Læsetid: 3 min.

Musikken lever - også på skolerne og seminarierne

Selvom et fagområde er trængt, så kan kvaliteten og indholdet godt være i top
3. juni 2008

Jeg var ved at få morgenkaffen rigtig galt i halsen 27. maj, da jeg læste artiklen om Barret-effekten.

Det skyldes på ingen måde Sigurd Barret og hans meget vellykkede indsats for at få den klassiske musik i børnehøjde. Han har på forholdsvis kort tid opnået, hvad andre har talt om i årevis. Sigurd Barret har formået at gøre børn interesserede i den klassiske musik, og det har smittet af mange steder - også i musikundervisningen i folkeskolen og på seminarierne. Det skyldes derimod Giordana Bellincampi udtalelser om, at musik bliver betragtet som frikvartersfag, at musiklærerne ikke er fagligt dygtige, og at folkeskolen har opgivet at gøre musikfaget til et seriøst fag i skolen. Jeg synes, at Giordana Bellincampi er ude med riven på et særdeles tyndt grundlag. Man kan spørge, hvilke kilder han referer til med disse rigide udtalelser. Er der belæg for dem, eller er de grebet ud af den blå luft?

Som på universiteterne

Jeg kommer netop fra eksamensøvningen på Læreruddannelsen i Århus, hvor mine studerende bl.a. spiller Måneskinssonaten (Beethoven), I skovens dybe stille ro i NHØPS version, hvor Oscar Pettersons solo bliver spillet særdeles kvalificeret. Jeg kunne nævne mange andre eksempler, men vil blot nævne, at ingen tager en musikeksamen på et af landets lærerseminarier uden at beherske et instrument. Faktisk er der soloundervisning i hovedinstrument, solosang og brugsklaver, som timemæssigt næsten ligger på det samme årlige niveau, som der gives soloundervisning på universiteterne.

På skolerne sker der også mange ting. Giordana Bellincampi kunne læse Dansk Sang, musiklærerforeningens blad. Her er bl.a interview med Dorte Busk Bro som arbejder på en skole, hvor musikken både fungerer som et selvstændigt fag og også integreres på mange måder i andre fag. Her er musikken en levende medspiller. Eller at god musik kræver hjerteblod i et interview med Annie Grundtvig og Karl-Erik Pedersen fra Rosenvangsskolen, hvor man bl.a. praktiserer instrumentalt undervisning af eleverne. Her er musikundervisningen et tilløbsstykke med morgensang hver dag. (ligger på www.lyren.dk). Der er mange andre eksempler på at musikken blomstrer på de danske folkeskoler.

Fokus et andet sted

Dermed ikke sagt, at der ikke er problemer. Musikfaget er trængt - men det er efter min mening af mange andre grunde end Giordana Bellincampi anfører. Det gælder folkeskolen, gymnasierne, seminarierne, universiteterne og konservatorierne. Her har strukturomlægninger medført, at musikundervisningen er blevet decimeret flere steder. På gymnasierne er musikundervisningen ikke obligatorisk mere. På seminarierne har den nye læreruddannelse medført, at ikke nær så mange har mulighed for at kunne vælge musik. På konservatoriet i Århus har der været store besparelser og nedskæringer. Og så har debatten om PISA også medført, at fokus er et helt andet sted end de musiske fag.

MEN! Selvom et fagområde er trængt, så kan kvaliteten og indholdet godt være i top!

Jeg kan til slut opfordre Giordana Bellincampi til at rette skytset et andet sted hen, og hvis han er usikker på kvaliteten i folkeskolens musikundervisning og i kvaliteten af den uddannelse, de musikstuderende får på landets seminarier, så er han til en hver tid velkommen til at besøge os se og høre, hvad der foregår.

Vi er åbne for en dialog, der foregår på et seriøst og velargumenteret grundlag.

Musik spiller en stærk rolle i børnenes liv. Det skal ikke være 'stjerne for en aften men musik for hele livet!'

Erik Lyhne er cand. phil og lektor i musik på Læreruddannelsen i Århus

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu