Læsetid: 4 min.

Amerika elsker sine våben

I USA er der næsten lige så mange skydevåben som indbyggere, og sådan skal det blive ved med at være, har landets højesteret netop besluttet
I sidste uge omstødte den amerikanske højesteret det forbud mod at eje håndvåben, som ellers har været gældende i District of Columbia de sidste 32 år. Mest af alt viser sagen, hvor meget magt den amerikanske Højesteret besidder.

I sidste uge omstødte den amerikanske højesteret det forbud mod at eje håndvåben, som ellers har været gældende i District of Columbia de sidste 32 år. Mest af alt viser sagen, hvor meget magt den amerikanske Højesteret besidder.

Frank Polich

Debat
2. juli 2008

Man kan bo i et andet land i over 12 år, man kan gifte sig med en af dets borgere og se sin søn vokse op som en af dets borgere. Og alligevel kan man i USA til tider føle sig som en vildt fremmed. Sidste uge bød på et af disse øjeblikke, da USA's højesteret omstødte det forbud imod at eje håndvåben, som lokalt har været gældende i District of Columbia i 32 år, og samtidig slog fast, at det andet tillæg i den amerikanske forfatning garanterer enhver amerikaners ret til at besidde skydevåben.

En stadfæstelse af de mere indlysende kan man mene, al den stund at der i De Forenede Stater er omtrent så mange våben, som der er indbyggere, dvs. tæt på 300 millioner. Det afholdt ikke nationens førende aviser fra at finde overskrifter frem i en størrelse, som normalt er forbeholdt terrorangreb og resultater af præsidentvalg.

Med dommerstemmerne fem mod fire underkendte Højesteret sine egne tidligere vurderinger af spørgsmålet. Striden angår den rette udlægning af det andet ud af de ti i Amerikas rettighedslov (bill of rights), en af de ædleste formuleringer der findes af grundlæggende menneskerettigheder, men også en tekst, hvis ordlyd muligvis er blevet nøjere gransket end nogen anden på planeten.

Den lyder, som følger: "A well regulated Milita, being necessary to the security of a free state, the right of the people to keep and bear Arms shall not be infringed" ('Da en velordnet milits er nødvendig for en fri stats sikkerhed, skal folkets ret til at besidde og være iført våben ikke antastes'). I rettens tidligere udlægning blev retten til at eje skydevåben udlagt som en kollektiv ret, der måtte forstås i en historisk kontekst, hvor borgermilitser for 220 år siden blev anset for et nødvendigt værn for at hindre Storbritannien i at generobre de kolonier, som havde måttet kæmpe så hårdt for at vinde deres uafhængighed.

Denne gang gik det konservative flertal i højesteret videre. Tillægget, erklærede man, garanterede individets ret til at eje et skydevåben til brug for selvforsvar, ganske uanset hvad det kriminalitetsbefængte District of Columbia eller nogen anden måtte mene om spørgsmålet.

Vækst i mordraten

Nu kunne man så tro, at digerne er bristet, og at vi må forberede os på endnu større udbredelse af skydevåben og en yderligere vækst i mordraten. Givetvis vil vi da også få flere at se af de skudmassakrer, som er blevet et uhyggeligt symbol på det moderne USA - om der så er tale om massemordet på Virginia Tech i 2007, der skabte globale overskrifter, eller tilfældige notitser i lokalnyhederne, da en forurettet arbejder på en plastikfabrik skød og dræbte sig selv og fem kolleger - endda på selve dagen før Højesterets afgørelse. Man må også forvente, at bestræbelserne for at tilbagerulle våbenkontrolbestemmelser og udvide rettighederne til våbenejerskab vil blive intensiveret - den magtfulde våbenlobbygruppe National Rifle Association har allerede bebudet sagsanlæg imod Chicago, Detroit og New York, som har indført lignende love som DC.

Hertil kommer en fornyet frygt for yderligere lempelser i våbenloven, for hvis der ikke er noget i vejen for at eje håndvåben, hvorfor så ikke også halvautomatiske rifler eller stormgeværer? Og hvorfor skulle en fri borger ikke have ret til at bære sit våben på sig, skjult eller synligt, når han bevæger sig rundt på gader og stræder? Ja, hvorfor skulle han for den sags skyld ikke installere morterer i sin baghave som værn mod indbrudstyve? Alt sammen må vel kunne retfærdiggøres ud fra nødvendigheden af "velordnede militser", som forfatningsfædrene tillagde så stor vægt.

På den anden side understregede højesteretsflertallet, at det ikke er hensigten at fjerne eksisterende restriktioner på muligheder for våbenanskaffelse, så dømte kriminelle og sindslidende personer har fortsat ikke ret til at anskaffe sig eller eje våben.

Magten hos Højesteret

Ej heller skal man vente, at retsafgørelsen har vanskeliggjort Barack Obamas kampagne, for Demokraterne har længe søgt at mane det billede i jorden, at de skulle være våbenfjendske - man behøver blot at tænke på, hvordan John Kerry under sin valgkamp i 2004 poserede i camouflagetøj med jagtriffel, da han gjorde sig klar til at deltage i andejagten i sving-staten Ohio. Obama selv har da også udtalt, at han støtter den individuelle ret til ejerskab af håndvåben, så højesteretsafgørelsens mulige politiske betydning vil formentlig blive, at hele temaet bliver taget af den politiske dagsorden og dermed også fjernet det fra Republikanerens traditionelle valgvindende treklang, God, Guns and gays.

Endelig vil afgørelsen næppe få konsekvenser for kriminalitetsraten i det område, den specifikt var rettet imod. Trods det nu omstødte forbud var tre fjerdedele af de 181 mord, der sidste år fandt sted i DC, skuddrab. Kedeligt nok for distriktet har det en ubeskyttet grænse op til staten Virginia, hvis seneste bidrag til våbenkontrol var at begrænse borgernes ret til indkøb af nye håndvåben til højest ét om måneden.

Men sæt nu, at højesteretsdommerne havde gjort det i sandhed uventede og var gået imod den individuelle ret til at eje håndvåben. NRA ville være gået bersærk, og skydevåben ville med et slag blive valgkampstema, og hvilket mareridt ville det ikke være for politi og myndigheder at få styr på de over 200 millioner skydevåben, der er i omløb, heraf en stor del ulovlige. Se, det ville have skabt overskrifter.

Den egentlige lære af hele denne historie er en anden. I dette det mest legalistiske af alle lande har denne retsafgørelse endnu engang stillet til skue, hvor betydelig en magt USA's højesteret besidder. Dommerpanelets nuværende konservative hældning har vi takket være George Bush, der har udnævnt to af de ni. Men i den kommende periode vil mindst to, måske tre pladser blive ledige, og hvis Obama kan forskyde balancen i modsat retning, kan dette blive et af hans mest vedvarende politiske resultater.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her