Læsetid: 3 min.

Selvmordsbomben

Ikke bare i Pakistan, men under Planeten
Debat
2. juni 2008

Danmark må sammen med USA og Israel efter selvmordsbomben mod den danske ambassade i Islamabad i Pakistan nu betragtes som hadeobjekt for den islamiske verden og indrette sig derefter, erklærede i går Søren Espersen, udenrigsordfører for det regeringsbærende – nogle vil sige regeringsstyrende – parti, Dansk Folkeparti. Helt utilsigtet men alligevel ganske rammende havde Information allerede på forhånd om morgenen offentliggjort en kommentar til Espersens vurdering. Det skete i mandagens kronik af John Gray, professor i idehistorie ved London School of Economics: »Kapløbet om energi vil forme mange af de konflikter, vi kan forvente i det kommende årtier. Faren er ikke bare et nyt oliechok, som vil ramme industriproduktionen, men en trussel om hungersnød. ... Overraske kan det næppe, at så mange magtfulde stater gør sig klar til at sikre sig deres andel med næb og klør. ... Det begyndte med den sidste store konflikt i det 20. århundrede – en krig, som handlede om olie og om intet andet. Ingen forsøgte at foregive, at Golfkrigen fra 1990 til '91 handlede om at bekæmpe terrorisme eller udbrede demokrati. Som George Bush senior og britiske John Major indrømmede dengang, så var krigens helt elementære mål at sikre de globale olieforsyninger. Og trods alle benægtelser fra en mere uhæderlig generation af politikere kan der ej heller herske tvivl om, at kontrol med landets olie var et af de absolut væsentligste motiver bag invasionen af Irak.«

Hermed være på ingen måde antydet, at selvmordsbomben i går umiddelbart kan forklares, endsige forsvares, med henvisning til de igangværende og dag for dag stadig mere skærpede geopolitiske magtkampe, som Informations serie om systemkrisen i finanserne, landbrugsproduktionen, olieforsyningen og klimaet handler om. Og som Gray sammenfatter med ordene: »Kampen har ikke længere fokus imod Centralasiens olie alene. Den strækker sig fra Den Persiske Golf til Afrika og Latinamerika, ja selv til polarområderne, og den er også en kamp om vand og svindende forsyninger af vitale råstoffer. Afgørende er frem for alt, at den globale opvarmning medfører stigende knaphed på naturressourcer. Dette gør Det Store Spil, som er i gære i dag, langt mere uforudsigeligt, omfattende og farligt end det forrige.« Der for et lille århundrede siden førte til Første Verdenskrig.

Umiddelbart må gårsdagens selvmordsbombe sikkert forklares, men fortsat slet ikke forsvares, med de sædvanlige henvisninger til forkastelige karikaturer, forkastelige religioner, forkastelige medier, forkastelige terrorister, forkastelige politikere, forkastelige fanatikere og så videre.

Middelbart er der imidlertid sammenhæng mellem selvmordsbomben i Pakistan, som Espersen taler om, og menneskehedens selvmordsbombe under Planeten, som Espersen slet ikke taler om. Men som er Grays udgangspunkt. Og årsag til Informations artikelserie om systemkrisen.

Formidlingen finder i dette tilfælde sted via Irak. Uanset hvilken holdning, der i 2006 blev indtaget til Jyllands-Postens nu verdensberømte karikaturtegninger, og som SF’s formand, Villy Søvndal, i dag finder strengt nødvendige, var alle dog enige om, at deres globale ry opnåede de også i kraft af, at Danmark sammen med USA og støtte fra Israel deltog i invasionen af Irak.

Men skønt mange islamiske protester mod denne invasion påstod, at behovet for olie var et delmotiv for Danmark og USA, blev dette motiv aldrig sat ind i den geopolitiske kendsgerning, at Planeten er ved at løbe tør for udbytte af råstoffer. Herunder ikke blot af olie men også af det råstof, som absorption af drivhusgasser er. Hvorfor Planetens opvarmning sætter ind. Den (forkastelige) islamiske fundamentalisme tvang og tvinger propagandaen ned i alene religiøse fraser, der forhindrer de middelbare, materielle, forklaringer i at komme for en dag. De umiddelbare forklaringer på f.eks. gårsdagens selvmordsbombe kan så fundamentalt fortsætte til dommedag.

