Læsetid: 5 min.

Mellemøstens mani for trusler

Magthavere elsker at spille på menneskers frygt - derfor kommer vi nok til at høre på det evindelige præk om 'krigen imod terror' i lang tid endnu
Debat
20. juni 2008
Når Irans Ahmadinejad (bill.) taler om at udslette Israel, lægger han sig i Hitlers skygge. Og hans klare intention er, at vi skal frygte ham, også selv om ingen iransk militærledelse nogensinde vil lade ham få fingre i noget nukleart, skriver Robert Fisk.

Når Irans Ahmadinejad (bill.) taler om at udslette Israel, lægger han sig i Hitlers skygge. Og hans klare intention er, at vi skal frygte ham, også selv om ingen iransk militærledelse nogensinde vil lade ham få fingre i noget nukleart, skriver Robert Fisk.

Morteza Nikoubazl

Hvad skal de gøre godt for, alle disse trusler? Hvad er det for en besættelse, der driver Mellemøsten til bestandig at ty til skræmmemanøvrer? Først har vi en af de mest afsindige præsidenter, verden har set, Irans Mahmoud Ahmadinejad, som rabler løs om sine planer om at udslette Israel. Så har vi Shaul Mofaz, Israels vicepremierminister, der står frem og erklærer, at der ikke er anden udvej end at bombe Irans atomare faciliteter.

Mofaz forsøgte måske at stive sig af over for den stadig mere vaklende Ehud Olmert. Eller måske forsøgte han at kompensere for at have været en så spektakulært uduelig stabschef i sin tidligere inkarnation. Men hvorfor skal vi lytte til den slags? Ja, behøver vi overhovedet at tage det alvorligt?

"Israel advarer ..." er blevet en af journalistikkens største klicheer ved siden af, selvfølgelig, "Arabere truer ..."

Mofaz taler krigens spøgelse frem, og straks stiger olieprisen. Det er jo ikke så længe siden, at en anden israelsk stabschef, Dan Halutz, advarede om, at han ville ødelægge en ti-etages boligblok i Beiruts sydlige forstæder med hver raket, der er blevet affyret imod Haifa - lidt af en trussel, unægtelig, rent bortset fra at Danny Boy jo allerede i forvejen havde ødelagt alle tietages-ejendomme i Beiruts forstæder.

Og det er ikke mere end 26 år siden, husker jeg, at Menachem Begin, Israels daværende premierminister, erklærede, at nu havde han tænkt sig at "luge al terrorismens ukrudt op med rødder" fra Libanon.

En nat, da jeg sad ved den tomme swimming pool ud for Commodore Hotel og lyttede til min transistor - åh ja, det var tider - meddelte nyhedsoplæseren pludselig, at Yassir Arafat havde svoret, rent metaforisk forstås, at rive Begins venstre arm af. Der gik ikke mange timer, før Begin svarede igen med en trussel om at afrive andre dele af Arafats anatomi. Jeg husker, at jeg blev grebet af et sådant latteranfald, at jeg nær var faldet i poolen.

Men hør, hvad er der i grunden blevet af "al terrorismes ukrudt" i dag? Tja, spørger man Bushs drenge har det spredt sig over Syd-vestasien, til Gaza, til Irak, til Afghanistan, til Syrien, til Libanon, til Somalia ... Det er godt nok meget ukrudt, og det ser ud til at have dybere rødder, end Begin tænkte sig. Under belejringen af Vestbeirut i 1982 advarede israelerne alle civile om at forlade byen, hvis de havde deres familiers liv kært. Jeg har stadig flyvebladene, der blev kastet ned (de er skrevet på et gebrækkeligt arabisk). De fleste Beirutborgere ignorerede dem.

Så advarede israelerne journalister om, at vi ville blive ført væk med magt, hvis vi ikke forlod Vestbeirut. Vi blæste på truslerne og blev, hvad der gav os mulighed for at rapportere hjem om krigsforbrydelserne i Sabra og Chatila den 18. september 1982.

Araberne plejede ellers at have monopol på trusler. Jeg husker en forårsdag i 1978, da et medlem af PFLP's generalkommando styrtede mig i møde efter et israelsk angreb i det sydlige Libanon. Han fægtede vildt mod himmelen og udbrød. "Vi skal holde den sidste skanse imod Zionisternes dødstog", råbte han. "Deres hvad for noget," spurgte jeg. Nå men ingen tvivl om, at han fik dem til at ryste i deres bukser i Tel Aviv med den trussel, men hvorom alting er, kom de israelske kampfly pludselig tilbage, og det sidste jeg så af den opblæste kriger, var da han kastede sig ned i en grøft for at undgå at blive kørt over af 'dødstoget'.

