Kronik

De store løgne

Frihed og demokrati er de to store løgne, der lader den herskende klasse bevare magten i landet og i verden
-Hvad kan vi gøre?- spørger kronikøren, Erwin Neutzsky-Wulff, og svarer selv: -Vi kan proppe deres kanoner og læsebøger ned i halsen på dem-. Billedet er fra præsentationen af demokratikanonen den 12. marts.

-Hvad kan vi gøre?- spørger kronikøren, Erwin Neutzsky-Wulff, og svarer selv: -Vi kan proppe deres kanoner og læsebøger ned i halsen på dem-. Billedet er fra præsentationen af demokratikanonen den 12. marts.

Rune Evensen

4. juni 2008

I min skoletid, før tv og lommeregnere, hvor børnene endnu lærte at læse og regne, var der et fag, der ansås for omtrent lige så vigtigt, og det var historie. Det var lidt i slægt med religion - det vil sige kristendomsundervisning - idet det bibragte os den selvforståelse, intet samfund kan være foruden.

Skønt sådanne myter er allestedsnærværende, skifter de dog med tiden karakter. De udtrykker således altid den herskende klasses selvbevidsthed, idet de samtidig gør det klart for de beherskede, hvorfor de er det.

I lang tid kæmpede som bekendt adel og gejstlighed om overtaget, resulterende i to mere eller mindre separate mytologier.

Den første er den romantiske forestilling om en selvudslettende elite, der ene og alene lever for den i historien altid stumme proletar - han har jo ingen penge til at købe skjalde og historikere for.

Den anden er den om himmerigets nøgler, som en halvdød halvgud har betroet et dynasti af kirkefædre.

Ingen af disse holder imidlertid længere vand, eftersom de i mellemtiden er blevet erstattet af en tredje, den borgerlige, som er så usynlig for os som havet for en torsk.

At løfte sig selv ved håret

Ikke desto mindre kender vi den godt. Borgeren er naturligvis fortrinsvis købmanden eller kapitalisten, og kun sekundært samfundsborgeren i vid forstand, og skal man tro hans version af historien, lader han ikke ridderen noget efter i heroisme.

Hvor kirke og adel havde et jordegods, de efter forgodtbefindende kunne forlene, var han da også virkelig en selfmade man. Det er et centralt punkt i hans apoteose, evnen til at løfte sig selv ved håret.

I det feudale samfund er der ingen social mobilitet, alle passer deres læst. Borgerens stræben derimod går ud på at blive noget, han ikke er.

I denne evige antagonisme er alt og alle hans fjende, fra naturen til naboen, og han anser sig for at være fuldt i stand til at bedrage dem begge. Forrige tiders forestilling om verden som et lukket system med begrænsede ressourcer siger ham ingenting - jorden og daglejeren kan altid drives til at yde mere.

Der er derfor heller ingen grund til at dele det, der er, eftersom der altid er mere, hvor det kom fra. Dette hænger atter sammen med, at borgeren i bund og grund er en bonde, hvis stavnsbånd, den eksistentielle navlestreng, er bristet.

Og i modsætning til jægeren lider bonden af den vrangforestilling, at værdier opstår af arbejde. I det primitive samfund (som om noget kunne være mere primitivt end hans socialdarwinisme) ser han ikke en perfekt økologisk balance, han ser en brakmark.

Måske vil han senere blive gjort opmærksom på de mennesker, han har forarmet, men som altid har han svar på rede hånd. Er han rigere end naboen, er det, fordi han er flittigere.

Han stjæler ikke. Han skaber.

Ikke blot tror imidlertid tyv, hver mand stjæler, det er vigtigt for ham at pointere, at alle gør det. Han stjæler blot lidt hurtigere, og enhver moralsk indvending er således blot udtryk for misundelse.

I dette besynderlige troldspejl bliver den bestjålne proletar til dagdriveren, der vil have noget for ingenting. Borgerskabets religion er protestantismen.

Her har Gud ikke noget særligt talerør, men åbenbarer sin nåde ved at forrente de helliges formue. Men da religionen har det med at postulere sig selv som garant for en universel orden, der i den menneskelige sfære manifesterer sig som social retfærdighed, bliver den med tiden ubekvem og erstattes af udviklingen, som læseren sikkert vil nikke genkendende til.

'Naturlig udvælgelse'

For eksempel er udviklingslande jo dem med brakmarker, hvis ressourcer vi altid er villige til at veksle til glasperler, en fair deal, kun fundamentalister og terrorister kan protestere imod. Udviklingen forstået som udtømmelsen af Jordens principielt uudtømmelige ressourcer er nemlig ikke bare historiens, men naturens lov.

'Naturlig udvælgelse' betyder i denne forbindelse, at hvis vi ikke kan stjæle, myrder vi. Det er ikke vanskeligt at se, hvordan vi kan nørkle en historie sammen ud fra sådanne overvejelser.

I bedste fald er religionen et overstået stade, i værste undergår den selv en udvikling. Den begynder som magi, forestillinger om menneskets symbiotiske forhold til den natur, der for os blot er ubehandlet tømmer.

Senere avancerer de fredede dyr og planter til mennesker i overstørrelse, og disse atter til en, der er beroligende fjern. Borgeren er dog ikke ganske blottet for romantiske forestillinger, som endvidere ikke er begrænset til verdens heltemodige opdagere og erobrere.

Som enhver, der har været til konfirmation eller vælgermøde, vil vide, er det først og sidst frihed, lighed og broderskab, der får hans næse til at løbe i vand. Lad os tage dem en for en.

Frihed er friheden til at stjæle under ansvar, det vil sige inden for lovens rammer. Denne lov er endvidere formuleret af borgerskabets herskende klasse og forbyder således fortrinsvis at stjæle tilbage.