Hjulpet voldsomt og voldeligt på vej af den (forkastelige) vesterlandske totalitarisme, der efter at de gemene løgne om Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben m.m var afsløret alene ville begrunde invasionen af Irak med bekæmpelse af terrorisme og udbredelse af menneskerettighederne og demokrati. Som om denne totalitære kamp ikke kræver netop den magt, der i dag er uløselig knyttet til anvendelse af olie.

Islamisk fundamentalisme og vesterlandsk totalitarisme i gensidig forstærkelse af hinandens forkastelighed synes for mange toneangivende koryfæer (eller koryfæhoveder) i åndsliv og politik, økonomi og erhvervsliv at umuliggøre enhver omtale af selvmordsbomben under Planeten i andet end uforpligtende ord. Med John Gray som en af de enkelte – blændende – undtagelser. Selv levner han dog ikke meget håb: »Et udbygget internationalt samarbejde forekommer måske nok som den oplagte løsning, men realiteten er, at jo mere smerteligt ressourcetrangen gnaver, desto mere fragmenteret og splittet vil verden blive.«

Det skal man dog ikke lade sig slå ud af. Sandheden er altid opmuntrende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Danmark må sammen med USA og Israel efter selvmordsbomben mod den danske ambassade i Islamabad i Pakistan nu betragtes som hadeobjekt for den islamiske verden og indrette sig derefter, erklærede i går Søren Espersen, udenrigsordfører for det regeringsbærende – nogle vil sige regeringsstyrende – parti, Dansk Folkeparti."

Søren Espersen glemte bare at sige, at det er Dansk Folkeparti, der først og fremmest har ansvaret for at Danmark ude i dens tore vernde bliver opfattet som en slyngelstat befolket af selvgode provinisielle xenofober. Det er Søren Espersen og konsorters skyld at alle danskere nu kan opfatte sig selv som et potentielt bombemål.

Han skulle skamme sig...

Jeg mener, at Informations rammer for kommentar er ganske vid. Her er plads til flere holdninger, end ovre i Tøgers rygklapperklub, hvor de ikke tør lade læserne køre uden støtteben.

Det er sikkert ganske trist at der bliver sprængt bomber sydpå, men på en solskinsdag som idag, tror jeg de fleste danskere er ligeglade.

Der er mange der, hvis de går i terapi, opdager at de har reelle problemer og at de har "falske problemer". De falske problemer har til formål at dække de egentlige. Samtlige DF'ere kan derfor betegnes som terapikrævende, da de tror at deres egentlige problem er islamisme, mens det egentligt er "selvmordsbomben under planeten" der er problemet! Det fremgår ret tydeligt af denne udemærkede artikel. Det er spild af tid, at kritisere hinanden for ikke at bruge de samme metaforer, og kalde hinanden for kættere, når det, det egentligt handler om er, hvordan vi skaber en bæredygtig verden. Det gør man ikke ved at sige, at en bæredygtig verden, er en verden uden muslimer!
JP burde i øvrigt betale erstatning til de efterladte! Deres tegninger var ikke et forsvar for ytringsfriheden, den har aldrig været til diskussion, men blot en decideret tilsvining! Det er muligt at de juridisk set havde lov til det, men det er ikke det samme som, at det var produktivt at gøre det!

Der skrives om nogle tegninger - kan vi få dem at se igen, sådan som baggrundsinformation?
Per Harry Hansen

Sulpicia:

"Thomsen, husk nu på at der mindst er tre PET agenter der nøje gransker alle dine skriverier her på Informations dabatsider....( PET skulle nu have over 700 mand ansat i lille Danmark!!!)"

