Kommentar

Sundhedsvæsenet er under afvikling

Giv os en løn, som vil spare sundhedsvæsenet for svimlende summer til lapning af huller!
6. juni 2008

Når kvinder stiller krav, starter en ubønhørlig mekanisme, som sigter mod at bagatellisere disse krav, underkende baggrunden for dem, og dramatisere konsekvenserne af at imødekomme dem. Jeg er sygeplejerske, ansat på et af landets offentlige hospitaler. Jeg har således i de forløbne syv uger måttet ransage min sjæl for ærlige svar på flere spørgsmål:

- Om jeg virkelig kan forlange mere end 136 kr. i timen (plus 36,83 for at få nogen til at putte mine børn og 54,56 for at få lov til at arbejde hver anden weekend, samt jul, påske, pinse..) for at have ansvar for liv og død?

- Om jeg har ret til at få løn i den pause, jeg måske får, og hvorunder jeg ikke må forlade afdelingen, idet jeg skal være til rådighed, når patienter bliver akut dårlige?

- Om den effektivitetsforøgelse, jeg mener at have bemærket som følge af faldende bemanding og øget patientoptag, er noget jeg bilder mig ind?

- Om jeg bare piver, som kvinder har det med at gøre?

- Om jeg virkelig vil være skyld i, at Danmarks økonomi, falder fra hinanden?

- Om min løn ikke er langt højere, end jeg påstår, da jeg jo er kvinde og laver ingenting, med fuld løn, i et helt år pr. barn, med mindre jeg overtaler min mand(s arbejdsplads) til at gøre det istedet.

Det regnestykke, Bent Hansen har opstillet som betingelse for et forhandlingsresultat, er simpelt: Du kan få mere i løn, men så skal du også arbejde mere.

Uansvarligt, mand!

Regnestykket er, foruden at være simpelt, himmelråbende uansvarligt. Budskabet er: Vi er nødt til at reservere mange penge til at lappe de huller, der er en følge af vores måde at drive virksomhed på. Og hellere end at investere i at skaffe personale til at løse de nødvendige opgaver, vil vi fortsætte med at betale dobbelt pris til vikarbureauerne. Der bliver tisset i bukserne, fra mellemlederniveau og helt til Christiansborg, og det luner dejligt - i vikarernes lommer.

Hvordan kan man, om man er nok så meget en mand, slippe af sted med, at kalde sådanne økonomiske dispositioner ansvarlige?

Desuden er det ikke nogen nyhed. Vi har i årevis arbejdet 'mere'. Vi har påtaget os ekstravagter ud over kvalmegrænsen. Det er et under, at vi ikke allesammen har skiftet vores arbejde ud med fleksible og velbetalte vikarjobs. Er hensigten at afvikle det offentlige sundhedssystem? I så fald vil jeg holde op med at tænke ansvarligt og få ansættelse et sted, hvor jeg nu og i fremtiden kan få den løn, jeg er værd.

Jeg har et regnestykke, der er ligeså simpelt som Bent Hansens: Giv os en løn, som vil spare sundhedsvæsenet for svimlende summer til lapning af huller! Når arbejdsindsats belønnes, tiltrækkes motiverede medarbejdere. Vi behøver dermed ikke at supplere vores indtægt og slipper for tab af kolleger til fordel for jobs med bedre løn uden ulempevagter. Endelig tiltrækker vi unge til sundhedsuddannelserne.

Afdelingerne kan bemandes, så vi får den rummelighed, der er nødvendig for et moderne arbejds- og familieliv, og som er en forudsætning for at kunne afvikle ferie, uddannelse, barsel og sygdom uden dyre lappeløsninger. Resultat: Opgaver, der bliver løst på den billigste og mest effektive måde.

Kald mig Mads, men jeg påstår, at kvinder også kan regne!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kan du garantere, at I efter have fået 15% i stigning, ikke fortsat vil arbejde på deltid, og så jobbe som vikar resten af tiden.
Og hvor meget tror du vikar lønningerne vil stige med en 15% lønstigning.
Og så er jeg træt af at høre det med 'liv og død', alle som arbejder i det her samfund gør nytte, og er faktisk lige nyttige for helheden. Derfor er det utrolig ulækkert at føre det specielle ved ens arbejde frem.

Sygeplejersker i det private tjener 23 % mere end dem der arbejder indenfor det offentlige. Ergo er de offentligt ansatte underbetalte.

