Kronik

Millioner af bygninger som 'kraftværker'

Hvordan vi genopliver EU's byggemarked og starter en tredje industriel revolution
Vi skal forestille os, at om 25 år fra nu er millioner af bygninger bygget, så de fungerer som både -kraftværker- og bosteder. Som -The Green Building- iManchester, designet af Terry Farrell.

Vi skal forestille os, at om 25 år fra nu er millioner af bygninger bygget, så de fungerer som både -kraftværker- og bosteder. Som -The Green Building- iManchester, designet af Terry Farrell.

16. juni 2008

Vi befinder os midt i en gennemgribende forandring af måden, bygninger bliver designet og bygget på; en forandring så enorm og omfattende, at den for første gang vil gøre det muligt at tage den dobbelte udfordring op, som de stigende energipriser og virkningen i realtid af den globale opvarmning udgør.

Byggebranchen er den største industrielle arbejdsgiver i EU og udgjorde i 2003 10 pct. af BNP og syv pct. af beskæftigelsen i EU.

Bygninger er den største bidragyder til den menneskeskabte del af den globale opvarmning. Verden over forbruger bygninger 30-40 pct. af al produceret energi og er ansvarlige for en tilsvarende andel af hele CO2-udledningen.

Nu gør teknologiske gennembrud det for første gang muligt at designe og bygge bygninger, som skaber al deres egen energi fra lokalt tilgængelige vedvarende energikilder, og som gør det muligt at gentænke bygningers fremtid som 'kraftværker'. De kommercielle og økonomiske konsekvenser er kolossale og langtrækkende for byggebranchen - og for den sags skyld for Europa og verden.

For boligejere og virksomheder, der står over for stadig stigende energiomkostninger, er interessen for energibesparelser gået fra at være en fisefornem livsstil til at være afgørende for bundlinjen.

For boligejere udgør forbrugsudgifterne f.eks. allerede over 15 pct. af de samlede boligudgifter. Og andelen vil blive større i de kommende måneder og år. En håndfuld realkreditinstitut-folk på begge sider af Atlanten er begyndt at udforme 'grønne pantelån' for at sikre sig at have en fod i døren, når det næste store byggeboom kommer.

Revolution i byggeriet

De fornemmer nemlig en flodbølge af forandring ude i horisonten, idet ejendomsmatadorer og -ejere bliver stillet over for højere energiudgifter og virkningerne af klimaforandringerne i 'realtid'.

I dag begynder intelligente teknologier fra internetrevolutionen, som muliggjorde verdensomspændende kommunikationsnetværk, så småt at blive brugt til at omstille verdens elnet, hvorved millioner af mennesker bliver i stand til at producere deres egen vedvarende energi og dele den med hinanden på samme måde, som vi nu deler information.

Det er her, byggebranchen kommer ind i billedet. Lad mig forklare det med en analogi. Hvis jeg for 25 år siden - da de centraliserede tv-netværk var på deres højeste - havde sagt, at i løbet af mindre end en generation ville du kunne holde en lille, billig computer i din håndflade og sende din egen video, lyd og tekst ud til en milliard mennesker på få sekunder med større styrke end selv de største mediegiganter, ville du ikke have troet dine egne ører. Vi gjorde det!

Selvforsynende

Vi skal forestille os, at om 25 år fra nu er millioner af bygninger - boliger, kontorer, indkøbscentre, industri- og teknologiparker - bygget, så de fungerer som både 'kraftværker' og bosteder. Jeg taler om bygninger, som opsamler og genererer energi lokalt fra solen, vinden, skrald, landbrugs- og skovaffald, havets bølger og tidevandet, vand- og geotermiske aflejringer - energi nok til at dække deres eget elbehov såvel som overskudsenergi, de kan dele ud af.

En ny generation af kommercielle bygninger og beboelsesejendomme, der samtidig er kraftværker, er på vej nu. I USA omstiller Frito-Lay sit Casa Grande-anlæg til primært at køre på vedvarende energi og genbrugsvand. Konceptet hedder 'net-zero'. I Frankrig tager byggegiganten Bouygues processen et skridt videre og rejser et topmoderne kommercielt kontorkompleks i år i en parisisk forstad. Komplekset samler solenergi nok til ikke alene at dække sit eget behov, men genererer tillige overskudsenergi.

Walqa Teknologipark i spanske Huesca ligger lunt og godt i en dal i Pyrenæerne og tilhører den nye genre af teknologiparker, som producerer deres egen vedvarende energi på stedet. Der er aktuelt et dusin kontorbygninger i gang i Walqa-parken, og yderligere 40 er planlagt. Stedet kører alene på vedvarende former for energi, heriblandt vindkraft, vandkraft og solenergi. Industriparken huser førende hightech-firmaer som Microsoft og andre it-virksomheder, vedvarende energiselskaber m.m.

Hvad stiller eldannende bygninger op med overskydende energi? De sender den tilbage i elnettet. I fremtiden vil millioner af mennesker opsamle og producere lokalt genereret vedvarende energi i deres hjem, kontorer og fabrikker og dele deres overskydende energi med hinanden via et intelligent ledningsnet, der forbinder sig med andre over hele kontinentet.

Intelligent el

IBM og andre verdensomspændende it-selskaber er netop nu på vej ind på dette intelligente elmarked. De samarbejder med energiselskaber om at forandre elnettet til et forbindingsnet, der gør det muligt for bygningsejere at producere deres egen energi og dele det med hinanden.

Centerpoint Utility i Houston i Texas, Xcel Utility i Boulder i Colorado samt Sempra og Southern ConEdison i Californien lægger dele af dette intelligente ledningsnetværk i jorden i år, hvorved tusindvis af beboelsesejendomme og kommercielle bygninger bliver forbundet.

Bankindustrien baseret på pantelån kommer til at spille en afgørende rolle i finansieringen af det nye grønne byggeboom. Tanken bag grønne pantelån er, at det i en tid med stigende energiudgifter giver god økonomisk mening at give større lån eller mindske lånerenterne for at opmuntre energieffektive forbedringer som vinduer med dobbelte ruder, bedre isolering, solpaneler og geotermiske varmepumper. De penge, som derved spares i det lange løb til energiforbrug, kan bruges til andre forbedringer af huset, som vil højne dets værdi. Energibesparelser betyder også, at låntageren har flere ledige penge at betale sine månedlige afbetalinger med.

Mens nogle få europæiske banker er begyndt at tilbyde grønne pantelån, har de amerikanske banker været langt mere offensive i forhold til at indføre dem. Citigroups hypotekafdeling tilbød i 2007 at slå 1.000 dollar af aftaleomkostningerne på sine energieffektive pantelån. Bank of America har oprettet et energikreditlån, som tilbyder 1.000 dollar nedslag på aftaleomkostningerne til nye boliger, som lever op til regeringens Energy Star Programs standarder for energieffektivitet. Grønne hypotekbankfolk tror på, at grønne bygninger vil stige i værdi i de kommende år, når de potentielle købere efterspørger lave energiomkostninger.

Nu, da klimaforandringerne sætter biosfæren og menneskehedens fremtid i fare, og udsigten til et olieklimaks lurer i horisonten, er det helt nødvendigt, at EU's medlemslande indgår i et driftsmæssigt partnerskab med byggebranchen og hypotekbankverdenen om at skaffe passende skatterabatter, incitamenter og andre programmer til veje på en skala, som vil gøre det muligt at træde ind i den tredje industrielle revolutions æra med syvmileskridt.

Den vigtigste prioritet for den Europæiske Union må være at tage den tredobbelte udfordring op, som klimaforandringerne, de stigende oliepriser og en byggeindustri i afmatning udgør. Vi er nødt til at tænke dristigt og klart om, hvordan vi bedst muligt griber øjeblikket og vender modgang til mulighed. Det må begynde med at bygge en ny generation af "bygninger som kraftværker" til at udnytte landets enorme reserver af vedvarende energi.

Jeremy Rifkin har på Polity Press udgivet bogen 'The Hydrogen Economy: The Creation of the World Wide Energy Web and the Redistribution of Power on Earth'

Oversat af Sara Høyrup/texthouse.eu

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Arne Thomsen

BYGNINGER SOM KRAFTVÆRKER TIL EL-NETTET

Understøttet af "grønne pantelån" og med teknologien til rådighed er det vel alene en politisk beslutning at komme i gang - og er der nogen, der er imod?

M.v.h. Arne.

Steen Rasmussen

Problemet er ikke at lave energirigtige nye huse. Et almindeligt nyopført hus, med f.eks. varmegenindvindende udluftning, bør ikke koste mere end 4000 kr. at varme op om året. Problemet er, at man ikke ændrer så drastisk på den eksisterende boligmasse, som består i forældet byggeri, og hvor forbruget er flere gange større.

For at komme til det stadie, hvor boligmassen er selvforsynende med energi, er man nødt til at investere, hvad det koster at brække størstedelen af den eksisterende boligmasse ned og erstatte den med bygninger, som indeholder de teknologier kronikken omtaler. Det kommer til at koste enorme ressourcer, økonomisk og ikke mindst store mængder af energi og råvarer.

Ingen tvivl, det er den vej man skal gå. Men der er ingen realitetssans eller proportion i kronikken. Den er snik snak.

Den falder fint i forlængelse af den bekvemme og uforpligtende snik snak, det moderne menneske omgiver sig med, i stedet for at gå til sagen selv. Fromme ønsker, isoleret set rigtige løsninger i teknisk forstand, men uden eksistentiel og konkret fundering i samfundets reelle status. En undskyldning for at kunne sige, at problemerne sagtens kan løses, at vi nok skal finde ud af det, fordi det jo som bevist teknisk set kan lade sig gøre, for så på den måde at komme frem til at problemet så i virkeligheden ikke er der, fordi det sagtens kan løses.

Boligen er for mange allerede den største udgift. Prisen for den selvforsynende boligmasse ville være fuldstændigt uoverkommelig for langt de fleste, hvis de samtidigt skal alt andet.

En kombineret løsning går sammen med nedsat forbrug, men det er ikke værd at snakke om. Der er ikke rigtigt kommerciel succes i den slags.