Lighed er lighed med samfundsklasser, der traditionelt står over denne tredjestand, ikke med den, der står under, proletariatet. Eller sagt på en anden måde: Der bør ikke være andre sociale skel end indeståendet på de respektive bankkonti.

Broderskab - nåh ja. Det er naturligvis også her, vi skal søge motivet til den systematiske fordummelse gennem medierne.

Da borgerskabet er helt igennem filistrøst, blottet for dannelse og smag, skal alle være det. Det har vi så tv og Gyldendal til.

At se vores stats-, kultur- og undervisningsminister insistere på, at de kan læse, er naturligvis umiddelbart rørende. Det næste er den travesti på kultur, vi kender så godt - kanonerne bliver kørt i stilling, og vel at mærke med tryk på første stavelse.

Først får vi en arisk kulturkanon. Så kommer historiekanonen, der begynder med Ertebølle og fortsætter med en egyptisk drengekonge uden nogen som helst historisk betydning (men der var vist noget med faraonernes forbandelse).

Det er til at hulke af grin over, men det er en bitter latter. Vi ved nemlig af erfaring, hvor disse trosbekendelser fører hen.

Det næste er en demokratikanon og en troskabsed over for fædrelandet. Derpå følger den officielle tilsvining af andre racer og religioner som retfærdiggørelse af krige og forfølgelser - vi har trods alt allerede øvelsen i at trække persiennerne ned og lukke op for Vild med dans.

Er du dummere end en 10-årig? Ja, hvis du vil leve i fremtidens Danmark.

Vi er slagtesvin

At jøder er blevet erstattet af muslimer som dem, der vil overtage verden og påtvinge os deres middelalderlige skikke, gør naturligvis hele forskellen. Udskiftningen af 'Føreren' med 'Demokratiet' har en tilsvarende virkning.

Når denne guds navn nævnes, bliver selv venstrefløjen tavs. At det ligesom Gud ikke eksisterer, betyder naturligvis i den forbindelse mindre.

Ingen venter i fuldt alvor at se de rige være fattigere eller de fattige rigere efter et folketingsvalg. Det er ligesom i socialistiske lande, hvor man pligtskyldigt stemmer på en partifunktionær med en flot moustache.

Her i landet stemmer vi på pensionerede medlemmer af Robinson-ekspeditionen. Det er trods alt bedøvende ligegyldigt, hvem der sidder ved kassen, det er ham i baglokalet, der går hjem med omsætningen.

Det, vi dagligt lokkes og trues af skrabelodder og PET til at tro på, har intet med idealer eller menneskelighed at gøre, hvilket fremgår af, at almindelig sund fornuft i denne sammenhæng tager sig ud som den rene galimatias. Hvorfor får advokaten ikke det samme i løn som lokumsrenseren?

Er han et mere værdifuldt medlem af samfundet? Er det derfor, han smutter uden om ventelisterne på kræftoperationen?

Måske burde lokumsrenseren give ham sin ene nyre. Dem begge?

Frihed og Demokrati er de to store løgne, der lader den herskende klasse bevare magten i landet og i verden. En klasse, der tvinger en arbejdsløs familiefar til at gå fra hus og hjem og overfalder suveræne stater uden så meget som en undskyldning eller krigserklæring.

For disse mennesker er vi slagtesvin, og hvis du lytter, kan du høre latteren, når idioterne endnu en gang har købt den med menneskerettigheder og folkestyre. Men disse herrer er også bekymrede, for de genkender en bankerot, i dette tilfælde en hel civilisations betalingsstandsning.

Så bliver løftet om rød sodavand til truslen om eftersidning, så er det tæsk og salmevers! Hvad kan vi gøre?

Vi kan vise dem og deres lakajer, samarbejdsregeringen og lederskribenterne, vores foragt. Vi kan proppe deres kanoner og læsebøger ned i halsen på dem.

Der er nemlig en ting, selv verdens kraftigste højttaler ikke kan tage fra os, og det er ganske almindelig menneskelig anstændighed. Tænk, hvis den bredte sig!

Erwin Neutzsky-Wulff er forfatter til både skøn- og faglitterære værker

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Kofoed
  • Claus Høeg
  • June Beltoft
Jens Kofoed, Claus Høeg og June Beltoft anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

Kronikken er skrevet i ”retfærdighedens og anstændighedens lys”, og det er svært at sige noget imod den, uden at indplacere sig under betegnelsen uanstændig og uretfærdig.

De herskende har altid været i stand til at retfærdiggøre deres egen magt og position. Det særlige, ved den situation som vor verden befinder sig i nu, er, at de sejrende ikke kun svinger sig selv op på bekostning af taberne og de fattige, men at de sejrende tenderer mod at underminere forudsætningerne for sin egen fortsatte succes, sådan som disse forudsætninger findes i form af menneskelige og umenneskelige ressourcer.

Jeg har det fromme håb, at man med indførelsen af indsigten, i de herskendes selvnegerende adfærd, kan få overmagten til at ændre sin adfærd, simpelt hen af egoistiske årsager. Hensynet til de svage, de fattige eller bare uheldige har alt for sjældent været udtryk for andet end de selvretfærdiges og ”anstændighedens” dække over naturen i den gældende orden. Der skal mere end almindelig anstændighed til for at ændre den trussel, som de sejrende udgør i forhold til sig selv og alt andet. Man må lære at se, at de gældende succeskriterier er selvnegerende.

http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-31.pdf

Heinrich R. Jørgensen

Steen Ole Rasmussen:
"Jeg har det fromme håb, at man med indførelsen af indsigten, i de herskendes selvnegerende adfærd, kan få overmagten til at ændre sin adfærd, simpelt hen af egoistiske årsager."

Det er måske den mest realistiske betragtning. Desværre sker sådanne kursændringer ofte meget sent, ligesom der ofte ikke rykkes hårdt nok i roret, hvorved der uvægerligt styres mod en nye katastrofer længere ude ad tidsaksen.

