Læsetid: 2 min.

Stop spekulation i vedvarende energi

Ingen vedvarende energi- form kan stå alene, især ikke vindmøllerne, men man kan nå langt.

Ingen vedvarende energi- form kan stå alene, især ikke vindmøllerne, men man kan nå langt.

Nacho Doce

Debat
12. juni 2008

I serien om Systemkrisen præsenteres CO2 som den næste spekulationsboble. For finansmanden Peter Wendt vil spekulation i sol og vind gøre verden mindre kedelig, mens forfatteren George Monbiot har gennemskuet, at de internationale energiselskabers lobbyarbejde har undergravet kvotepolitikken, hvorfor de risikofrit kan bygge masser af kulkraftværker. Kvotepolitikken har med andre ord spillet fallit og dermed Kyoto-protokolen, som bygger på kvoter. Ti år efter vedtagelsen fungerer den ikke. Den er en fejlkonstruktion og blevet en del af systemkrisen.

Vi ejer alle solen og vinden, som naturligvis skal anvendes indenfor de samme almennyttige selskabsformer, som i generationer, når det gælder vand, kraftvarme, fjernvarme og distribution af el, har tjent den danske befolkning på bedste måde og sikret billig og stabil forsyning. Den løsning kan man ikke komme udenom.

Accepten af de store vindmøller er også afgørende. Udbygningen er for vigtig til, at folk på landet ser sig nødsaget til at protestere og indsamle underskrifter for at lukke af for vindmøllerne. Tro ikke, at man klapper i hænderne på grund af den sparede CO2. Tro heller ikke, at de kommunalt valgte med glæde lægger sig ud med deres vælgere for at skaffe byggetilladelser til investorer udefra.

Oven i det hele koster det private ejerskab allerede samfundet og forbrugerne dyrt. Kapitalisering af grunde, skrotningsmøller og spekulation gør vind-el op til 50 procent dyrere end ved almennyttigt ejerskab.

Alligevel er spekulation i vindkraft grundprincippet i det energipolitiske forlig fra februar 2008. Ihærdigt lobbyarbejde holdt porten åben for tilfældige projektudviklere. Derfor er det overraskende, at Information ikke har fået det synspunkt med, at en af århundredets største samfundsopgaver naturligvis skal løses af befolkningen.

Kvotehandel og fokusering på forrentning er jo ikke det almindelige indenfor samfundets infrastruktur. Kan privatpersoner således spekulere i afkast ved at drive skole, et vandværk eller varmeforsyningen? Nej, det kan de ikke, uanset hvilken politiske ideologi, man bekender sig til. Hvorfor i alverden skal det så gælde for vedvarende energi, som vi skal have befolkningen til at arbejde for og ikke imod.

Ingen vedvarende energi- form kan stå alene, især ikke vindmøllerne. De skal ind i samkøring med biomasse, geothermi og solenergi. Der er gode forbilleder i Thisted kommune, på Samsø og Ærø. Det er udkantsområder, hvor man ved egne kræfter og uden spekulationskapital har gennemført meget store investeringer i fremtidens energiinfrastruktur, som vi stolt kan vise frem på Klimatopmødet i 2009. Når man kan nå næsten 100 procent vedvarende energiforsyning de nævnte steder, så kan man det overalt i Danmark.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Algenol fremstiller 3. generations biofuel af alger, så teknologien betyder, at det ikke er nødvendigt at bruge landrbugsjord eller spiselige afgrøder til at fremstille brændstoffet.

Algenol skriver på sin hjemmeside:

1. Does NOT require food based feedstocks like corn or sugarcane.

2. Does NOT require harvesting.

3. Does NOT require fossil fuel based fertilizers.

4. Does NOT require fresh water.

5. Does NOT require large amounts of fossil fuel.

6. Does NOT require arable land.

7. Does use desert land and marginal land.

8. Does make fresh water from seawater during the process.

9. Does use treated manure instead of fossil fuel based fertilizers.

10. Does have an energy balance over 8 : 1 (energy output : fossil fuel input).

Algenol har lige indgået en kontrakt på 850 mio dollars med BioFields.

