Læsetid: 2 min.

Nat med Den Frie

Der er behov for en vilje til øget offentlig investering i vores mentale velfærd
Debat
7. juni 2008

Da Kunstnersammenslutningerne i 2007 blev smidt ud af Charlottenborg, var et af argumenterne, at sammenslutningerne i stedet kunne samles om at anvende Den Frie Udstillingsbygning på Oslo Plads. Denne 110 år gamle og eneste suverænt kunstnerstyrede institution har en historisk plads i dansk kunsthistorie med sine kollektive udstillinger, emneudstillinger og separatudstillinger. Udstillinger som vel stort set ingen andre udstillingssteder vil påtage sig.

Men nu er der også ved at blive taget kvælertag på Den Frie. Billedkunstrådet har besluttet ikke længere at ville give støtte til Den Frie's husleje, og findes der ikke andre økonomiske midler, er det nat med Den Frie.

Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, og nu må Kulturministeren påtage sig et konkret ansvar for at sikre Den Frie's overlevelse. Det kunne i fald måske være et lille gennembrud for en genetablering af et stærkere offentligt ansvar for dansk kulturliv, som ellers eroderer dag for dag i disse år.

Undergravning

Det er en betydelig og problematisk svækkelse af dansk kunst og dansk kulturarv, når landets museer entydigt nu kan pege på, at regeringens sparekrav og stagnerende eller formindskede støtteordninger betyder, at man ikke kan opretholde kvaliteten i museernes arbejde, udstillinger og indkøb. Det er en undergravning af selve grundstenen i dansk kultur-og kunstpolitik, når museer og andre kulturinstitutioner gøres afhængige af private donorer og sponsorer. Private midler skal og har altid været velkomne, men de skal kunne arbejde forsvarligt og på et kvalitativt ordentligt niveau - også uden disse midler. Det er en fælles opgave for samfundet at sikre vores kunst og kulturarv på samme måde som uddannelse, social sikkerhed og sundhed.

Desværre går udviklingen i disse år, med Kulturministeren i front, i en anden retning. En retning som vi kender det i USA, hvor de velhavende opretter museer, ofte i deres egne navne, og finansierer, og dermed bestemmer, hvilken kunst og kulturarv der indkøbes. Når kulturministeren ikke investerer mere i dansk kultur, men i stedet bekender sig til en øget privatfinansiering af offentlige kulturinstitutioner bl.a. med begrundelse i at skatteyderne ikke skal betale to-cifrede millionbeløb for et kunstværk, så er han i gang med at demontere den danske velfærdsmodel med kulturpolitikken som frontløber.

En stadig stærkere kunstnerisk og kulturel afhængighed af kommercielle, økonomiske interesser vil også i realiteten undergrave det helt nødvendige armslængdeprincip i dansk kulturliv. Der er derfor behov for et øget offentligt ansvar og engagement i dansk kunst-og kulturliv.

Der er behov for en vilje til øget offentlig investering i vores mentale velfærd. Ellers er det snart nat med både Den Frie og den helt frie kunst.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Charlottenborg i svenske medier:

http://sydsvenskan.se/nojen/article321388.ece