Steen Rasmussen

Intet er umuligt, og situationen har altid været en ny.

De ændringer, der er brug for, er ikke bare en ny kurs. Modernismen eller det moderne er i sine bestræbelser fokuseret på de værdier, som er udviklet i forlængelse af menneskehedens forsøg på at overleve (underlæggende succeskriterium).

Det nye er, at vi truer med at overleve vore egne forudsætninger, at mulighederne begrænser sig i takt med bestræbelserne på at realisere dem, at jordens ressourcer viser sig som begrænsede, at vi forarmes i bestræbelsen på at gøre os rige materielt og humant.

Før var de hvide dem der satte loven, retfærdigheden med deres magt. Det at en sort nu sikkert får magten i den nation, som står for selve ”udviklingen”, vil ikke være af afgørende betydning for udviklingens retning, eller ændre på, at evt. nye ”vindere” ikke bare overtager fuldstændigt samme rolle og funktion som magthavere altid har haft.

Succeskriterierne ville sandsynligvis også have været de samme med historiens tabere i vinderrollen. Det afgørende er kriterierne for sejr og succes, fordi det er dem der bestemmer retningen, udviklingen.

Der er behov for nye succeskriterier. At de sejrende lyver, laver historieforfalskning, kanoner ændrer ikke på, at andre i deres sted ville have gjort det samme, at andre, som tabte i spillet, ville have gjort det samme i rollen som vindere.

Det der er så hamrende idiotisk at være vidne til, er at det ikke burde være noget problem at overleve, at få succes, men at det truer med at blive det, fordi vi opfører os som om det var det, sort eller hvid, taber eller vinder, os eller de andre.

De selvnegerende succeskriterier skal erstattes af andre succeskriterier. At forlange anstændighed af dem der har vundet på de herskende vilkår, at de taler sandt, det er ikke nok. Det drejer sig om noget mere, noget upersonligt langt større. En højere nødvendighed, udemokratisk, umenneskelig og gudsforladt is kold nødvendighed, som overgår vore små kognitive systemers fatteevne!

Aprpos store løgne, så er der her et passende citat af J. Goebbels, propagandaminister i Nazi-Tyskland:

“Hvis den løgn du fortæller er stor nok, og du bliver ved med at gentage den, så vil folk til sidst tro på den... sandheden er løgnens dødsfjende, og derved er sandheden også statens største fjende.”

Heinrich R. Jørgensen

Enig, sulpicia romana.

Jeg afskyr paranoia og konspirationsteorier, men det er unægteligt vanskeligt at fornægte muligheden af det beskrevne mønster, hvis man er blot nogenlunde observant og reflekterende.

Jeg husker stadig den ubehagelige uro, første gang jeg stiftede bekendtskab med Kafkas "Processen" og Orwells "1984". Ubehaget og indignationen vender ofte tilbage - denne gang som dansk virkelighed.

Helt enig,

... vi kan vise dem og deres lakajer, samarbejdsregeringen og lederskribenterne, vores foragt. Vi kan proppe deres kanoner og læsebøger ned i halsen på dem ...

Ak ja, alle disse Leporelloer ...

PS: Hvorfor betaler Skive Tekniske Skole ikke deres regninger ...?

Var det ikke Fukuyama der sagde at demokratiets logiske udvikling vil ændre sig til den autoritære stat, som følge af den akkumulerende lovgivning vi bruger til at beskytte os.

Og er det forkert at man under nuværende regering især kan se fukuyamas perpektiv, da årssagssammenhæng synes at være erstattet af symptombehandling.
Eller er det moderne demokrati så krævende at vi ikke kan være vente på andet end her og nu løsninger.

Godt bidrag, Sulpicia.

Jeg frygter at magthaverne er i færd med at tage friheden fra os; de vil skabe et totalitært kontrolsamfund, som de vil kalde demokrati, og de der går imod vil blive forfulgt og straffet som fjender af demokratiet.

Norman Mailer blev engang spurgt, om man kunne forestille sig at der kunne komme fascisme i Amerika. 'Ja', svarede han, 'blot ville man kalde det anti-fascisme.'

Kontrolsamfundet er allerede mere fintmasket end det var i DDR, mens propagandaen er hundrede gange mere raffineret og hundrede gange så effektiv. Ossier og andre kommunister, er langt mere skarpsindige hvad angår politik, idet de ikke er vokset op under samme massive og gennemgribende statspropaganda som man er her i det frie og demokratiske vesten. Hvor DDR var gammeltestamentelig i sin behandling af borgerne, har vi i Danmark anammet Jesu ord om, at vi ikke engang må TÆNKE på at synde.

Det er klasse det her!

Ja, det glemmer Wulf jo i sin opremsning af religioner: socialismen. Der er i dag to klasser i Danmark: dem, der lever af at sælge arbejdskraft og dem, der lever af at købe den. Førstnævnte betaler 50% i skat, sidstnævnte 25%, hvis de altså overhovedet betaler skat. Så er der en parasitklasse af trusties, akademikere, journalister, politikere og andre sykofanter, som formedelst en ekstra ration brød påtager sig at holde det totalitære apparat velsmurt.

Mærsk, f.eks. betaler fem procent i skat. Jeg havde engang en chef der var fra Nordjylland og han fortalte at i hans hjemsogn betalte storbonden omkring 30% i skat, og en dag kom der en ligningsmand forbi. Adspurgt om, hvorfor han betalte 30% i skat, svarede bonden at det var fordi han var lokalpatriot: han mente at skat var en god ting. Tingene gik ned ad bakke derfra, og bonden fik tilsendt nogle girokort. Derefter hyrede han en revisor, og de næste ti år betalte han ikke skat. Jeg er temmelig sikker på at Mærsk betaler de fem procent af samme grund: patriotisk storsind.

