Kommentar

Sprogspejl og sprogspil

Vi tror, vi kan klare os uden andre fremmedsprog end engelsk. Det viste sig bl.a. for nylig ved, at CBS bebudede en nedlæggelse af bl.a. italiensk og russisk. Men sprog er måder at være til på i verden
27. juni 2008

FN har udnævnt 2008 som 'Europæisk år for Interkulturel Dialog', men fremmede sprog- og kulturområder, eksempelvis de tyske og franske, kommer ikke meget på tale i Danmark. Vi har ikke brug for dem længere. Tysk er for grammatiske nørder, fransk for snobbede connaisseurs, engelsk er derimod magtens og markedets sprog. Derfor bør der fokuseres så meget mere på det sidste, så vi kan komme først i globaliseringen. Money talks.

Men ikke kun forretning taler for dette - også fornøjelse. Vores underholdningsindustri er i stigende grad blevet amerikaniseret. Min kulturelle forståelse finder jeg i amerikanske tv-serier snarere end tyske smalfilm. Disse er bedre, sjovere og mere professionelle. Jeg slapper naturligt af med dem. De appellerer til min velkendte og stadig genkendte (massemedierede) hverdag. Vi forstår dem, fordi de forstår os. Vi falder ligesom i behageligt hak med deres kulturelle identitet.

Når mit kulturforbrug er indtaget, ligger det fransktyske derfor som efterladte rester, jeg overlader til gammelkloge kulturånder, som en kikset, støvsamlende luksus.

Men det er en luksus vi alle bør tage del i. Hvorfor?

Fordi hvert sprog har sin unikke 'virkelighed'; hvis jeg kan flere sprog, bliver jeg et rigere menneske.

Til Hawaii

Efter gymnasiet rejste jeg, som så mange andre, så langt væk fra min mor som muligt. Det betød i mit tilfælde eksotiske Hawaii, hvor jeg kendte nogle lokale surfere. Her har man omkring 100 ord for forskellige bølgetyper - hver enkelts tildansede krumninger, smidige fald, og drivende styrke.

"Why?" spurgte jeg undrende min ven David, totemsymbol for hawaii-surfing med dreadlocks og åbent sind. "The waves are always different," sagde han. "I like that. And every time I feel them differently, more alive."

Det lød selvfølgelig en smule mystisk for min gymnasialt funderede kritiske sans. Men at kunne navngive bølgetyper og adskille hver enkelt bølge fra dens forgænger, at 'kende' dem så at sige, gav tilsyneladende surferen en rigere, mere stoflig fornemmelse af sin halsbrækkende hobby. Han lod bølgerne, og de oplevelser der fulgte med, rejse sig, piske sig op fra en uformelig dej af mat ensartethed. På den ene side styrede de ham; på den anden side surfede han dem netop i denne bevægelse.

Uden at han (eller jeg) vidste det, var det faktisk lidt af en semiotisk åbenbaring at tale med min frisure-udfordrede ven fra Hawaii. For med sin personlige tilgang til bølgernes oplevelser lå David faktisk ikke så langt fra sprogforskeren Ferdinand De Saussure. Denne mente, uden nogensinde at have sat sin fod på et surfboard, at sprog ikke bare referer til den samme virkelighed, uafhængigt af svensk og swahili. Tværtimod er sprogenes forskellighed (både i lyd og begreb) særlige 'indgange' til verden. Det er sigende, at inuitterne har hundrede ord for sne.

Nu går bølgerne jo sjældent særligt højt herhjemme i Danmark. Det er heller ikke her det sner. Vi har ikke brug for fransk og tysk, da det ikke afskærer os nogle kulturelle 'goder' (tilsyneladende). Vi kan klare os uden.

Netop derfor vi skal lære dem.

Sproget 'opfinder' nemlig virkeligheder eller livsformer. De bliver måder at være til på. Ifølge den tyske filosof Martin Heidegger udvikler vi i sproget en række eksistentielle greb om verden. Det er ikke bare noget, vi passivt lirer af til en sød pige i baren, men noget vi bruger aktivt. Samtidig er sprogets melodier og strukturer afslørende for menneskelige grundvilkår.

Et levende væsen

Et tilsyneladende dødssygt eksempel er den berygtede tyske kasus. Den er puklende besværlig, men i en dybere forstand også en kilde til sprudlende filosofi. Zu denken (at tænke) angiver eksempelvis (og det her er måske ikke lige det første man skal bringe på bane til den pige i baren - jeg har prøvet!) ved efterfølgende artikel (denken + an) altid en bevægelse som indbefatter mere end min narcissistiske navle og placerer mig i et eksistentielt og 'levende' forhold til andre mennesker.

Personligt oplevede jeg tysk i gymnasiet som en monoton flaggelering af verber, men hvad jeg ikke var opmærksom på var, at grammatikken 'liver mig op'; at den hensynsfuldt afslører noget om mig selv som menneske (og hvilken 2. g'er finder sig selv kedelig?). Hvis Heidegger har ret, bliver jeg netop et mere rigt og levende væsen, hvis jeg har mod til at åbne mig op mod sprogets melodier, kompositioner og (u)noder.

Sprog(et) er ikke en gold flade, men noget levende, vi har et forhold til og indgår i levende spil med. Ikke en flad fortovsflise vi går på, men en krøllet grotte vi går ind i. Hvert sprog er et 'andet' rum, mærkeligt og mousserende, for hver gang vi træder ind og lader det flyde gennem os. Derfor er det ikke bare 'nederen', men næsten harakiri, at tage livet af fremmedsprogene. De giver os mulighed for (be)gribe virkeligheden gennem andre stemmer end Dr. Phil og Dr. Dre. De giver savoir vivre i egentlig forstand, ikke bare elegant belevenhed i forhandlingssituationer, men et poetisk pust af livsformer.

