Kronik

Ruslands kyniske våbeneksport

Russiske fly, kampvogne og -helikoptere eksporteres i rekordstore mængder til verdens brændpunkter med tilhørende lejepiloter trækker fortsat blodige spor af død og ødelæggelse rundt omkring i verden- og desværre fortsat stort set fuldstændig upåtalt i verdens medier
Rusland har de seneste år har øget sine egne rustningsudgifter med over 60 procent og eksporterer som aldrig før. Alle kampvåbnene har et garantibevis om at det er testet i Tjetjenien som kvalitetsstempel. Her ses en våbenmesse i Ural i Rusland.

Rusland har de seneste år har øget sine egne rustningsudgifter med over 60 procent og eksporterer som aldrig før. Alle kampvåbnene har et garantibevis om at det er testet i Tjetjenien som kvalitetsstempel. Her ses en våbenmesse i Ural i Rusland.

23. juni 2008

For et par uger siden rapporterede bl.a. afrikanske medier, der især følger militære konflikter i området den sensationelle nyhed, at ikke alene fløj Sudans forbryderregime deres folkemordslignende 'kampmissioner' over bl.a. Darfur med deres gennem de senere år nyindkøbte russiske MiG-29 jagerfly og ditto MI-24 kamphelikoptere, men at samme luftstyrker også var delvist bemandet med russiske piloter, og at én af disse nu var blevet bekræftet skudt ned.

Nyhedstelegrammet ryddede ingen forsider, og det må undre. Havde der i stedet stået amerikanske eller britiske piloter, så ville piben straks have fået en anden lyd og nydt helt anderledes opmærksomhed i pressen - og forargelsen ville næppe have kendt nogen grænser.

Eksemplet er desværre yderst sigende for de seneste års udvikling i forskellige væbnede konflikter og hotspots verden rundt.

Senest har det svenske SIPRI-institut offentliggjort deres rapport for 2008 med nyeste statistikker for den globale rustning og våbenhandel, m.v. Igen har alle de dominerende vestlige medier, inklusive vor hjemlige DR, også denne gang kun valgt straks at fokusere på den 'gamle' kendsgerning, at USA - verdens stadige supermagt nr. et - i totalsummer står for de suverænt største udgifter til såvel egne militære investeringer, vedligeholdelser og salg.

25 pct. af verdens våben

Men at Rusland i perioden 1998-2005 faktisk i realiteten var denne periodes førende våbeneksportør, hvilket revanchistiske og imperialistisk sindede russiske medier, som f.eks. www.pravda.ru ligefrem med stolthed solede sig i, dét påkalder sig ingen større interesse.

At Rusland ifølge SIPRI's nyeste tal ligger som en meget tæt nr. 2 i globalt våbensalg for perioden 2003-2007, var ikke noget mange medier gjorde meget ud af. USA stod for 31 pct. af den globale våbenhandel, mens Rusland lå tæt efter med 25 pct.

At Rusland de seneste år har øget sine egne rustningsudgifter med over 60 procent, kunne man læse i Sveriges og Finlands største dagblade, der ikke pr. automatpilot kun og som sædvanlig dvælede alene ved USA's dominans.

Men et er totalsummer og vidt forskellige metoder til at sammenstille sammenlignelige statistikker.

Noget andet og langt mere relevant for kritisk granskning må dog være, hvilke lande og regimer som den globale våbenhandel involverer.

At USA af overordnede og strategiske grunde forsyner dybt reaktionære og modbydelige regimer som f.eks. Saudi-Arabien med enorme våbenmængder bliver i det mindste konstant diskuteret i samme supermagts egne medier, ligesom der i England raser en heftig debat om våbensalg til andre mellemøstlige regimer.

At USA og Storbritannien samlet set i hovedsagen forsyner egne styrker plus fortrinsvis NATO-lande med våbensystemer forsvinder også hurtigt i de fleste mediers dækning.

Men hvor er blot enkelte, længere og jævnlige gennemgang af Ruslands (og Kinas) synderegistre? De er både politisk og moralsk i særklasse - ja, faktisk fuldstændigt skruppelløse. Når den tidligere Sovjetunion som massiv våbenleverandør under Den Kolde Krig foruden Warszawapagtens sfære derudover af mere ideologiske grunde agerede som opruster af skiftende stedfortræderpartnere rundt omkring på kloden, især Afrika og Asien, så agerer dagens Rusland nu som en både ekstremt profithungrende eksportør til alle og enhver mod cool cash, men samtidig stadig tilsat gamle sovjetimperiale prioriteter.

