Der er noget ved visse forældre, som jeg ikke begriber. På den ene side er de vældigt optaget af at fremme deres børns sundhed, for eksempel ved at sende dem i økologiske børnehaver (én af de sidste nye trends), og på den anden side så ødelægger de gennem deres materielle overforbrug (svulstige biler, overflødige nye køkkener og badeværelser, charterture, med mere) livsgrundlaget for selv samme.
Måske skyldes denne deres inkonsistente opførsel 'bare' en sørgelig uvidenhed om, hvorledes deres overforbrug påvirker planeten. En uvidenhed, der måske skyldes den bekymrende ringe dækning på de fleste tv-kanaler (National Geographic er en behagelig undtagelse) af vor planets nuværende ressourcemæssige- og klimatiske trængsler. Den ringe dækning er i sig selv ikke overraskende, for hvilken reklamefinansieret tv-kanal føler sig foranlediget til at gøre opmærksom på vort overforbrug?
Men da jeg har svært ved at forestille mig, at de fleste af disse forældre, trods alt, ikke har hørt om vor kulturs ødelæggende overforbrug, så hælder jeg mere til en endnu mere sørgelig forklaring: At disse forældre ikke først og fremmest holder af - respekterer - deres børn i deres egen ret, men derimod holder af det, som deres børn gør ved deres liv. Deres børn synes først og fremmest at være selvrealiseringsprojekter, parallelt med andre projekter i disse menneskers bestræbelser på at skabe det perfekte liv - for dem selv, altså. Måske vil det eneste, som disse forældre på deres gamle dage vil mangle, være den perfekte død.
I artiklen 'We need better forecasts - and fast' i New Scientist den 3. maj omtales en artikel fra NASA Goddard Institute for Space Studies: Artiklen gør opmærksom på, at da det faldende indhold af kuldioxid i planetens atmosfære for 50 millioner år siden nåede et niveau på 425 ppm, da fik kontinentet Antarktis sin iskappe. Dette antyder, at vor planet har et såkaldt tipping point (kritisk punkt) omkring 425 ppm (plus/minus 75 ppm på grund af diverse usikkerheder). Med vores nuværende udledning af drivhusgasser nås dette niveau om bare to årtier. Lige nu befinder vi os på 380 ppm, hvor det før industrialiseringen var på 280 ppm.
Altså: Planetens klimatiske historie antyder, at om bare to årtier vil vi kunne befinde os på den forkerte side af et kuldioxid niveau, der vil få Antarktis' iskappe til vedvarende at smelte. Hvis alt is på Antarktis smelter, så vil havene stige med 60 meter!
I et sådant vandland, som i Waterworld med Kevin Costner, synes det ret ligegyldigt, hvorvidt børn er vokset op med sunde tænder og lave kolesteroltal. Og så måske alligevel ikke, hvis man med Darwinistisk nøgternhed, 'Survival of the fittest', ønsker at forberede sit økologiske afkom til at være soldater i kampen om de til den tid knappe tilbageværende - og tilgængelige - ressourcer.
Jeg personligt har dog valgt anderledes: Hver dag at sørge over at befinde mig i en verden, hvor jeg foretrækker at forblive barnløs, fordi jeg ikke ville kunne give mit eventuelle barn et ordentligt svar på spørgsmålet: "Far, hvorfor satte du mig ind i denne verden?"
Tja..
Et eksempel; dansk skibsfart brænder ca. 1550 liter brændstof hvert sekund og udleder i løbet af dette sekund ca. 55000 m3 udstødsgas – og har dermed flyttet ca 45 mill. tons gods ca.7 meter nærmere lossepladsen.
(Rederiforeningen oplyser at dansk skibsfart flytter 10% af verdenshandlens gods)
Tja, man kan da godt sige at det er i forlængelse af visse buddhistiske principper at afstå fra at sætte børn i denne verden. Så slipper de for genfødsel og den (næsten) evige vandring i samsara.
Men det kan da også tolkes som et udslag af pessimisme og et forsøg på at skåne sig selv.
Hvor om alting er så passer forældre på deres børn, også selv om verden går under i morgen.
Med venlig hilsen
Lennart
Jeg er i den grad enig i, at vi alle skal gøre vores egen indsats for at sætte et positivt fingeraftryk på vores fælles klode, men jeg deler absolut ikke forfatterens pessimistiske indgangsvinkel til fremtiden.
Som en anden indlægskommentar antyder, så passer forældre på deres børn, uanset hvad fremtiden bringer. Jeg vil yddybe den antagelse med, at vores børn nok skal blive endnu bedre til at passe på vores fælles klode, end min forældregeneration har været. Så jeg har fuld tiltro til, at mine 4 børn, og deres generation nok skal dreje udviklingen i en retning med langt større respekt for miljøet mv.!
Nu er det desværre sådan at der er langt imellem de indlæg fra Bjørn Holmskjolds side, hvor han bidrager med en positiv bemærkning til meddebattørerne.
Man har lov til at håbe at det en dag vil ændre sig, men oddsene er nok ikke så favorable.
Smil nu til livet en enkelt gang Bjørn Holmskjold.
med venlig hilsen
Lennart
(så venter jeg bare på en reaktion...)
fair nok , det er ment venligt fra min side.
Med venlig hilsen
Lennart
@Bjørn Holmskjold: Du har, ligesom jeg, tydeligvist indset det moderne demokratis akilleshæl. Tak for det.
Igen er vi vidner til at moderationen er tilfældig, ubegrundet og degraderer den igangværende debat.
Enten er der nogle der lidt for hurtigt trykker på "stødende kommentar?" knappen, eller også er aftrækkermomentet på Moderators håndvåben justeret en anelse hidsigt.
med venlig hilsen
Lennart