Henrich:
Konspiration er bare et skældsord man påklistrer ikke-statssanktionerede samfundsteorier. Det er jo ligeså meget konspiration at forestille sig at en nyresvækket skægabe truer hele verden fra en bjerghule i Afghanistan, som det er at forestille sig at 9/11 var en disciplinerende foranstaltning fra vore Kære Lederes side. Sidstnævnte teori hænger i det mindste sammen på det logiske plan, mens førstnævnte er ren James Bond, en fornærmelse mod tænkende mennesker.

Jeg kan ikke huske ophavsmanden, men jeg hørte engang nogen hævde, at Sovjet havde været en god ting i den forstand at det præsenterede et modbillede til det kapitalistiske samfund, som gjorde at magthaverne ikke pressede citronen alt for hårdt, men sørgede for at de indsatte i Camp Democracy engang imellem fik en gårdtur.

Nu er der ikke noget modbillede længere, og man behøver derfor ikke ofre læbestift på grisen. Modkulturer er dobbelt plus ugodt og gårdturen er inddraget til fordel for massemedicinering og mere arbejde.

Claus Høeg, Theis Hansen og Teodora Hansen anbefalede denne kommentar

En af de grimme hemmeligheder om fascisme er at det virker. Det er derfor, at Mussolini blev hyldet af den frie verdens ledere som en mellemting mellem Richelieu og Jesus. Det var således ikke kun raketvidenskabsfolk og atomfysikere, de Allierede ragede til sig efter krigen, det var en hel samfundsmodel.

Og Hell, konspirationsteoretiker eller ej, man må konstatere at fascisme rent faktisk virker. Det er en stor cadeau til fascismen, at vi er ude af stand til at se, hvad der stirrer os lige ind i ansigtet: vi lever i Det trejde Rige, blot taler vi engelsk og ikke tysk. Og det er ikke noget tilfælde eller en historisk nødvendighed, det er et bevidst policy-valg.

God morgen, Alfons.

Lige en anekdote mere; den er godt nok fra halvfjerdserne eller starten af firserne, hvor jeg kendte en mand, der arbejde i et ligningskontor i en provinsby. Han fortalte, at de kun lignede de selvangivelser de kunne forstå, dvs. at virksomheder blev ikke lignet.

Og een mere: Kan I huske Michael Clan? Chefen for bagmandspolitiet? Han blev snuppet i underslæb eller skattefusk eller insiderhandel eller sådan noget. Sandsynligvis den ENESTE sag bagmandspolitiet nogensinde har bragt til domfældelse. Dette skal ses i det perspektiv, at Københavns Politi bruger en tredjedel af deres ressourcer på at jage hash-handlere. (læs: rydde Christiania, så føromtalte Hr. Møllers mausolæum ikke har en flok hippier boende i baghaven og så spekulanter kan få fingre i, hvad der uden diskussion er det smukkeste og mest idylliske sted i København.)

Falder I virkelig på halen for denne omgang ordgejl??

Savner I en Messias, der taler om proletarens kamp mod kapitalismen?

I bliver fandme snydt så vandet driver.

Med venlig hilsen
Lennart

Socialismen har måske ikke løsningen, men den er forbandet god til at udpege problemet.

(Hehe... Een post mere, så er jeg enerådende på listen over seneste kommentarer)

Imponerende, at kun lennart Kampmann har en sur bemærkning til denne åbenbare opfordring til revolution. Der må være grøde i samfundet, trods alt.

Heinrich R. Jørgensen

Erik B.:
"Sidstnævnte teori hænger i det mindste sammen på det logiske plan, mens førstnævnte er ren James Bond, en fornærmelse mod tænkende mennesker."

Ganske enig. Problemet er, hvad man skal tro i al den forvirring. Alle aktører på banen siger til tider noget de mener er korrekt, de fleste fortæller sikkert noget de ved er usant, til andre tider ævler de, og en stor del af tiden hvor de har nogenlunde tjek på hvad de vil sige, er det spin der lukkes ud.

Løsningen er vel, at stole på uafhængige, seriøse medier, uafhængige forskningsinstitutioner og anerkendte værker. Hvis man i det mindste er villige til at acceptere præmis'en om, at sådanne findes, naturligvis.

Du nåede det ikke, Tummelumsen skulle selvfølgelig spænde ben, den gamle stivstikker!

Måtte han brænde i helvede i ti milliarder år! Jeg er ikke abonnnent, så jeg havde ikke mulighed for at korrigere. Dybt usportsligt, hvis du spørger mig.

Heinrich:
Det er jeg ikke villig til at acceptere. Der findes ikke definintioner på 'uafhængigt', 'seriøst' og 'anerkendt'. Der er kun det solipsistiske ultimatum at forlade sig på.

(Tort, siger spamkoden. Nogen forslag?)

Så verden er ufri og når alle kapitalisterne har fået skåret halsen over vil vi være fri og lige, og uden løgn?

I kan da seriøst ikke labbe det her i jer og bede om mere?

Og så på grundlovsdag, for crying out loud!

med venlig hilsen

Lennart

Lennart, jeg kan jo kun snakke for mig selv, men bare fordi Marx kritiserer kapitalismen, betyder det ikke at Utopia nås ved at skære halsen over på folk. Det er halvtredsertænkning.

Personligt har jeg det enormt dårligt med den danske model: jeg æder italiensk skinke og fransk ost, jeg rejser verden rundt og hvis jeg virkelig havde lyst, kunne jeg såmænd bade i champagne. Og jeg er teknisk set ufaglært. Hvor fanden skal revolutionen så komme fra?

@ Erik B.
Jeg vælger naturligvis mine ord med omhu, og er glad for reaktionen.

Jeg fatter bare ikke de der hænger fast i Marxismen og ikke kan se hvilken grad af frihed vores samfund rummer. Men det er vist den der med glas der er hhv. halvt fulde eller halvt tomme.