Arabiske diktaturer

Allerværst i Mellemøsten, hvor diktaturer som bl.a. Syrien, Algeriet og Libyen fortsat står højt på listen, ligesom de altid totalt bortglemte centralasiatiske diktaturer, som Kasakhstan, Uzbekistan, Turkmenistan og Tadsjikistan fortsat er faste militære og politiske bonkammerater med ledelsen i Kreml. Det gælder også våbenfornyelser. Shanghai Corporation er et yderligere overset strategisk samarbejde - også militært - mellem de nævnte centralasiatiske slyngelstater og Kina og Rusland. Det hører vi heller ikke meget om i den dominerende presse hertillands.

I historieløshedens opportunisme, også hos en stor del af denne verdens såkaldt 'progressive kredse' er det også stort set forsvundet fra den kollektive erindring, at det var Sovjet og Kina, der solgte massemorderen Saddam Hussein suverænt størsteparten af denne folkemorders våben, efterfulgt af Europas gamle 'våbenhore' nr. et, Frankrig, især under daværende premierminister Jacques Chirac.

Vi hopper igen fremstil 2008 og Iran, som nu står i særklasse på verdens bekymringsbarometer. At Teherans regerende despotiske mørkemænd ene og alene takket være Kremls uhæmmede og kyniske uran-og atomteknik-eksport overhovedet på relativt kort tid har fået sig bragt helt tæt på a-bombe-produktion, er der igen forbavsende få skarpe reaktioner på.

Hvorfor er der ikke for længst blandt både Vestens opinion, politikere og ansvarlige regeringer blevet deklameret anderledes kontante udmeldinger seneste år, lydende på at "denne russiske opførsel er total uacceptabel, og vil få øjeblikkelige handelsmæssige og diplomatiske konsekvenser, hvis ikke hovedproblemet, de nu næsten 100 ton russisk leveret beriget uran og centrifuger, m.v. omgående standses".

I stedet har man stort set kun lagt laveste fællesnævner i FN-regi, og nu er løbet snart kørt. Ayatollahernes atomur tikker dystert videre. Seneste russiske levering af udstyr og teknologi til Irans Bushehr-reaktor blev kun midlertidigt stoppet af transitlandet Aserbajdsjan i april måned, men slap igennem til sidst.

Udover Ruslands og Kinas egne obstruktioner og latente vetotrusler i Sikkerhedsrådet har store EU-lande desværre igen i FN ført en ynkelig og livsfarlig appeasementpolitik.

Russisk våbeneksport boomer stabilt i disse år, og det ikke svært hurtigt at sammenstille et langt register af misliebige regimer som modtagere: Udover Iran, kan man fremhæve andre 'mønsterdiktaturer' som bl.a. Burma, Sudan, Libyen, Algeriet, Etiopien, Syrien...

Alt er testet i Tjetjenien

Jeg skal af pladshensyn her se bort fra russisk militær hardware som f.eks. kampvogne, high-tech-ubåde og torpedosystemer (til bl.a. Iran, Kina igen) og alene nævne den russiske globale eksport af fly, helikoptere og missiler.

Ved våbenmesserne i Dubai eller på vore længdegrader den i Paris kan man i dag finde russisk fly- og missilindustri rigt repræsenteret, og gerne med 'forbedrede' versioner af velprøvede maskiner, som ydermere nu ofte er forsynet med en Combat Proven in Chechnya-bemærkning i de farvestrålende salgsmaterialer. Ja, det tør siges: Russiske kamphelikoptere og fly har i Tjetjenien som bekendt 'bevist' deres evner til masseødelæggelse af hele storbyer og lokalsamfund og disses indbyggere, herunder massiv brug af våbentyper, som ifølge Genève-konventionerne er forbudt i tæt bebyggede områder, såsom FAE/vakuumbomber (der udvikler enorm varme og råt fortalt suger lungerne ud af mennesker).

For ikke at tale om den svinske brug i Tjetjenien af 'sommerfugleminer' fra overskudslagrene af lemlæstelsesvåben, også anvendt af Sovjet i Afghanistan, og med især børn som ofre.