Det store problem ved trusler er selvfølgelig, at så snart man har fremsat dem, må man enten føre dem ud i livet eller hævde, at man er blevet misforstået. Længe troede jeg ikke for alvor på, at George Bush ville invadere Irak - ikke indtil han en dag dukkede op i FN's hovedkvarter i New York og gav sig til at skvaldre op om FN's magtesløshed, hvorefter han vitterlig invaderede Irak. Og jeg har også stadig notaterne fra mit interview med en vis Osama bin Laden - hans sidste ord til mig var: "Jeg beder til, at Gud vil tillade os at gøre Amerika til en skygge af det selv". Jeg skrev i marginen: "Retorik?" 11. september kom svaret på det spørgsmål.

Jeg frygter i høj grad for, at vi lader os forblænde af disse trusler. Aviser elsker trusler og advarsler, fordi de opbygger frygtfaktoren. Og regeringer elsker frygt. Det er jo derfor vi har fået alle disse orange alarmer og purpurfarvede advarsler og lignende endeløse nonsens fra Ministeriet for Frygt om en terrortrussel, der vil vare en menneskealder, og var det ikke Bush som udtalte, at 'krigen imod terror' muligvis ville fortsætte i al fremtid. I al fremtid? Ikke engang nazisternes tusindårsrige var tiltænkt at skulle vare så længe.

Men der var en sort sjæl, som greb til trusler for at fremkalde frygt med større hyppighed end nogen anden. Jo, jeg tænker selvfølgelig på Hitler, som plejede at råbe og skrige ad nationer og imperier og generaler, og mellem 1933 og efteråret 1939 fik han det stort set, som han ville have det.

Dette er grunden, tror jeg, til, at vi stadig frygter trusler så meget. Fordi Hitler gjorde det til en vane at føre sine trusler ud i livet, og over hele kontinentet rystede folk af skræk for, at han skulle knuse dem, hvad han gjorde. Hele Gestapo var et stort trusselsapparat.

Så når Ahmadinejad taler om at udslette Israel, lægger han sig selvfølgelig i Hitlers skygge. Og hans klare intention er, tror jeg, at vi skal frygte ham, også selv om ingen iransk militærledelse nogensinde vil lade ham få fingre i noget nukleart. At "udslette Israel", hvis nogen ellers ville overveje dette seriøst, ville være ensbetydende med også at udslette Vestbredden og Gaza og en stor del af Libanon og Jordan, ja muligvis hele Mellemøsten.

Men Hitler er død, og vi er nødt til at ryste hele denne verden af trusler af os. Var det ikke kong Lear, som engang råbte: "Jeg vil gøre sådanne ting som, ja hvilke ved jeg ikke endnu, men de vil komme til at blive del af Jordens rædsler." Stakkels gamle Lear.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

....som sagt...information ville være tæt på ulæselig, var det ikke for Niels Ivars oversættelser og sans for god journalistik.

Tak Niels!

Fisk er i øvrigt fantastisk...manden pensionerede for længst...

kan du kun få artikler fra Independent Niels?

Eller kan du også oversætte fra Hersh?

Niels Ivar Larsen

Tak for rosen, kære Poya Pakzad.

Information har en syndikeringsaftale med Independent, der
betyder at vi kan oversætte og offentliggøre rub og stub herfra.
Der er heldigvis meget at være imellem.

Men vi bringer da også andet oversat stof og hvorfor ikke Seymour
Hersh? Men så skal vi først indhente rettighederne.

Fisk er for øvrigt ikke spor pensioneret, selv om han er ved at være oppe
i årene.

Også ros herfra, altid fine artikler og virkelig gode oversættelser.

Og så var du den første som hævdede at "islam eksisterer ikke" ;-)

Flere år før islamforskerne "opdagede" det samme.

mvh

Niels Ivar Larsen

Tak for rosen, Kurt, hyggeligt at høre fra dig. Men du glemmer dog tilføjelsen: "...eksisterer ikke uden for de fortolkninger, man gør sig af islam".
I grunden en ret ukontroversiel pointe, skulle jeg mene, selv om de, som tror
på islams iboende hhv. guddommelighed eller ondskab, næppe bifalder den.

Rationalet bag underkastelse som religiøs teknologi:

If You got'em by their balls, their hearts and minds will follow ...

Niels Ivar Larsen

Nej, det var den navnkundige Sulla, en tidligere romersk despot, der formulerede denne for magthavere så almengyldige læresætning

Alf Vestergaard

Robert Fisk bruger udtrykket "Annihilate", bogstaveligt "at gøre til intet", dette er en bedre oversættelse, fordi det tager højde for den nu fremherskende mening blandt oplyste folk, at Irans præsident aldrig har talt om andet end at d-e-t---i-s-r-a-e-l-s-k-e---r-e-g-i-m-e ---"må forsvinde fra Tidens Blad."* Iøvrigt var det famøse afsnit i talen, som fejloversat spredtes som en løbeild over verden i okt. 2005, i sig selv blot et harmløst citat fra Khomeiny, som det fremgår af dokumentationen herunder. Ahmadinejad har flere gange gjort rede for, hvordan det israelske regime i prksis kan nedlægges: Ved at alle palæstinensiske flygtninge vender hjem og stemmer om landets fremtid . Et sikkert bud på udfaldet af en sådan afstemning vil være, at en ny side vendes i Palæstinas historie.