Et af mine modermærker, der hidtil har været kridhvidt, er de sidste tre uger blevet kulsort. jeg har fået at vide, at det vil de ikke kigge på, fordi det nok går i sig selv ... Og jeg har ikke råd til at blive behandlet på et pricvathospital. Connie krukow har anbefalet patienterne at søge over til privathospitalerne under konflikten, men det er jo ikke allle, der har råd. Hun kalkulerer kynisk med, at hendes medlemmer tjener mere på privathospitalerne end i det offentlige system.

På den måde er det faktisk hende, der afvikler danske velfærd i praksis.

@ Klaus
Sygeplejesker i det private arbejder også mere end 32timer pr uge (betalte pauser skal så igen trækkes fra dette tal).
Offentligt ansatte sygeplejesker har bevidst sat arbejdstid over løn, men nu vil de så åbenbart have mere i løn for mindre arbejde. I mine øre lyder det ikke rimeligt.

@Mads

Det bliver vanskeligt ikke at stemme på DF, eftersom DF er det eneste parti der accepterer tobaksrygende mennesker.

Skulle man som ryger stemme på andre end DF, så ville man samtidig skrive idiot på ryggen af sig selv, ligesom man måtte være masochist.

Jeg håber Sygeplejerskerne har rygrad til at gennemføre de masseopsigelser de har truet med, ellers er vi lige vidt.

Når det er så fastnaglede strukturer i samfundet man har sat sig for at ændre på, må man stå fast, om det så koster blod, sved og tårer.

Desværre er Sygeplejerskerne dobbelt bundet på den måde at det på samme tid er de syge og trængende de er sat til at skulle hjælpe, der også må betale en pris hvis de vil bryde et århundreder gammelt stavnsbånd!

Sygeplejerskerne står derfor i et dilemma, som formentligt er loose-loose på kort sigt. Spændende at se hvordan de klarer den, ellers må vi nok vinke farvel til ligeløn under den nuværende arbejdsmarkedsmodel.

Dette dilemma er jo hver gang et underliggende pressionsmiddel for arbejdsgiverne, og den nuværende arbejdsmarkedsmodel fungerer jo netop på den præmis i alle kvindefag.

Så ud med 'den danske model', roserne af dem kommer fra arbejdsgivere og fagforeningspampere der kan føle sig vigtig for en dag, men prisen for den betales af de lavtlønnede!

Der gemmes simpelthen for meget løn ind under gulvtæppet!

Jeg er rigtig træt af at høre på, at sygeplejerskerne ’næsten’ kun søger større løn for vores andres skyld. For ellers ville velfærdsstaten bryde sammen, ingen ville søge sygeplejerskejobbet osv. Jeg synes, det er et lavt argumentationsniveau. Sundhedsvæsenet er under afvikling, skriver Dorte. Jamen, sikke en omgang jammer.

Jeg er også rigtig træt af at være tilskuer til sygeplejerskenes talmanageri, f.eks. Dortes. Sig mig Dorte, hvad står der som slutfacit på din lønseddel hver måned? Får du 136 kr. i timen. Eller er det plus 37 kr. – altså faktisk 173 kr. i timen. Eller SKAL du bruge de 37 kr. til børnepasning, og sygeplejersker uden børn får ikke disse penge? Og er det plus 55 kr. i timen – altså nu er vi oppe på 228 kr. i timen. Og hvornår er det hhv. 136 kr., 173 kr. og 228 kr.? Hvilke tidsrum.

Er 136 kr. grundlønnen for en nyuddannet? Eller for en person med 30 års erfaring? Og er det lønnen i en yderprovins?

Og er det 2008-tal?

Mit indtryk er, at der foregår meget talgymnastik for at få jeres lønninger se rigtig lavsige ud. Hvorfor alt dette talmanageri, hvis I blot kunne vise tallene på bundlinien?

Se nu her følgende hjemmeside, hvordan løn for bl.a. jordemødre opgøres. Link:
http://indikator.loenanalyse.dk:3000/indikator/show/K223

Man ser også her en omgang talgymnastik, hvor nettolønnen - før pension, ferie mm - er 28.478 kr. pr. mdr, men ender med at blive 38.783 kr. brutto. Her indeholder bruttolønnen løn under sygdom (2.304 kr.), hvilket jeg synes er en omgang ævl at medregne som løn, så jeg mener bruttolønnen kan ansættes til 36.479 kr. Dette er i øvrigt et gennemsnitstal (mediantal) og dækker over større udsving. De 25% højest lønnede får ca. 41.000 kr. Dette er 2005 tal. Med en stigning på 2,8 % pr. år fås de tilsvarende tal for 2007 på hhv. ca. 38.500 kr. og 43.200 kr. incl. pensionstillæg.