To af de ovenfor listede aftagernationer af russiske våben - Burma og Sudan - skal lige fremhæves til sidst: I Burma har den statsmafiøse russiske paraplyorganisation for våbeneksport, Rosoboronexport, sammen med flyfabrikanterne i MiG oprettet et nyt eksportkontor.

Et passende valg for formidling af flere russiske våben end dem, juntaen i Burma allerede har modtaget, mens både EU og USA har indført en våbenembargo mod diktaturet.

En FN-våbenembargo nedlægges der naturligvis fortsat veto mod af Rusland og Kina. Over for Sudan har FN efter seje forhandlinger omsider fået indført en delvis embargo, men den blæser både Rusland og Kina i realiteten en hatfuld.

Russiske fly, kamphelikoptere og tilhørende lejepiloter trækker dermed fortsat blodige spor af død og ødelæggelse rundt omkring i verden- og desværre fortsat stort set fuldstændig upåtalt.

Thomas Bindesbøl Larsen er historiker og formand for Støttekomiteen for Tjetjenien

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den kolde krig sluttede muligvis, og vi taler pænere til hinanden, men supermagts interesserne har ikke flyttet sig en meter.

Rusland forsyner alle, der vil have, for at skabe sig venner, få penge og indflydelse og mulighed for at genere USA og dets allierede.

Det er der da hverken noget nyt eller særskilt moralsk forkasteligt i.

Heinrich R. Jørgensen

Det ville være interessant, at se tallene for Kina også. Kina er næppe en helt lille spiller, og det ville navnligt være interessant at se tendenserne i Kinas markedsandele, og hvilke regimer Kina støtter med våben.

Tja, Taleban bruger kineservåben i stor stil, så mon ikke spillet er det samme den vej.

Alt hvad der kan mindske USA's militære udfoldelse er godt for Kina.

Heinrich R. Jørgensen

Ligesom alt der kan mindske Ruslands militære og civile alliancedannelser, formodentligt er mindst lige så godt for Kina? Kinas konkurrent som leverandør til alle de regimer USA ikke ønsker at støtte, er vel alene Rusland?

Det er klart, at de også konkurrerer. Inderne er også så småt begyndt at melde sig på banen, men der er et godt stykke vej endnu.

Travis Malmzon

Jeg syntes nu det er temmeligt moralsk forkasteligt !!!

Men det er det meste politik på det niveau, så det er vist kun formuleringen vi er uenige om.

Heinrich R. Jørgensen

Travis Malmzon:
"Jeg syntes nu det er temmeligt moralsk forkasteligt !!!"

Det kan du bestemt have ret i. Desværre...

Men hvilke interesser skulle nationalstater (her: Rusland og Kina) varetage, andre end deres egne? Sjovt nok, gør de alt hvad de kan for at spænde ben for deres konkurrent USA, og ligeså ethvert tilløb til international retsorden (primært UN). USA agerer i øvrigt præcist lige så egoistisk og uansvarligt som Rusland og Kina.

Ralph Sylvestersen

Også danske virksomheder bidrager her, jf dagens melding fra "Børsen";

"Mærsk henter milliardordre i kampflyprojekt - A.P. Møller-Mærsk kommer til at spille en central rolle i den amerikanske flyproducent Lockheed-Martins enorme JSF-projekt, hvor verdens mest moderne kampfly er ved at blive udviklet."

http://borsen.dk/transport/nyhed/163637/

Heinrich R. Jørgensen

Ralph Sylvestersen,

dit eksempel fra "Børsen" viser, at USA også er ganske kyniske i deres metoder, til at sikre at deres allierede investerer enorme summer i USA militærindustri.

Godt nok er der ikke tale om, at USA allierede skal føre deres egne krige, men at de skal hjælpe USA med deres. Hjælper en nation USA, f.eks. ved at tilslutte sig JSF projektet eller deltage i USA's krige, opnås goodwill hos USA. Goodwill, der f.eks. kan manifestere sig som kontrakter til erhvervslivet.

Martin Kaarup

Til gruppen af regimer der ynder våben bör Israel naturligvis også stå opfört.

Våben er en god forretning, også for Danmark.

Forestil jer blot de stakkels mennesker og deres pårörende som i Danmark arbejder med slige teknologi. Det kräver en en god portion selvbedrag og indoktrinering for arbejderen at tro han/hun arbejder for fred og fordragelighed - langt fra virkelighedens verden.