Jeg tror ikke på at der kommer nogen revolution fra arbejderklassen.

med venlig hilsen
Lennart

Er det venstrefløjens sundhedsfacisme i fabler om ?

Når venstrefløjen nævnes, så dannes der straks et billede af en flok kvinder, der ævler over urteteen og gulerodskagen, og som i deres selvfedhed er i færd med at løse deres private ægteskabelige problemer via lovgivning.

Venstrefløjen er blevet Emma Gad en værdig modstander.

Jeg fatter bare ikke de der hænger fast i Marxismen og ikke kan se hvilken grad af frihed vores samfund rummer. Men det er vist den der med glas der er hhv. halvt fulde eller halvt tomme.

Spot on! Som sagt er det største problem ved det kapitalistiske slavesamfund, at slaverne har det for godt. Men det betyder ikke, at de ikke er slaver. Det er bare svært at pege på alternativet.

I mit tidligere indlæg skulle der naturligvis have stået, at venstrefløjen er blevet Emma Gad en værdig konkurrent. Venstrefløjen sætte yderligere trumf på ved, modsat Emma Gad, at sætte lovgivning bag.

Under darwinistisk ateisme er lighed det samme som degeneration. I vores del af verden degenererer befolkningen lynhurtigt (penicillin erstatter børnedødelighed) - udviklingen af Nietzches overmenneske kører nærmest baglæns (ifgl. den upolulære hr. Nyborg falder befolkningens intelligens så hurtigt, at vi passerer chimpansestadet om få 100 år).

Intelligens er synonymt med ondskab og egoisme. Vi kender ordet "tossegod" - har man nogensinde hørt et ord som "tosseond" ?

Helten er den geniale forbryder. Vi ser op til folk som Riskjær og Thorsen (burtset fra at de var dumme nok til at blive snuppet).

Som Hitler forklarer i Mein Kampf: Vi må aldrig give efter for trangen til barmhjertighed og blødsødenhed. Evolutionen er nådesløs - kun den konstante og hårde kamp, hvor kun de færreste opnår at sætte afkom i verden, kan dæmme op for degeneration i form af både legemligt og åndeligt henfald.

Hvis ateismens fortalere har ret, vil vores del af verden bukke under for degeneration (forekomsten af misdannelser ved nyfødte børn er 15-doblet på under 2 generationer - kræfthyppigheden vokser med 3-4% om året)

Imens udvikler darwinismen i den 3-die verden (hvis ubarmhjertige miljø vi selv ironisk nok er med til at opretholde) regulære "ubermenchen" som før eller tager magten fra de protese-opretholdte rester der måtte blive tilbage af vor civilisation.

Heil Nietzche !

Heinrich R. Jørgensen

Erik B.:
"Det er jeg ikke villig til at acceptere. Der findes ikke definintioner på 'uafhængigt', 'seriøst' og 'anerkendt'. Der er kun det solipsistiske ultimatum at forlade sig på."

Næh, i princippet tror jeg heller ikke på "sandhedskilder". Men hvis jeg skal udvide min horisont nogenlunde hurtigt, er jeg nødt til at lære af andres erfaringer. Så hvad er bedre end at have færrest forbehold overfor de kilder, der har vist sig mest korrekte hidtil, og som i øvrigt bevidst stiller sig i en sårbar situation, ved at give andre mulighed for at påpege evt. nonsens?

Heinrich R. Jørgensen

Nå, nu ved vi da, hvornår tråde bliver så utilstedelige, at de bliver lukket ;-)

Tråden om "Selvmordsbomben" sluttede med:

Erik B:
For du mener vel ikke, at danske aviser skal redigeres fra nogle huler i tora bora bjergene?

Det kan vel kun være et fremskridt.

Heinrich R. Jørgensen

Erik B.,

I tråden "Selvmordsbomben", der nu er blevet spærret, efterlyste du et svar, som bringes her i stedet.

Jeg har bestemt seriøse tvivl om "Al Qaeda" reelt er en islamistisk undergrundshær, der forsøger at varetage et religiøst påbud om at udbrede deres tro til hele verden. Er det én gruppe? Hvorfor ser vi ikke høvdingene til te hos nogen vi kender til, og kan tage alvorligt? Når nogen siger, at Al Qaeda står bag, hvad betyder det så - er det Al Qaedas pressetjeneste og talsmand, der stod frem?

Al Qaeda kan være den ægte vare. Det kan være bedrag og manipulation. Men hele setup'et stikker fælt, uanset hvad. Jeg kender ikke svaret, men tvivler på alt hvad jeg hører, uanset om afsenderne er USA's eller DK's regeringer, mærkelige websites eller noget syttende.

En ting er jeg dog sikker på, og det er, at både USA's og DK's politiske elite i ekstrem grad påvirker folk, til villigt at opgive deres frihed, inklusive friheden til at tænke selv.

Jeg er næsten sikker på, at der er et sigte, der peger på, at befolkningen skal være statens lydige slaver - dette sigte er meget udtalt i USA, muligvis pga. en intention om at opnås verdensherredømme, eller i det mindste opnå kontrol med nogle flere oliekilder o.a. ressourcer.

Og pga. Anders, den følgagtige og ryggesløse lakaj som han er, mener nogen åbenbart, at den danske befolkning skal manipuleres til at være nogle angstdrevne opportunismezombier, der gladeligt råber med på enhver hadefuld ytring, og med applaus bifalder hver gang staten mindsker friheden og øger statens beføjelser.

Meget i det ovenstående kan jeg observere selv. Hvordan Al Qaeda og Osama bin Laden bruges, kan jeg også observere. Men sandheden om Osama og hans uvenskabsforening kender jeg ikke.

