Kommentar

Langsom nedsmeltning af velfærden

Regeringens voldsomme stramning af den økonomiske styring af kommunerne truer ikke alene med en langsom nedsmeltning af velfærden. Den truer selve kernen i det kommunale selvstyre
Debat
6. juni 2008

I forbindelse med finanslovsforhandlingerne 2008 gennemførte et flertal bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance en voldsom stramning af den hidtil gældende såkaldte 'aftalestyring' vedr. kommunernes økonomi. Stramningen bestod i indførelse af individuelle økonomiske sanktioner mod kommunerne i tilfælde af overtrædelse af de af regeringen - gennem aftale med KL - fastsatte økonomiske rammer for kommunernes udgifter og skatteudskrivning.

Videreføres disse 'mekanismer' på alle områder i de kommende år, vil kommunerne blive straffet både i tilfælde af, at de ikke overholder de til regeringens rammer svarende udgiftsbudgetter og i tilfælde af, at de forsøger at finansiere stigende udgifter gennem øget skatteudskrivning.

Finansminister Lars Løkke Rasmussen spillede ved indførelsen af stramningen behændigt på en umiddelbar forargelse over aftalebrud fra en lang række kommuners side. Ved aftaleforhandlingerne for 2007 - forud for Folketingsvalget - fik både kommune og regioner et rammeløft. Men ved den efterfølgende budgettering i kommunerne lå de kommunale serviceudgifter alligevel over det aftalte udgiftsniveau, og også skatterne steg mere end aftalt. Finansministeren henviste ydermere til, at det ikke var første gang kommunerne under den siddende regering havde overtrådt udgifts- og skatterammer.

Overtrådt rammerne

Finansministeren har imidlertid forbigået et væsentligt spørgsmål i denne forbindelse, nemlig hvilke rammer, det er, som kommuner har overtrådt?

Regeringen hidtidige økonomiske rammer for kommunerne har været meget stramme, idet regeringen har haft såvel sit skattestop som den har haft et udgiftsloft på 0,5/0,8 procents realvækst for det samlede offentlige forbrug. Skal det offentlige forbrug bevare sin hidtidige standard, de demografiske forskydninger taget i betragtning, forudsætter det en årlig realvækst på omkring 1,3 procent, mens det kræver en årlig realvækst på omkring 1,8 procent, hvis det offentlige forbrug skal følge med samfundets generelle velstandsstigning.

Udført bogstaveligt ville regeringens udgiftsloft derfor have medført en reel udhuling af den offentligt leverede velfærdsservice, fordi det offentlige forbrug i henhold til loftet kun ville være steget med omkring det halve af nødvendigt for at opretholde hidtidig standard og serviceniveau.

Kommunerne har herved været bragt i et skisma. På den ene side har kommunerne været klemt af borgernes forventninger om fortsat opretholdelse og forbedring af de offentlige velfærdsydelser, hvilket jo regeringen også har erklæret at have som mål. Og på den anden side er kommunerne blevet presset af regeringens stramme økonomiske politik, som - hvis den var blevet overholdt - for længst ville have medført en direkte forringelse af offentlige velfærdsservice.

Problemet, der har ført til kommunale overskridelser af regeringens rammer, er således ikke dårlig kommunal styring. Problemets kerne ligger i selve de rammer, som regeringen har villet styre kommunerne efter og den heri indeholdte velfærdsforringelse.

Det er således kun takket være, at kommunerne har udvist berettiget 'civil ulydighed' og ikke har overholdt regeringens udgiftsloft, at en kraftigere forringelse af velfærden er blevet forhindret i de senere år.

Justering af aftale

Når regeringen nu strammer styringen af kommunernes økonomi, skyldes det da heller ikke forargelsen over et års merforbrug i kommunerne. Det virkelige formål er at kunne vride de økonomiske arme yderligere om på kommunerne de kommende år.

Baggrunden er, at med regeringens plan for den langsigtede udvikling af samfundsøkonomi og offentlige finanser - 2015- planen - er der lagt op til en historisk lav vækst i det offentlige forbrug i de kommende år. Stigningstakten i det offentlige forbrug skal fra 2009 til 2015 bringes ned på 0,9 procent og vil dermed ligge langt ned under niveauet for at følge med velstandsudviklingen (1,6 - 1,7 procent i årlig realstigning). Dette indebærer i virkeligheden fra regeringens side en langsom nedsmeltning af velfærden.

Og da kommunerne leverer størstedelen af disse velfærdsydelser, skal de uanset kommunalt selvstyre lægges i en økonomisk benlås. Regeringen viderefører hermed den tendens til stigende centralstyring, som er kommet til udtryk på en lang række områder, f.eks også i Kvalitetsreformen. Regeringens voldsomme stramning af den økonomiske styring af kommunerne truer ikke alene med en langsom nedsmeltning af velfærden. Den truer selve kernen i det kommunale selvstyre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sikke en gang sludder. Selvfølgeligt skal skatteskruen bremses, så meget som muligt i landet med verdens højeste skatteprocent

Da ikke, Charlie, sålænge at folk har bedre økonomi i at betale for deres nødvendige ydelser over skatten end via individuelle forsikringer! Og det er netop tilfældet med den skandinaviske model. Så undgår man også, at folk bliver sat udenfor, fordi de glemmer eller ikke kan betale.
Det store spørgsmål er imidlertid: hvor bliver alle de rigtig mange ekstra mia af, som øget økonomisk aktivitet, mindre i overførselsindkomst, mere i skat skulle give staten? Er det mon i virkeligheden ikke sådan, at samfundets penge ikke længere går til samfundet, men i større omfang simpelthen ikke opkræves som skat hos erhvervslivet?
Men hvad skal man med et erhvervsliv, hvis ikke overskuddet kommet samfundet til gode?

