som bekendt påstår at være Danmarks liberale parti har også mere end vanskeligt ved at skelne mellem disse to ganske forskellige begreber, på trods af at begge begreber traditionelt er (eller har været) en væsentlig del af deres identitet.

Det er ligeledes påfaldende, at Dansk Folkeparti har mere end vanskeligt ved at skelne mellem islamisme og islam. Særligt i betragtning af hvor højt de går op i disse emner...

Hvordan kan det være, at højrefløjspolitikere har så ringe evner til at skelne mellem de begreber der burde optage dem mest?

Gad vide om den nyligt gennemførte kommunalreform skete for at tækkes andre højrefløjspolitikere? Kan det tænkes at antallet af kommuner i Danmark blev reduceret med 60%, på grund at højrefløjspolitikeres modvilje mod kommunisme? ;-)