I lande som USA, nord-Korea, England, Rusland og Israel er selvbedraget institutionaliseret til store dele af befolkningen. Visse steder er det hele lokalsamfundet der arbejder på byens våbenfabrik, som den amerikanske leverandör af hvid fosfor.

Stakkels mennesker.

Lars R. Hansen

Meget relevant med lidt omtale af Ruslands og Kinas våbenhandel i vestlig presse - thumbs up, Bindesbøl.

Jørgensen,

HRJ:"tendenserne i Kinas markedsandele"

Tendens er ret klar - Kina er den næststørste leverandør til tredjeverdenslande.

HRJ:"Ligesom alt der kan mindske Ruslands militære og civile alliancedannelser, formodentligt er mindst lige så godt for Kina?"

Ikke nødvendigvis.

Som regionale stormagter har Rusland og Kina (på mellemlangt sigt) et interessefællesskab i at opbygge andre regionale magter (som fx. Iran), der er i opposition til USA's hegemoni.

Altså forsøge at belaste USA's sikkerhedspolitiske ressourcer /stilling. Og da hverken Rusland eller Kina for nærværende kan gøre USA stillingen som verdens supermagt stridig - er de på mellemlangt sigt tilfredse med at undergrave USA's position.

Men Rusland og Kina er naturligvis kommercielle konkurrenter - dog kun på det lavteknologiske område, da Kina ikke rigtig er kommet op på Ruslands niveau endnu.

Kaarup,

MK:"Våben er en god forretning, også for Danmark"

Lige i forbindelse med Danmark er vores våbeneksport på størelse med vores juletræseksport +/- et par 100 mio. kr.

MK:"Det er jo ligefrem således, at Danmark kunne väre et tryggere og fredeligere sted uden våben. Se det var en tanke värd..."

Det er en smuk tanke, Martin Kaarup - men den kan ikke operationaliseres.

Hvis din og andres ide om de værgeløse demokratier vinder indpas i Vesten - vil det kun betyde verdens tyranner og folkemordere vil få større spillerum.

Du må vel trods alt være glad for det ikke kun er verdens tyranner og despotiske herskere som råder over våben?

Eller på det lidt mere lokale plan - at det ikke kun er HA og blågårds-banden som har våben, men politiet også har lidt at stå imod med?

Mosbak:

"Moderne" krigsførsel dræber flere civile end i tidligere tider..."

Det er positivt forkert - moderne krigsførsel giver klart færre utilsigtet følgeskader, herunder dræbte civile.

Oprørsbekæmpelse, hvor den ene part gemmer sig i befolkningen, øger dog de civile tab - men selv da ville tidligere tiders taktik og teknologi gøre langt større indhug i civil befolkningen. Og husk nu også lige, at de civile tab i Irak og Afghanistan for hovedparten skyldes oprørsgruppernes angreb.

Heinrich R. Jørgensen

Lars Hansen,

tak for uddybninger.

I øvrigt en fornøjelse at se et rigtigt godt bud på Dannebrog classic :-)

Kim Vibe

Takker for rosen - men det hedder nu vedholdenhed!

"UNICEF reports that civilian fatalities are up from 5 per cent prior to 1900 AD to now exceeding 90 per cent of fatalities in the wars beginning in the 1990s. "Armed conflict kills and maims more children than soldiers," notes a new United Nations report by Graça Machel, the UN Secretary-General's Expert on the Impact of Armed Conflict on Children."

Kilde Wikipedia - Modern Warfare.

- - -

Lars Hansen

Det er ikke "oprørsbekæmpelse" det hedder asymmetrisk krig.

Og hvis man som parttager i den forventer, at der står en Taliban-kriger på en bjergtop med sin AK-47 og venter på at blive slagtet af en amerikansk Apache helikopter, så er man vist bedre stillet ved at føre krig et andet sted.

Men de civile ofre - ja de skyldes begge steder "vores" tilstedeværelse.

Men nu kan vi jo så ud af debatten se, at kineserne er leverandører til Taliban, fuldstændig som da USA leverede våben til de samme mennesker, under navnet Mujahedeen.

Heinrich R. Jørgensen

Niels Mosbak:
"fuldstændig som da USA leverede våben til de samme mennesker"

Jep. Våbenleverandørerne udnytter at afghanernes kamp gavner deres (våbenleverandørernes) interesser.