Søren Larsen er studerende ved Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens peter hansen

Ak ja på gymnasiet er russisk også på vej ud og fransk og tysk såmænd også. Et udvalg med Jørn Lund såmænd vil smide fransk bagest i køen i folkeskolen og her styrke tysk. Til glæde for hvem ?
Unge mennesker fravælger sprog fordi det er svært og det er lettere at score en god karakter i et snakkefag end det er i et fremmedsprog, hvor der i sandhed skal knokles. Der er forbavsende få udsendelser på fransk og tysk.
Mens engelsk dominerer. Sandsynligheden for at høre dansk på tv er mindre end at høre engelsk, hvis man en dag skulle tænde for tossen uden at vide hvad der sendtes.
De gamle journalister på tv kan endnu fransk, tysk og sågar russisk, mens de fleste unge taler engelsk med tyskere og franskmænd og andet godtfolk.
Hvis det andet eller tredje fremmedsprog skal styrkes, skal vi dyrke dem. I radioen og især på tv. Ellers er der ingen der gider lære dem og med god grund.

Rainer Lippold

Meget nydelig plædering for fremmede sprog. Men at forfatteren, efter at have lært tysk på gymnasiet, tror, at "an" er en artikel og at verber har en kasus, viser vist også, hvor begrænsede muligheder skoler har for at undervise i sprog. Men hvis man er filosof, er vel alt en "kilde til sprudlende filosofi", enda også matematik eller fysik.

Det burde faktisk indgå i DR's public service-forpligtelse at sende en vis procent film og serier på europæiske (ikke-engelske) sprog - vel at mærke ikke smalle DR2-film sent om aftenen, men spændende politi- og krimi - og romantik-serier på tysk, fransk og italiensk (og polsk og tjekkisk og ...) De findes faktisk, men bortset fra et par svenske serier p.t. er den eneste mulighed på de landsdækkende kanaler for at flade ud med en harmløs krimi på ikke-engelsk "Kommisær Rex" på Tv2 Charlie.

Det er sgu for tyndt.

Karsten Aaen

Ja, og det interessante er faktisk at Kommisar Rex rent faktisk kommer på et nogenlunde acceptabelt tidspunkt, nemlig omkring kl. 23.00.

Mht. DR's publiv service forpligtelse -tjah- kan I huske for nogen år siden da der nærmest var landesorg over at DR1 blev nødt til at vise en fransk film om Asterix - på fransk. Jeg så den - og glædede mig igen over at høre fransk.
Dubbingen og eftersynkroniseringen er totalt elendig på udenlandske film som dubbes mv. til dansk. Det holder altså ikke - en centimeter.

Der findes faktisk mange ganske gode nutidige krimier på tysk f.eks. Die Verbrechen des Professors Cappellari, Bella Block, Kommisar Laurenti
m. fl.

Jeg har også bedt om at få Kommisar Navarro genudsendt ligesom jeg har henvist DR til den fine serie som er lavet over Manuel Vasquez Montalban's bøger bl.a. "centerforwarden blev myrdet ved aftenstide." (i disse em-tider).

På DR2 har man da i hvert fald kunne se en serie om 'inspector montalban'.

Der findes også glimrende tyske romantiske film, meget bedre end Danielle Steele faktisk. For nogle år siden så jeg en glimrende tysk film på ARD en fredag aften om et ungt pars genvordigheder. Mange tyske romantiske film udspiller sig også på Mallorca. Jeg mener bestemt jeg har set en fransk romantisk serie på DR1 eller var det DR2? Desværre kom den bare kl. 01.00 eller deromkring - om natten.

Sidste efterår (efteråret 2007) faldt jeg over en flimrende ungdoms-serie som beskrev hvordan det var for en ung tysk teenager at hendes mor lige pludselig havde fundet en tyrkisk mand, som ville bestemme alt. Glimrende serie. Der var også en tysk ungdoms-serie som handlede om nogle elever i en skole i Tyskland. Meget højere kvalitet end f.eks. Beverly Hills 90210.

Desuden er det mig en gåde at DR slet ikke har sendt det meget festlige og fornøjelige program med Max Raabe & Palastorkester, som NRK2 nu har sendt hele to gange.

Jeg vil mene at danskerne også godt kunne komme tilat holde 'die bulle vom tölz' som handler om en politimand på øen sild. Serien er en krydning mellem Strisser på Samsø og Inspector Barnaby. Mht. andre serier er der både Forsthaus Falkenau, Gode tider, dårlige tider og mange mange flere.

TV2 sendte så jeg vidt en tysk læge serie på et tidspunkt, Bjergdoktoren, tror jeg den hed? om eftermiddagen var det vist?

Mere generelt er jeg træt af at man tror, man kun kan klare sig med engelsk. Ja, det er muligvis korrekt, når man skal tale forretning men når man går og hygger sig om aftenen er det altså dejligt at kunne bestille en øl på fransk eller italiensk eller tysk.

Lennart Kampmann

Måske er vi nødt til at indse at vores evner som nation i hhv. svensk og tysk udsprang af nød, da tv-monopolet tvang og over til ard, zdf, sr1 og sr2. (Glemte jeg ndr?)

I dag vælger unge af lyst, og det er amerikanske serier der trækker. Det kan mærkes på humoren, der ikke længere er præget af den særlige monty pythonske ironi og sarkasme, men mere letfølte input a la "venner".

Ikke kun er vi ved at tabe sprogene, vores humor vil også lide skade.

Til gengæld bliver vi beriget med nye dialekter, såsom Ishøj-dansk. Det er ikke længere en accent.

Måske bliver fransk og tysk nogle evner der går i arv i familier, på samme måde som musik og ballet.

Med venlig hilsen
Lennart