Dette er helt andre lønninger end de 136 kr. pr. time, Dorte taler om.

Linket viser også, at der er forskel på mænds og kvinders lønninger inden for egne rækker. Her f.eks. over 10 % forskel mellem mandlige og kvindelige jordemødre. Måske skulle sygeplejerskerne starte med at sikre ligeløn inden for egne rækker, før de begynder at sammenligne sig med øvrige fag, hvor sammenligningsgrundlaget alt andet lige er noget vanskeligere.

Til Asger:

Der er forskel på om man har skifteholdsarbejde på et sygehus, eller man arbejder i primærsektoren. Det er kun de sidste der arbejder 30-32 timer om ugen.
Dem der har skifteholdsarbejde har et relativt stort sygefravær. En stor del er enten utilfredse eller meget utilfredse (kilde: Forskningscenter for arbejdsmiljø). Hver fjerde er nødt til enten ofte eller altid at springe frokostpausen over.
67 % vælger at gå på efterløn. Det siger noget om graden af nedslidning.
Hver 5. overvejer at søge over i det private. Hvorfor?
Privathospitaler kan nøjes med at lave de operationer der er penge i.Fx hofte-knæ- og fedme-operationer. Derfor tjener de rigtigt godt og kan tilbyde en høj løn.
I 2007 måtte de offentlige sygehuse sende 763 millioner kroner over til privathospitalerne. Det er en stigning på næsten 300 millioner kroner i forhold til året før - svarende til en fremgang på 60 procent. Det viser nye tal fra Danske Regioner.
Det offentlige sygehusvæsen er ved at blive afviklet.
I USA er der 47 millioner mennesker der står uden sygeforsikring.
Er det den slags tilstande vi er interesseret i?
Lyt til onkel Bob fra Amerika:
"Fattigdom er demoraliserende i USA i dag. Man kan ikke forvente, at mennesker holder sig på renhedens vej, når de er fattige"
Gæt selv hvad der sker med sammenhængskraften hvis Fogh lykkes med sit "snig liberalismen ind af bagvejen-projekt"!

Hvis man har et overskud, kan man ligeså godt bidrage til det offentligte system, som man kan bruge det på sig selv, ved at betale for en behandling på et privathospital. Hvis man vælger den egoistiske vej, og dermed ser stort på andre menneskers helbred, så må man også leve med at de gør det samme!

Erik, det er præcis det spørgsmål, det er svært at få svar på. For når sygeplejerskerne taler løn, taler de stort set alene grundløn, og så vidt jeg kan se, alene grundlønnen på laveste løntrin. Tillæg, mener sygeplejerskene ikke skal medregnes. Men hvis de nu udgør 50 % af lønnen eller mere, ja, så er det da ret relevant. Man må vurdere den samlede lønpakke, så må man selvfølgelig tage i betragtning, hvis der er meget skæve arbejdstider, f.eks. nat- og weekendarbejde, når man skal vurdere lønnen i sammenligning med andre faggrupper med en uddannelsesbaggrund af tilsvarende længde.

Personligt ville jeg ikke have noget imod skæve arbejdstider, for nogle er det en fordel, for andre en ulempe.

Til Klaus!
Du skriver, at efterlønnen er en indikation for, at sygeplejerskerne nedslides.

Jamen, så forstår jeg slet ikke, hvorfor sygeplejerskerne ikke går efter et lavere arbejdstempo, men derimod efter højere løn. Tilmed er sygeplejerskerne villige til at inddrage puljen til vikaraflastninger, ikke så de selv kan overtage arbejdet og arbejde flere timer, næh, det synes som om, de blot vil overtage arbejdet inden for eksisterende arbejdstider. Hvordan hænger det sammen med nedslidning?

Desforuden behøves nedslidning ikke at affødes af for meget arbejde, men lige så godt af dårligt psykisk arbejdsmiljø. F.eks. når kollagerne fører intriger imod hinanden.

Samtidig tilsidesættes ældre ofte, hvad angår karrierefremmende tiltag. Deres arbejde bliver dermed mere ensformigt og kedeligt. Det kan også være medvirkende årsag til, at mange stopper. Her skal tilføjes, at psykiske sygdomme generelt er den hyppigste årsag til invalidepensioneringer i Danmark, og det gælder vist også blandt sygeplejersker i dag.

Den væsentligste årsag til efterlønsretræten tror jeg imidlertid, man skal finde i det faktum, at kvinder ofte har en partner ældre end dem selv. Når manden går på pension, - og kvindens/sygeplejerskens løn er en biindtægt – ja, så vælger sygeplejersken at gå på pension samtidig med manden. Hvordan ser de mandlige sygeplejerskers fratrædelsesmønster ud?

