Kommentar

Du almægtige PET

PET har altid skulle forholde sig til det politiske system, men det nye er, at PET selv er blevet politisk - og fået lov til at tage beslutninger, der tidligere var forbeholdt domstolene
Jakob Scharf står i spidsen for en efterretningstjeneste, der de sidste to år har fået markant flere beføjelser, ressourcer og betydeligt bedre muligheder for overvågning og kontrol.

Jakob Scharf står i spidsen for en efterretningstjeneste, der de sidste to år har fået markant flere beføjelser, ressourcer og betydeligt bedre muligheder for overvågning og kontrol.

Rune Evensen

9. juli 2008

Klokken nøjagtig 02.05 den 6. september 2006 bliver 20 døre på 20 forskellige adresser i Odense brutalt sparket ind. 400-500 PET- og politifolk er i aktion denne nat, hvor 60 mennesker blændet af lygter og truet med pistoler bliver hevet ud af ægtesengen og anholdt foran deres børn. Alle er mistænkt for terrorisme

Men hvorfor pludselig denne barske fremgangsmetode fra det ellers så fredelige PET, der indtil terrorangrebene i USA 11. september 2001 mest var kendt for sine tvivlsomme politiske registreringer af venstreorienterede danskere og en efterforskning af Blekingegadebanden, der ikke ligefrem endte med ros til efterretningstjenesten?

En ny rapport, 'Du Almægtige PET', fra CBS har undersøgt, hvordan PET fra 1990 og frem til i dag har gennemgået en radikal udvikling fra politisk ynglings-mobbeoffer med få ressourcer og kreativ tænkning til mægtiggjort efterretningsmastodont med enorm slagkraft. Rapporten konkluderer, at man fra politisk side har mægtiggjort PET i en sådan grad, at tjenestens egentlige autonomi er ophørt.

Frem til Den Kolde Krigs afslutning var PET en organisation, hvis primære virke var at registrere personer med kommunistiske tilbøjeligheder og holde dem under overvågning. Da jerntæppet løftes i starten af 1990'erne, kommer PET i identitetskrise. Hvad skal man nu tage sig til? Samtlige politiske partier står i kø for at kritisere tjenestens hidtidige virke med registrering af politisk aktive danskere på venstrefløjen. Den politiske mobning af PET ender med daværende justitsminister Frank Jensens krav om en komplet redegørelse af PET i koldkrigsperioden.

Politiske plageånder

I slutningen af 1990'erne må PET stadig argumentere for, at tjenestens eksistensberettigelse ikke blot er et spild af skatteborgernes penge.

Mens PET forsøger at holde stand mod de politiske plageånder, viser der sig en ny terrortrussel. PET fremfører, at visse muslimske flygtninge/indvandrere bruger Danmark som et såkaldt 'safe-heaven' for terrorisme. Da tjenesten forsøger at gøre opmærksom på denne nyfundne trussel, blusser den politiske skepsis igen op. Det skader jo integrationen at fremsætte den slags betænkeligheder.

11. september 2001 ændrer politikerne opfattelse af terrorisme, og PET går med et trylleslag fra at være mobbeoffer til at være nationens væbner i kampen mod terrorisme. I 2002 vedtager et næsten enigt Folketing terrorpakke 1, hvor PET gøres til spydspids for Danmarks indsats mod terrorisme. Igennem terrorpakke 1 tildeles PET flere ressourcer, flere muligheder for hurtig indgriben i meddelelseshemmeligheden, bedre samarbejdsmuligheder med andre myndigheder, og en ny definition af begrebet 'terrorisme' indskrives i straffeloven.

For PET vil terrorpakke 1 lette deres arbejde på en række områder. PET mener i tråd med verdens førende terrorforskere, at den bedste beskyttelse mod terrorhandlinger er at samarbejde med muslimske organisationer. Det trick, der virker ultimativt bedst er at foretage præventive samtaler med mistænkte, for som PET forklarer i 2002, så får det typisk de mistænkte på andre tanker, så de dropper deres forehavende.