Det var vistnok CIA (ad omveje) der i sin tid financierede filmatiseringen af George Orwells "Animal Farm". Det blev til en tegnefilm. Jeg kan godt have nogle hemmelige agenter mistænkt for at forsøge sig med et endnu større kunstnerisk udfordring, nemlig Orwells "1984". Og denne gang som totalteater ;-)

Heinrich R

Al-Qaida er islam, og islam er al-Qaida

Al-Qaida er repræsenterende det politiske islams væbnede del. Hvorved dets aktiviteter er direkte udspringende af islams dybeste fortolkning af Gud. Al-Qaida er således repræsenterende den egentlige kerneforståelse, som danner grundlaget for muslimernes forskellige fortolkninger af Guds vilje. De religiøse muslimer i almindelighed forstår derfor godt, om end i varierende grad, islams politiske og væbnede del, såvel som både den væbnede, som den politiske del af islam forstå det religiøse islam.

Således er islams politiske og væbnede del tæt forbundet med islam i almindelighed, og med kerneforståelsen af islam i særdeleshed.

Al-Qaida deler således forståelsesfællesskab med noget i stil med 1,4 mia. muslimer, om end ikke de alle er rettolkende kerneforståelsen af islam på hel samme måde. Når man i Vesten tale om nogle ”håndfulde” islamister, så må det i sandheden være store hænder, der er tale om.

[farve:blue] Tysk muslim rapport udløser bekymring

http://www.berlingske.dk/article/20071221/verden/712210017/

(uddrag)
Ifølge rapporten mener næsten 40 pct. af de adspurgte muslimer, at »fysisk vold som reaktion på Vestens trussel mod islam« er i orden. Her kommer det an på, hvad der opfattes som trussel, og hvilke forhold »Vesten« gøres ansvarlig for, hedder det.

Det bekræftes også, at det langtfra kun er dårligt uddannede og underprivilegerede muslimer, som føler sig tiltrukket af fundamentalisme. Seks-otte pct. af adspurgte muslimske studerende er skeptiske over for demokratiet og går ind for shariaen, eller islamisk ret.

Eksperter og politikere modtager rapporten med bekymring og mener, at den er troværdig.

Der bor flere end tre mio. mennesker med muslimsk baggrund i nabolandet heraf 1,8 mio., hvis familie oprindelig stammer fra Tyrkiet. Det betyder, at omkring 180.000 muslimer i Tyskland er villige til at bruge vold, hvis undersøgelsen er realistisk. [/farve]

Reelt er tallet meget større, idet muslimer typisk undertrykker deres reelle ståsted, for i stedet konsekvent at fremhæver den religiøse del af islam, som er fredsommelig, næstekærlig og retfærdig. Man skal dog være opmærksom på, at det islam, som den religiøse del er fremhævende i det væsentligste forudsætter en egentlig Khilafah Rashidah, en islamisk stat, hvor alene Guds vilje efterleves i overensstemmelse med sharia-lovene.

Man kan derfor ikke sammenligne islam i almindelighed, og da slet ikke den fundamentalistiske islamisme i særdeleshed, med kendte menneskeskabte ideologier, som for eksempel nazisme, socialisme eller diktatoriske stater. Grundlaget for islam er nemlig her i stor overensstemmelse med en dyb forståelse af naturens lovmæssigheder. Hvilket på ingen måde er kendetegnende de politiske ideologier. Der ikke sjældent er udspringende at en reel psykisk syg tilstand hos ideologiens ophav.

Bjørn Holmskjold

Link til beskrivelsen af Guds vilje

http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=4717

Islamismen er verdens redning

http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=4791

Al Qaida vil angribe Danmark igen og igen

http://jp.dk/udland/article1361359.ece?page=2

Det bliver en varm sommer……! Måske den rekord-varmeste i Danmarks historien?

Måske er det væsentligste ikke at debattere islam, for der er der ikke så meget at diskutere. Således forsvinder tyngdeloven jo ikke, om man så ikke diskuterede andet. Måske skulle vi i stedet debattere os selv godt og grundigt. For kun derved opdager vi, hvorfor islam ikke er til diskussion….!

Dette selverkendende princip fra den psykologiske verden kan derfor meget anbefales. Om end det kan være svært at holde fokus med bomberne eksploderende snart det ene sted og snart det andet.

Men prøv alligevel!

Bjørn Holmskjold

Du kalder din krigliderlighed for realisme Hr. kampmand, men det er vel mest af alt en strid om ord. Måske kan vi blive enige om Gung Ho?

Heinrich R. Jørgensen

Tak, Bjørn Holmskjold.

Jeg er nu ikke i tvivl om Al Qaedas dagsorden, ellers deres teologiske grundlag for samme.

Mit indlæg gik mest på en debat jeg havde med Erik B. om, hvorvidt der kan stoles på det, hver gang nogen påstår, at Al Qaeda står bag det ene eller det andet, hvad det mener og udtaler, osv. Og Erik B. ville gerne vide, om jeg anså Al Qaeda for rent og purt opspind, opfundet af totalitære bedragere der ville narre os alle til at afskrive alle vores rettigheder, til gengæld for at de ville bekæmpe den imaginære fjende de havde skabt. Eller med andre ord, om jeg ville erklære mig som paranoid og konspirationsfantast. Tror jeg nok...

Min konklusion er vist, at Al Qaeda findes, med misbruges af andre til at sætte andre ubehagelige dagsordener.

I’m glad that my weak words
Have struck but thus much show of force from Brutus.

William Shakespeare: Julius Caesar

Steen Ole Rasmussen:

Jeg deler dit håb om besindelse hos den herskende klasse, men desværre er der ikke meget, der tyder på noget sådant, hverken aktuelt eller historisk. Det franske kongehus trak på skuldrene med et ”Efter os syndfloden”, og den preussiske totalitærstat var af den overbevisning, at ”mod demokrater hjælper kun soldater”.