Naturligvis gør de det. Ellers ville de jo ikke passe deres arbejde. På den anden side, hvad er et land uden dissidenter?

simon nørrebro:

Det er et fint citat du kommer med dér,
men prøv med et citat fra Profeten,
det vil overbevise lidt mere.

Kom med et citat for islam / muslimerne / indvandringen.

Finder der nogle gode som overbeviser fra islam selv ???

G. Jensen

Hvorfor skal jeg citere Profeten? Jeg er ikke religiøs.

Jarvis Cocker teksten er et spydigt angreb på magtstrukturerne i den kapitalistiske verden og på nationalistisk småborgerlighed, og det vil jeg mene sums it up.

"Islam er en fredsreligion" påstår en person med et indlæg her ovenfor, som mest ligner en karikatur (jeg mistænker at det ikke er helt alvorlig ment).

Begrebet "fredsreligion" må ud fra den omfattende historiske erfaring med hovedstrømningerne i alle tre mellemøstlige verdensreligioner og andre som hinduismen, den japanske shintoisme osv., beskrives som en grotesk selvmodsigelse. Den almindelige erfaring med religiøse generelt er, at de kommer op at skændes og som regel det som værre er. Dette skyldes jo at de "tror", noget som per definition udelukker rationel argumentation med henvisning til erfaring som er tilgængelig for almindelige mennesker. De har besluttet sig for at basere sig på private hallucinationer og kollektiv suggestion i stedet for rolig iagttagelse, overvejelse og samtale.

Når derfor Fogh og hans udenrigsminister går det pakistanske og det danske politi i bedene og allerede fastslår - på tusindvis af kilometers afstand og uden undersøgelse af fakta - at "dette er et angreb på Danmark" som skyldes de famøse karikaturtegninger, afslører de sig som lige så dumme som de islamister de vil i religionskrig med. I virkeligheden opfører de sig jo også lige så pinligt antiretsstatsligt som Bush II i 2003, som personlig havde "opklaret" at Saddam Hussein stod bag 11. september, Josef Stalin som "vidste" at "trotskister" havde myrdet Kirov i 1934, eller Hermann Göring, da han i februar 1933 straks påstod at vide, at Rigsdagsbranden var et kommunistisk komplot.

Alternativet til dum ophidselse er rolig overvejelse. Det sidste kendetegner store statsmænd og -kvinder. Men denne sidste mulighed synes ikke at foreligge hverken hos Danmarks regering eller tilsvarende religiøse krigshidsere andre steder - ingen nævnt, ingen glemt - der er desværre nok at tage af. Faktisk kan man i dag kigge hele verdenshorisonten rundt og knapt få øje på een eneste person som man vil kunne kalde en stor statsmand eller -kvinde. Jeg gad vide, hvad det kommer af.

Tak til Ejvind Larsen for en glimrende artikkel.

Heinrich R. Jørgensen

Ja, ih hvor vi tramper, som musen sagde til elefanten.

Ejvind Larsen

Bare ganske kort: Tak for kommentarerne. Også de ganske få, jeg ikke kan følge (eller måske har misforstået). Langt hovedparten er dog direkte opmuntrende og yderst stimulerende. Altså endnu engang: Tak, skal I have.

Venlig hilsen
Ejvind (Larsen)

Heinrich R. Jørgensen

sulpicia romana,

moderator må vel mene, at du bryder Dagbladet Information regler? Længere er denne forhåbentligt ikke. Og med mindre moderator er et pjok, burde vedkommende lige sende dig en e-mail med hvad problemet/erne menes at være.

Reglerne i uddrag er:

[...] Ved at deltage i debatten, indvilliger du i nedstående regler:1) Ingen slåskampe, ingen hadefulde, truende eller vulgære udtryk, ingen nedsættende bemærkninger om køn, religion eller race, ingen ureflekteret galde eller mangel på almindelig respekt for andre mennesker.2) Skriv præcist og med udgangspunkt i det konkrete debatoplæg.[...]6) Information er ikke ansvarlig for indholdet af indlæg fra tredjepart. Men vi forbeholder os retten til at fjerne indlæg, som er usaglige og stødende.