Spørgsmålet er faktisk, om kvinderne ikke vælger at gå på efterløn, fordi de er så ’forkælede’ at have råd til det qua partnerens indtægt (pensionsordning), og qua de friværdier prisstigningerne på ejendomsmarkedet har skabt.

Efter min mening bør efterløn afskaffes og erstattes af en langt lempeligere og større førtidspensionsordning. Så de reelt nedslidte kan få hjælp, og ikke dem, der blot ikke rigtigt gider arbejde længere. Men samtidig med en afvikling af efterlønnen bør selvfølgelig sikres imod aldersdiskriminering på arbejdsmarkedet.

Til Klaus!

En kommentar til privatiseringen.

Jeg mener, du har ret i, at regeringen har intentioner om en langsom privatisering af sundhedssektoren. Med VKO-regeringen vil det få de konsekvenser, du nævner, nemlig amerikanske tilstande, hvor nogle ikke har råd til behandling.

Imidlertid behøves det nødvendigvis ikke at have den konsekvens. Man kunne jo godt privatisere sundhedsvæsenet uden at ’privatisere’ betalingerne. I dag sker det lidt som en sammenblanding. Der tegnes stribevis af private sundhedsforsikringer – eller rettere, arbejdspladsen gør det for de ansatte. På den måde vil ledige stå uden dækning ligesom visse arbejdspladser ikke vil betale disse dækninger for alle. Nogle vil altså stå uden dækning og dermed være henvist til en meget skrabet behandling.

Altså såfremt ’pengene’ ikke følger med. Hermed mener jeg, at det offentlige faktisk bør betale disse dækninger. I dag er der jo frit lægevalg, hvilket alle finder naturligt. Ligeså mener jeg, det kan være sundt, med langt større konkurrence imellem de enkelte hospitaler, så fx hospitalerne mærker på kistebunden, hvis der ydes dårligt service. Sygehusdirektøren bør kunne mærke det på lønnen, og i sidste ende på, om han/hun bevarer jobbet. Sådan er det jo ikke i dag.

Jeg er ganske overbevist om, at vi ville få et langt mere effektivt sygehusvæsen, hvis det blev privatiseret. Så kan det være, nogle tjener penge herpå, men sådan er det jo også i dag. Ligesom en større effektivitet modsat vil skabe besparelser. Se blot forsvaret, hvordan de køber ubrugelige fly ind til milliarder. De ville nok tænke sig lidt mere om, hvis der stod en flok aktionærer e.l. og åndede dem i nakken. Tilsvarende med sygehusene. Gad vide hvor dyrt – eller for dyrt – der købes materiel ind.

Det skal nævnes, at jeg med effektiviseringer ikke mener, at sundhedspersonalet skal løbe hurtigere. Jeg mener hurtigere og mere effektive forretningsgange, herunder hurtigere og bedre køb af materiel.

Jeg tror således ikke, at en privatisering af sundhedsvæsenet i sig selv er af det onde. Men der bør i den grad komme gang i debatten om, hvordan vi sikrer, at alle borgere bliver omfattet af en tidssvarende behandling. Vi undgår nok ikke helt et A- og et B-hold, - vi har det jo allerede. Derimod skal vi sikre, at forskellen ikke bliver uacceptabel stor. Den debat bør vi have, for ellers har du ret i, at vi snart vil have amerikanske tilstande.

Hvorfor SKAL fagforeningerne respektere et regeringsindgreb? Det var sgu ikke måden man gjorde det på i 30'erne, hvor der virkelig var kamp.

Hvis indsatsen var højere og regionerne ikke bare kunne løbe grædende hjem til farmand staten, så kunne være der ville komme lidt gang i forhandlingsviljen.

Hvis lønningerne bliver højere, jamen, så er lønningerne vel i det offentlige for lave. Hvorfor skal en offentlig ansat ikke have samme løn som en privat ansat?

Desforuden mener DI, at dette ikke skulle være tilfældet.

Du kunne påstå, Hans, at prisen steg i og med, der skal være plads til en gevinst til ejerne af privathospitalerne. Umiddelbart kunne det lyde sandsynligt, men omvendt tror jeg, at ansatte i en privat virksomhed agerer mere omhyggeligt med pengene. Jeg tror ikke i samme grad, en offentlig ansat vil arbejde på at få prisen på f.eks. udstyr ned. Ligeledes HAR det offentlige sundhedssystem vist, at det simpelthen ikke kan hitte ud af at etablere effektive forretningsgange.