Mosbak,

Ja, men det er jo igen en forkert regnemetode. Ja, der dør forholdsvist flere civile i dag i forhold til soldater, end der gjorde under første verdenskrig, men det er jo kun fordi tabstallene for soldater er faldet til det rene ingenting.

Realiteten er, at der dør færre mennesker i krig. Både civile og militære. Iøvrigt medregner den statistik nok ikke de militære tab i oprørsbevægelserne, der jo altid er sværere at opgøre.

Kinesernes våben ender hos Taleban, men det er noget forældet lort, og de træner dem ikke. Der er ingen sammenligning i den forbindelse med den tidligere krig i landet, hvor Mujahedin havde en supermagt i ryggen. Det har taleban ikke nu.

Man kunne jo tilsvarende spørge Mexikanerne hvordan de har det med den frie Amerikanske våbenhandel i deres bagland, specielæt når der dagligt er politimænd der skydes ned.

Lars R. Hansen

Kære Mosbak

"UNICEF reports that civilian fatalities are up from..."

Her lægges alt sammen i en stor pærevælling!

De blodige krige i Afrika - har ikke meget at skaffe med det som jeg betegnet som moderne krigsførsel.

Ser vi på de vestlige militære operationer - er det ganske klart - at der siden 1990 har været betydeligt færre utilsigtet følgeskader som fx. civile tab end tidligere tiders krige.

Hvis vi fx. ser på Afghanistan - så er de civile tabstal, som følge af vestlige militære operationer, langt, langt mindre end de civile tab under den anden congolesiske krig, hvor omkring 3 mio. civile blev dræbt.

Mosbak:"Det er ikke "oprørsbekæmpelse" det hedder asymmetrisk krig"

Oprør er en korrekt term.

Både den afghanske og den irakiske regering er lovlig og internationalt anerkendte.

De internationale fredsstyrker er i landene i overensstemmelse med de nævnte regeringer, dertil har begge missioner FN-mandater.

Oprørerne mod de nævnte regeringer og de internationale fredsstyrker er ulovlige oprør - det er så lidt underordnet, om de ulovlige oprør er symmetrisk eller asymmetrisk - det siger kun noget om styrkeforholdet og den valgte taktik.

Så selvom nævnte krige er asymmetriske - er her nu ikke desto mindre tale om oprør.

Jørgensen,

HRJ:"Våbenleverandørerne udnytter at afghanernes kamp gavner deres (våbenleverandørernes) interesser"

De kinesiske våben stammer fra kinesiske leverancer til Pakistan - hvor de så kom, og i et vist omfang fortsat kommer, Taliban i hænde - den kinesiske regering forsyner næppe taleban med våben og ammunition.

I øvrigt svømmer hele regionen i gamle (og nyere) håndvåben og eksplosiver - det der er værd at bemærke, er, at TB ikke råder over avanceret våbensystemer som fx. mandbårne jord-til-luft missiler, nyere RPG-typer o.l. avanceret våben som kunne indikerer statslige sponsorer.

Eller i hvert fald ingen statslige sponsorer som tør, at eksponerer sig derved.

Meget før udgangen af indeværende århundrede, så vil det være Kina, der er verdens supermagt nr 1 efterfulgt af Indien som nr 2 og med USA som nr 3. ( hvis man følger med i diverse tænketankes udgydelser.)

Ved udgangen af dette århundrede vil den europæiske befolkning kun udgør ca 5-7% af verdens befolkning ( på formentlig 10-14 milliarder).

Så i sidste ende bliver det Kinas opfattelse af menneskerettigheder og Kinas geopolitiske prioriteringer, som kommer til at råde i verden.

Kroll,

Der er lang vej endnu. Der er en tendens til at kigge på vækstrater og så bare gange op.

Sådan fungerer verden bare sjældent. Økonomier med hurtigt vokseværk bliver som oftest ramt af recession.

Både Kina og Indien lider af mangel indre stabilitet, og har stadig gigantiske interne problemer. Trods deres gigantiske befolkninger, har de kun BNP'er som store europæiske lande.

Militært set er de pygmæer, de er inddæmmede, og de vogter på hinanden som høge.

Det er langtfra en given ting, at de kommer til at styre nogetsomhelst foreløbigt.

Lars R. Hansen

Kroll,

Det svært at spå - men jeg vil nu heller ikke afskrive USA som den dominerende verdensmagt i det 21. århundrede.