At dømme ud fra de indlæg der ikke bliver slettet, forstår jeg ikke hvorfor dine indlæg bliver slettet. Dog bortset fra når du benytter udtryk som "idiotiske censurfascist", som givetvis af en krænkelse af regel # 1. ;-)

Mit forslag til en dansk reaktion er af mystisk årsag forsvundet.

Så lad os slå fast at en succesrig løsning må bygge på dialog; hvis vi skal nå frem til en fælles forståelse er første betingelse at jihadierne hører og forstår hvad vi siger. Og eftersom jihadier sjældent er særlig gode til dansk, foreslår jeg et svar formuleret i et eviggyldigt lingua franca:

Indfang et blandet udvalg af 100 jihadier, sæt deres hoveder på pæle foran den danske ambassade, dræb deres familie og brænd deres landsbyer ned. Transmisstér billeder af de maltrakterede lig på Al Jazeera, film nogle tudende kvinder og børn, helst også nogle grædende og tiggende skægaber, altsammen på baggrund af et vajende Dannebrog. Det hele kan klares uden tekster overhovedet, så selv analfabeter kan fatte reglerne.

Budskabet vil blive hørt og forstået, og næste gang går det ud over den svenske ambassade i stedet.

Heinrich R. Jørgensen

Erik B.,

din universalmetode minder lidt om min universalmetoder til at vinde i roulette.

Min metode er, at satse på en af farverne, hvorved man har knapt 50% chance for at få gevinsten dobbelt tilbage. Hvis man taber, fordobler man blot indsatsen, og forsøger igen. Og hvis man taber igen, satses det dobbelte beløb igen. Og det bliver man ved med, indtil man vinder. Derved har man vundet sin diminutive indsats tilbage. Det har måske taget lang tid, og måske var man nødt til at satse afsindige summer, men bliver man ved med at satse, og bliver man ved med have mulighed for at satse et dobbelt så stort beløb som det hidtidige, så vil man vinde. Men stopper man undervejs, så taber man stort. Jo længere man har spillet, des mere taber man.

Sådan tænker en dansker, men det er fordi danskere ikke har levet under et terrorregimente. Hvis folk fatter at der er en overhængende risiko for et skinbarligt helvede for deres familie, holder de sig i skindet.

Det er også derfor at man 'lækkede' billeder fra Abu Ghraib: folk skal jo kende konsekvenserne af deres handlinger, og hvis reglerne er hundrede fætre per dansker, skal der nok blive ro på bagperronnen.

Og vi kan spille geometrisk progression meget, meget længe før vi taber. Vi har kampflyene, efterretningsapparatet, klyngebomberne og napalmen. De har håndklæderne og koranen.

Men det er en principsag. Man skal ikke kunne angribe danske ambassader ustraffet: dit argument går på, at vi ikke skal gengælde fordi vi er bange for at de skal angribe os igen. Formuleret på førnævnte lingua franca kan dit argument oversættes til: 'Spark mig!'

Heinrich R. Jørgensen

Erik B.,

jeg anerkender ikke, at der kun er to muligheder for at handle, nemlig at gengælde eller at gøre ingenting. Jeg tvivler meget stærkt på, at dit forslag er det fornuftigste valg. Men naturligvis er passivitet heller ikke svaret. Ej heller underdanighed, ligegyldighed eller noget tilsvarende ynkeligt. Der findes givetvis andre og mere gennemtænkte muligheder for handling, vil jeg mene.

I øvrigt er det paradoksalt, at DF'ere, der som bekendt en-bloc er meget pro-kristendom, ikke i den givne situation henviser til Jesu formaning om at vende den anden kind til? ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Erik B.:
"Men det er en principsag. Man skal ikke kunne angribe danske ambassader ustraffet"

Mon ikke den pakistanske ledelse er af samme opfattelse? Mon ikke de vil forsøge at finde og straffe personerne bag?