Også for patienten er der en stor fordel. Prøv blot at spørge folk, der har haft behandling på et privat hospital. Ingen ventetid og hurtig og simpel behandling. Det betyder, at de bliver hurtigere raske, det tror jeg rigtig mange gerne betale for. Det koster jo enorme summer, - ikke for hospitalerne - men for alle andre parter, med en lang ventetid, hvor en patient eventuelt må melde sig syg, eller i øvrigt ikke kan fungere optimalt.

Hvorfor tror du, at arbejdsgiverne betaler sundhedsforsikringer? Det er sku' da fordi det kan betale sig i deres regnskab.

Se det gamle sovjet? Var det særlig genialt billigt? De ændringer, der efterfølgende er sket i Rusland, har skabt enorme forskelle mellem rig og fattig.

Jeg tror, det er undgåeligt, at sundhedsvæsenet privatiseres. (Er det ikke allerede i stort omfang sket?) Derfor er det særdeles vigtigt - ikke bare at afvise denne proces - men at sikre, at vi ikke får 'sovjetiske symptomer, hvor det ende med en enorm forskel mellem rig og fattig i behandlingssystemet. Jeg har slet ikke tillid til, at de nuværende regering ønsker at sikre befolkningen imod urimelig forskelsbehandling.

Hvad angår skattepligt af sygeforsikringer eller ej. Jamen, jamen. Det er typisk socialdemokratisk. De forsøger at skabe ligestilling med en hundredelap. Jeg vil da gerne betale hundrede kroner mere i skat om året. Jeg mener, det er noget i den retning vi taler om.

Næh, lad os få debatten. Det er helt andre tal, der skal til for at sikre os imod den fattiggørelse, vi er ved at skabe (eller rettere har skabt) for dele af befolkningen. For mig at se viser socialdemokratrene med deres forslag om beskatning af sygeforsikringer, at de fører sig populistisk frem, men reelt ikke tager fattiggørelsen alvorlig i Danmark - og ej heller forholder sig reelt til, at sundhedsvæsenet ER godt i gang med at blive privatiseret.

martin gerup

Det er utroligt så mange mænd der har en mening om hvad sygeplejersker har ret til. Vi har med et næsten 100% kvindefag at gøre, og søgningen til uddannelsen er katastrofalt lav. Er der nogle kolleger derude, som har lyst til at blande sig. Er der nogle kvinder tilstede?

martin gerup

Godt så, allesammen. Her er Dorte igen - godt nok på Martins log in, fordi systemet her lige umiddelbart synes, at det er nok med én bruger på et abonnementsnummer... skidt med det. Vedrørende løn: Jeg har bare aflæst min lønseddel, og 136 kr. er min grundløn med 8 års ancennitet. Tillæggene er hhv. aftentillæg pr. time og i weekenden. Altså 227,39 kr. pr. time lørdag og søndag aften hver anden uge. Til sammenligning får de vikarer, som jeg ofte samarbejder med, og som selv vælger hvor mange wekendaftener eller andet de har lyst til at bruge på at arbejde, 325 kr. i timen + optjening til ferie, og 2% arbejdsgiver indbetaling til pension med stigende procentandel over år. Så fik vi det på plads. Det kan godt være, at nogen synes det er skønt at arbejde aften og nat og hver anden weekend. Men når man har små børn, og i forhold til at få et socialt liv til at hænge sammen, er det knap så vidunderligt. Og jeg har ikke noget valg, har jeg? Fordi vi er så få ansatte, at der er en stor posefuld aften, natte- og weekendvagter der skal besættes. Det er i den sammenhæng, at ønsket om økonomisk belønning af denne indsats skal tænkes. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at sygeplejersker generelt får deres økonom til at hænge sammen, pga. af de skæve vagter. Og ekstravagterne selvfølgelig, som også er uundgåelige, og som giver 50% oven igrundlønnen. Så glem alt om at arbejde ekstra - det gør vi jo i forvejen.
Og så lad os holde op med at mistænkeliggøre hinandens motiver. Lad os hellere diskutere hvad vi ønsker os af et sundhedssystem og hvordan vi kan bruge pengene i det sundhedssystem vi har, bedre. Det er naivt at forestille sig, at et privat sundhedsvæsen kan gøre arbejdet billigere, og det udelukker jo nægteligt dem, der ikke har en arbejdsplads der tilbyder sundhedsforsikring som fryns, eller selv har råd til at betale 2400kr for en behandling på skadestuen (privat skadestue på Frb.), gør det ikke?