I kølvandet på Madrid

Som en direkte konsekvens af terrorangrebene i Madrid og London vedtager Folketinget i juni 2006 regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse, og terrorpakke 2 er en realitet. Den giver PET endnu flere ressourcer, betydeligt bedre muligheder for overvågning og kontrol med internet- og telefontrafik og så kan tjenesten som noget nyt foretage sig flere ting uden en retslig godkendelse.

Terrorpakke 2 gør noget helt særegent ved PET's forståelse af terrorisme. Den voldsomme aktion i Odense viser, at det ikke længere er nok med en præventiv samtale. Det er fra 2006 ifølge PET vigtigt, at man ikke blot griber ind overfor truslen om terror, men også sikrer at gerningsmændene kan blive straffet, selvom terrorhandlingen endnu ikke er udført. PET føder et nyt dilemma, hvor man venter med at gribe ind, til der forefindes konkrete beviser, også selvom det har en sikkerhedsmæssig risiko, og det at vente kan gå ud over uskyldige mennesker.

PET har ikke bare tilpasset sig en tid, hvor terrorismen har forandret sig, og hvor truslen mod Danmark er blevet større grundet offensiv udenrigspolitik, benhård integrationspolitik og to styks Muhammed-kriser.

I dag er PET stille, men sikkert, ved at indoptage politiske mærkesager. Selvom det er efterretningstjenestens dedikerede hovedopgave at bekæmpe trusler mod den indre sikkerhed og befolkningens tryghed, er det pudsigt, hvordan tjenesten er kommet i et egentlig dilemma: Skal man vælge de håndfaste beviser og få de potentielle gerningsmænd dømt, eller skal man sætte befolkningens tryghed over styr? Det er svært at få begge dele.

Via terrorpakke 2 har man fra politisk side mægtiggjort PET i en grad, der gør det sværere for tjenesten at efterleve målsætningen om at bekæmpe trusler mod den indre sikkerhed og befolkningens tryghed. I stedet forskydes det egentlig formål om at undgå terrorhandlinger til et spørgsmål om strafferetsligt efterspil, hvor gerningsmændene skal kunne dømmes, førend der er tale om en egentlig succesfuld indsats fra PET.

PET har altid skulle forholde sig til det politiske system, men det nye er, at PET selv er blevet politisk.

Skal udlægge lovteksten

Igennem den nye terrorlovgivning er det alene op til PET at arbejde med uklare terrordefinitioner og tage beslutninger, der tidligere var forbeholdt domstole og andre myndigheder. Vi har fået en efterretningstjeneste, der er travlt optaget med at udlægge lovteksten, og som samtidig skal udvikle sig selv for at imødekomme nye krav om straffeforfølgning, løbende risikovurderinger og rapportering til medierne. Dette er måske svaret på, hvorfor man gik så aggressivt til værks mod de mange mennesker, der blev anholdt under terrorsagen fra Vollsmose - der var simpelthen så mange hensyn at tage.

Efterretningstjenesten er med andre ord blevet ustabil.

Ifølge tidligere PET-chef Hans Jørgens Bonnichsens mening er det værste, en efterretningstjeneste kan være. For, som han siger: "Når en efterretningstjeneste bliver ustabil, mister den sit grundlag, og så starter befolkningens spekulationer om PET som en stat i staten. En spekulation der er meget usund for et demokrati."

Desuden skaber de mange forskellige politiske hensyn måske netop det hul i sikkerheden, som terrorister skal bruge for at udføre deres forfærdende handlinger. Og måske skaber de brutale metoder netop de terrorister, som en skønne dag husker, da deres uskyldige far blev hevet ud af sengen og bortført fra sit eget hjem, blot fordi PET havde et nyt politisk krav om mere straffeforfølgning og nogle nye metoder, der skulle afprøves.

Lasse Laursen er sociologistuderende på CBS

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Meget relevant artikel, om et evigt relevant emne - efterretningstjenesternes virke og kontrol med disse tjenester.