Gad vide hvad Pakistans ledelse og befolkning ville sige til dit forslag om, at et tilfældigt udvalg af pakistanske borgere skal bruges som syndebukke. Tror du virkelig, at de som nation er så primitive, at de synes, det ville være en passende og forståelig respons?

Kom nu med nogle ordentlige bud i stedet for det infantile pjat, Erik :-)

OK; vi er jo ikke danskere for ingenting, så mon ikke vi kunne finde et kompromis: Vi sender Anders ned og lader sig kraniepule af en mullah, ligesom han gjorde under Muhammedkrisen, og denne gang SLUGER han! Og vi sender kunstnere og skuespillere til Pakistan for at synge om fred, forsoning og broderkærlighed, men samtidig sender vi likvideringskommandoer ud og sætte hoveder på stager. Vi nægter selvfølgelig, og det vil den vestlige presse tro på, men jihadierne ved godt hvem det er, der går rundt og efterlader afhuggede hoveder med et kors skåret i panden.

Og det er ikke pjat, det er elementær og velafprøvet psykologisk krigsførelse. Og ja, pakistanere vil finde en sådan respons både passende og forståelig, såfremt (og dette er naturligvis vigtigt) at vi kun slagter jihadi-familier.

Lad dem hade, som Machiavelli sagde, når blot de frygter.

OK, hvordan man så får gjort ordentlige og lovlydige mennesker ud af jihadierne er så et andet spørgsmål, men det er ikke Danmarks problem: det er Pakistans.

Jihadierne angriber, som alle gode guerillastyrker, altid det svageste punkt. Well, lad dette punkt være Sverige.

Og hvad angår Jesus, så se hvordan det gik ham.

Moderator er Schrödingers kattebakke.

Ups, jeg havde overset en grimmer een:

Erik B.:
"Men det er en principsag. Man skal ikke kunne angribe danske ambassader ustraffet"

Mon ikke den pakistanske ledelse er af samme opfattelse? Mon ikke de vil forsøge at finde og straffe personerne bag?

Vi skal ikke overlade den slags for nationen så vigtige anliggender, til en tredjeverdens-regering. At svare på angreb mod Danmark er Danmarks ansvar og privillegium, ikke Pakistans, selv om jeg nok skulle mene at Pakistanerne ville være i stand til at kommunikere deres utilfredshed mindst ligeså entydigt som Danmark ville. Principperne igen....

Heinrich R. Jørgensen

Erik, som du ved er jeg en naiv klaphat, der stadig tror på kosmisk retfærdighed, dialog, tolerance og den slags barnagtigheder.

Hvis jeg overhovedet for 1 sekund skulle overveje at Danmark skulle statuere eksempler i Pakistan, mod formodede sympatisører, som du så malerisk beskriver, må den logiske konsekvens (jvf. mit simple verdensforståelse) blive, at skulle f.eks. den pakistanske ambassade i Danmark blive udsat for et voldelig angreb af hvad Pakistans regering f.eks. formodede var DF medlemmer, måtte Danmark og dets befolkning affinde sig med det, hvis Pakistan valgte at statuere et eksempel rettet mod formodede DF sympatisører?

Hvis nogen fik samme idé som du, kunne vi være sikker på, at de demokratiske elementer i Pakistan ville tabe den hjemlige kamp om det nationale herredømme, og næste gang vi mente at nogle fanatiske islamister i Pakistan skulle have nogle klaps, vil vi måske blive nødt til at erkende, at de i mellemtiden råder over atomvåben.

Nu har jeg brugt langt over det ene sekund, dit forslag fortjente. Kom nu på banen med noget relevant, Erik :-)

Heinrich,

Det er jo som at sammenligne æbler og bananer.

OK, problemet er selvfølgelig at Pakistan formelt set er vores allierede og at Danmark ikke har kapacitet til effektive dødspatrujler i Centralasien. Men hvis vi lige for et øjeblik suspenderer de praktiske, diplomatiske og militære problemer, så er forskellen den, at der er forskel på Danmark og Pakistan. Pakistan har ikke ret til at lade deres efterretningspersonnel operere på dansk jord, mens vi (med NATO og FN i ryggen) har al mulig ret til at operere på deres jord, fordi Musharraf er vores slave.