Det er lettere uforståeligt at Fisk når han givetvis kender den korrekte oversættelse fra Farsi, fremkommer med sammenligninger med verdenshistoriens største tyran, Hitler. Det må være for at få balance i fremstillingen han gør det, og hører dermed under den kunstneriske frihed. Samlet set tager hans fremstilling luften ud af sammenligningen , idet han tydeligt gør opmærksom på at Irans præsident ingen magt har - det er præsteskabet som bestemmer.

______________________
*)
Dokumentation:

Farsi: ‘‘بايد از صفحه روزگار محو شود’‘
Translitteration:"Imam ghoft een rezhim-e ishghalgar-e qods bayad az safheh-ye ruzgar mahv shavad."

Engelsk oversættelse: "The Imam said this regime occupying Jerusalem must vanish from the page of time".

Ord for ord oversættelse: Imam (Khomeini)’‘ ghoft ‘‘(said)’‘ een ‘‘(this)’‘ rezhim-e ‘‘(regime)’‘ ishghalgar-e ‘‘(occupying)’‘ qods ‘‘(Jerusalem)’‘ bayad ‘‘(must)’‘ az safheh-ye ruzgar ‘‘(from page of time)’‘ mahv shavad ‘‘(vanish from)
.
Dansk oversættelse:’‘ "Imamen sagde at regimet som holder Jerusalem besat må forsvinde fra tidens blad"

>One night, sitting by the empty pool of the Commodore Hotel, I listened on my transistor – yes, those were the days, weren't they - as a newsreader announced that Yasser Arafat wa<

Upræcise oversættelser, som kunne gøres bedre:

1.En nat sad jeg ved den tomme pool på Commodore Hotel med min transistor - ja det var tider, ikke også - da en nyhedsoplæser meddelte at...

2.En nat sad jeg ved poolen på Commodore Hotel med min transistor - ja det var dengang, ikke sandt - da en nyhedsoplæser meddelte at..

2 er bedre end 1, fordi det var alligevel ikke (gode) tider, men det var ihvertfald dengang, og han beder os nostalgisk huske dengang at (han) modtog sine informationer om 'world events' fra BBC World Service. Det er der stadig millioner af mennesker der gør, men altså ikke ham (mere). Så ved jeg ikke hvordan han gør, fordi han er en erklæret modstander af internettet. Jeg mener ikke at BBC World Service har oplevet en nedgang i kvaliteten, men der er kommet andre spillere på markedet,- det er vel især sattelit TVs advent som har medført et skred i nyhedsformidlingen, men jeg kan ikke tro at der er derfra at en af verden smest ansete skrivende journalister henter sine informationer, men han taler måske kun om vores andres nostalgiske følelse overfor transistoren.

**********

>And it was only 26 years ago, I recall, that Menachem Begin, then the Israeli prime minister, announced that he was going to "root out the evil weed of terror" from Lebanon.<

1.Og det er kun 26 år siden, at Menachem Begin, dengang Israels premierminister, annoncerede at han ville "trække terrorens onde rødder op med rode"

NB! Ukrudt trækkes op for at få rødderne med, almindelig lugning er ikke nok.

>And where, pray, today is the "evil weed of terror"? Well, according to the Bush boys, it's now all over south-west Asia, in Gaza, in Iraq, in Afghanistan, in Syria, in Lebanon. So much for the "evil weed", which seems to have grown deeper roots<

1.Og hvor om jeg må spørge er "terrorens onde ukrudt"? Well, ifølge bush drengene, er det nu over hele sydvest-Asien, i Gaza, i Irak, i Aghanistan, i Syrien, i Libanon. Så meget for det "onde ukrudt, som synes at have slået dybere rødder end den nu afdøde Hr. Begin troede.