Her er anlægget, der forvandler alger til bio-flybrændstof
Det hollandske selskab Algealink har udviklet et tankanlæg til at automatisere produktionen af bioolie fra alger. Verdens største flyselskab har sikret sig retten til at tanke det miljørigtige brændstof på fly allerede fra i år, men alle kan få deres eget alge-anlæg leveret.

Af Magnus Bredsdorff, onsdag 28. maj 2008 kl. 07:28

Algealink kan levere sit produktionanlæg i et lukket rør-kredsløb.
Biobrændstof udvundet af alger er ifølge det hollandske firma Algealink ikke længere en fjern drøm for forskere, som vil sikre vores biler miljøvenligt brændstof, der ikke tager maden ud af munden på fattige i den tredje verden.

Det hollandske firma producerer fikse og færdige algebassiner, så alle kan komme i gang med at opformere alger i tonsvis, lige til at presse energirig bioolie ud af.

Bassinerne kan leveres i en række standardstørrelser. Det mindste er et pilotanlæg, som er egnet til at eksperimentere med, hvilke algearter der giver det bedste udbytte. Det producerer 3,5 til 5 kilo tørrede alger om dagen, hvilket giver 1,5 til 2,5 liter biobrændstof. Pris: En halv million kroner.

De største anlæg kan fremavle 100 tons tørrede alger om dagen og fylder 53 hektar. De kommer komplet med solpaneler, så processen ikke kræver ekstra strøm, og recirkulation af vandet, hvilket ifølge Algealink fjerner enhver risiko for forurening af nærmiljøet.

Kunderne kan vælge mellem store, åbne bassiner eller lukkede rør, som endda kan placeres indendørs. Desuden er der en særlig version til landmænd, som kan udnytte dyregødning til at få algerne til at vokse.

Klar til flybrændstof allerede i år
Hollænderne er så langt fremme, at flyselskabet Air France-KLM, verdens største målt efter omsætning, har tegnet en aftale, der giver eksklusive rettigheder til alge-olien til flybrændstof. De første liter skal leveres allerede i år, selv om det endnu ikke er klart, hvor store mængder der bliver tale om, eller hvornår Air France-KLM er klar med en raffinering, så det kan hældes på flytankene.

Algealink er selv gået i gang med at opføre ti anlæg i Spanien, som hver skal producere to tons tørrede alger om dagen. Det første skal tages i brug, inden året er omme.

Desuden har selskabet indgået en aftale med et unavngivent rederi, som vil producere alger på et krydstogtsskib.

De algeproducerende anlæg SKAL HELST STÅ I NÆRHEDEN AF EN GEDIGEN CO2-FORURENINGSKILDE, FOR EKSEMPEL UDSTØDNINGSDAMPEN FRA ET STORT SKIB ELLER RØGEN FRA ET KRAFTVÆRK. DE BEHØVER STORE MÆNGDER CO2, FOR AT FORMERE SIG HURTIGST MULIGT.

(Det vil altså være oplagt at forlange, at store skibe og kulkraftværker skal rense røgen med dennee eller en lignende teknologi. Hvorfor sende den dyrebare CO" ned i undergrunden, når den kan bruges til at fremstille biofuel ... Min bemærkning)

Dansk folkeparti har bedt regeringen undersøge, om Algea-links teknolgi giver basis for en lovændring, hvad angår afgifter på de forskellige former for natur- og biogas.

Jeg har hele tiden gået ind for og er derfor enig i at "Ingen vedvarende energi- form kan stå alene". Troen på at en resource bør dække en overvejende del af energien har som forsilt brændstof været en klar fejl.
Selv ren solenergi udenfor atmosfæren ligger ikke lige for.

Derfor skal vi ikke begå den igen. Der skal være en etisk kontrol af UDNYTTELSE.

At tænke på at organisk stof til bio-brændsel er en vedvarende resource og skulle kunne dække nævneværdig energi er et eksempel på endnu en fejl på vej. Restprodukter fra landbruget bør overvejende blive på jorden til omdannelse til humus for at holde på næringsstofferne. Algerne, bortset fra giftige mikroskopiske, bør anvendes som fødevarer og skånsomt høstes.