Hvis de demokratiske elementer i Pakistan nogensinde vandt den hjemlige kamp, ville det gå som i Algeriet og fanatiske islamister ville råde over atomvåben. Musharraf er det bedste vi kan håbe på, en føjelig diktator.

Jeg tror ikke på kosmisk retfærdighed, dialog og tolerance; historien viser at overdreven hang til den slags er tegn på nært forestående udslettelse. Hvis vi begynder at uddanne dem og den slags, finder de først ud af, hvor meget de hader os. Folk med fyldte maver tænker for meget, og folk der tænker for meget er farlige.

Hvis der er noget, der skal bringe den menige muslim over på vores side, er det alkohol, porno, popmusik, forbrugerisme og TV-narkomani.

Heinrich R. Jørgensen

Kim Vibe,

de er begge frugter, smager godt og påstås at være sunde ;-)

Hvad har jeg forsøgt at sammenligne, som ikke kan sammenlignes?

Islamisterne, de radikale, vil altid være der, uanset hvor meget bistandshjælp de får og hvor meget vi går i dialog. Man kan diskutere niveauet, men det vil altid være nødvendigt at bekæmpe dem med vold.

Heinrich R. Jørgensen

Erik B.,

plejer det ikke så cirka at være på nuværende stade at samtalen, at det er på sin plads er erkende at vi nok ikke nærmer os hinandens synspunkter, og afslutter samtalen i gensidig erkendelse af at have konstateret, at vi ikke er enige, og nok heller ikke bliver det? ;-)

Eller er det for kujonagtigt af mig, at lade mig tromle? Ville du have mere respekt for mine synspunkter, hvis jeg var villig til at udøve boldtræsmassage til alle, der ikke anerkender mine synspunkter som de eneste rigtige? Jeg vil jo nødigt skuffe dig ;-)

Well, første afsnit er jo fair nok. Andet afsnit er også OK, men så må du finde dig i at jeg udfører en funky chicken dance: Det, du løber fra, er mit argument om, at vold i dette tilfælde virker bedre end dialog.

Eller hür?

Heinrich,

En vestlig stat og Pakistan.

Heinrich R. Jørgensen

Erik B.:
"Islamisterne, de radikale, vil altid være der, uanset hvor meget bistandshjælp de får og hvor meget vi går i dialog. Man kan diskutere niveauet, men det vil altid være nødvendigt at bekæmpe dem med vold."

Måske er der lidt basis for samtale alligevel :-)

Hvem snakker om bistandshjælp? Jeg synes det kan være på sin plads med humanitær nødhjælp, når behovet melder sig. Primært når det er naturskabte katastrofer, og som hovedregel også når katastroferne skyldes politik. Nogle lande har brug for kæmpe investeringer i infrastruktur, og i de tilfælde hvor bidrag til sådanne ikke går til ineffektive regimer og korruption, har jeg en vis forståelse for det. Generel synes jeg, at det er værd at hjælpe enkeltpersoner og grupper, f.eks. med mikrolån, så de kan tage ansvar for deres og andres liv. Ikke nok med at de bliver selvhjulpne, men vi har også anvist en fredelig og værdig udvej for nogle mennesker der måske før var fastlåst i mangefacetteret armod. Den slags er også politisk intervention af en slags ;-)

Og, ja, fundamentalister og galninge skal bekæmpes (både personer og ideologierne), og om nødvendigt, med vold. Ligesom du, var jeg i min ungdom erklæret pacifist. Det dogme fraveg jeg for mange år siden.

OK, så ikke bistandshjælp, men tendensen til at møde terrorisme med vestlig selvkritik: en slags moralsk bistandshjælp. Hvorfor skal vi snakke med folk, der skyder på os, hvis det ikke var af filantropiske årsager?

Heinrich R. Jørgensen

Kim Vibe,

eller er det et lille land der kan mønster mindre end 2000 professionelle soldater, og en atommagt?