NB! Slået dybere rødder er et bedre udtryk end Ivars "og det ser ud til at have dybere rødder, end Begin tænkte sig." "Troede " eller "forestillede sig" er ligeledes bedre end "tænkte sig"

****
>"We shall stand in the last ditch against the Zionist death wagon," he roared. The what, I asked? The what? Well, I bet he had them shaking in their boots in Tel Aviv with that one. Anyway, back came the planes and the last I saw of this preposterous warrior, he was hurling himself into a very real ditch to avoid the death wagon.<

1."Vi skal kæmpe i den sidste grøft mod den Zionistiske Dødsvogn" , råbte han. A-hvaffor'en, spurgte jeg. Nå jeg gætter på han fik dem til at ryste i bukserne i Tel-Aviv med det udbrud. Men uanset - flyene kom tilbage og det sidste jeg så af den ejendommelige kriger var, at han kastede sig ned i en rigtig grøft for at undgå "dødsvognen"

******

Lige meget hvordan man oversætter en sætning, er der altid en eller anden pedant, der synes, det skulle have været gjort anderledes. Enhver sætning på mere end 3-4 ord kan oversættes på lige så mange måder, som der findes oversættere. I virkeligheden er "den rigtige oversættelse" en illusion,

Tag bare sidste eksempel, hvor ordet "ditch" for at oversættes korrekt, første gang skulle være "skyttegrav", anden gang "grøft", men den korrekte oversættelse ville ødelægge ordspillet.

Og i øvrigt betyder "those were the days" andet og mere end, "det var dengang" - det er et udtryk for nostalgi, og derfor er Niels Ivars oversættelse tættere på originalen end din.

Som professionel oversætter må jeg træffe den slags valg mindst 20 gange om dagen, og jeg har for længst måttet sande, at italienerne har ret, når disiger: "Traduttore - traditore" (oversat uden ordspil: "oversætteren er en forræder".

Heinrich R. Jørgensen

Per Vadmand:
"oversætteren er en forræder"

Om mange bøger og tv udsendelser, burde udsagnet være "oversætteren er en forbryder"... Mange oversættelser er katastrofalt dårlige, og en del er direkte meningsløse.

Et karakteristika ved gode oversættelser er, at man sjældent bemærker dem - det er de dårligere, man lægger mærke til. Jeg har de største respekt for oversættere, der med respekt og omhyggelighed frembringer loyale og meningsfulde oversættelser.

Men min pointe var ikke den indlysende, at der findes gode og dårlige oversættelser, men at to fremragende oversættere kan levere vidt forskellige oversættelser af den samme tekst, der begge er lige "rigtige" eller "forkerte."

Så der er mange venstreorienterede der ikke mener der er en krig imod terror?

Heinrich R. Jørgensen

Per Vadmand:
"at to fremragende oversættere kan levere vidt forskellige oversættelser af den samme tekst, der begge er lige "rigtige" eller "forkerte." "

Dén pointe fik jeg også med - og er ganske enig. Der er grænser for hvor langt man som oversætter når med at at kunne håndværket, kende sprogene, talemåderne, de kulturelle referencer, osv. - gode oversættere er kreative kunstnere, i min optik.

"Vidt forskellige" er måske lidt overdrevent i mange sammenhænge? I min begrænsede erfaring, synes jeg ofte, at de mest oplagte og bedste oversættelse er meget tæt på hinanden, i det mindste i ordvalg. Men flere muligheder er der altid... F.eks. velskreven engelsk der oversættes til dansk kører ofte på skinner, synes jeg, og hører blandt de nemmere opgaver, måske fordi det er nemmere at oversætte et ordrigt sprog til et sprog med færre ord, og fordi engelsk ofte har en sætningsopbygning der lader sig omforme til danske? At oversætte fra tysk til dansk, kan være temmeligt vanskeligt nogle gange, primært da der på tysk er konstrueret mange komplekse ord og begreber?

Derimod må andre typer oversættelser være ekstremt vanskelige og alt andet end oplagte og entydige. F.eks. må oversættelse af digte være meget vanskeligt, særligt fra det ordrige og tidsløse engelske? TV tekstning må være vanskeligt, da der skal fravælges, komprimeres og omskrives? Og oversættelse fra dansk til andre sprog er i min erfaring ofte meget vanskelig - det handler ofte om at udtrykke essencen med helt andre sætningskonstruktioner og udtryk, som giver mening på det sprog og i den kulturkreds der oversættes til. Det forudsætter et meget indgående kendskab til sproget og kulturkredsen der oversættes til...

Gad vide hvorfor I kalder jer "oversættere"? Det skyldes måske, at de produkter i frembringer er "oversættelser"? Men "oversættere" beskriver meget dårligt hvad jeres arbejde består i (hvis I ellers gør det ordentligt), og giver jer ikke ligefrem faglig anerkendelse...

Jeg betragter oversætterens arbejde på samme måde som en udøvende musikers (hvad jeg i øvrigt også er).

Den udøvende musiker giver med sin personlige fortolkning tilhøreren adgang til et værk, der ellers kun ville være trykte noder. Oversætteren giver læseren adgang til et værk, der ellers kun ville være uforståelige bogstaver på et uforståeligt sprog.

Heinrich R. Jørgensen

Elegant og smuk analogi, Per Vadmand :-)