Skønt man må forvente Kinas høje vækstrater fortsætter en rum tid endnu - er deres økonomiske og teknologiske stade fortsat årtier bag det vestlige ditto.

Målt pr. indb. er både Kinas og Indiens BNP under verdensgennemsnittet - og er hhv. 8 og 16 gange mindre end USA's ditto. Når Kina så (måske) kommer op i nærheden af Vestens økonomiske stade vil vækstraterne ligeledes nærme sig Vestens forholdsvise lave encifret vækstrater.

Dertil bygger deres økonomiske vækst i høj grad på vestlige investeringer og lave fragtrater - begge dele kan hurtigt tørrer ud.

Videre må man også huske på at militær magt - i den postindustrielle tidsalder - er langt mindre afhængig af store folketal end tidligere.

Og som Vibe også nævnte vil Kinas og Indiens indbyrdes forhold i nogen grad neutralisere dem begge på den globale sikkerhedspolitiske scene - USA vil nemt kunne spille den ene op mod den anden.

Lars R. Hansen

Våben er opfundet og kan ikke 'nedfindes' igen.

Kun om menneskeligheden - i fuldstændig enighed og i blind gensidige tillid - besluttet sig til, at afskaffe ethvert våben kunne verden i teorien blive afrustet.

Et sådant værgeløst verdenssamfund ville dog være sårbar over for svig og list - og på baggrund af historiske erfaringer om menneskets natur - vil det kun være et spørgsmål om tid før nogle ville blive fristet over evne, ruste sig og underlægge sig andre (nu afrustet) deres vilje med våbenmagt.

I tilfældet folkemord - må det betragtes som en total logisk fejlslutning, at mene folkemordere på nogen måde kunne overtales til at lade sig afvæbne (uden trusler om anvendelse af knusende våbenmagt).

Dersom man ville lade sig afruste må det formodes, at man ikke går med folkemord i tankerne - og dersom man går med folkemord i tankerne må det formodes, at man ville ruste sig.

Dermed ikke sagt nedrustning og rustningskontrol ikke kan være vigtigt og meningsfyldt for bevarelsen af en tilnærmelsesvis retfærdig fred.

Men naivistisk af- eller nedrustning vil kun ansporer en aggressor - og i den verden vi lever i bør Vesten ikke nedruste sine konventionelle væbnede styrker da det meget vel kan fører til flere blodige krige og folkemord. Vesten er, sine mangler til trods, en modererende, civiliserende og stabiliserende faktor i verdenssamfundet.

Når alt kommer til alt er en afvæbnet menneskelighed en fuldstændig utopisk tanke - udvikler menneskeligheden sig så derhen hvor noget sådan var realiserbart - ville spørgsmålet være blevet irrelevant, da menneskeligheden i så fald ville have skabt en verden uden subjektive eller objektive eksistentielle interessekonflikter.

Udsagnet; det er langsommere at dræbe mennesker med køller end skydevåben er derfor lige så korrekt - som det er fuldstændigt meningsløst.

Man kunne lige så vel sige; blinde skyttere er langsommere til at dræbe mennesker end seende køllesvingere - ligeledes et fuldstændigt meningsløst udsagn.

Til gengæld er seende skyttere bedre egnet som beskyttere af en tilnærmelsesvis retfærdig fred - end blinde køllesvingere.

Lennart Kampmann

Rusland søger at rejse sig i verden igen.

Herhjemme har man åbenbart så travlt med at være træt af USA og NATO at man glemmer Rusland. Eller også må det være fordi ideen om at mine fjenders fjende er min ven, at man lader det passere.

@ Martin Kaarup
Ufattelig energi - idealisme har det hårdt når den møder viden. Men der er du ikke endnu ;)

Med venlig hilsen
Lennart

... " Russiske fly, kamphelikoptere og tilhørende lejepiloter trækker dermed fortsat blodige spor af død og ødelæggelse rundt omkring i verden- og desværre fortsat stort set fuldstændig upåtalt" ...

Hvilket giver alverdens milliarder af idealistiske og dybt religiøse og hårdtprøvede mennesker en hård tid når de så meget som tænker på det - og en endnu hårdere tid hvis de udsættes for det millitære amerikanske eller russiske isenkram der bruges flittigt af soldater der er knap så idealistiske.

Idealisme har det hårdt når den møder folk der gerne vil dræbe andre mennesker uanset hvilken undskyldning for "krigen og drabet" der opfindes til lejligheden.