Du har ret, Kim Vibe. Det var en helt igennem urimeligt sammenligning. Jeg beklager meget min vildfarelse ;-)

Og hvad angår det med fundamentalisterne og galningene, så er det jo bare etiketter vi putter på dem fordi vi ikke kan lide dem. De er helt rationelle, og på mange måder beundrer jeg da Taliban langt mere end jeg beundrer de ludere der sidder i Kabul og Baghdad og snakker os efter munden fordi de er forelskede i vores penge.

Vi bruger ikke våben fundamentalister og galninge fordi de er af den ene eller den anden filosofiske observans, men fordi vi er i krig med dem, de er vores fjender. På samme måde allierer vi os ikkemed Saudi Arabien eller Pakistan fordi vi har værdier tilfælles, men fordi vi har interesser tilfælles.

Så hvis du substituerer 'fundamentalister og galninge' med 'Danmarks fjender' så er vi helt enige.

Kim har ret. Pakistan er ikke på samme måde et rigtigt land som Danmark er det; i den ultimative situation vil USA altid vælge Danmark fremfor Pakistan fordi man i Pakistan er religiøst og pigmentært udfordrede. Den eneste grund til at Pakistan bliver bedre dækket i Information end Tanzania er præcis at de har atomvåben.

Ville man give Tanzanias militær adgang til at operere i Danmark? Nej.

Ville man give Danmarks militær adgang til at operere i Tanzania? Det kræver bare et oliefund og en 'humanitær krise'.

Heinrich R. Jørgensen

Erik B.,

vi skal forsøge at alliere os med personer og grupperinger, der har målsætninger og principper vi deler. I Pakistan kunne det f.eks. have været Bhutto eller Musharraf, selv om jeg er MEGET i tvivl om begge de nævnte kandidater. Men hvis vi satsede på Musharraf, skulle det være fordi, vi kunne tilslutte os hans målsætninger (sekulært demokrati og Pakistansk selvstændighed) og principper (forsøge at skabe national enighed om målsætninger, og bekæmpelse af modstand om nødvendigt). Og hvis vi valgte at satse på Musharraf, skulle han ikke være "vores" lakaj eller slave - i så fald kunne vi være næste sikre på, at Musharraf ville fejle, da det altid vil blive afsløret, at han tjener eksterne interesser, og ikke Pakistans.

Selvkritik er altid på sin plads, også vestlig selvkritik. Men jeg er enig om, at denne ikke behøver at blive luftet i samme sekund noget går os inderligt imod. Jeg kan ikke tage den slags "hvad-sagde-jeg" retorik alvorligt i de situationer. Lige så lidt som jeg synes "det-skal-de-få-betalt" retorik kan bruges til noget fornuftigt.

International politik handler ikke om at blive elsket.

Musharraf er en militærdiktator, der har en skrøbelig våbenhvile med 10 million personer der får Osama til at ligne Poul Henningsen. Du kan umuligt mene alvorligt at Musharraf skulle være demokrat, endsig esekulær.

Buttho var overhoved for et af Pakistans mest veletablerede kleptokrat-familier og i praksis agent for CIA.

Heinrich R. Jørgensen

Erik B.:
"Og hvad angår det med fundamentalisterne og galningene, så er det jo bare etiketter vi putter på dem fordi vi ikke kan lide dem. De er helt rationelle [...]"

"Fundamentalister" er vel ikke hinsides definition? Hvad med: Personer, der inderligt mener at kende sandheden om alt, og afviser at de kan tage fejl?

Galninge burde jeg ikke have kaldt dem; men i stedet fanatikere. "Fanatikere" kan vel også defineres, f.eks.: Personer der er villige til at handle i fuld overensstemmelse deres synspunkter, uagtet konsekvenserne?

Men vi kan da godt kalde dem "landet fjender" ... No problemo.

OK, et seriøst forslag ville være at tilbyde Pakistan penge, mange penge, for at finde de skyldige og statuere nogle eksempler. Det er rigeligt en milliard værd at få de her mennesker klynget op: uanset om de er frihedskæmpere eller terrorister, er de vores fjender.