Det er desværre ikke blevet et mindre påtrængende behov for magthaverne i massekommunikationens tidsalder at retfærdiggøre deres klassekamp, og her er det Hitlers taktik, der lægges til grund, som han skriver i sit hovedværk: ”positivt eller negativt, kærlighed eller had, ret eller uret, sandhed eller løgn, aldrig halvt eller delvist”. Jævnfør Bush: ”Alle nationer har en beslutning at træffe.

Enten er I med os, eller også er I med terroristerne.” Ifølge Hitlers strategi kan man aldrig indrømme modstanderne andre motiver end den rene og uforfalskede ondskab, og dermed har man på samme tid kastet et nådigt slør hen over årsagerne til konflikten og umuliggjort anden løsning end modstanderens fuldstændige tilintetgørelse.

Virkelig farligt bliver det, når man i sin rørstrømske magtbrynde selv begynder at tro på, at man fører menneskehedens sag imod mennesker, der ”hader frihed” (hvilket i min ungdom betød socialister, men nu mest går på dem, der vil befri deres besatte lande). Hertil kommer, at vores nærmest eksklusivt økonomisk baserede verdensopfattelse er endnu mere sårbar over for kætteri end religionen, eftersom pengenes værd netop bestemmes af tilliden til dem og den statsmagt, der udsteder disse i sidste ende uindløselige gældsbeviser.

Man sælger ikke en tandpasta ved at indrømme, at salget går dårligt. Så den officielle erkendelse af, at det liberalistiske eksperiment er mislykkedes med katastrofale konsekvenser globalt set, kommer du nok til at vente længe på.

Vi vil vel helst alle sammen tro på, at vi kan redde verden ved affaldssortering, men i sidste ende henleder det naturligvis tanken på barnet, der ønsker sig verdensfred til jul. Jeg ser nok heller ikke så meget den genopstandne JFK (hvis det nu er noget at håbe på) i Demokraternes præsidentkandidat som en etnisk korrekt Ken-dukke.

Erik B. & andre:

Jeg ved nu ikke, om jeg glemmer noget, men det er min erfaring, at man ofte læser hen over det, der er anderledes formuleret. For mig at se, er det imidlertid netop de genkendelige synspunkter, der forvandler debatten til en udveksling af trosbekendelser.

Når nogen taler om ”de kristne grundværdier”, ved vi ligesom, hvor vi har ham, og det samme gælder i grunden ”merværdi”. Dagbladet Arbejderen plejer at være flinke til at optage mine indlæg, men de synes vist, jeg er en underlig fisk.

Det er sjovt med de røde faner (min bedstefader malede et par af dem tilbage i det nittende århundrede) men somme tider spekulerer jeg på, hvad de muskuløse, ariske arbejdere egentlig har at gøre med indehaveren af den lokale døgnkiosk og hans syv børn, eller for den sags skyld den ganske almindelige ”dansker”, hvis hus banken er ved at tage, fordi han er blevet arbejdsløs. Nej, han er nok ikke særlig klassebevidst, men det kunne jo skyldes, at man fortæller ham om muslimer under sengen ind imellem Vild med dans og Robinson-ekspeditionen.

For mig at se, er det ham, man skal have fat i, og hvorfor gør man så ikke det? Der er tv-kanaler for havearbejde, det må sgu da være muligt at skillinge sammen til sådan en, og vel at mærke en, den arbejdende befolkning kan identificere sig med, og som ikke blot kan affærdiges som hashhoveder og munkemarxister.

Hvor pæne hårdtarbejdende mennesker kan fortælle deres historie – nåh nej, folk gider ikke se Reality – et aldrig endende optog af sandhedsvidner, der gør det klart, at helt så ufatteligt godt går det altså ikke i Danmark. Med tiden kunne så indvandrerne og de hjemløse komplettere billedet.

Måse gider de ikke lytte til os, hvis socialhjælp hedder ”arbejdslegater” og udredes af Kunstfonden, men de har nu altid villet lytte til hinanden. Hvad alternativet, der kan peges på, er, har jeg faktisk også et bud på.

Det er en tilværelse uden den frygt, der æder sjæle op, og som det nuværende samfund er bygget på. Frygten for kollegaen, der måske er ude efter ens job, og for at chefen skal tro, man ikke er engageret, fordi salg af køleskabe ikke er hele ens liv.

Det, der kendetegner den moderne slave, er ikke, at han er proletar, men at han frygter proletarisering. Den identifikation og solidaritet med proletariatet, den marxistiske befrielsesteologi sætter sin lid til, kan den med andre ord komme til at vente længe på.

Hvad vi må fortælle ham, er, at mad og bolig er menneskerettigheder, ikke en luns kød, han behøver at bruge hele sit liv på at fravriste naboen. Og ja, der er råd til det i et samfund, der ikke er ramt af hungersnød.

Selv i en redningsbåd fordeler officererne rationerne ligeligt, med skyldig hensyntagen til de mest svækkede overlevende. Kunne man forestille sig en kaptajn, der lod passagerne slås om dem?

Eller at nogen ville acceptere et krav fra ham eller nogen anden om tidobbelt ration? Men det er netop sådan, vores samfund fungerer!

Folk er ikke dumme, de er bange. De tror, at hvis deres ejere bliver nødt til at aflevere deres Rolex, mister de også selv Bedstefars kukur, for det har man fortalt dem.

Men de er også vrede. Tør I fokusere den vrede?

Skal Venstrefløjen fortsat være en flok hobbyklubber af marxister, bøsser og veganere, eller kan den undertrykkelse, vi udsættes for, virke samlende i stedet for splittende? Og vil vi have ham i sofaen med, som vi så gerne morer os over, men som vi nok er nødt til at indbyde til festen, hvis den ikke skal være et bønnemøde?

Selvfølgelig er det da nemmere og på kort sigt sikrere at nøjes med at diskutere Besættelsen på det lokale værtshus og vente på Befrielsen – men sæt, den nu ikke kommer? Glædelig Grundlovsdag!