Hr: Rasmussen og hans ligesindede + værre blev valgt for tredie for omkring seks måneder siden. Smil og spis med ...

Det paradoksale er jo at kommunerne har penge nok, de må bare ikke bruge dem. Det er sådan set ikke underligt idet EU lægger nogle ret så stærke begrænsninger på dansk økonomi. Vi har bare aldrig diskuteret det herhjemme om det er hensigtmæssigt. Men det blev sådan set forudsagt for mange år siden at vi med det økonomiske og monetære samarbejde ville havne det.

Det jeg personligt synes er mærkeligt er, at folk der kalder sig for liberalister går ind for en så stærk centralisering af statsmagten. Men kan hænde, at der ikke er noget liberalt parti tilbage i Danmark, men at Venstre i virkeligheden er blevet Konservativt? Det er der meget der tyder på.

Set ud fra et skattemæssigt synspunkt, så har jeg det sådan, at jeg synes ikke det er hensigtsmæssigt at jeg skal betale så meget i skat, når pengene blot henlægges i statskassen.

Derudover så er indkomstskatten i Danmark på linie med de andre europæiske lande, der hvor vi skiller os ud, det er på afgiftsiden. Og i en situation som nu, hvor inflationen stiger så er der ikke meget der tyder på at vi får lavere afgiften, kommunale udgifter eller ej. Tværtimod er der udsigt til at vi måske får en tvungen opsparing eller et andet indgreb, der kan hæmme forbruget.

Vi har "råd til at købe verden" og statskassen bugner med penge, så det er ikke det der er problemet. Problemet er, at vi ikke længere er herre i eget hus, men at EU bestemmer og vi af den grund er nødt til at prioritere hårdt.

Derudover kan man vist godt sige, at kommunerne jo er i en kattepine, fordi regeringen bliver ved med at love flere og bedre velfærdsydelser, men ikke vil betale. Det er jo et uløseligt problem.

Set ud fra et liberalt synspunkt så er udviklingen dog beklagelig, idet nærdemokratiet forsvinder og erstattes af en større og større statslig styring.
Og det er mig en gåde hvordan man som liberal kan støtte den udvikling, nuvel lige i øjeblikket sidder Venstre på magten, men kun takket være DF og på et tidspunkt så begynder DF's vælgere vel at finde ud af hvad der sker og så kunne det jo hænde at Venstre ikke længere sidder ved magten.

Og så spørger jeg jo bare mig selv, vil Venstres vælgere så stadigvæk synes det var godt at vi fik afskaffet nærdemokratiet?

Nu kan man jo forøvrigt læse, at en kommune som Holbæk ikke ønsker nye tilflyttere, idet de ikke må bruge de ekstraskattemidler de får ind, men de skal afholde udgifterne. Så Charlie, det er vist lidt noget sludder det der med skatteskruen ik?

Jaja, nu er det jo så veldigt smart at vi har fået mange flere penge i stats- og kommunekasserne.

Problemet er dog bare at VKs massive vækstpolitik har ført til inflation, så de ophobede pengelagre bliver mindre og mindre værd!

Så lige nu sidder investorerne nok og forsøger at gamble med dem på børsen. Jeg hører de har eksperimenteret med en ny maskine med kunstig intelligens, som klarer investeringerne bedre end børsanalytikere!

Så Keynes er død, og basically sidder vores bureaukrater og politikere og spiller de penge væk som skulle gå til bedre skoler, børneinstitutioner, biblioteker, sygehuse og anden velfærd.

Vi bliver ledet af en regering fuld af gamblere, der er mere interesserede i deres egne økonomiske 'kicks', end for de borgere de skal forestille at repræsentere.

Men det vinder åbenbart respekt i det gennem DJØF'ificerede danske samfund, at dømme på stemmeurnerne.

Dorte Sørensen

Har langsom nedsmeltning af velfærden ikke været Fogh Rasmussens skjulte projekt hele tiden, Var det ikke derfor, at Strukturreformen skulle indføres i hu og hast og uden en folkelig debatte samt følge lovene med tilladelse til profitinstitutioner og tilladelse til brugerbetaling for såkaldte ekstraydelser samt de såkaldte frievalg, der ikke er et spor frie når de bliver set nærmere efter. Ligeledes uhuler 4 ugers behandlingsgarantien også de offentlige sygehuses økonomi samtidig med at den styrker privathospitalerne.
Men det værste er at Fogh Rasmussen ikke vil indrømme sit mål om at omdanne den danske skattebetalte velfærdsstat med lige mulighed til alle til sit forsikrings og brugerbetalte samfund, hvor det bliver familiens økonomi der bliver bestemmende for ens uddannelse, pleje, sundhedsbehandling osv....