Og vel at mærke få dem klynget op offentligt; en statement som danskere ikke rigtig forstår, men som er meget vigtig i civiliserede lande.

Heinrich R. Jørgensen

Erik B.,

dine beskrivelser af Musharraf og Bhuttodynastiet skal nok passe. Som jeg skrev, nævnte jeg dem som eksempler, velvidende at det sikkert var dårlige eksempler.

Personer der er villige til at handle i fuld overensstemmelse deres synspunkter, uagtet konsekvenserne?

Tæt på. ''Personer der er villige til at handle i fuld overensstemmelse med deres synspunkter uagtet deres småborgerlige moralforestillinger''

Kender vi nogen af den slags?

Heinrich R. Jørgensen

Erik B.:
"OK, et seriøst forslag ville være at tilbyde Pakistan penge, mange penge, for at finde de skyldige og statuere nogle eksempler."

Mit seriøse forslag er at tilbyde ingenting, og forvente (og insistere og forlange, skulle det vise sig nødvendigt) at nationen Pakistan lever op til deres ansvar, og gør deres bedste for at finde de skyldige, og bringe dem for en domstol.

Jeg er ikke sikker på, at Danmark kan kræve en strafferetlig retssag, gennemført i Danmark. Det er vel lidt af en definitionssag, om forbrydelserne fandt sted på dansk eller pakistansk jord. Så må vi vel "nøjes" med Pakistansk rettergang og straf - og jeg har en formodning om, at du sikkert vil finde den mere passende end en dansk ditto ;-)

OK, jeg logger af. Vi kommer jo nok ikke videre, men eftersom det jo heller ikke er derfor vi er logget på, så lad mig lige opridse min position indtil i morgen: ekstrem straf er påkrævet i dette tilfælde, også selv om det går ud over uskyldige; vi straffer jo ikke for at reformere men for at formane. Dialog er kontraproduktiv, det får os til at fremstå som svage, særligt lige efter et angreb.

Og 2) det er ligemeget hvem der er de gode og hvem der er de onde. Danmark kan ikke redde verden.

Erik,

Tak fordi du understregede min pointe. Der er jo stadig folk, der tror, at der gælder samme standarder for alle mennesker. De burde formentligt rejse mere.

Heinrich R. Jørgensen

Erik B.:
"Kender vi nogen af den slags?"

I din definition, er du fanatiker. Iflg. mit forsøg på en definition, er vi begge fanatikere. Og jeg har Kim Vibe stærkt mistænkt for at være fundamentalist.

Mit seriøse forslag er at tilbyde ingenting, og forvente (og insistere og forlange, skulle det vise sig nødvendigt) at nationen Pakistan lever op til deres ansvar, og gør deres bedste for at finde de skyldige, og bringe dem for en domstol.

Dvs. du vil gøre ingenting.

Retssager er meget godt for tyveknægte og pædofile, men vi er - stadig uanset hvem der er de gode og de onde og hvem der har startet det - i krig, og derfor gælder det ikke om at procedere og plæderes men at slå folk ihjel. Se hvordan det gik da amerikanerne var så idiotiske at stille Zacharias Moussaoui for retten: han sad og grinede mens anklageren stod og tudede. (I kid thee not!)

Kender vi nogen af den slags?

Jeg tænkte nu mere på vores statsminister, men well, vi er jo alle fanatikere for Vorherre.

Lignende retssager er f.eks. Milo og Saddam, hvis popularitet steg til det dobbelte, da man transmitterede fra 'rets'salene. Det samme med Göring under Nürnberg, han blev for første gang i sit liv populær i Tyskland.

De radikale tror nemlig ligeså lidt på retssale som jeg gør, for dem er det en æresbevisning at blive anklaget for terrorist, hvis anklagen kommer fra en CIA-kontrolleret instition som f.eks. den danske regering.

Nej, Erik og jeg er bare kyniske og desillusionerede, mens du stadig har et skær af idealisme over dig.

Sider