Erik
Jeg havde i formiddags skrevet et langt og svar til dig i tråden "selvmordsbomden", men var så dum ikke at kopiere det inden det blev spist af informations schrödingermaskine.
Og nu gider jeg helt ærligt ikke gentage det. Tag jer sammen inf.

Men et kort resumé (som vel også passer i denne tråd) er, at den åbne, synlige politik godt nok tit er hyklerisk, men at den ikke derfor er helt uden betydning. Altså, at du ikke kan reducere verdenspolitiken til et rendyrket skjult magtspil, men at der også er andre kræfter som har betydning. Herunder den slags diffuse ting som almindelige menneskers visioner og deres omsættelse i politik.
Du kan sikkert selv digte videre derfra.

Heinrich R. Jørgensen

I det mindste er de allerede postede indlæg i de nyligt lukkede tråde stadig tilgængelige. Tidligere var det væk. Det er trods alt en forbedring - i det mindste i de tilfælde, hvor der forgik en reel debat om noget væsentligt...

Han er nu sjov ham ENW. Måske han er den sidste 68´er der ikke er endt som islamofob. Det kan næsten ikke passe. Kunne han mon ikke rumme bare en lille smule islamofibi, sådan så han bedre passer ind i det skingre kor sammen med alle de andre?

Når sandt skal siges, er jeg ikke så vild med religioner og ideologier, der opererer med ”gode” og ”onde”. Men de muslimer, jeg har mødt, ville faktisk allerhelst bare være i fred. Og det er da en taktik, man, så vidt jeg ved, aldrig har forsøgt sig med!

Dér, Erwin Neutzsky-Wulff, ramte du endnu engang hovedet på sømmet, for det er jo problemet: at man blander sig i, hvordan andre vælger og ønsker at leve indenfor samfundets rammer.
Det er desværre blevet meget udtalt i de sidste 10-15 år, og i denne binding fremfor dens ligeså mulige alternativ: frisættelsen, kan man finde årsagen til langt det meste af det brok, vi hører. Årsagen til den angst, du påpeger, er jo i høj grad manglen på nysgerrighed og fantasi i forhold til andre mennesker; i stedet skal vi finde os i en sammenbundtning med etiketten "vi danskere", hvad jeg ærlig talt gerne vil bede mig fritaget for.
Skal jeg være grov betyder "vi danskere" jo ikke andet end mindste fællesnævner.

Hvad der er mere uhyggeligt er, at folk et eller andet sted godt er klar over, at de bliver manipuleret intellektuelt, de er bare ligeglade eller opgivende.

Jeg har samme oplevelse med mine ikke-vestlige venner som du har med din ukrainske: danskere er politisk set uendeligt naive og uvidende.

Kære Erwin. Da vi mødtes engang for mange år siden, husker jeg, at jeg fandt dig ret utålelig og selvhævdende, og jeg var heller ikke vild med dig i "Faklen"-perioden, men i de sidste par år må jeg indrømme, at jeg synes, du står for nogle af de mest begavede og nuancerede - og humoristiske - indslag i debatten!

Gad vide, hvem af os der har forandret sig? ;-)

Eet af de indlæg som kreperer mig mest at jeg fik slettet, var i en tråd om våben. Jeg skrev at jeg ville ønske at jeg kunne gå ned i baghaven og grave en kalashnikov og tredive magasiner op, hvis tingene en dag skulle gå alvorligt i kage, sådan som det efterhånden tegner til.

Dette er en fuldkommen fremmed tankegang for danskere, der ideligt mener at politiet er en slags spejderkorps der skal beskytte borgeren mod overgreb og hjælpe ællinger over gaden. Vi overladet det til - man tager sig til hovedet - Leviathan at sikre ens liv og velfærd. Referencer til automatvåben bliver per rygmarvsrefleks anset som kriminelt, men den dag barbarerne står foran portene, nytter det næppe at ringe 112.

Ikke fordi jeg har en baghave, men alligevel...

Pissetræls når nogen ikke kan lade ens navn være i fred

Dette indlæg er ikke mit:
"lennart Kampmann
5. juni, 2008 #
Lad os fortsætte debatten på andet net;
http://shor.ter.dk/819896532"

med venlig hilsen
Lennart

Selv om jeg er uening med mange af Per Vadmands politiske synspunkter, så er jeg 100% enig i at anonyme inputtere er nogle vatpikke, og at man skal lade mit navn være i fred.

Kære Per!

Jeg er ganske utvivlsomt stadig både utålelig og selvhævdende. Det er vist en erhvervsrisiko i vores branche, ellers er det nemlig svært at komme ud over rampen.

Så det er nok dig, der har forandret dig! Måske har du opdaget, at man godt kan være en gammel krukke med en del ikke altid lige begavede fans, og alligevel have noget at sige.

Alt Godt,

Erwin

Sulpicia:

Jeg er stor Trudeau-fan, men hvor fanden skal jeg flytte hen? Grib Skov? Ikke fordi det er en løsning på noget som helst at gå Walden-vejen. Jeg er stor tilænger af civilisationen, men det, jeg godt kunne tænke mig var, at hvis tingene gik op i en spids, at jeg kunne gå ind til naboen og underboen og at vi i god forståelse og som gode, fredelige og civiliserede mennesker kunne arrangere en væbnet milits, der sikrede os mod statslige og andre overgreb. Det er i ens eget nabolag at friheden begynder og slutter.

Jeg kunne godt undvære København, hvis det ikke var for mit job, men selv om jeg flyttede til Almindingen, villle jeg jo ikk ehave lov til at forsvare min eget liv, familie og ejendom med væbnet magt. Magt er Leviathans prærogativ.

Dfen moderne politistat har nul huller. 'Sound sleepers' kaldte Trudeau det moderne menneske, med den krølle at 'sleeper' også betyder jernbanesvelle på engelsk. Vi er mursten i statsbygningen, ikke rigtige mennesker.

Sider